Hvert år i maj afholder foreningen Kulturhusene i Danmark hustræf for foreningsmedlemmer og andre med interesse for kulturhusfeltet. Et arrangement, der også inkluderer foreningens generalforsamling. Hustræffet løber over to dage og består af en række aktiviteter, som alle er centreret om årets tema. I år blev arrangementet afholdt i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'stærke fællesskaber' som omdrejningspunkt for løjerne. Dagene bød på diverse oplæg om kulturelle fællesskabspraksisser fra både forskningsverdenen og fra sportens og musikkens verden samt aktiv deltagelse i worshops om at etablere og styrke fællesskaber gennem madlavning eller bevægelse. Dertil kom det sociale grillarrangement om aftenen, hvor deltagerne havde mulighed for at udveksle viden og erfaring.
Fællesskabsdannelse på tværs
Underordnet om man kender de andre, der istemmer ved fællessang, er følelsen af nærvær og samhørighed til at tage og føle på. Det mærkede vi på egen krop, da dirigenten John Høybye – ja, det er Krummes far – bød på stående fællessang til hustræffet. En strofe fra en af Høybyes egne kreationer lød:
’Vidunderlige lille land, mit barske land, mit milde land
at lukke verden ind,
er at få sig selv i tale,
at finde den mangfoldighed,
der rusker ud af dvale’
Mødet med forskellighed gøder organismen og får til at gro. Lidt højtravende kan man sige, at dét at stifte bekendtskab med noget anderledes er en forudsætning for, at både individ og samfund udvikler sig og ikke går i stå. Men som Tommy Krabbe, cand. mag i interpersonel kommunikation, fremhævede, så opstår der i mødet også risiko for, at fordomme og identitets-markører optegnes og skaber splid frem for samhørighed. At skabe fællesskaber på tværs er derfor på mange måder en grænseoverskridende handling. En satsning, der kræver både mod til at give noget af sig selv og nysgerrighed til prøve at forstå, hvad man ikke på forhånd kender til. Lykkes det, har vi til gengæld skabt både individuel og samfundsmæssig værdi. Her træder kulturhusenes kvalitet frem; i deres lokale egenhed, åbenhed og spændevide er de netop arenaer for fællesskabsdannende brobyggende aktiviteter.
Hvordan griber man det så an, det her med at skabe, udvikle og styrke forskellige og tværgående fællesskaber i kulturhusene? Én ide, som vi kan tage med fra hustræffet, lyder på aktiviteter, der aktiverer krop, sanser og følelser. Bevægelse, madlavning eller musiske aktiviteter som musical eller netop fællessangen. Hvad enten det er længerevarende, forpligtende musicalforberedelser eller kortvarig, spontan fællessang, vi indgår i, er det individuelle fysiske udfoldelser, der tilsammen producerer lyd, men som også giver fornemmelsen af at høre til og høre sammen. Ved at blotte kroppens unikke udtryk gennem den individuelle stemme eller bevægelsesform sætter man sig selv på spil. Men når man aktiverer kroppen samtidigt, måske ligefrem synkront som i fællessangen, komplementerer man hinandens personlige udtryk. Det fantastisk givende ved de her aktiviteter er derfor, at de afstedkommer umiddelbar samhørighed og sammenhold, forskellighed til trods. Dertil kommer så den rent musiske kvalitet, der selvfølgelig varierer i kvalitet.
Egenaktivitet er også kultur
Til hustræffet blev vi af Louise Ejegod, der er seniorforsker på institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, præsenteret for en forskningsundersøgelse af danskernes kulturvaner og syn på kulturens værd. Undersøgelsen viser, at vi har en ganske bred kulturpraksis, og at vi ligeledes værdisætter kultur som både ’underholdning’, ’refleksion’ og ’fællesskab’. Når vi skal formulere, hvad kultur er, er der imidlertid tendens til at indskrænke til den klassisk dannende oplevelseskultur. Den, der ofte formidles af – større, professionelle – kulturinstitutioner, og som ikke nødvendigvis favner den egenaktivitet som mange af os praktiserer i husene. På den måde er der dissonans mellem en ganske snæver definition og en langt bredere praksis.
Efter at havde præsenteret forskningsresultaterne indledte Ejegod en refleksionsrunde over husenes fællesskabspraksisser, og over hvordan de lokalt arbejder med at skabe møder på tværs. Erfaringerne og strategierne var mange og meget forskellige, men særligt dét at kunne repræsentere lokalsamfundet og dets mangfoldighed fremgik som en overordnet husambition. En af de anvendte fremgangsmåder til det er at være observant og opsøgende på nye interesser og bevægelser i området, så huset evner at facilitere aktiviteter for diverse målgrupper og kan agere lokal kulturel iværksætter. Også evnen til at facilitere møder mellem husets forskellige grupper, blev fremhævet. Til det formål bliver fælles arrangementer såsom husmøder og fester, såvel som lavpraktiske tiltag som opslagstavler brugt som metode til at gøre opmærksom på andre aktiviteter og husbrugere. At skabe rum for kulturelle aktiviteter, der afspejler lokalområdets mangfoldighed, og bygger bro heri, er tydeligvis noget, de fleste huse prioriterer. Og formår, ikke mindst.
Når nu husene netop faciliterer lokale egenaktiviteter, også på tværs af forskellighed, og på den måde udgør vigtige rum for den brede kulturpraksis, som vi ifølge undersøgelsen værdisætter højt, hvorfor i alverden indgår denne kulturhuspraksis så ikke i vores kulturforståelse? Efter refleksionsrunden var det særligt denne frustrerende undren, og ønsket om at udvide den smalle kulturforståelse, man sad tilbage med. Hvis husenes eksistensberettigelse og bedre vilkår skal blive mere selvfølgeligt, må vi tilsyneladende arbejde videre for at synliggøre den særlige kvalitet ved huspraksisser. Her synes Deltager-projektet at være et kærkomment tiltag, der forhåbentlig kan medvirke til at ruske lidt op i vores almene kulturforståelse.
Kulturhusenes hustræf afholdes i år d. 9. og 10. maj i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'fællesskaber' som tematisk omdrejningspunkt. Kulturhusenes eksistens er nemlig afhængig af fællesskaber. Det er så at sige den praksis, der er kulturhusene.
Til hustræffet er aktiviteterne derfor i høj grad spændt op på, hvordan vi kan styrke og udvikle fællesskaber gennem forskellige perspektiver. Vi får besøg af eksperter på omådet, der giver os forskningsbaseret viden om fællesskaber. Hvad kan vi eksempelvis lære af fankulturen i sportens verden, når vi ønsker at motivere til stærke fællesskaber? Hvordan opbygger man et socialt ansvarligt fællesskab, der forener høj og lav?
Foruden faglige oplæg vil der være workshops, der kan inspirere til forskellige vinkler på fællesskaber. Hvordan kan man motivere ud fra madlavning eller kropslig bevægelse? Hvad kan kulturhusenes lokalt forankrede fællesskaber bidrage med hver især, og hvordan kan vi samtidig indgå i samarbejde på tværs, så vi kan styrke vores fælles kultur(hus)politiske position? Er det utvetydigt et problem, når fællesskabet ikke favner alle, men udelukker nogle? Disse spørgesmål er blot et udsnit af de områder, vi sammen vil berøre.
Der vil løbende være rig mulighed for at udveksle konkret huserfaring, og ikke mindst for at få reflekteret over egen husforståelse, så vi i fællesskab forhåbentlig kan få gentænkt og måske endda nytænkt vores forståelser af, hvad fællesskaber er og kan.
Tilmelding via https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=hzkm0tu63d
Det fulde program er vedhæftet nederst på siden.
Vel mødt!
Næsten 40 deltagere var mødt op den 15. marts på Chapman University i Los Angeles, hvor Søren Søeborg Ohlsen præsenterede RECcORD projektet og den danske og den europæiske kulturhusforening. Til mødet var samlet en række repræsentanter for flere af universitets fakulteter, for en række kunstneriske og kullturelle aktiviteter i Californinen, for de studerende, samt den danske æreskonsul i Californen og repræsentanter fra den Dansk Lutheranske Kirke i Los Angeles.
På mødet, der var arrangeret af Patrick Fuery, Dekan ved Wilkinson College of Arts, Humanities and Social Sciences, præsenterede Søren RECcORD projektets forskningsresultater med fokus på den nye og dybere forståelse af deltagelsesformer i kulturhusene. I forlængelse af dette præsenteredes værdigrundlaget for både den danske (KHiD) og den europæiske kulturhusforening (ENCC) samt effekter af samarbejdet gennem årene.
Afslutningsvis blev muligheden af at etablere en californisk og/eller US national kulturhusforening positivt debateret, og efterfølgende har Patrick Fuery planlagt en række møder mhp. opstart af den ny forening, ligesom der sigtes mod et møde i Europa evt. i Danmark i 2020, hvor en større europæisk kulturhuskonference er i støbeskeen.
KHiD vil selvfølgelig holde kommunikationen med det nye initiativ åben og orientere om udviklingen og du kan læse meget mere om RECcORD projektet, der – i samarbejde med Aarhus Universitet, Godsbanen i Aarhus, og ENCC – undersøgte deltagelsesformer i 38 europæiske kulturhuse på dette link.
Uden brugere – intet kulturhus! Uden dem er der hverken aktivitet eller egentlig grund til at være til. Brugerne er både rygrad og dna. Deres ønsker og engagement er det der former huset.
Men hvem er de – brugerne? Er de en homogen masse eller en samling forfløjne individer? Og hvad mener vi egentlig, når vi taler om et hus’ forskellige brugergrupper?
På årets hustræf i Thisted vil vi gå i dybden med, hvad det vil sige at facilitere forskellige brugergrupper i et kulturhus. En brugergruppe kan være defineret af alder – unge, voksne, ældre – eller af interessefællesskab – musik, keramik eller oldgræsk. Nogle fylder meget, andre lidt i det enkelte hus. Og ofte har de, der driver huset, et ønske om at udvikle stedet og måske lokke nye eller andre brugere til huset; ”hvordan får vi fat i de unge?” – hører man tit.
Men der er mange andre spørgsmål, som presser sig på. Man vil måske gerne have, at ens hus er åbent – men betyder det, at der nødvendigvis skal være plads til alle? Man vil gerne have at brugerne engagerer sig og er deltagende – men hvordan finder man balancen mellem top down og bottom up aktiviteter? Og kan man så i øvrigt kende forskel på en bruger og en frivillig – hvis det da overhovedet har nogen betydning?
Men hvad siger brugerne egentlig selv til det hele?
Alt dette (og sikkert meget mere) håber vi at kunne få svar på i løbet af vores to dage lange hustræf den 24. til 25. maj i Plantagehuset/KulturRummet og Thisted Musikteater. Så har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu og kom og vær med!
Klik her for at gå til tilmelding
Deltag også i vores spørgeskemaundersøgelse om brugerne i dit hus her https://da.surveymonkey.com/r/D8PG2PD
Programmet ligger nederst på siden her, som vedhæftning.
Hustræf 2018 afholdes den 24. til 25. maj i Plantagehuset/KulturRummet og Thisted Musikteater.
Mere information følger...
Kulturhuset Skanderborg går et spændende år i møde, Den 16. april tages det første spadestik til anlæggelsen af et nyt torv foran kulturhuset - et stort projekt, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet.
Umiddelbart inden arbejdet går i gang, afholder huset dog først en stor konference om frivillighed i kulturlivet. Den finder sted lørdag den 14. april, og der er lagt op til en festlig dag med bidrag fra både forskere, politikere og repræsentanter fra kulturområdet. At etableringen af det såkaldte Søtorv påbegyndes i år, er nemlig ikke den eneste anledning til at fejre. Kulturhuset Skanderborg fylder rundt og kan nu skrive 20 års aktiviteter på CV'et.
Konferencen er gratis og alle er velkomne, men husk tilmelding. Invitation med program finder du nederst på denne side.
Onsdag den 31. januar 2018 afholder vi vores årlige visionsseminar, og vi håber, at du vil være med!
Under overskriften Deltag! vil vi gerne indbyde dig til at bidrage med netop det, du ved, om...deltagelse!
Med afsæt i forskningsresultaterne fra RECcORD-projektet stiller vi skarpt på de deltagelsesformer, vi allerede har i de danske kulturhuse og ser på, hvordan vi aktivt udvikler og styrker dem i praksis.
Herefter præsenterer vi visionen om en ny, stor undersøgelse af danske kulturhuse, og sammen med jer vil vi arbejde med, diskutere og finde bud på, hvad en kommende undersøgelse ideelt set bør indeholde.
Du kan læse meget mere om indholdet af dagen i det vedhæftede program.
Visionsseminaret henvender sig til alle, der ønsker at engagere mennesker aktivt i kultur- og fritidsaktiviteter, og arrangementet vil derfor være relevant for både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kultur- og civilsamfundsorganisationer samt kommunale embedsfolk og politikere.
Uden brugere – intet kulturhus! Uden dem er der hverken aktivitet eller egentlig grund til at være til. Brugerne er både rygrad og dna. Deres ønsker og engagement er det der former huset.
Men hvem er de – brugerne? Er de en homogen masse eller en samling forfløjne individer? Og hvad mener vi egentlig, når vi taler om et hus’ forskellige brugergrupper?
På årets hustræf i Thisted vil vi gå i dybden med, hvad det vil sige at facilitere forskellige brugergrupper i et kulturhus. En brugergruppe kan være defineret af alder – unge, voksne, ældre – eller af interessefællesskab – musik, keramik eller oldgræsk. Nogle fylder meget, andre lidt i det enkelte hus. Og ofte har de, der driver huset, et ønske om at udvikle stedet og måske lokke nye eller andre brugere til huset; ”hvordan får vi fat i de unge?” – hører man tit.
Men der er mange andre spørgsmål, som presser sig på. Man vil måske gerne have, at ens hus er åbent – men betyder det, at der nødvendigvis skal være plads til alle? Man vil gerne have at brugerne engagerer sig og er deltagende – men hvordan finder man balancen mellem top down og bottom up aktiviteter? Og kan man så i øvrigt kende forskel på en bruger og en frivillig – hvis det da overhovedet har nogen betydning?
Men hvad siger brugerne egentlig selv til det hele?
Alt dette (og sikkert meget mere) håber vi at kunne få svar på i løbet af vores to dage lange hustræf den 24. til 25. maj i Plantagehuset/KulturRummet og Thisted Musikteater. Så har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu og kom og vær med!
Klik her for at gå til tilmelding
Deltag også i vores spørgeskemaundersøgelse om brugerne i dit hus her https://da.surveymonkey.com/r/D8PG2PD
Programmet ligger nederst på siden her, som vedhæftning.
130 mennesker fra hele Europa var med til sætte fokus på 'participation' på KHiD's årlige Hustræf, der løb af stabelen på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj. Forud for konferencen lå flere års arbejde med projektet RECcORD, der blev til i et samarbejde mellem KHiD, Aarhus Universitet, European Network of Cultural Centres og Godsbanen, med støtte fra Aarhus2017. Fra flere sider blev der derfor set med forventning frem til konferencen, og ikke mindst offentliggørelsen af de forskningsresultater, som har været et af projektets mål.
De medvirkende forskere fra Aarhus Universitet, Carsten Stage, Birgit Eriksson og Camilla Møhring Reestorff, præsenterede således seks deltagelsesformer og ni positive afledte effekter af deltagelse, som de har fundet frem til i arbejdet med de 20 'kulturelle recordere' - kulturhusmedarbejdere, der alle har været på udvekslingsophold i et kulturhus et andet sted i Europa og sendt informationer og indtryk til forskerne i Danmark.
De pegede blandt andet på, at det at gøre noget sammen med andre, 'togetherness with others', er en kvalitet, der er tæt knyttet til den borgernære, deltagerinvolverende kultur - og at det er en kvalitet, som mange andre kulturinstitutioner kæmper for at opnå.
Leila Jancovich, der er professor ved University of Leeds, bidrog med synspunkter fra den britiske debat om deltagelseskutur. Hun gjorde blandt andet opmærksom på, at selvom det er i kulturhusene, man finder de fleste beviser på, at deltagelse i kunst og kultur virker, så følger der ikke en tilsvarende funding med.
Den afsluttende rapport fra fra AU med resultaterne af RECcORD-projektet offentliggøres til efteråret.
Udover de akademiske oplæg, var der på konferencen rig mulighed for at at prøve forskellige deltagelsesformer af på egen krop. En gruppe på tyve var således med til at forberede konferencens første måltid til alle de øvrige deltagere under ledelse af en håndfuld kyndige syriske kvinder, imens en en anden gruppe deltog i Hello!Earths "Dans din nabo"-workshop.
Torsdag sluttede dagen af med et brag af en event, da tyske DrumKlub lagde vejen forbi spillestedet Radar og gav deltagerne mulighed for at skabe deres egen vilde trommekoncert.
Flere billeder fra konferencen kan ses på https://www.flickr.com/photos/123758038@N05/
Halvandet års arbejde med forskningsprojektet RECcORD nærmer sig sin afslutning, og det er blevet tid til at sætte ord, tanker og perspektiver på, hvad der er kommet ud af det.
Vi er derfor glade for at kunne invitere dig til den afsluttende konference, som finder sted den 17. til 19. maj 2017 på Godsbanen i Aarhus, hvor vi under overskriften "Rethinking Cultural Participation" sætter fokus på de deltagelsesformer, der udleves hver dag i kulturhuse over hele Europa.
Aktiv deltagelse i civilsamfund og demokrati er det, som både kulturelle organisationer, politikere og forskere efterspørger. På Godsbanen i Aarhus vil du som deltager dels få mulighed for selv at praktisere meget forskellige kulturelle deltagelsesformer, men du vil også blive præsenteret for resultaterne af helt ny forskning på området samt konkrete værktøjer, der umiddelbart kan anvendes i din egen virkelighed.
Programmet byder derfor både på debatter, samtaler og workshops om forskningsresultater og kulturlivets udfordringer men også på eks.v. mulighed for selv at deltage i det nye tyske Drum Klub koncept, hvor du inviteres til en kæmpe Drum Session med op til 180 andre deltagere... midt i Godsbanens fantastiske Rå Hal.
Du finder meget mere detaljeret information på RECcORD's egen hjemmeside,
Program i pdf-format er også vedhæftet denne artikel.
Klik her for at gå direkte til tilmelding
Konferencen vil fortrinsvis foregå på engelsk og er en kombination af ENCC's årlige Shortcut-konference og Kulturhusene i Danmarks Hustræf. Der bliver dog enkelte forløb på dansk, og i tråd med KHiD's traditioner overrækker vi igen i år vores vandretrofæ Den Gyldne Skovl, ligesom der også vil blive afholdt generalforsamling. Mere information om dette følger.
Hold dig opdateret med seneste nyt om konference-program og events på reccord2017.eu og på Facebook.
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l. Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter. Landsforeningen har eksisteret siden 1987.
We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy. | |
I accept cookies from this site. Agree |