FINAL-topbjælke-05

Abonnér på dette RSS feed
Torsdag, 19 december 2019 10:20

DELTAG projektet sat i søen

Forskerne Karen Nordentoft, Birgit Eriksson og Louise Ejgod på scenen i Kulturmaskinen

 

Kulturmaskinen i Odense summede af liv, da 35 forventningsfulde deltagere mødte op til to dages intesnsivt introduktionsseminar den 4.-5. december. Her blev det store projekt DELTAG for alvor sat i søen, og der blev arbejdet grundigt med, hvordan de 35 såkaldte AD'ere - aktive deltagere - i de næste 10 måneder skal arbejde med at undersøge deltagelsesformer- og effekter i eget hus og sparre med hinanden.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mio. kr. over fire år.

Forskerholdet fra Aarhus Universitet, der skal kortlægge og undersøge de danske kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner, består af den tilkyttede Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, seniorforsker Louise Ejgod og professor Birgit Eriksson.
På baggrund af data fra de 35 deltagere vil de sammen arbejde på at undersøge, præcis hvordan og hvorfor borgernes aktive deltagelse i kulturlivet er så vigtig for samfundet, og hvad der er kulturhusenes særlige bidrag i den forbindelse.
De nye resultater bygger videre på det europæiske projekt RECcORD, som afsluttedes i kulturbyåret 2017, og som Birgit Eriksson også var en del af: Hun siger:

”Selvom vi selvfølgelig ikke kender forskningsresultatet fra DELTAG projektet endnu, ved vi fra tidligere forskning, at kulturhusene er gode til at møde borgernes mange og meget forskellige ønsker om deltagelse. Derfor taler vi ikke om én måde at deltage på, men om flere forskellige deltagelsesformer, ja, faktisk seks i øjeblikket. På forskellig vis understøtter deltagelsesformerne etableringen af nye samtaler og fællesskaber og er dermed af stor betydning for den demokratiske dannelse. En dybere forståelse af processerne og et fælles sprog, vi kan beskrive dem med, kan derfor også være af stor betydning for den demokratiske udvikling i samfundet som helhed.”

Et fællestræk ved kulturhusene er, at de faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse. Men den lokale forankring og borgernes direkte indflydelse på aktiviteterne betyder også, at de er særdeles forskellige både i fysisk udformning og resursemæssigt, men også i deres tilgang til involveringen af borgerne. Derfor er det særdeles forskellige huse, der er med i DELTAG, eksempelvis HUSET i KBH i øst, TOBAKKEN i Esbjerg i vest, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse i syd og det Nordatlantiske Fyr i Hirtshals i nord. At projektet også har skabt bred interesse blandt etablerede kulturinstitutioner ses ved at bl.a. Kunstmuseet ARoS i Aarhus, Odin Teatret i Holstebro og kulturhuset Katuaq i Grønland også er blandt de aktive deltagere i projektet.

I første omgang drog de aktive deltagere afsted fra Odense med hovederne fulde af nye input og værktøjskasserne fulde af forskningsmæssige redskaber, som de nu skal ud og prøve af i deres huse og i deres netværksgrupper.
Hvordan det spænder af, vil du kunne læse meget mere om ved at følge med her på siden.
Klik her for at se en tre minutters reportage fra seminaret i Odense.

Hvis du vil læse mere om projektet, kan du gøre det her.

Udgivet i Nyheder
Mandag, 12 august 2019 09:46

DELTAG - projekt om deltagerkultur i Danmark

DELTAG - projekt om deltagerkultur i Danmark

DELTAG projektet er nu sat i søen!

Det nye store fireårige udviklings- og forskningsprojekt DELTAG der, som det første af sin slags, både skal kortlægge, undersøge og udvikle kulturhusene i Danmark, er netop søsat ved et seminar afholdt i Kulturmaskinen i Odense. Ikke mindre end 35 repræsentanter for ligeså mange kulturhuse og borgerinvolverende institutioner i hele landet deltager nu som medforskere i projektet.

Aktive medforskere og deltagelse som metode
På seminaret mødtes de 35 huse ikke bare for at lære hinanden at kende, men også for at modtage undervisning i de metoder, de som borger- og medforskere nu anvender i undersøgelsen af deres egne aktiviteter. Derved sikres forskerne et meget omfattende forskningsmateriale samtidig med, at de aktive deltagere får direkte adgang til nye forståelser og indsigter i deres egne aktiviteter. I de kommende 10 måneder får de 35 aktive deltagere også rig mulighed for at dele deres viden og opdagelser med hinanden, idet projektet understøtter dannelsen af fire netværk, der kan mødes flere gange om netop dét faglige indhold, de selv finder relevant (se denne 3.min. videoreportage fra seminaret)

Om DELTAG projektet
DELTAG er et nytænkende projekt, der aktivt udvikler og undersøger kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark ved at skabe og dele viden på området. Mennesker med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv i hele landet samarbejder med et lille forskerteam om at indsamle og udvikle ny viden om aktiviteter og deltagelesformer i borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark. Udover den kvalitative forskning baseret på de aktive deltageres indsamlede materiale, gennemføres en kortlægning af borgerinvolverende institutioner i Danmark samt en kvantitativ on-line baseret undersøgelse.
Forskningen varetages af Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, der er særligt tilknyttet projektet, af Seniorforsker Louise Ejgod Hansen og af Professor Birgit Eriksson. 

DELTAG projektet, der strækker sig helt frem til udgangen af 2022, er finansieret af Aarhus Universitet og Kulturhusene i Danmark og dertil støttet af Nordea-fonden med 3,3 mill. kr.

Mere viden?
Se en 3 min. videoreportage fra seminaret på dette link
Download en liste over alle de deltagende kulturhuse/aktiviteter på dette link.
Læs mere om projektet og forudsætninger for den aktive deltagelse ved at downloade DELTAG info-pjecen.
Hent Pressemeddelelse på dette link.
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

Udgivet i Aktiviteter
Torsdag, 04 juli 2019 10:17

7 år med succesfyldt samskabelse!

Mek Pek spiller på Krakas Plads med hjælp fra lokal pige

Opsamling og gode råd til andre arrangører

Af Sofie Franck Olesen & Marie Blædel Larsen

 

2200 Børn & Musik er en velfungerende børnemusikfestival, der hvert år finder sted på Nørrebro i København. Festivalen er unik, da den arrangeres af en række offentlige og private aktører. Bl.a. involverer samarbejdet 4 forvaltninger i Københavns Kommune, 3 boligselskaber, en musikforening og 2 frivillige foreninger.Denne artikel er skrevet for at opsummere de gode erfaringer og videreformidle dem til andre, der har interesse i lignende projekter. Enhver kontekst er unik, men er der alligevel nogle fælles træk, som kan inspirere andre? Det undersøgte BA i sociologi Sofie Franck Olesen gennem kvalitative interviews med hovedaktørerne i projektet.

Undersøgelsen munder ud i 4 anbefalinger til tværfagligt samarbejder og samskabelsesprojekter:
1) Fælles mål og engagement
2) Fokus på ligheder frem for forskelle
3) En forståelse af, at vi kan nå længere sammen end hver for sig
4) Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling

"Jeg synes, at det fungerer fantastisk, sådan som det kører ... En cadeau til Kultur N – det bliver planlagt ordentlig, og PR. Det gør det meget nemmere at gennemføre, fordi det er velkoordineret. Folk ved hvad de skal. Det er detaljerne, som gør det nemt eller svært."
Jan Irhøj, DPA, Tovholder for musik og teknik på 2200 Børn & Musik

Bag om 2200 Børn & Musik

2200 Børn & Musik bygger på et tværfagligt samarbejde mellem (Se organisationsdiagram på billede nedenfor):

  •  Osramhuset (Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune)
  • Danske Populær Autorer (DPA) – Komponistforening
  • Den bemandede legeplads HTØ (Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune)
  • De boligsociale enheder: Os fra MimersKvarter (Vibo), Vores Kvarter (Bo-Vita) og Nørrebrobyggerne (AKB)
  • 4 folkeskoler (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune) som deltager i skoleforløb og synger kor på festivalen. Et samarbejde med Mere Musik til Byens Børn.
  • RCYN (Socialforvaltningen, Københavns Kommune) deltager med deres kaffevogn
  • Foreningerne Global Kidz og Goldschmidt Musikakademi optræder
  • Frivillige fra CPH Volunteers og boligområderne

Festivalen har eksisteret siden 2013 og har ca. 4000 årlige besøgende. Festivalen præsenterer børn for original musik, der hvor de bor og leger, og inviterer dem til at deltage på flere måder. Festivalen afvikles tre steder: Torsdag og fredag på Den bemandede legeplads HTØ i Hans Tavsens Park, lørdag i Thorsparken ved ’Os fra Mimerskvarter’, og søndag på Krakas Plads ved ’Vores Kvarter’ og ’Nørrebrobyggerne’. Fokus for 2019 var at inddrage flere børn fra boligområderne gennem musikworkshops inden og musikværksted på selve festivalen.2200 Børn & Musik er støttet økonomisk af DPA og Mere Musik til Byens Børn. I 2019 fik festivalen desuden tilskud fra Københavns Musikudvalg, Statens Kunstfond og Nørrebro Lokaludvalg.

Anbefaling 1: Fælles mål – eller flere mål der mødes i et fælles

For at skabe et meningsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man gør sig klart med hvilket formål, man indgår som aktør. Samarbejdet fungerer godt, fordi alle har en bid af hinandens formål i sit eget og der opstår et stærkt fællesskab om projektet. Med tydelige formål er det nemmere at aftale, hvordan projektet skal formes og hvordan alles arbejde og ønsker imødekommes.

Samarbejdet i 2200 Børn & Musik fungerer godt, er alle arrangørerne enige om. En af de grunde, der fremhæves, er, at alle har et klart formål med deres deltagelse i festivalen. Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter, siger det således:

”Jeg tror noget af det vigtigste er, at man gør sig klart, hvorfor man vil det her. Hvad er formålet med det her? Det er vigtigt, for hvis du ikke har et formål med det du laver, så bliver det meningsløst. Det betyder ikke, at vi skal have samme formål, men vores formål skal matche hinanden.”
Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter


For de boligsociale enheder er det vigtigt, at festivalen ligger i weekenden, da det giver dem bedre mulighed for at inddrage beboerne aktivt i arrangementet. At inddrage børn og familier i udsatte boligområder er en del af deres daglige arbejde, hvilket de får mulighed for at gøre gennem 2200 Børn & Musik. Et formål for Osramhuset er at sprede kulturtilbud for børn i byen, særligt dem som ikke selv opsøger kultur. Ved at imødekomme de boligsociale enheders ønske om et weekendarrangement, når de ud til flere familier og kulturen bredes dermed endnu mere ud.

Anbefaling 2: Fokuser på alt det vi har fælles

I forlængelse af, at det er vigtigt at have et klart formål med deltagelsen, er det også afgørende, at man i et tværfagligt samarbejde fokuserer på ligheder fremfor forskelle. Hvor er vi enige? Hvad er vores fælles mål? Et tværfagligt samarbejde skaber et nuanceret projekt, fordi man arbejder på forskellige måder og derfor har forskellige tilgange og muligheder. Man skal ikke være bange for at være for gavmild og give noget af sig selv. Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik, beskriver det således:


”Jeg oplever, at mange tænker fagkasser og forvaltningskasser og min erfaring er bare, at hvis man tør tage det første skridt og tør række ud og sige, at jeg gerne vil det her, kan du se en idé i det, så er det ofte at folk gerne vil og kan se en idé i det.”
Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik

Anbefaling 3: I fællesskab når vi mere end på egen hånd

I forlængelse af det fælles mål er det afgørende, at projektet bidrager til den vision, aktørerne har, og at de gennem projektet opnår større/bedre/andre resultater end de kan på egen hånd. Lise Lunderskov fra HTØ. legepladsen fortæller:


”Det giver mig virkelig meget at være med i det fællesskab. Det giver et løft i hverdagen. Det er sjovt at samarbejde og lave noget på tværs og få nogle ideer der bliver til noget. Og så at det giver mening det vi laver, for børnene. Det er rigtig vigtigt. Vi kan se, at vi kan få ting til at vokse på tværs af forvaltninger eller på tværs af privat og offentlig. Det er vigtigt for mig. Jeg elsker at være i sådan nogle samarbejder.”
Lise Lunderskov, legepladspædagog på Den bemandede legeplads HTØ

2200 Børn & Musik indgår i flere af aktørernes vision om, at alle børn møder kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom. Gennem festivalen gøres en ekstra indsats for at nå ud til de børn og familier, der normalt ikke opsøger musikoplevelser. 2200 Børn & Musik er en festival i børnehøjde, ved at børnene inddrages mest muligt i festivalen, for på den måde at mærke de musikalske oplevelser på egen krop. Inddragelsen sker blandt andet gennem skolesamarbejder med de lokale skoler og workshops i boligområdernes gårde, hvilket skaber tryghed og nærvær mellem børn og musikere. Børnene optræder sammen med musikerne, hvilket gør, at de bidrager med noget - de bliver synlige og får en stemme. Derudover repræsenterer flere af de optrædende kunstnere og grupper, fritidstilbud som børnene efterfølgende kan tilmelde sig – herunder Goldschmidts Musikakademi og Global Kidz. Gennem dette får børnene et konkret indblik i hvilke fritidsaktiviteter, der eksisterer i lokalområdet.


For DPA giver 2200 Børn & Musik muligheden for at præsentere musik der er skrevet og komponeret til målgrupperne i nye rammer og derved sprede kendskabet til dansk komponeret børnemusik. Det er sangskriverne og komponisterne, der formidler, spiller og samarbejder med børnene, hvilket understøtter og forstærker børnenes møde med den professionelle musik.


Med visionen om, at alle børn skal opleve kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom, er det afgørende, at festivalen er lokalt forankret. Her spiller det tværfaglige samarbejde en væsentlig rolle. Festivalen foregår i nærområdet, hvor børn bor og leger, fordi det øger chancen for, at lokale beboere deltager. Da de boligsociale enheder og den bemandede legeplads til hverdag har direkte kontakt med beboerne og brugerne, og dermed kan sprede ordet om festivalen, bidrager de til festivalens legitimitet og lokale forankring. Festivalen opnår derigennem et større tilhørsforhold til lokalområdet.

Anbefaling 4: Forventningsafstemning og gør det du er bedst til

Hvordan findes det fælles fodslag i et tværfagligt samarbejde? De involverede aktører kommer med forskellige kompetencer og netværk. Et tværfagligt samarbejde giver mening, når man varetager de opgaver, som man har kompetencer og netværk til at varetage – alle kan noget forskelligt og er forskellige steder, derfor giver det mening, at alle gør noget forskelligt. Det er ligeledes helt afgørende, at man har styr på de opgaver, man påtager sig, samt at der er centrale personer til at holde overblikket og samle trådene.
I 2200 Børn & Musik er der to centrale koordinatorer. Den ene fra Osramhuset står for fundraising, PR samt de overordnede ting omkring afviklingen. Den anden fra DPA står for alt det tekniske samt sikre at det musikprogram der præsenteres, passer til publikum, indholdet og rammen.


Der sker en forventningsafstemning ved de løbende møder i projektgruppen. Her er det afgørende, at der meldes klart ud, hvad man forventer af hinanden. Forventningsafstemningen skaber tryghed og tillid til, at samarbejdspartnerne kan regne med, at man hver især udfører det arbejde, der er forventet af en. I et stort arrangement som 2200 Børn & Musik er det vigtigt, at samarbejdspartnerne er stabile og har styr på sine opgaver. En velkoordineret planlægning og en tydelig ansvarsfordeling, gør det også mere overskueligt for nye aktører at indgå i projektgruppen.
Trods de faste rammer er det vigtigt, at der er plads til at diskutere nye idéer til festivalen, så den kan udvikle sig. Dette sker bl.a. til evalueringsmøder i projektgruppen, efter festivalen har fundet sted.

Opsamling: Fire anbefalinger der spiller sammen

Rapporten undersøger hvorledes erfaringer fra det tværfaglige samarbejde i 2200 Børn & Musik, kan danne grundlag for anbefalinger til andre, der ønsker at arbejde tværfagligt og med samskabelse.
2200 Børn & Musik bygger på et stærkt fællesskab, hvor de involverede brænder for og kan se en mening med at deltage i festivalen. Aktørerne realiserer hver især deres eget formål/vision gennem samarbejdet, og oplever at festivalen bidrager med noget, som de ikke selv ville kunne løfte. Fokus i arrangørgruppen er på det fælles og at skabe noget for de besøgende – børnene! Engagementet og interessen i at deltage eksisterer i alle led - fra arrangørgruppen over musikerne og til lærerne fra skolesamarbejdet. En engageret gruppe er med til at gøre 2200 Børn & Musik til en velfungerende festival. Det professionelle netværk, der skabes gennem det tværfaglige samarbejde omkring festivalen, bruges flittigt i andre arbejdssammenhænge, fordi arrangørerne lærer hinanden at kende og erfarer, at det fungerer.
Fælles mål, Fokus på ligheder frem for forskelle, En forståelse af, at vi kan nå længere sammen, samt Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling er fire anbefalinger, der hænger sammen og gensidigt betinger hinanden.

Se mere: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/

Video fra 2019: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/videos/2461401787421328/

For yderligere information kontakt Marie Blædel Larsen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., / Jan Irhøj: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fotos: Marie Blædel Larsen og Anna Hald Wilbour Rasmussen

Ovenstående tekst kan også downloades som pdf herunder 

 

Udgivet i Medlemmer
Onsdag, 29 maj 2019 12:24

DELTAG knytter Ph.d. studerende til projektet

DELTAG knytter Ph.d. studerende til projektet

Det nystartede forsknings- og udviklingsprojekt DELTAG, der de kommende tre år skal undersøge deltagerkultur i kulturhuse og lign. institutioner, har netop fået tilknyttet Karen Nordentoft, der gennemfører en PhD som en integreret del af projektet. Karen Nordentoft har en meget bred og mangeårig erfaring med kulturproduktion på både et organisatorisk og et praktisk niveau. Karen Nordentoft har især arbejdet med film-, teater- og musikproduktion, men har også en omfattende formidlings- og undervisningserfaring, der er meget væsentlig for DELTAG projektets mål om ikke bare at skabe ny viden via forskning, men også skabe konkrete udviklingsmuligheder for de aktive medvirkende kulturhuse. Karen Nordentofts forskning begynder officielt ikke før 15. august, og Karen siger i den forbindelse:

"Jeg er overmåde glad for at være blevet valgt til PhD stillingen og ser utroligt meget frem til at kaste mig over DELTAG projektet. Jeg er sikker på, at det bliver en både saglig, kulturel og menneskelig fornøjelse at besøge en række kulturhuse og ikke mindst møde og samarbejde med rigtig mange fra husene. Nogle vil møde mig under feltstudier, andre ved projektets seminarer og afsluttende konference... og mon ikke også vi ses til næste års visionsseminar?"

DELTAG projektet er blevet til et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Kulturhusene i Danmark og er støttet af Nordea-fonden.
For yderligere information følg venligst dette link.

Udgivet i Nyheder
Mandag, 15 april 2019 08:59

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

Nyt ”Research and Action” projekt støttet af Nordea-fonden undersøger og udvikler danskernes kulturelle deltagelse.

"DELTAG - om deltagerkultur i Danmark" er et nytænkende projekt, hvor kulturhusfolk og andre med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv samarbejder med forskere om at undersøge, hvordan borgerne praktiserer kulturel deltagelse i kulturhuse og tilsvarende steder.

Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark, er stærkt begejstret for de muligheder, projektet repræsenterer: ”I foreningen er vi bare så super glade for Nordea-fondens støtte på hele 3.3 mio. Kr. til DELTAG projektet. Projektet kommer til at strække sig over de næste 4 år og vil skabe masser af udviklingsmuligheder for vores medlemmer og andre med interesse for kulturel deltagelse. Det bliver spændende at få sat fokus på dét at deltage - og ikke mindst på effekterne af dét der sker, når vi tager del. For så handler det jo om dig og mig; men også om hvad det betyder for det fælles - for samfundet - at vi er aktive, engagerede og tager ansvar - stort eller lille. Projektet bliver samtidig den første videnskabelige kortlægning og undersøgelse af kulturhuse i Danmark og rummer både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derfor drejer det sig her i foråret, i første fase af projektet bl.a. om, at der tilknyttes en Ph.d. stipendiat til projektet via Aarhus universitet, og allerede i efteråret 2019 forventer vi at kunne åbne for ansøgninger fra kulturhuse rundt omkring i landet til aktiv deltagelse i projektet”.

Projektet er blevet til i samarbejde med Birgit Eriksson og Louise Ejgod, der begge er forskere fra Institut for Kultur og Kommunikation v. Aarhus Universitet. Birgit Eriksson siger: "Aktuelt er der et stort fokus på at få borgerne til at deltage aktivt i både kultur- og samfundsliv. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får mere viden om, hvordan deltagelse egentlig praktiseres i forskellige sammenhænge, og hvilken betydning den har for både borgere og institutioner”.
Og Louise Ejgod fortsætter: ”Ja, for hvad er det egentlig, der menes, når der tales om ”deltagelse”? Det er jo fx oplagt, at det ikke er det samme at være publikum til en koncert, som det er selv at arrangere koncerten eller måske endda selv stå på scenen. Om borgerne deltager foran, bag eller på scenen har stor betydning for, hvordan det opleves og dermed effekten af deltagelsen, og det er noget af det, vi rigtig gerne vil undersøge meget nærmere”.

Viden om deltagelse - med deltagelse som metode
DELTAG projektet er det første af sin art i Danmark, ikke kun fordi det kortlægger denne vigtige del af kulturområdet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, men også fordi det anvender aktiv deltagelse som metode til lokal udvikling og indsamling af informationer til forskerne. Projektet kommer til at involvere op til 35 kulturhusfolk i hele landet der - i en rolle som ’borgerforskere’ - får værktøjer til at afdække og udvikle ny viden om deres egne og hinandens kulturhuse og institutioner. Udover deltagelse i to seminarer med alle udgifter betalt, vil de 35 aktive også få økonomisk støtte fra projektet til udvikling af 5 regionale faglige netværk, der kan beskæftige sig med alle de sider af kulturel deltagelse, som de selv finder relevante og udbytterige. I løbet af projektet vil de aktive derved få væsentlig indflydelse på forskningsprocessen og den afsluttende konference i foråret 2021, hvor både deres egne erfaringer og de første forskningsresultater præsenteres.

Yderligere info
Projektet realiseres med støtte fra Nordea-fonden på godt 3.3 mio. kr. Se pressemeddelelse på dette link
For generel information om projektet kontakt projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +45 33141207
For information om seniorforsker Louise Ejgod Hansen v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om seniorforsker Birgit Eriksson v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om Phd.d. stipendiat stillingsopslag benyt dette link

Udgivet i Aktiviteter
Torsdag, 21 februar 2019 12:14

Kultur på kanten er godt i gang

Kultur på kanten er godt i gang

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Udgivet i Aktiviteter
Fredag, 01 februar 2019 12:08

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

Nyt ”Research and Action” projekt støttet af Nordea-fonden undersøger og udvikler danskernes kulturelle deltagelse.

"DELTAG - om deltagerkultur i Danmark" er et nytænkende projekt, hvor kulturhusfolk og andre med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv samarbejder med forskere om at undersøge, hvordan borgerne praktiserer kulturel deltagelse i kulturhuse og tilsvarende steder.

Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark, er stærkt begejstret for de muligheder, projektet repræsenterer: ”I foreningen er vi bare så super glade for Nordea-fondens støtte på hele 3.3 mio. Kr. til DELTAG projektet. Projektet kommer til at strække sig over de næste 4 år og vil skabe masser af udviklingsmuligheder for vores medlemmer og andre med interesse for kulturel deltagelse. Det bliver spændende at få sat fokus på dét at deltage - og ikke mindst på effekterne af dét der sker, når vi tager del. For så handler det jo om dig og mig; men også om hvad det betyder for det fælles - for samfundet - at vi er aktive, engagerede og tager ansvar - stort eller lille. Projektet bliver samtidig den første videnskabelige kortlægning og undersøgelse af kulturhuse i Danmark og rummer både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derfor drejer det sig her i foråret, i første fase af projektet bl.a. om, at der tilknyttes en Ph.d. stipendiat til projektet via Aarhus universitet, og allerede i efteråret 2019 forventer vi at kunne åbne for ansøgninger fra kulturhuse rundt omkring i landet til aktiv deltagelse i projektet”.

Projektet er blevet til i samarbejde med Birgit Eriksson og Louise Ejgod, der begge er forskere fra Institut for Kultur og Kommunikation v. Aarhus Universitet. Birgit Eriksson siger: "Aktuelt er der et stort fokus på at få borgerne til at deltage aktivt i både kultur- og samfundsliv. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får mere viden om, hvordan deltagelse egentlig praktiseres i forskellige sammenhænge, og hvilken betydning den har for både borgere og institutioner”.
Og Louise Ejgod fortsætter: ”Ja, for hvad er det egentlig, der menes, når der tales om ”deltagelse”? Det er jo fx oplagt, at det ikke er det samme at være publikum til en koncert, som det er selv at arrangere koncerten eller måske endda selv stå på scenen. Om borgerne deltager foran, bag eller på scenen har stor betydning for, hvordan det opleves og dermed effekten af deltagelsen, og det er noget af det, vi rigtig gerne vil undersøge meget nærmere”.

Viden om deltagelse - med deltagelse som metode
DELTAG projektet er det første af sin art i Danmark, ikke kun fordi det kortlægger denne vigtige del af kulturområdet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, men også fordi det anvender aktiv deltagelse som metode til lokal udvikling og indsamling af informationer til forskerne. Projektet kommer til at involvere op til 35 kulturhusfolk i hele landet der - i en rolle som ’borgerforskere’ - får værktøjer til at afdække og udvikle ny viden om deres egne og hinandens kulturhuse og institutioner. Udover deltagelse i to seminarer med alle udgifter betalt, vil de 35 aktive også få økonomisk støtte fra projektet til udvikling af 5 regionale faglige netværk, der kan beskæftige sig med alle de sider af kulturel deltagelse, som de selv finder relevante og udbytterige. I løbet af projektet vil de aktive derved få væsentlig indflydelse på forskningsprocessen og den afsluttende konference i foråret 2021, hvor både deres egne erfaringer og de første forskningsresultater præsenteres.

Yderligere info
Projektet realiseres med støtte fra Nordea-fonden på godt 3.3 mio. kr. Se pressemeddelelse på dette link
For generel information om projektet kontakt projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +45 33141207
For information om seniorforsker Louise Ejgod Hansen v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om seniorforsker Birgit Eriksson v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om Phd.d. stipendiat stillingsopslag benyt dette link

Udgivet i Nyheder
Tirsdag, 25 september 2018 12:21

Kultur på kanten er godt i gang

Kultur på kanten er godt i gang

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Udgivet i Nyheder
Onsdag, 12 september 2018 10:59

Kultur på recept gør en forskel i Nyborg

Kultur på recept gør en forskel i Nyborg

Kan man få det bedre af at beskæftige sig med kunst og kultur? Ja! – siger forskningen, og flere og flere steder i kommuner og institutioner er man begyndt at få øjnene op for kulturens gavnlige effekter. Af samme grund vedtog et flertal i Folketinget i 2015 at afsætte otte mio. kr. fra Satspuljemidlerne til kommunale forsøg med ”kultur på recept”.

En af de fire kommuner, som deltager i projektet, er Nyborg kommune, og det kommunale kulturhus Bastionen er sammen med blandt andet biblioteket og musikskolen blevet en del af det 10 ugers forløb, som skal hjælpe mennesker med moderat stress, angst og depression tilbage til en normal hverdag.

Hands on tilgang
Den aktivitet er kulturhusets leder, Tue Fabricius, rigtig glad for. Indtil videre har han haft ca. 100 mennesker igennem forløbet, og han tøver ikke med at kalde det en succes. ”De her mennesker får nogle helt nye vinkler på sig selv”, fortæller han og lægger vægt på, at man i Bastionen bevidst har valgt en hands on tilgang til kulturen, hvor folk selv får lov at prøve kræfter med et visuelt, kunstnerisk udtryk.

Kort fortalt tilbringer de 5 til 8 deltagere på holdet en uge i kulturhuset, hvor de allerførst får en generel introduktion til stedet. Derefter går de i gang med at eksperimentere med forskellige scenografiske virkemidler ud fra en dramatisk tekst. Senere tager de fat på at arbejde med lyssætning, med en af kulturhusets kommende koncerter som ”case”. Der eksperimenteres med filtre og lamper, og hvordan man kan fremhæve elementer på scenen ved hjælp af lys. Forløbet sluttes af med en koncertoplevelse, og den er som regel større og rummer helt andre nuancer end før.

”Nogle af de deltagere, der kommer her, starter med at gribe det an som en team-building-opgave. Og selvom det at indgå i fællesskabet også er en del af forløbet, så prøver vi at vise dem, at det lige så meget handler om at træffe nogle æstetiske valg,” fortæller Tue Fabricius.

At arbejde med æstetik
Når deltagerne henvises til kulturforløbet af enten jobcentret eller lægen, så kan alene det at komme afsted hjemmefra virke svært og uoverskueligt. For de fleste vil det ikke være realistisk at købe en billet til en koncert på egen hånd. Men gennem forløbet i kulturhuset tager deltagerne rummet ind og forbereder sig. Til selve koncerten er de ekstra opmærksomme og med en helt ny viden om æstetiske virkemidler som lys og farver. Det er nyt for de fleste. Det samme er noget af den musik, de ind i mellem præsenteres for – som for eksempel da det var en opførelse af Händels ”Messias”, der var på programmet.

Nogle synes, at det er lang tid, de skal nørde med fx lyslægning. Men når først de fordyber sig, bliver de grebet af det. Sanserne bliver stimuleret på en anderledes og positiv måde, og de oplever, hvordan det er at udtrykke sig med kunstneriske virkemidler.

Nye tiltag på vej
Og virker det så? ”Ja!” siger Tue Fabricius og fortæller, at folk ofte vender tilbage og siger tak for oplevelsen. Og det gør det det hele værd. ”Det er fedt at se, hvad fagligheden i kulturhuset gør. Det er tydeligt, hvad det er vi kan, nemlig at rammesætte oplevelser. De mennesker, vi har med at gøre, bliver meget berørte, og det er fedt at medvirke til, at de rykker sig”.

De foreløbige evalueringer peger også på effekter som øget selvoplevet mental sundhed og psykisk velbefindende, mindsket social isolation og en øget følelse af at være tættere på arbejdsmarkedet.
Det vides endnu ikke, hvad der skal ske med ”Kultur på recept”, når forsøgsordningen løber ud i sommeren 2019. Men i Bastionen er man blevet så opsatte på at arbejde videre med kulturens sundhedsfremmende aspekter, at man allerede fra nytår kaster sig ud i et lignende forløb for demensramte, hvilket der er bevilget satspuljemidler til. ”Vi kan mærke effekten – derfor bliver vi ved”, slutter Tue Fabricius.

En uddybende beskrivelse af det ti uger lange forløb i Nyborg kommune, finder du her:

http://www.nyborg.dk/da/Borger/Sundhed/Tilbud-og-viden/Projekter/Kultur-paa-recept

For yderligere læsning om kulturens sundhedsfremmende effekter og Kultur på recept, klik her:

https://www.kommunikation.aau.dk/nyheder/Nyhed/forskning-viser--at-kultur-har-en-positiv-effekt-paa-baade-den-psykiske-og-fysiske-sundhed.cid319077

https://dagensmedicin.dk/kultur-pa-recept-har-brug-for-nationale-anbefalinger/

https://www.sst.dk/da/nyheder/2016/fire-kommuner-kan-nu-tilbyde-kultur-paa-recept

 

Udgivet i Medlemmer
Fredag, 06 juli 2018 08:07

Kultur uden pensum

Kultur uden pensum

Det er blevet sommerferie, og Børnekulturhus Ama’r er rykket uden for. Nærmere bestemt til Amager Strandpark, Station 3, hvor der de næste fire uger er udendørs aktiviteter af alverdens slags.

Jeg møder børnekulturhusets daglige leder, Vibeke Nielsen, til en snak om, hvad det vil sige at lave børnekultur i en stor kommune som København generelt. Og mere specifik om, hvordan børnekulturhuset bruger Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond i deres aktiviteter.

For nyligt har man fx i samarbejde med billedkunstneren Maria Lau Krogh og 300 medvirkende børn udsmykket ”Solskinstunnellen” under Peder Lykkes Vej.
Til efteråret 2018 barsles der blandt andet med et projekt om ”Den moderne amagerdragt” i samarbejde med Amagermuseet og en kostumier, som var hende, der fik den gode ide.
Projekterne er lokalt funderet og får ofte støtte fra lokaludvalget og områdefornyelsen. Huskunstnerordningen betaler 75% af kunstnerens løn. De sidste 25% skal der fundraises til.

Formålet med Huskunstnerordningen er at give børn og unge i alderen 0 til 19 år indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Varigheden kan være alt fra nogle få dage til lange forløb over flere måneder. Det er også muligt at have flere huskunstnere tilknyttet samtidig.

Om det virker? ”Ja, helt klart”, siger Vibeke Nielsen, der efterhånden har lavet mange projekter med kunstnere inden for et væld af kunstarter: arkitektur, lyd, billedkunst, dans, teater og meget mere. ”Kunstnerne ser på børnene på en helt anden måde. De skubber barnet fremad uden noget som helst andet mål end at åbne dets øjne. Det er det eneste. Der er ikke noget man skal. Der er ikke noget pensum, der skal opfyldes.”

Fokus er på processen, og det er rigtig godt, mener Vibeke Nielsen. Selvom børnene gerne vil have et produkt at vise frem til slut, så er det ikke dét, der er hovedformålet. ”I Børnekulturhuset snakker vi en del om leg og læring, om dannelse og uddannelse. Leg kan gøre læring nemmere, men leg kan også være leg, for legens skyld. Det er med til at danne os som mennesker. Og så synes vi det bliver rigtig interessant.”

Det leder frem til en snak om moderne eventkultur kontra ”hverdagskulturen”, og hvordan man når ud til og fastholder børnene – også dem, der ikke af sig selv kaster sig ud i at lege med kunstneriske udtryk.
”Vi har ikke brug for flere events,” siger hun med eftertryk. Hun mener, at kulturlivet har alt for stort fokus på eventmageri – jagten på omtalen og de gode billeder. ”Men det er altså ikke raketvidenskab at lave en festival. Der er flødeskummet på kagen, men vi har altså også brug for rugbrød i maven.” Det der batter noget i forhold til børnene, er det nære, kreative arbejde – koblet sammen med den opsøgende indsats. ”Vores projekt ”Den cyklende musikskole” har netop fokus på fællesskab gennem musikken. Her bliver kunstneren og kunsten del af børnenes hverdag i skolen og i fritidshjemmet.” Hun efterlyser mere fokus på sociokultur og flere ”relations medarbejdere”. Lønnede medarbejdere, der kan lave opsøgende arbejde og trække børnene og de unge ind i de lokale foreninger og kulturinstitutionerne – og fastholde dem – er man så småt begyndt at arbejde med i Københavns Kommune. Men det er slet ikke nok, der skal meget mere til, pointerer Vibeke Nielsen. I det daglige samarbejdes der både med de lokale skoler, foreningerne og med den boligsociale indsats.

Samarbejde bliver vigtigere og vigtigere og prioriteres højere og højere. Det gælder også ved ansøgninger til Huskunstnerordningen.
Nogle gange er det kulturhusets medarbejdere, der får den gode idé og efterfølgende kontakter en kunstner. Andre gange er det kunstneren, der henvender sig til kulturhuset. Efterfølgende tilbydes projektet til skolerne. Ideelt set skal skoleledere og lærere inddrages langt tidligere, end det sker nu, mener Vibeke Nielsen. Men samarbejdet og aktiviteterne udvikler sig hele tiden.

Hvis hun skal give andre kulturhusfolk et godt råd til, hvordan man kommer i gang med at benytte huskunstnerordningen, så er det bare at kaste sig ud i det. Man skal være obs på, at de kunstnere, man engagerer, skal anerkendes som kunstnere af Statens Kunstfond. Hvis man vil gå efter det sikre, så findes der i fonden en database over allerede godkendte kunstnere.
Derudover skal man huske at afstemme forventningerne med kunstnerne og få skrevet ind i kontrakten, at der kan være forberedelse i form af møder, fx med skoler eller andre samarbejdspartnere. Og vigtigst af alt, er at kunstneren gerne vil arbejde med børnene og følge dem, på deres dannelsesrejse.

Hvis man vil lade sig inspirere, kan man besøge Kulturhus Ama’rs hjemmeside.
Yderligere inspiration og praktisk information om ordningen kan fås hos Statens Kunstfond.

Udgivet i Medlemmer
Side 1 ud af 3

Log på

We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive Module Information