Igennem de seneste år har foreningens medlemmer haft mulighed for at søge puljen DeltagerKunst, der administreres af Interkulturelt Center. Nu er det imidlertid ved at være sidste udkald, hvis man vil søge puljen, da IKC har besluttet at stoppe sine aktiviteter med udgangen af 2017. Ansøgninger behandles løbende, men skal være indsendt senest den 31. juli 2017.
Udover at skulle fremme samspillet mellem forskellige kulturer, skal de projekter, der modtager støtte, i et vist omfang relatere til det, der på engelsk kaldes "participatory art" - dvs. deltagerbaseret kunst. Puljen, der primært kan søges af Kulturhusene i Danmarks medlemmer, er dermed målrettet mod at understøtte den af kulturhusenes kerneydelser, der handler om brugerinddragelse og facilitering af borgernes egne projekter.
I 2014 er der blandt andet givet støtte til udstillingen Opgangshistorier i Vollsmose Kulturhus og til lyd-projektet Ge2Blast i Beboerhuset Tousgaardsladen i Brabrand.
Der ydes støtte på op til 50.000 kr. Der er dog krav om, at projekterne finder medfinanciering på 50%. Man kan læse mere om visionerne bag puljen og vilkårene for deltagelse i det dokument, der er vedhæftet denne artikel.
Hvis man vil læse mere om Interkulturelt Center, kan man besøge deres hjemmeside.
Ansøgninger skal sendes pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kulturhusene i Danmarks medlemmer repræsenterer et bredt spektrum af små og store kultur-, aktivitets-, medborger-, kvarter, og beboerhuse fordelt over hele landet. De har dét til fælles, at de både formidler kunst og kultur og faciliterer deres brugeres egne aktiviteter. De udgør dermed både et kulturelt og et socialt samlingspunkt lokalt i deres by eller bydel.
Kulturhusene i Danmark tilbyder sine medlemmer en lang række fordele:
Differentierede kontingentsatser
Faglig udvikling
Netværk
Sparring og rådgivning
Vidensdeling
Repræsentation og samarbejde med relevante aktører
Særligt favorable medlemstilbud
International vidensdeling og samarbejde
Ved yderligere spørgsmål omkring medlemskab, er man velkommen til at kontakte foreningens sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Siden Kulturhusene i Danmarks grundlæggelse i 1987, har landsforeningen arbejdet med at udvikle aktiviteter for medlemshusene, som består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l.
Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter, hvor brugerne i høj grad har medbestemmelse.
For at kunne skabe de bedste forudsætninger for medlemshusene, arbejder Kulturhusene i Danmark for:
• at styrke og udvikle det folkelige og demokratisk kulturelle arbejde i hele Danmark.
• at repræsentere medlemshusenes fælles interesser overfor myndigheder, organisationer, interessegrupper og andre samarbejdspartnere.
• at støtte den lokale udvikling af eksisterende huse og dannelsen af nye huse.
• at fremme en kultur med et socialt aspekt, som tilgodeser brugernes medleven og aktivitet.
• at arbejde for videndeling og udviklingen af faglige kompetencer og ny viden, der relaterer til kulturhusdrift.
Kulturhusene i Danmark er en medlemsstyret landsforening, som arbejder for kulturhusenes interesser.
Fokus for foreningens arbejde er aktiv deltagelse, både brugernes deltagelse ude i kulturhusene og kulturhusenes deltagelse i landsforeningen. Kulturhusenes styrke er i høj grad den tætte kobling til og med brugerne. Vi arbejder for facilitering af fællesskaber og af brugernes behov og ønsker, og vi gør det gennem kulturhusene, som vi ser som samfundets legeplads.
KHiD er en kulturpolitisk forening støttet af Kulturministeriet. KHiD deltager i og arbejder for at gøre en forskel i den nationale kulturpolitiske debat og er som landsforening høringsberettiget. KhiD repræsenterer og synliggør kulturhusenes mangfoldige virke og organisationsformer og sætter fokus på kulturel mangfoldighed.
KHiD tilbyder medlemshusene platforme for videndeling, rådgivning og repræsentation i en række nationale fora som Dansk Folkeoplysnings Samråd og det europæiske netværk af kulturhuse, ENCC. Vi samarbejder med vidensinstitutioner om udvikling af nye metoder, og vi deler den nyeste viden og forskning med medlemmer og omverden.
KHiD arbejder for fællesskabet og for fælles fordelagtige medlemsaftaler. Vi gør det gennem aktiv deltagelse på de årlige hustræf, visionseminarer og forskellige mødefora. Vi arbejder for synlighed og for at skabe forståelse og interesse for kulturhusenes væsentlige bidrag til kulturlivet lokalt og nationalt.
Herunder finder du foreningens vedtægter samt seneste årsrapport.
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l. Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter. Landsforeningen har eksisteret siden 1987.
We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy. | |
I accept cookies from this site. Agree |