Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus

Ny forskning fra Aarhus Universitet i deltagelsesprocesser viser, at kulturhusene i Europa i al deres mangfoldighed og diversitet er kulturinstitutioner med en helt særlig evne til at facilitere borgernes engagement og deltagelse.

Resultaterne af forskningsprojektet RECcORD viser, at kulturhusene i Danmark og Europa er særligt dygtige til at kombinere kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement og involvering af frivillige, og de gør det endda med en særlig åbenhed i forhold til ’bottom-up’ initiativer. Det sker alt sammen ved, at kulturhusene giver borgerne adgang til rum og tekniske faciliteter, til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m., hvilket igen er grundlaget for en stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper. Faktisk er selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene, og det skiller dem ud fra mange andre kulturinstitutioner.

Da kulturhusene også selv ser det som deres formål og eksistensberettigelse at skabe rum for at styrke, forbedre eller skabe positiv forandring i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver de til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, hvilket der er hårdt brug for i en tid med svigtende engagement, tillid og opbakning til demokratiske processer og institutioner.

”På mange måder er vi, der arbejder i de danske kulturhuse, godt klar over, at det er sådan det forholder sig, for vi oplever det hver dag ude i virkeligheden.  Men i arbejdet med at skabe bedre forståelse for kulturhusenes særlige engagerende og samfundsgavnlige kvaliteter, har vi i den grad brug for den dokumentation, som forskningen nu giver os”, siger Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark.

Deltagelse også som forskningsmetode

Forskningsprojektet har ikke bare undersøgt, hvordan deltagelse finder sted, men har også anvendt deltagelse direkte som metode i projektet, og derved udviklet en ny definition af deltagelsesbegrebet, nye værktøjer og helt nye metoder til forståelse af ikke bare udviklingen men også effekten af deltagelses-processerne.

”Vi kan selv i kulturhusene lære rigtig meget af de nye metoder og værktøjer, der er blevet udviklet, men vi er overbeviste om, at andre aktører også med fordel kan gøre brug af denne nye indsigt. I princippet kan de nye metoder nemlig anvendes af alle, der interesserer sig for at skabe ægte deltagelse og engagement, og derfor arbejder vi på at sprede information om den nye viden, tilføjer Peter Ørting.

Man kan læse mere om forskningsresultaterne i den artikel, der er vedhæftet nedenfor.
Vedhæftet findes også forskningsrapporten i sin fulde længde (på engelsk) samt en forkortet udgave (også engelsk).
Man kan desuden høre forskerne fortælle om projektet i en ti minutter lang video produceret af Aarhus Universitet: https://youtu.be/MVKkaI6psdk

Yderligere information fås ved henvendelse til projektleder Søren Søeborg Ohlsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.

Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet. 
Interesserede kulturhus-folk kunne melde sig frem til den 8. juni 2018, og den ni mand store følgegruppe er nu nedsat.
De medvirkende kulturhuse er: Prismen på Amager, Aktivitetshuset i Flensborg, Christianshavns Beboerhus, Nicolai i Kolding, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Kraftwerket i Valby, Galaksen i Værløse, Trekanten i Aalborg og Rampen i Ebeltoft.
Der er således en god geografisk spredning i følgegruppen, og både kommunale og selvejende kulturhuse repræsenteret.

De 10 husfolk vil følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:

· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?

· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?

· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?

For yderligere info kontakt venligst

Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207

Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus

Ny forskning fra Aarhus Universitet i deltagelsesprocesser viser, at kulturhusene i Europa i al deres mangfoldighed og diversitet er kulturinstitutioner med en helt særlig evne til at facilitere borgernes engagement og deltagelse.

Resultaterne af forskningsprojektet RECcORD viser, at kulturhusene i Danmark og Europa er særligt dygtige til at kombinere kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement og involvering af frivillige, og de gør det endda med en særlig åbenhed i forhold til ’bottom-up’ initiativer. Det sker alt sammen ved, at kulturhusene giver borgerne adgang til rum og tekniske faciliteter, til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m., hvilket igen er grundlaget for en stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper. Faktisk er selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene, og det skiller dem ud fra mange andre kulturinstitutioner.

Da kulturhusene også selv ser det som deres formål og eksistensberettigelse at skabe rum for at styrke, forbedre eller skabe positiv forandring i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver de til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, hvilket der er hårdt brug for i en tid med svigtende engagement, tillid og opbakning til demokratiske processer og institutioner.

”På mange måder er vi, der arbejder i de danske kulturhuse, godt klar over, at det er sådan det forholder sig, for vi oplever det hver dag ude i virkeligheden.  Men i arbejdet med at skabe bedre forståelse for kulturhusenes særlige engagerende og samfundsgavnlige kvaliteter, har vi i den grad brug for den dokumentation, som forskningen nu giver os”, siger Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark.

Deltagelse også som forskningsmetode

Forskningsprojektet har ikke bare undersøgt, hvordan deltagelse finder sted, men har også anvendt deltagelse direkte som metode i projektet, og derved udviklet en ny definition af deltagelsesbegrebet, nye værktøjer og helt nye metoder til forståelse af ikke bare udviklingen men også effekten af deltagelses-processerne.

”Vi kan selv i kulturhusene lære rigtig meget af de nye metoder og værktøjer, der er blevet udviklet, men vi er overbeviste om, at andre aktører også med fordel kan gøre brug af denne nye indsigt. I princippet kan de nye metoder nemlig anvendes af alle, der interesserer sig for at skabe ægte deltagelse og engagement, og derfor arbejder vi på at sprede information om den nye viden, tilføjer Peter Ørting.

Man kan læse mere om forskningsresultaterne i den artikel, der er vedhæftet nedenfor.
Vedhæftet findes også forskningsrapporten i sin fulde længde (på engelsk) samt en forkortet udgave (også engelsk).
Man kan desuden høre forskerne fortælle om projektet i en ti minutter lang video produceret af Aarhus Universitet: https://youtu.be/MVKkaI6psdk

Yderligere information fås ved henvendelse til projektleder Søren Søeborg Ohlsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Kulturhusene i Danmark er en del af Dansk Folkeoplysnings Samråds projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som også kan mærkes i Danmark. I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.

Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.

”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.

Små skridt tæller

Mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold. I KulturCosmos i Viby Sj. har man i september 2016 afholdt en Asylmiddag, hvor lokale borgere og beboere fra asylcentret havde lejlighed til at møde hinanden. Læs om arrangementet her

Andre steder, som fx på Godsbanen i Aarhus, har man indledt et samarbejde med de lokale Venligboere om at lægge lokaler til deres Venligbo Cafë.

I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken

På Klaverfabrikken i Hillerød lancerede man allerede for flere år siden konceptet Verdens Brændpunkter, hvor skoleelever via musik og en personlig fortælling får indblik i nogle af verdens aktuelle konflikter. I det kommende år sættes der folus på Syrien og Afghanistan. Læs artiklen her på siden 

Hvordan kommer man videre?

For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et katalog med eksempler på aktiviteter, som man kan lade sig inspirere af. 
Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.

Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.

Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.

De 20 "cultural recorders", der deltager i projektet RECcORD, er i øjeblikket igang med at indsamle data, som tre forskere fra Aarhus Universitet skal bruge til at analysere de processer, der er i spil, når der arbejdes aktivt med deltagelseskultur.
Enkelte har allerede afsluttet deres besøg i et kulturhus i Europa, mens andre vil drage afsted i løbet af efteråret. Herhjemme har Nicolai i Kolding haft besøg af en recorder fra Spanien, mens Vollsmose Kulturhus netop i disse dage bliver undersøgt af en gæst fra Grækenland.

På RECcORDs facebookside kan man løbende følge med i, hvor de forskellige recordere er henne i verden og få et indtryk af de kulturhuse, de besøger.

Om RECcORD

Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion - og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror? Det er nogle af de spørgsmål, der nu skal findes svar på gennem dette "research & action projekt", hvor de, der indsamler data, er dem der til daglig har fingrene nede i mulden - nemlig kulturhus-medarbejderne - mens tre dygtige forskere fra Aarhus Universitet vil stå for at analysere resultaterne.

Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj 2017.
Man kan læse meget mere om baggrunden for projektet på www.reccord2017.eu 

Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.

De 20 "cultural recorders", der deltager i projektet RECcORD, er i øjeblikket igang med at indsamle data, som tre forskere fra Aarhus Universitet skal bruge til at analysere de processer, der er i spil, når der arbejdes aktivt med deltagelseskultur.
Enkelte har allerede afsluttet deres besøg i et kulturhus i Europa, mens andre vil drage afsted i løbet af efteråret. Herhjemme har Nicolai i Kolding haft besøg af en recorder fra Spanien, mens Vollsmose Kulturhus netop i disse dage bliver undersøgt af en gæst fra Grækenland.

På RECcORDs facebookside kan man løbende følge med i, hvor de forskellige recordere er henne i verden og få et indtryk af de kulturhuse, de besøger.

Om RECcORD

Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion - og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror? Det er nogle af de spørgsmål, der nu skal findes svar på gennem dette "research & action projekt", hvor de, der indsamler data, er dem der til daglig har fingrene nede i mulden - nemlig kulturhus-medarbejderne - mens tre dygtige forskere fra Aarhus Universitet vil stå for at analysere resultaterne.

Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj 2017.
Man kan læse meget mere om baggrunden for projektet på www.reccord2017.eu 

Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.

Mali, Egypten, Ungarn, Irak, Brasilien. Ved første øjekast kan det være svært at se, hvad der binder de fem lande sammen. Men selvom geografi og kultur er forskellig, så har landene det til fælles, at de er nogle af ”Verdens Brændpunkter”. De er ramt af konflikter eller gennemgribende problemer og derfor valgt ud som fokusområder for et musik- og samfundsfagligt skoleforløb udviklet og produceret på det kombinerede kulturhus og spillested Klaverfabrikken i Hillerød af spillestedsleder, Jens Jepsen, og musik-booker, Jens Rømer.

Et simpelt koncept

”Det er et simpelt koncept,” fortæller Jens Rømer, og beskriver projektet: Herboende musikere med anden etnisk baggrund fortæller de personlige beretninger om deres liv og det land, de kommer fra, ja måske endda er flygtet fra. Foredragene krydres med musikalske smagsprøver og afholdes på Hillerøds skoler. Bagefter inviteres eleverne ind på Klaverfabrikken til en koncert, hvor de samme musikere spiller musik med rødder i det land, de oprindeligt stammer fra.
Verdens Brændpunkter er nu på vej med sin femte sæson i efteråret 2016. Sæsonerne følger skoleåret, og der præsenteres to lande hvert år. En del af de musikere, der har medvirket hidtil, har allerede været veletablerede i dansk musikliv. De har fungeret som musikambassadører, der kunne kaste lys over konflikter – også i lande, som der ikke normalt er fokus på i medierne. For eksempel har kendte musikere som Karen Mukupa og Moussa Diallo været med til at udbrede kendskabet til, hvad der sker i lande som Tanzania og Mali.

Ro i salen

Foredrag og koncerter henvender sig kun til skolernes ældste elever. Det er dog også de hormonelle teenagere, det normalt kan være allersværest at fastholde og engagere. Men her er det som regel ikke noget problem. De personlige historier, øjenvidneberetningerne, gør landene og de konflikter, de er ramt af, mere nærværende og aktuelle. Eleverne lytter – både til fortællingerne og musikken. Det er et vigtigt element i konceptet, at de medvirkende er musikere med en personlig historie og tilknytning til landet, ikke eksperter.
”Den personlige relation styrker oplevelsen af musik, som ellers kan virke fremmedartet”, siger Jens Jepsen. ”Og når musikeren lige hiver op i trøjen og viser et skudsår frem, så er der ro i salen”, tilføjer Jens Rømer.
Samtidig peger de to organisatorer på, at foredragene både øger forståelsen for de vanskelige situationer, der får mennesker til at forlade deres land, og derudover danner grundlag for en sund snak om kildekritik, for ”det er jo den type historier, der ofte mangler i mediebilledet”. I medierne vælger man ofte at vise de stærke billeder og en enkelt slagkraftig vinkel. Den personlige fortælling kan noget andet og maler som oftest et billede af konflikten, som ikke er sort-hvidt.

Musikken bygger bro

“Don’t be afraid - you are witnessing history!” Sådan sagde musikeren Nadin El Khalidis ældre bror, da de sad i et beskyttelsesrum i Bagdad og kunne høre bomberne tilintetgøre den by, de var vokset op i og dermed også det trygge familieliv, de havde været vant til. Og selvom Nadin først rigtigt forstod betydningen af de ord langt senere i sit liv, har de hængt ved og er blevet en ledetråd igennem hendes karriere som musiker.
Når hun går på scenen viser hun de få ting frem, som hun tog med sig, da hun flygtede fra Irak til Sverige i 2002: En dukke, et fotoalbum, hendes farfars tallerken og et kassettebånd med Joan Baez. De er en væsentlig del af hendes historie, og for hende er både musikken og den personlige fortælling en måde at bearbejde de krigsoplevelser på, som også er en del af bagagen.
Og netop kombinationen af at spille musik og fortælle om sit liv er essentielt. Hun optaget af at bygge bro og skabe forståelse mellem kulturer og svarer gerne på alle de mange forskellige spørgsmål, som både svenske og danske teenagere kan finde på at stille: ”Jeg er ikke sensitiv omkring min historie. Jeg vil gerne dele den. Og når vi mødes omkring musikken og taler sammen, holder vi håbet i live.”

Syrien og Afghanistan på programmet

I efteråret 2016 er det Syrien, der er i fokus, og til foråret 2017 er der afghanske musikere på plakaten. Fælles for den kommende sæsons musikere er, at de alle er flygtninge. Syriske Nour Amora og Mohamed Diab er begge flygtet i 2014 og bor i dag i henholdsvis Danmark og Sverige. De spillede allerede sammen i Syrien og har nu fundet sammen igen. Til forskel fra nogle af de tidligere medvirkende i Verdens Brændpunkter, der allerede er veletablerede i musiklivet, håber de, at deres medvirken kan blive et springbræt og en mulighed for at tage hul på en ny musikalsk karriere her i Skandinavien.
Det samme håber de afghanske musikere Heidar Wali og Mirwais Fedai. De kendte ikke hinanden på forhånd, men viste sig at være et godt match.
Det er de midler, som Klaverfabrikken modtager i tilskud som regionalt spillested, der har gjort det muligt at udvikle og videreføre Verdens Brændpunkter. Og der arbejdes hele tiden på at gøre konceptet endnu bedre og på at nå ud til flere. Som noget nyt vil den nye sæsons musikere blive undervist af en professionel storyteller. Uddannelsen er støttet af Interkulturelt Center, og skulle gerne gøre formidlingen endnu bedre.

Ud til flere

På Klaverfabrikken håber man, at flere kommuner, kulturhuse og spillesteder - og også meget gerne højskoler og efterskoler - vil tage konceptet til sig. Udover de arrangementer Klaverfabrikken laver i Hillerød, afholdes der pt. foredrag og koncerter i København, arrangeret af Kulturstationen Vanløse og Amager Kulturpunkt. Også i Sverige og Norge er der interesse for konceptet, så her arbejdes der på et fællesnordisk projekt, der vil gøre det muligt at lade musikerne rotere imellem de tre lande.
Prisen for foredrag, koncert og undervisningsmateriale afhænger af antallet af elever og ligger mellem 1600 kr. og 7000 kr., som går til dækning af musikernes honorar.
For hver ny sæson kommer der nye lande til. ”Desværre løber vi jo nok aldrig tør for brændpunkter,” siger Jens Jepsen, hvilket ellers ville være den ultimative sejr for den gensidige mellemmenneskelige forståelse. Men hvis man kan mødes gennem den personlige fortælling og musik i Hillerød – eller et andet sted i Danmark – er man da nået et stykke ad vejen.

Efterårets koncertfortælling hedder Souls of Syria og kan nu også bookes til et enketstående arrangement uafhængigt af Verdens Brændpunkter. Læs mere i den vedhæftede folder.

Man kan læse mere om Verdens Brændpunkter på Klaverfabrikkens hjemmeside og på http://www.xn--verdensbrndpunkter-wub.dk/
Spørgsmål kan rettes til Jens Jespsen på tlf. 29914590 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Den 8.-10. juni blev forskningsprojektet RECcORD for alvor sat igang. Her var 20 såkaldte "cultural recorders" fra 11 forskellige europæiske lande samlet til et seminar på Godsbanen i Aarhus. Under ledelse af forsker-teamet fra Aarhus Universitet blev der arbejdet intenst med forskellige metoder til indsamling af data. I løbet af sensommeren og efteråret 2016 vil de 20 recordere drage på mission til kulturhuse i Europa og undersøge hvilke processer, der er i spil, når der arbejdes aktivt med deltagelseskultur. 

Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion - og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror? Det er nogle af de spørgsmål, der nu skal findes svar på gennem dette "research & action projekt", hvor de, der indsamler data, er dem der til daglig har fingrene nede i mulden - nemlig kulturhus-medarbejderne - mens tre dygtige forskere fra Aarhus Universitet vil stå for at analysere resultaterne.

Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj 2017.
Projektet har sit eget site, og på www.reccord2017.eu kan man holde sig løbende orienteret om udviklingen i projektet.

Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.

Den 8.-10. juni blev forskningsprojektet RECcORD for alvor sat igang. Her var 20 såkaldte "cultural recorders" fra 11 forskellige europæiske lande samlet til et seminar på Godsbanen i Aarhus. Under ledelse af forsker-teamet fra Aarhus Universitet blev der arbejdet intenst med forskellige metoder til indsamling af data. I løbet af sensommeren og efteråret 2016 vil de 20 recordere drage på mission til kulturhuse i Europa og undersøge hvilke processer, der er i spil, når der arbejdes aktivt med deltagelseskultur. 

Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion - og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror? Det er nogle af de spørgsmål, der nu skal findes svar på gennem dette "research & action projekt", hvor de, der indsamler data, er dem der til daglig har fingrene nede i mulden - nemlig kulturhus-medarbejderne - mens tre dygtige forskere fra Aarhus Universitet vil stå for at analysere resultaterne.

Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj 2017.
Projektet har sit eget site, og på www.reccord2017.eu kan man holde sig løbende orienteret om udviklingen i projektet.

Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.

Kulturhusene i Danmark vil i den kommende tid bidrage aktivt til udviklingen af Dansk Folkeoplysnings Samråds nyeste projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som verden oplever i øjeblikket, og som også kan mærkes i Danmark.
I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.

Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.

”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.

Små skridt tæller

I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken

Men mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold.

Hvordan kommer man videre?

For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et online katalog over kurser, arrangementer, events mm. over hele landet, som man kan lade sig inspirere af. Der planlægges desuden en række lokale inspirationsmøder, hvor målet er at finde projekter, som de folkeoplysende institutioner og foreninger kan gå sammen om. Her er kulturhusene mere end velkomne. Sjællændere har muligheden allerede den 21. september på Faxehus Efterskole. Se invitationen som er vedhæftet denne artikel (nederst). Mere information følger om de kommende møder, som vil finde sted i hhv. Brænderup, Aarhus og København.

Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.
Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.

Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.