Hustræf 2018 afholdes den 24. til 25. maj i Plantagehuset/KulturRummet og Thisted Musikteater.
Mere information følger...
Uden brugere – intet kulturhus! Uden dem er der hverken aktivitet eller egentlig grund til at være til. Brugerne er både rygrad og dna. Deres ønsker og engagement er det der former huset.
Men hvem er de – brugerne? Er de en homogen masse eller en samling forfløjne individer? Og hvad mener vi egentlig, når vi taler om et hus’ forskellige brugergrupper?
På årets hustræf i Thisted vil vi gå i dybden med, hvad det vil sige at facilitere forskellige brugergrupper i et kulturhus. En brugergruppe kan være defineret af alder – unge, voksne, ældre – eller af interessefællesskab – musik, keramik eller oldgræsk. Nogle fylder meget, andre lidt i det enkelte hus. Og ofte har de, der driver huset, et ønske om at udvikle stedet og måske lokke nye eller andre brugere til huset; ”hvordan får vi fat i de unge?” – hører man tit.
Men der er mange andre spørgsmål, som presser sig på. Man vil måske gerne have, at ens hus er åbent – men betyder det, at der nødvendigvis skal være plads til alle? Man vil gerne have at brugerne engagerer sig og er deltagende – men hvordan finder man balancen mellem top down og bottom up aktiviteter? Og kan man så i øvrigt kende forskel på en bruger og en frivillig – hvis det da overhovedet har nogen betydning?
Men hvad siger brugerne egentlig selv til det hele?
Alt dette (og sikkert meget mere) håber vi at kunne få svar på i løbet af vores to dage lange hustræf den 24. til 25. maj i Plantagehuset/KulturRummet og Thisted Musikteater. Så har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu og kom og vær med!
Deltag også i vores spørgeskemaundersøgelse om brugerne i dit hue her https://da.surveymonkey.com/r/D8PG2PD
Mere information samt program følger snarest...
130 mennesker fra hele Europa var med til sætte fokus på 'participation' på KHiD's årlige Hustræf, der løb af stabelen på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj. Forud for konferencen lå flere års arbejde med projektet RECcORD, der blev til i et samarbejde mellem KHiD, Aarhus Universitet, European Network of Cultural Centres og Godsbanen, med støtte fra Aarhus2017. Fra flere sider blev der derfor set med forventning frem til konferencen, og ikke mindst offentliggørelsen af de forskningsresultater, som har været et af projektets mål.
De medvirkende forskere fra Aarhus Universitet, Carsten Stage, Birgit Eriksson og Camilla Møhring Reestorff, præsenterede således seks deltagelsesformer og ni positive afledte effekter af deltagelse, som de har fundet frem til i arbejdet med de 20 'kulturelle recordere' - kulturhusmedarbejdere, der alle har været på udvekslingsophold i et kulturhus et andet sted i Europa og sendt informationer og indtryk til forskerne i Danmark.
De pegede blandt andet på, at det at gøre noget sammen med andre, 'togetherness with others', er en kvalitet, der er tæt knyttet til den borgernære, deltagerinvolverende kultur - og at det er en kvalitet, som mange andre kulturinstitutioner kæmper for at opnå.
Leila Jancovich, der er professor ved University of Leeds, bidrog med synspunkter fra den britiske debat om deltagelseskutur. Hun gjorde blandt andet opmærksom på, at selvom det er i kulturhusene, man finder de fleste beviser på, at deltagelse i kunst og kultur virker, så følger der ikke en tilsvarende funding med.
Den afsluttende rapport fra fra AU med resultaterne af RECcORD-projektet offentliggøres til efteråret.
Udover de akademiske oplæg, var der på konferencen rig mulighed for at at prøve forskellige deltagelsesformer af på egen krop. En gruppe på tyve var således med til at forberede konferencens første måltid til alle de øvrige deltagere under ledelse af en håndfuld kyndige syriske kvinder, imens en en anden gruppe deltog i Hello!Earths "Dans din nabo"-workshop.
Torsdag sluttede dagen af med et brag af en event, da tyske DrumKlub lagde vejen forbi spillestedet Radar og gav deltagerne mulighed for at skabe deres egen vilde trommekoncert.
Flere billeder fra konferencen kan ses på https://www.flickr.com/photos/123758038@N05/
Halvandet års arbejde med forskningsprojektet RECcORD nærmer sig sin afslutning, og det er blevet tid til at sætte ord, tanker og perspektiver på, hvad der er kommet ud af det.
Vi er derfor glade for at kunne invitere dig til den afsluttende konference, som finder sted den 17. til 19. maj 2017 på Godsbanen i Aarhus, hvor vi under overskriften "Rethinking Cultural Participation" sætter fokus på de deltagelsesformer, der udleves hver dag i kulturhuse over hele Europa.
Aktiv deltagelse i civilsamfund og demokrati er det, som både kulturelle organisationer, politikere og forskere efterspørger. På Godsbanen i Aarhus vil du som deltager dels få mulighed for selv at praktisere meget forskellige kulturelle deltagelsesformer, men du vil også blive præsenteret for resultaterne af helt ny forskning på området samt konkrete værktøjer, der umiddelbart kan anvendes i din egen virkelighed.
Programmet byder derfor både på debatter, samtaler og workshops om forskningsresultater og kulturlivets udfordringer men også på eks.v. mulighed for selv at deltage i det nye tyske Drum Klub koncept, hvor du inviteres til en kæmpe Drum Session med op til 180 andre deltagere... midt i Godsbanens fantastiske Rå Hal.
Du finder meget mere detaljeret information på RECcORD's egen hjemmeside,
Program i pdf-format er også vedhæftet denne artikel.
Klik her for at gå direkte til tilmelding
Konferencen vil fortrinsvis foregå på engelsk og er en kombination af ENCC's årlige Shortcut-konference og Kulturhusene i Danmarks Hustræf. Der bliver dog enkelte forløb på dansk, og i tråd med KHiD's traditioner overrækker vi igen i år vores vandretrofæ Den Gyldne Skovl, ligesom der også vil blive afholdt generalforsamling. Mere information om dette følger.
Hold dig opdateret med seneste nyt om konference-program og events på reccord2017.eu og på Facebook.
"Kulturhusakademiet" havde vi valgt at kalde årets hustræf og konference, og der var derfor fokus på læring, da omkring 80 kulturhusfolk mødtes på Tobakken og Huset Esbjerg den 26.-27. maj.
Med baggrund i det netop igangsatte RECcORD-projekt fortalte Camilla Møhring Reestorff, der er en del af projektets forskerteam og ansat ved Aarhus Universitet, om mekanismerne bag god deltagelseskultur. Hun pegede også på, at der pt. er et stigende krav fra politisk side om, at borgere skal inddrages og være deltagere, og at det sker i en tid, hvor den generelle tillid til samfundets institutioner er dalende. Denne udvikling er ikke i sig selv dårlig, men man skal være opmærksom på, om ønsket om at udvikle en deltagelseskultur samtidig bliver brugt til at legitimere en nedskæring. Det er dog ikke kun politikerne, men også borgerne selv, der forventer at blive inddraget i beslutninger og udvikling af aktiviteter, og Camilla Møhring Reestorff gav udtryk for, at hun opfattede kulturhusene som vigtige spillere, når det gjaldt facilitering af medborgerskab.
Årets kulturhustræf bød også på to praktisk anlagte workshops, hvor der blev arbejdet med henholdsvis sociale medier og børnekultur. Michael Bang fra Bigum&Co. gav deltagerne en masse praktiske og anvendelige hints til, hvordan man arbejder strategisk med Facebook, og han pegede på de mange muligheder, der er for at variere indhold og udtryk, når man har så stort et udbud, som kulturhusene har. Et andet sted på Tobakken blev der samtidig talt om, hvordan man griber samarbejdet med de ombejlede folkeskoler an, og der blev givet eksempler på konkrete velfungerende projekter og aktiviteter.
Til slut var der fokus på det, som kulturhusfolk kan lære af hinanden ved at udveksle erfaringer. Og selvom en del havde svært ved at finde rundt imellem Tobakkens mange lokaler, så lykkedes det at de fleste at komme rundt til programmets forskellige samtalestationer og diskutere så vidt forskellige emner som cafédrift og udlicitering, fondsansøgninger, børnekultur, bibliotekssamarbejde, kommunikation og arbejde med flygtninge.
Værterne på Tobakken og Huset Esbjerg havde taget den opgave på sig at genoplive den gamle tradition "husdysten". I stedet for en konkurrence de enkelte huse imellem, var holdene sat, så man havde mulighed for at lære andre fra sin region at kende, med mulighed for at udvide bekendtskabet og fortsætte samarbejdet som ERFA-gruppe i det kommende år.
Traditionen tro blev Kulturhusene i Danmarks vandretrofæ, Den Gyldne Skovl, også overrakt til en værdig modtager. Ni kandidater var indstillet, og valget var faldet på Venligboerne. Læs mere her
Den 26. maj blev der desuden afholdt generalforsamling i foreningen, og tre nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt, nemlig Bitten Lehmann-Poulsen fra NygadeHuset i Aabenraa, Caroline Stokholm Clemmensen fra KulturCosmos i Viby Sj. og Troels Haas fra Huset Esbjerg. Den nye bestyrelsessammensætning kan ses her
Tid og sted for Hustræf 2017 er allerede på plads, da næste års konference også markerer afslutningen på RECcORD-projektet og vil præsentere de resultater, som forskerne og de deltagende kulturhuse og medarbejdere er nået frem til. Til næste år mødes vi den 17.-19. maj på Godsbanen i Aarhus, så sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu!
Prisen blev overrakt i forbindelse med Kulturhusene i Danmarks traditionsrige Hustræf på Tobakken i Esbjerg torsdag den 26. maj 2016. Tine Grønbech, der er en del af Venligboerne Esbjerg, tog imod på hele bevægelsens vegne.
Den Gyldne Skovl gives hvert år til en ny modtager, der i det forløbne år har handlet ”i foreningens ånd”. Om baggrunden for valget af Venligboerne siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting fra Vollsmose Kulturhus:
”Rummelighed, mangfoldighed og aktivt medborgerskab er nogle af kulturhusenes kerneværdier. Venligboernes aktive indsats for at yde nytilkomne flygtninge hjælp til stort og småt, og i det hele taget at møde andre med venlighed og åbne arme, er helt på linje med det, kulturhusene står for”.
Som forening har Kulturhusene i Danmark igennem det sidste år været engageret i Folkeoplysning for Flygtninge, der er initieret af Dansk Folkeoplysnings Samråd, så også ad den vej forsøger kulturhusene at bidrage til, at mødet imellem flygtninge og danskere bliver positivt.
På samme måde er mange af de aktiviteter, som Venligboerne arrangerer – såsom loppemarkeder og fællesspisninger – også klassiske kulturhusaktiviteter, som bringer folk sammen på kryds og tværs. Dertil kommer, at flere kulturhuse allerede har et samarbejde med det lokale Venligboer-netværk og lægger lokaler til byens ’Café Venligbo’.
Selvom prisen blev overrakt i Esbjerg, vil Den Gyldne Skovl det næste år pryde væggen i Café Venligbo i Hjørring, hvor bevægelsen i sin tid startede, og hvor Venligboernes øvrige priser også er samlet.
Venligboerne løb med vandretrofæet Den Gyldne Skovl foran otte andre nominerede.
Prisen blev overrakt i forbindelse med landsforeningen Kulturhusene i Danmarks årsmøde på Tobakken i Esbjerg torsdag den 26. maj 2016. Tine Grønbech, der er en del af Venligboerne Esbjerg, tog imod på hele bevægelsens vegne.
Den Gyldne Skovl gives hvert år til en ny modtager, der i det forløbne år har handlet ”i foreningens ånd”. Om baggrunden for valget af Venligboerne siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting fra Vollsmose Kulturhus:
”Rummelighed, mangfoldighed og aktivt medborgerskab er nogle af kulturhusenes kerneværdier. Venligboernes aktive indsats for at yde nytilkomne flygtninge hjælp til stort og småt, og i det hele taget at møde andre med venlighed og åbne arme, er helt på linje med det, kulturhusene står for”.
Som forening har Kulturhusene i Danmark igennem det sidste år været engageret i Folkeoplysning for Flygtninge, der er initieret af Dansk Folkeoplysnings Samråd, så også ad den vej forsøger kulturhusene at bidrage til, at mødet imellem flygtninge og danskere bliver positivt.
På samme måde er mange af de aktiviteter, som Venligboerne arrangerer – såsom loppemarkeder og fællesspisninger – også klassiske kulturhusaktiviteter, som bringer folk sammen på kryds og tværs. Dertil kommer, at flere kulturhuse allerede har et samarbejde med det lokale Venligboer-netværk og lægger lokaler til byens ’Café Venligbo’.
Selvom prisen blev overrakt i Esbjerg, vil Den Gyldne Skovl det næste år pryde væggen i Café Venligbo i Hjørring, hvor bevægelsen i sin tid startede, og hvor Venligboernes øvrige priser også er samlet.
Den 26.-27. maj rykker vi vestpå og afholder vores traditionsrige Hustræf på Tobakken og i Huset Esbjerg. I år håber vi, at vi både kan give dig stof til eftertanke og nogle konkrete værktøjer, som du kan tage med hjem og bruge i dit eget kulturelle arbejde. Vi dykker ned under overfladen og ser på, hvilke betingelser, processer og beslutninger, der er bestemmende for, hvordan aktiviteterne i kulturhusene udfolder sig.
Vi har bedt Line Barfod, fra advokaterne Foldschack, Forchhammer og Dahlager give os et indblik i nogle af de problemstillinger, som kulturhusene og andre andre af civilsamfundets aktører møder i samarbejdet med det kommunale. Derudover har lektor i kultur og medier ved Aarhus Universitet, Camilla Møhring Reestorff, set på en række konkrete kulturhusaktiviteter, og vil ud fra dem gøre os klogere på, hvordan husene arbejder med at engagere deres deltagere.
Der vil også være mulighed for at vælge mellem forskellige emner, alt efter hvor ens interesse ligger. Michael Bang fra Bigum&Co. har sagt ja til at afholde en workshop, der vil give deltagerne input til, hvordan kulturinstitutionerne bedst bruger de sociale medier til at skabe kontakt til deres publikum, brugere og samarbejdspartnere. Sideløbende vil en repræsentant fra Slots- og Kulturstyrelsens Team Børn og Unge tale om, hvordan man kan styrke og kvalificere arbejdet med kultur for og med børn.
Der bliver også masser af lejlighed til at tale med kollegaer fra andre kulturhuse og institutioner, når vi bevæger os rundt mellem seks samtalestationer og udveksler ideer til, hvordan de mange daglige opgaver bedst løses i praksis.
Kulturhusene i Danmarks Hustræf er både et fagligt og et socialt arrangement, og bestyrelsen glæder sig til endnu engang at uddele æresbevisningen Den Gyldne Skovl.
Samtidig genopliver vi Husdysten, der var en fast del af Hustræffet fra foreningens fødsel i 1987 og mange år frem. Præcis hvordan Husdysten 2.0 kommer til at se ud, løfter vi ikke sløret for endnu. Det skal dog ikke afholde personer uden for medlemskredsen fra at deltage i arrangementet.
Alle kan være med, og Kulturhusakademiet henvender sig til både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kulturinstitutioner, foreningsfolk, kommunalt ansatte, forskere og alle andre med interesse for deltagerinvolverende kultur og kulturhusenes mange funktioner.
Programmet finder du i pdf-format nederst på denne side.
Tilmelding skal ske via dette link senest fredag den 20. maj.
Vel mødt til Hustræf den 26.-27. maj!

Ottegtyve gange har Kulturhusene i Danmark uddelt hædersbevisningen Den Gyldne Skovl. Siden skovlen gik fra at være en stjålen rekvisit fra et tv-program til at være en forgyldt pris, er der blevet fundet værdige modtagere både i og uden for foreningens egne rækker. I 2016 var det repræsentanter for Venligboerne, der fik hædersbevisningen - der i øvrigt nu ikke kun er en skovl men også en enstrenget bas med forstærker og skulderrem.
Nu skal den videre, og den overrækkes vanen tro i forbindelse med vores hustræf, der i år finder sted den 17. til 19. maj på Godsbanen i Aarhus.
Ligesom sidste år har DU mulighed for at indstille en kandidat, hvis du vel at mærke er tilknyttet et af KHiD's medlemshuse. Så har du en person, organisation, institution eller andet i tankerne, som du synes vil være en værdig kandidat til at modtage prisen i år, så er det bare med at komme til tasterne.
Vi skal have din indstilling senest tirsdag den 25. april. Indstillingen skal indeholde indstillerens navn, navnet på kandidaten og en kortfattet motivation. Den sendes pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hvem der bliver årets ridder af Den Gyldne Skovl afgøres i sidste ende af et udvalg bestående af formanden for Kulturhusene i Danmark samt to eksterne udvalgsmedlemmer, udpeget af bestyrelsen.
Og hvis du sidder og tænker, om det mon er muligt at indstille sit eget kulturhus, så er svaret ja - sålænge der følger en begrundelse med.
Vi glæder os til at modtage din indstilling!
Kender du ikke allerede historien bag Den Gyldne Skovl, kan du finde den her
Under overskriften "Soziokultur - kunst og kultur i fællesskab" løb årets Hustræf og konference af stablen den 7.-8. maj i Christianshavns Beboerhus. Værterne havde i den anledning lukket det meste af huset af - alligevel var der "fuldt hus" med næsten 80 deltagende kulturfolk og aktiviteter på både første og anden sal. For de fleste begyndte hustræffet dog med en ekskursion ud af huset til enten Settlementet på Vesterbro, KPH-Projects på Enghavevej eller Ungdomshuset på Dortheavej, inden de midt på eftermiddagen tunede ind på det egentlige program i Beboerhusets store sal.
En af de første talere var Dansk Folkeoplysnings Samråds formand, Per Paludan Hansen, som var inviteret til at fortælle om organisationens nye, store projekt "Folkeoplysning for flygtninge". Projektet er blevet skudt i gang dette forår og er blevet til ud fra en ambition om at sætte et konkret problem på dagsordenen og handle på det. Initiativet går kort fortalt ud på at anspore DFS' medlemsorganisationer til at tænke flygtninge ind i deres aktiviteter. Dette ud fra et ønske om at bidrage til, at de flygtninge, der kommer til Danmark, får en positiv tid i landet, uanset hvor længe de skal være her. Ifølge Per Paludan er der nemlig en tendens i samfundet til at etablere tænketanke som erstatning for konkret handling og samtale.
Per Paludan, der selv har været kulturhus-aktiv i Huset i Aarhus og Trøjborg Beboerhus, ser især en rolle for kulturhusene som et samlingspunkt for de øvrige folkeoplysende organisationer og som initiativtager til fx et kaffemøde og en snak om, hvor man kan sætte ind.
Kerneværdierne bag indsatsen kan beskrives med ord som medmenneskelighed, demokrati og tolerance, og rammer centralt ned i nogle af de værdifællesskaber, vi fik sat fokus på ved sidste års hustræf om "Kulturhusene og Folkeoplysningen". Siden da er Kulturhusene i Danmark blevet optaget som fyldgyldige medlemmer af DFS, og det er vigtigt at få lyst på, at kulturhusene har en vigtig samfundsmæssig rolle at spille som mødested og som samlingspunkt for debat og ideudveksling.
Denne vigtighed blev bekræftet i Hustræffets allersidste oplæg, hvori Laust Kristensen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kaldte kulturhusene for "noget af det mest folkelige, der findes" og roste dem for deres bredde og åbenhed. Han pegede også på, at man ikke skal undervurdere kulturens samfundsmæssige betydning, og at det ikke er uden grund, at diktatorer gennem tiden har forsøgt at kontrollere kulturlivet.
Men mellem folkeoplysning for flygtninge om torsdagen og Laust Kristensens afsluttende oplæg om fredagen havde endnu flere oplæg - både i plenum og i forskellige workshops - yderligere belyst, hvor stor en rolle kulturens sociale aspekter spiller i kulturhusene, og hvor meget husene ad den vej giver tilbage til det lokalsamfund, de er født ud af.
Der blev lavet mini-fablab i et lokale på første sal, mens der blev fingerstrikket i værelset ved siden af. En gruppe diskuterede de dilemmaer og problemer man kan stå i og med, når kulturhusene lægger rum og rammer til debatarrangementer. Det var selvfølgelig med skyderiet i Krudttønden i februar som baggrund, men også andre steder har man stået med sikkerheds-problematikker og svære valg, omend det ikke har været med samme triste og dramatiske udfald. Der var også råd og inspiration at hente hos Andreas Spinner Nielsen, der arbejder i Københavns Kommune med at opsøge og iinddrage børn, der ikke normalt er kulturelt aktive, fra Steen Nysom, der havde praktisk og konkret erfaring med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i Borgerhuset Stationen i Viborg, og fra Rosberg Snædal, der som ægte frivillig aktivist laver masser af bred og lokal kultur i "værts-huset", Christianshavns Beboerhus. Flemming Jørgensen fra Coop fortalte i et oplæg i salen om, hvordan man i organisationen er sit ansvar bevidst og arbejder målrettet på, at de lokale brugsforeninger skal være mere end blot supermarkeder i de lokalområder, de er en del af.
Der var også fokus på den uformelle læring i de moderne værksteder og fablabs, og Signe Jarvad fra Kultur Valby fortalte, at samskabelsestanken, som flere og flere kommuner arbejder efter, også har et mere folkeligt udtryk. Her har man nemlig bevæget sig fra den tidligere så populære DIY-kultur (Do it yourself) til DIT-kultur, dvs Do It Together.
At der ligger en styrke i at gøre noget sammen, er der dog ikke noget nyt i, hvilket Christianshavns Beboerhus' historie i sig selv er et levende bevis på. Beboerhusforeningens formand, Lone Jensen, gav deltagerne et fint indblik i det lange seje træk, der skulle til for at få beboerhuset etableret for 40 siden. Hun var selv med til at besætte huset og protestere imod kommunens planer om at erstatte den tidligere Kofoeds Skole med et parkeringshus. Christianshavns beboere ville det anderledes, og de fik deres beboerhus.
Og som en festlig afslutning på torsdagens program og efterfølgende middag, fik selv samme beboerhus Kulturhusene i Danmarks pris Den Gyldne Skovl for at forblive tro mod sig selv igennem alle sine 40 år. Men det er jo en anden historie...
Se også alle billederne fra årets Hustræf, der ligger på Flickr.
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l. Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter. Landsforeningen har eksisteret siden 1987.
We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy. | |
I accept cookies from this site. Agree |