Udviklings- og Forskningsprojektet DELTAG afholdt den 1. oktober 2021 en konference i Nicolai Kultur i Kolding, hvor resultater og erfaringer fra det tre-årige projekt blev præsenteret.
Projektet, der har kortlagt og undersøgt deltagelsesformer i danske kulturhuse og andre borgerinddragende kulturinstitutioner, har samtidig anvendt aktiv deltagelse som en væsentlig del af metoden, idet repræsentanter for 28 kulturhuse fra hele landet har fungeret som medforskere i projektet.
Udover at indsamle empiri til forskerne har medforskerne også delt viden og erfaringer i 4 regionale netværk, samt udgivet en lille Guide til udvikling af deltagelse i kulturhuse og andre kulturinstitutioner.
Både Guiden, den kvalitative og den kvantitative forskningsrapport kan downloades på links nedenfor og på dette link kan du se en video, der præsenterer projektet og processen frem til nu.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark, Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mill. kr