Kulturhus, højskole, aftenskole, brugsforening, kommune - fem af mange spillere på den samme lokale, folkeoplysende bane. Men hvad har de til fælles? Spiller de overhovedet på samme hold, eller dribler de hver især afsted med deres egen bold?

Det er nærliggende at forfalde til sportsretorik, når man er mødt op til et arrangement på en gymnastik- og idræts-højskole, nærmere bestemt Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, der ligger smukt og grønt med udsigt over byen og Søndersø.

Men anledningen var ikke at beundre en række sportslige solopræstationer. Her mødtes tværtimod 25 repræsentanter fra forskellige lokale organisationer og institutioner til et netværksarrangement om "Nye partnerskaber i folkeoplysningen" - alle med et fælles ønske om at komme i kontakt med nye, potentielle samarbejdspartnere og åbne over for de muligheder, der kan opstå, når mennesker mødes. 25 holdspillere - for nu at blive i sportsretorikken.

Højskoler og kulturhuse - to lokale aktører

Mødet var det første i en række af nedværksmøder, som Kulturhusene i Danmark har sat i søen sammen med Højskolerne med støtte fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. Kulturhusene og Højskolerne er gået sammen i erkendelse af, at vores foreninger og medlemmer deler mange af folkeoplysningens centrale værdier om aktivt medborgerskab og demokratibærende fællesskaber, men måske ikke så ofte finder sammen om aktiviteter i praksis. Det er synd, for måske ligger der nogle uudnyttede resurser gemt her.

De to initiativtagere til arrangementet, Søren Søeborg fra Ohlsen fra Kulturhusene i Danmark og Søren Børsting fra Højskolerne, fortalte indledningsvis om formål og værdier i de to organisationer og hos deres medlemmer.
Selvom kulturhus-begrebet er utrolig rummeligt, og ofte anvendes som en meget bred betegnelse, der dækker over et væld af kulturinstitutioner - såsom teatre, biografer og spillesteder for blot at nævne nogle få - så har de kulturhuse, der er medlemmer af Kulturhusene i Danmark nogle særlige og gennemgående træk: her forenes de rent kulturformidlende arrangementer med aktiviteter, hvor det er de lokale borgere, der selv kan være kunstnerisk og kultuelt aktive. Det giver glæde og værdi til den enkelte, men skaber også en dynamik, der rækker ud over kulturhusets fire vægge og virker positivt tilbage på det lokalsamfund, som huset er en del af.

Højskolerne er særegne på en anden måde. De repræsenterer et hjørne af uddannelsesområdet, som er mere dannelses-orienteret end fagfokuseret. I en ny vision for folkeoplysningen, der blev lanceret af Kulturminister Marianne Jelved kort før Jul, udtrykte hun bekymring over en stigende tendens i samfundet til at gøre alting op i dets (økonomiske) nytteværdi - herunder uddannelse. De danske folkehøjskoler er dog stadig et billede på den ægte folkeoplysende kultur.

Søren Børsting fortalte om højskolebevægelsens værdimæssige grundsten: at skabe bevidsthed om, hvem vi er, og hvad vi vil og at danne ramme om engagement. "Men det kan man jo sige om så mange organisationer og bevægelser," sagde han og pointerede, at det er essentielt, at "det skal føre til noget til fælles bedste." Han kunne også præsentere en helt aktuel, søgbar pulje, hvis formål er at sætte gang i lokal aktivitet med højskolen som krumtap. Puljen skal søges af højskolerne, men gerne i samarbejde med kulturhuse eller andre lokale aktører, og puljen er derfor en helt konkret anledning til at få afklaret, om der er basis for at samarbejde.

Ansvarlighed i mere end 100 år

Med som oplægsholder var også Flemming Jørgensen, der er ansat som chefkonsulent i Coop med særligt ansvar for bestyrelsesarbejdet. Han fortalte om værdigrundlaget bag den andelsforening, der har eksisteret siden 1896, og som i dag tæller 1200 lokale brugsforeninger og 1,5 mio. ejere. Det er historien om en forening, der i sit udgangspunkt ønsker at drive detailhandel uden det primære formål at tjene penge, men som derimod ønsker at vise ansvarlighed over for de lokalområder, som butikkerne er en del af.

Flemming Jørgensen fortalte derfor om nogle af de mange samarbejdsprojekter, som Coop har været og er involveret i. Som helt konkret eksempel kunne han nævne den lokale Kvickly i Middelfart, der har bidraget økonomisk til både byggeri og drift af KulturØen. Om denne måde at forvalte butikkens - og dermed de mange lokale ejeres - overskud på siger Kvicklys direktør i Middelfart: "Når vi udvikler byen, giver vi medlemmerne overskuddet tilbage."

Dannelse Kommune har plads til flere

Med afsæt i et kort over "Sdr. Dannelse kommune" arbejdede deltagerne i grupper med at lokalisere sig selv og deres aktuelle samarbejdspartnere og med at få øje på nye samarbejdsmuligheder. Øvelsen handlede dog lige så meget om at opdage de aktører, der ikke var repræsenteret på kortet. Skoler, gymnasier og andre formelle uddannelsesinstitutioner er fx vigtige partnere i mange lokalsamfund.

Hvem der er med eller ikke med på kortet er dog ikke så afgørende i sidste ende. Det væsentlige er, at de enkelte foreninger og institutioner ser sig selv som en del af et hele og kan drage fordel af hinanden i stedet for at lukke sig om sig selv eller at konkurrere indbyrdes ved at udbyde de samme aktiviteter.

Interessen for samarbejdet er der, og man kan håbe, at de første kontakter har skabt grobund for nye folkeoplysende projekter skabt i fællesskab.

Den 9. april mødes et nyt hold forhåbentlig lige så imødekommende og aktive deltagere til netværksarrangement nummer to, der denne gang finder sted i Karens Minde Kulturhus i København SV. Her vil man have mulighed for at høre de oplæg, der kort er refereret her, og der vil yderligere være et oplæg fra Kulturminister Marianne Jelved, omkring visioner for folkeoplysningen.

Tilmeldingen er åben via dette link, og vi håber at se jer. Sdr. Dannelse Kommune har plads til mange flere aktive og engagerede partnere!

Se flere billeder på fra arrangementet på Flickr.