Viser artikler med tag: Aktiviteter

På trods af tidligere forårsoptimistiske udmeldinger er DELTAG konferencen og Hustræf 2021 flyttet fra d. 10. og 11. juni til efteråret 2021.

Den væsentligste årsag er, at Covid19 på mange måder har forsinket processerne fx i forhold til de aktive deltageres indsamling af data, og dermed forskernes mulighed for at bearbejde materialet. Usikkerheden omkring hvor mange og på hvilke vilkår vi kan samles på Godsbanen i juni, spiller også ind, og vi forestiller os, at vi vil stå på en mere sikker grund i efteråret, og forhåbentlig til den tid kan holde det fysiske møde med præcis de aktiviteter og den fest, vi drømmer om.

Men… DELTAG projektet står på ingen måder stille, og der er allerede startet en væsentlig debat om betydningen af kulturhusenes borgerinddragende aktiviteter. Det kan bl.a. ses af en række debatindlæg, der har være bragt i Altinget.dk i løbet af januar (se links i dokument nedenfor). Samlet oplever styregruppen meget stor interesse for projektets resultater fra både forskere, projektudviklere, politikere og organisationer på området. Vi har en klar opfattelse af, at der er ved at udvikle sig en helt ny interesse for området, der er baseret på en ny og dybere forståelse af omfanget, kvaliteten og vigtigheden af det der foregår i kulturhusene.

Vi er i færd med at fastlægge datoerne for konferencen i efteråret, og de nye datoer bliver meldt ud hurtigst muligt.

For yderligere info om Forsknings- og Udviklingsprojektet DELTAG se dette link, eller kontakt projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektet er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mill. kr.

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Da Kulturhusene i Danmark er aktivt medlem af Folkebevægelsen mod ensomhed, er det nu muligt at søge midler til fællesspisningsarrangementer i uge 17 hvor ”Danmark spiser sammen”.

Med en donation fra K-salat er det i år muligt, at søge op til 5.000 kr til et arrangement, der har til formål at danne fællesskaber imellem mennesker, der ikke normalt mødes på tværs af kultur, sprog og nationalitet.
For at kunne søge støtte til projektet, skal man gå sammen med mindst én anden medlemsorganisation af Folkebevægelsen mod ensomhed om ansøgningen og afholdelse af arrangementet.

Vi håber at flere medlemshuse har lyst til at støtte op den gode sag.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 6. marts kl. 12.00. 2019
Man kan forvente svar på ansøgningen sidst i uge 11/først i uge 12 2019.

Her er kriterierne, som skal opfyldes for at få støtte til et arrangement under Danmark Spiser Sammen:

- Det overordnede formål med spisearrangementet skal være at skabe rummelige fællesskaber, hvor der er plads til mennesker, der føler sig ensomme.

- At din organisation er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

- Der støttes med max. 5000,- kr. Det er tilladt at have deltagerbetaling på sit arrangement.

- Man skal selv kunne afholde udgifter. Støttebeløbet udbetales efterfølgende, når regnskab og beskrivelse af arrangementet er modtaget.

- Der skal være fokus på det gode værtsskab.

- Der skal være tale om et spisearrangement, hvor man mødes over et måltid.

- Det skal angives tydeligt, hvem der er ansvarsperson og hvilken organisation man repræsenterer.

- At spisearrangementet skal afholdes i samarbejde med et (eller flere) andet medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

- At spisearrangementet afholdes i uge 17, 2019.

- At spisearrangementerne, der afholdes for tilskuddet, tydeligt kommunikeres som et Folkebevægelsen mod Ensomheds (FmE) arrangement under Danmark Spiser Sammen.

- Det skal kommunikeres at arrangementet er støttet af K-Salat (der gennem en donation har muliggjort denne støttepulje).

- K-Salat udlodder besøg af en food-truck i løbet af sommeren/efteråret (m. gratis forplejning til max. 40 personer fra ens forening el.lign.) til ét af de arrangementer, der lægges på www.danmarkspisersammen.dk. Der trækkes lod efter uge 17 og vinderen får direkte besked.

- Arrangementet skal oprettes på www.danmarkspisersammen.dk

- Der kan søges om støtte til mad, service (f.eks bestik, tallerkener og servietter), aktiviteter, underholdning, annoncering og transport af deltagere, der ikke selv kan komme frem.

- Der kan ikke søges om støtte til kommercielle begivenheder eller virksomheder, partipolitiske aktiviteter, enkeltpersoner eller driftsudgifter.

Efter arrangementet ønskes en afrapportering med en Kort beskrivelse af hvordan arrangementet gik samt regnskab senest 1. juni 2019.

- Ansøgning modtages kun via dette online ansøgningsskema her.

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Onsdag den 31. januar 2018 afholder vi vores årlige visionsseminar, og vi håber, at du vil være med!

Under overskriften Deltag! vil vi gerne indbyde dig til at bidrage med netop det, du ved, om...deltagelse!

Med afsæt i forskningsresultaterne fra RECcORD-projektet stiller vi skarpt på de deltagelsesformer, vi allerede har i de danske kulturhuse og ser på, hvordan vi aktivt udvikler og styrker dem i praksis.

Herefter præsenterer vi visionen om en ny, stor undersøgelse af danske kulturhuse, og sammen med jer vil vi arbejde med, diskutere og finde bud på, hvad en kommende undersøgelse ideelt set bør indeholde.

Du kan læse meget mere om indholdet af dagen i det vedhæftede program.

Visionsseminaret henvender sig til alle, der ønsker at engagere mennesker aktivt i kultur- og fritidsaktiviteter, og arrangementet vil derfor være relevant for både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kultur- og civilsamfundsorganisationer samt kommunale embedsfolk og politikere.

Klik her for at tilmelde dig visionsseminar 2018.

Vi skyder året 2017 i gang med et visionsseminar den 25. januar i Bastionen i Nyborg. Denne gang har vi valgt at kigge på den mere administrative - men ikke desto mindre livsnødvendige - side af det at drive kulturhus: de regler og rammer der regulerer aktiviteterne, og den juridiske praksis, der følger med. 

En af de rammer, som kulturhuse ofte er i berøring med, er kommunalfuldmagten, der blandt andet sætter grænser for, hvilke aktiviteter der kan modtage kommunal støtte. Det er særligt i forbindelse med cafédrift, at kulturhusene oplever kommunalfuldmagten som en forhindring, men også andre aktiviteter kan være berørt. Samtidig kan man opleve store lokale forskelle, da kommunalfuldmagten ikke er en lov men netop en praksis. Vi har derfor bedt advokat Line Barfod fra Foldschack, Forchhammer og Dahlager, om at give os juristens blik på de problemstillinger, som kulturhuse og andre civilsamfundsaktører oplever.

Men også på andre områder kan kulturhus-folk have glæde af at udveksle erfaringer om, hvilke regler og rammer, der gælder, og hvordan man håndterer dem. Vi har derfor valgt tre emner af fælles relevans, som vi behandler i tre sideløbende workshops: Forsikring af frivillige, kommunale driftsaftaler og ekstraordinære ansættelser.

Vi håber, at emnerne vil give anledning til masser af vidensdeling og debat, og vi runder dagen af med i fællesskab og i grupper at forsøge at definere en række fælles problemstillinger og udviklingsmuligheder, som Kulturhusene i Danmark som landsorganisation kan arbejde videre med.

Du kan læse mere i programmet, som er vedhæftet denne artikel.

For dem, der gerne vil se Bastionen, har vi arrangeret en rundvisning forud for det egentlige program. Derudover håber vi selvfølgelig, at rigtig mange vil have lyst til at deltage i den fælles middag kl. 18, inden de sætter kursen hjemover. Vær obs på, at deltagelse i middagen kræver særskilt tilmelding og betaling.

Klik her for at tilmelde dig visionsseminar 2017.

Kulturhusene i Danmark er en del af Dansk Folkeoplysnings Samråds projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som også kan mærkes i Danmark. I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.

Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.

”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.

Små skridt tæller

Mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold. I KulturCosmos i Viby Sj. har man i september 2016 afholdt en Asylmiddag, hvor lokale borgere og beboere fra asylcentret havde lejlighed til at møde hinanden. Læs om arrangementet her

Andre steder, som fx på Godsbanen i Aarhus, har man indledt et samarbejde med de lokale Venligboere om at lægge lokaler til deres Venligbo Cafë.

I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken

På Klaverfabrikken i Hillerød lancerede man allerede for flere år siden konceptet Verdens Brændpunkter, hvor skoleelever via musik og en personlig fortælling får indblik i nogle af verdens aktuelle konflikter. I det kommende år sættes der folus på Syrien og Afghanistan. Læs artiklen her på siden 

Hvordan kommer man videre?

For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et katalog med eksempler på aktiviteter, som man kan lade sig inspirere af. 
Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.

Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.

Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.

Klokken er 17 og der er travlt i skolekøkkenet. Der arbejdes på højtryk med at snitte salat og skære brød til aftenens fællesspisning på Peder Lykke Skolen på Amager. Alle køkkenets ovne er i brug, og den ene foliebakke med lasagne afløser den næste. Der skal være mad nok til alle, og det skal heller ikke trække alt for langt ud med serveringen. Maden kommer normalt på bordet kl 17.30, og folk er ikke utålmodige, men alligevel...

"Der er altså fire frivillige, der har meldt fra i sidste øjeblik," forklarer projektleder Katrine Lund Svenningsen, mens hun med sikker hånd fordeler lasagneplader og sovs på rækkerne af foliebakker. Det er vilkårene ved den slags aktiviteter. De frivillige er en uundværlig arbejdskraft og gør et stort stykke arbejde. Men der er en indbygget usikkerhed i frivilligheden. Hvis ikke de kan komme, så kan de ikke komme. Og man har ikke altid lige en vikar i baghånden, man kan ringe til.

Og denne dag i april er der altså lidt ekstra run på for at nå det hele. Udenfor venter en lille gruppe pensionister fra Peder Lykke Centret på den anden side af gaden allerede. De kommer hver gang - og som regel i god tid. 

Unge og ældre sammen

Initiativet med fællesspisning på Peder Lykke skolen opstod i 2015, da en gruppe frivillige syntes, at der skulle ske noget i lokalområdet. De søgte om penge til at iværksætte de tre første fællesspisninger, og fik dem bevilget af Amager Lokaludvalg Vest. I begyndelsen var der derfor mulighed for at ansætte kokke til at stå for menuen og til at lede de frivillige i køkkenet. Det er der ikke længere, men det er heller ikke noget uoverstigeligt problem. Initiativet kører videre, nu båret alene af frivillige kræfter, og så må man lære af hinanden.

Selvom fællesspisningstraditionen på Peder Lykke Skolen allerede var etableret, da Kulturhusene i Danmark meldte sig ind i Folkebevægelsen mod Ensomhed og dermed projektet "Danmark spiser sammen", så har initiativtagerne valgt at lægge aftenens arrangement ind under denne hat også. Det giver god mening, for fællesspisningerne bringer nogle mennesker sammen, som ellers ikke ville have mødt hinanden. Nogle kommer alene og finder nogle at sidde sammen med, andre kommer mest for at mødes med nogle, de allerede kender. Men uanset hvilken gruppe man tilhører, så er man en del af det fællesskab og den hyggelige stemning, der summer i lokalet. Udover pesionisterne er der også en del børnefamilier med. De nyder en aften, hvor de ikke selv skal tænke på indkøb og opvask, og hvor ungerne hygger sig med hinanden.

Prisen er lav, kun 30 kr. for voksne og 15 kr. for børn. På den måde kan de fleste være med. Og bæredygtigheden er der også tænkt på. Der er indgået et samarbejde med Meyers Bageri og Rema1000, der leverer overskudsvarer for at undgå madspild. Det er med til at holde prisen nede. Bliver der noget til overs efter fællesspisningen, så fragtes det straks til et herberg for hjemløse i nærheden.

Et netværk for kulturhuset

Fællesspisningerne på Peder Lykke skolen blev hurtigt koblet til kulturhuset Kvarterhuset i Jemtelandsgade, hvor projektleder Katrine er ansat som studentermedhjælper. Ifølge hende er det en rigtig god ide at have en stabil og driftssikker institution til at stå for ting som salg og PR. De frivillige skal således alene bekymre sig om planlægningen af indkøb og afviklingen af selve spisningen. Det er også alt rigeligt at skulle stå for selve bespisningen af de 50-100 gæster, der plejer at at være - og selvom dagens kokke også får tid til selv at sætte sig ned og spise lidt af den tilberedte mad, så er de næsten igang hele tiden.

For kulturhuset er der også mere i det end bare en ekstra bunke arbejde. For huset betyder det noget, at der er et solidt lokalt netværk. Det samme gælder for skolen. Skole og kulturhus har således en fælles interesse i at lære hinanden at kende, og man arbejder også sammen på andre fælles arrangementer i forbindelsen med åben skole.

Da lasagnen er spist fortsætter småsnakken blandt de voksne rundt omkring ved bordene, mens de fleste børn løber rundt og leger. Samtidig breder der sig en herlig duft fra den popcornmaskine, som både unge og ældre valfarter til for at få lidt salt til dessert. En ældre dame kommer hen og spørger til datoerne for de næste arrangementer. Hun er med for første gang og har hygget sig, så hun vil gerne med igen. Alt omkring tilmelding og betaling foregår online, men hun får en løbeseddel med datoerne efterårets fællesspisninger. 

Fællesspisningen på Peder Lykke skolen er på plakaten en gang om måneden. Næste arrangement finder sted den 14. september.
Arrangementerne har deres egen side på Facebook og kan følges der: https://www.facebook.com/faellesspisning/?fref=ts

"Kulturhusakademiet" havde vi valgt at kalde årets hustræf og konference, og der var derfor fokus på læring, da omkring 80 kulturhusfolk mødtes på Tobakken og Huset Esbjerg den 26.-27. maj.
Med baggrund i det netop igangsatte RECcORD-projekt fortalte Camilla Møhring Reestorff, der er en del af projektets forskerteam og ansat ved Aarhus Universitet, om mekanismerne bag god deltagelseskultur. Hun pegede også på, at der pt. er et stigende krav fra politisk side om, at borgere skal inddrages og være deltagere, og at det sker i en tid, hvor den generelle tillid til samfundets institutioner er dalende. Denne udvikling er ikke i sig selv dårlig, men man skal være opmærksom på, om ønsket om at udvikle en deltagelseskultur samtidig bliver brugt til at legitimere en nedskæring. Det er dog ikke kun politikerne, men også borgerne selv, der forventer at blive inddraget i beslutninger og udvikling af aktiviteter, og Camilla Møhring Reestorff gav udtryk for, at hun opfattede kulturhusene som vigtige spillere, når det gjaldt facilitering af medborgerskab.

Årets kulturhustræf bød også på to praktisk anlagte workshops, hvor der blev arbejdet med henholdsvis sociale medier og børnekultur. Michael Bang fra Bigum&Co. gav deltagerne en masse praktiske og anvendelige hints til, hvordan man arbejder strategisk med Facebook, og han pegede på de mange muligheder, der er for at variere indhold og udtryk, når man har så stort et udbud, som kulturhusene har. Et andet sted på Tobakken blev der samtidig talt om, hvordan man griber samarbejdet med de ombejlede folkeskoler an, og der blev givet eksempler på konkrete velfungerende projekter og aktiviteter.
Til slut var der fokus på det, som kulturhusfolk kan lære af hinanden ved at udveksle erfaringer. Og selvom en del havde svært ved at finde rundt imellem Tobakkens mange lokaler, så lykkedes det at de fleste at komme rundt til programmets forskellige samtalestationer og diskutere så vidt forskellige emner som cafédrift og udlicitering, fondsansøgninger, børnekultur, bibliotekssamarbejde, kommunikation og arbejde med flygtninge.

Værterne på Tobakken og Huset Esbjerg havde taget den opgave på sig at genoplive den gamle tradition "husdysten". I stedet for en konkurrence de enkelte huse imellem, var holdene sat, så man havde mulighed for at lære andre fra sin region at kende, med mulighed for at udvide bekendtskabet og fortsætte samarbejdet som ERFA-gruppe i det kommende år.

Traditionen tro blev Kulturhusene i Danmarks vandretrofæ, Den Gyldne Skovl, også overrakt til en værdig modtager. Ni kandidater var indstillet, og valget var faldet på Venligboerne. Læs mere her

Den 26. maj blev der desuden afholdt generalforsamling i foreningen, og tre nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt, nemlig Bitten Lehmann-Poulsen fra NygadeHuset i Aabenraa, Caroline Stokholm Clemmensen fra KulturCosmos i Viby Sj. og Troels Haas fra Huset Esbjerg. Den nye bestyrelsessammensætning kan ses her

Tid og sted for Hustræf 2017 er allerede på plads, da næste års konference også markerer afslutningen på RECcORD-projektet og vil præsentere de resultater, som forskerne og de deltagende kulturhuse og medarbejdere er nået frem til. Til næste år mødes vi den 17.-19. maj på Godsbanen i Aarhus, så sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu!

Aarhus Universitet har over en årrække udviklet en uhyre populær foredragsserie, kaldet Offentlige foredrag i Naturvidenskab. I disse to-timers aftenforedrag, beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab. De fleste af foredragene tiltrækker hver især (sic) mere end 2.000 tilhørere alene i Søauditorierne i Aarhus. Og efter nogle spæde, vellykkede forsøg i 2015 med at livestreame foredragene, er der nu mere end 70 kulturhuse, biblioteker, folkeuniversiteter, biografer mv. landet over som er værter for livestreaming.

Kulturhuse, biblioteker, medborgerhuse o.l. som er værter, skal ikke betale for livestreamingen, men blot stille de nødvendige faciliteter til rådighed: dvs. et lokale med en computer og internet (evt. via en mobiltelefon med 4g), en god projektor, et stort lærred og gode højttalere samt tilbyde borgerne fri entré til foredragene og skabe rammerne for et fællesskab, så det, udover en videnskabelig/kulturel oplevelse, også bliver en fælles, social oplevelse om at mødes og deltage i og opleve foredragene sammen.

Alle de kulturhuse mm. som er med via livestream vil hver aften blive budt velkommen fra scenen i Søauditorierne og alle deltagere kan stille spørgsmål til forelæseren via sms eller Twitter. 

Foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab er blevet et tilløbsstykke pga. at foredragenes faglige niveau er højt – som tilhører bliver man udfordret – samtidig med at alle får udbytte af alle foredrag uanset hvilke faglige forudsætninger de møder op med. 

Du kan læse mere om foredragsrækken på scitech.au.dk/foredrag og se eksempler på presseomtale i kollagen 'Pressen skrev'.

Foredragene i efterårssemesteret 2016 som kan livestreames, kan ses på scitech.au.dk/index.php?id=113154#c351193.
Den enkelte vært for livestreaming kan hver især frit vælge hvilke og hvor mange af foredragene de vil livestreame.

Hvem forelæser?

Ved foredragene beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser på en måde så alle kan være med. De fleste forelæsere er fra Aarhus Universitet, men vi inviterer også jævnligt forskere fra andre universiteter i Danmark eller udlandet.
Det er lysten til at fortælle om sin forskning til lægmand der får forskerne til at bruge i bunker af timer på at forberede et indholdsrigt og forståeligt foredrag. Niveauet er højt, men forståeligt – det fortæller alene de store deltagerantal. Målet er at alle lige fra de ældste skoleelever til forskerens egne kollegaer skal have noget ud af foredraget.
Ofte er det en spændende ny opdagelse der er kernen bag ideen til foredraget. Det kan være en lille brik til et større puslespil der viser en helhed i forskningsfeltet. Og ofte sætter forskeren sin egen opdagelse ind i den store sammenhæng og viser at netop denne opdagelse – sammen med danske og udenlandske kollegaers opdagelser – giver en ny indsigt.

Hvem er tilhørerne?

Tilhørerne har vidt forskellige baggrunde og aldre: Fra 15 til 90 år. Mange melder til os at de vælger foredragsaftnerne på lige fod med en tur i teateret – en social og kulturel oplevelse samtidig med at de får hjernegymnastik.
Kendskabet til foredragene er hovedsageligt blevet udbredt fra mund til mund, og tilhørerne tilmelder sig derefter foredragsrækkens nyhedsbrev og facebook.

Livestreaming af foredragene

Foredragene tilbydes nu altså også via livestream til kulturhuse, biblioteker folkeuniversiteter, biografer mv. i hele landet.
Foredragene holdes kl. 19-21. Midtvejs er der indlagt 20 minutters pause hvor værterne for livestreaming kan sælge forplejning til deres deltagere – fx kaffe m.v. Det sidste kvarters tid svarer forelæseren på de spørgsmål som deltagere landet over har stillet.
Foredragene holdes typisk tirsdage eller onsdage.
Aarhus Universitet hjælper med omtale af jeres livestreaming – både på universitets hjemmesider og nyhedsbreve og med plakater og folder som I frit kan få tilsendt.

Der er flere grunde til at Aarhus Universitet er begyndt at tilbyde at livestreame foredragene til andre byer:

• det er vanskeligt at rumme flere tilhørere i Søauditorierne i Aarhus og der er steder i landet hvorfra det ikke er praktisk muligt at rejse til og fra Aarhus samme aften
• Aarhus Universitet er et universitet for hele landet – og altså ikke kun for borgere i Aarhus
• Aarhus Universitet vil gerne støtte lokalsamfundene
• en del kørsel på landevejene kan undgås med de fordele det har mht. reduktion af transporttid og miljøbelastning.

Yderligere info

Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt:

Jens Dybkjær Holbech

Aarhus Universitet

Tel: 2899 2533
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Billede 1: Ved foredragene i Aarhus Universitets Søauditorier livestreames både nærbilleder af foredragsholderen, dennes illustrationer og stemningsbilleder fra salen. (Foto: AU Foto)
Billede 2: Aftenens foredragsholder justerer headsettet og aftaler det sidste med aftenens konferencier lidt før kl. 19 hvor livestreamingen fra Aarhus Universitet begynder. (Foto: AU Foto)
Billede 3: Én af værterne for livestream af foredragene byder deltagerne velkommen, her er det i SeminarieHuset, Ribes kulturhus. (Foto: Tommy Rasmussen).