FINAL-topbjælke-05

Abonnér på dette RSS feed
Torsdag, 19 december 2019 10:20

DELTAG projektet sat i søen

Forskerne Karen Nordentoft, Birgit Eriksson og Louise Ejgod på scenen i Kulturmaskinen

 

Kulturmaskinen i Odense summede af liv, da 35 forventningsfulde deltagere mødte op til to dages intesnsivt introduktionsseminar den 4.-5. december. Her blev det store projekt DELTAG for alvor sat i søen, og der blev arbejdet grundigt med, hvordan de 35 såkaldte AD'ere - aktive deltagere - i de næste 10 måneder skal arbejde med at undersøge deltagelsesformer- og effekter i eget hus og sparre med hinanden.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mio. kr. over fire år.

Forskerholdet fra Aarhus Universitet, der skal kortlægge og undersøge de danske kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner, består af den tilkyttede Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, seniorforsker Louise Ejgod og professor Birgit Eriksson.
På baggrund af data fra de 35 deltagere vil de sammen arbejde på at undersøge, præcis hvordan og hvorfor borgernes aktive deltagelse i kulturlivet er så vigtig for samfundet, og hvad der er kulturhusenes særlige bidrag i den forbindelse.
De nye resultater bygger videre på det europæiske projekt RECcORD, som afsluttedes i kulturbyåret 2017, og som Birgit Eriksson også var en del af: Hun siger:

”Selvom vi selvfølgelig ikke kender forskningsresultatet fra DELTAG projektet endnu, ved vi fra tidligere forskning, at kulturhusene er gode til at møde borgernes mange og meget forskellige ønsker om deltagelse. Derfor taler vi ikke om én måde at deltage på, men om flere forskellige deltagelsesformer, ja, faktisk seks i øjeblikket. På forskellig vis understøtter deltagelsesformerne etableringen af nye samtaler og fællesskaber og er dermed af stor betydning for den demokratiske dannelse. En dybere forståelse af processerne og et fælles sprog, vi kan beskrive dem med, kan derfor også være af stor betydning for den demokratiske udvikling i samfundet som helhed.”

Et fællestræk ved kulturhusene er, at de faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse. Men den lokale forankring og borgernes direkte indflydelse på aktiviteterne betyder også, at de er særdeles forskellige både i fysisk udformning og resursemæssigt, men også i deres tilgang til involveringen af borgerne. Derfor er det særdeles forskellige huse, der er med i DELTAG, eksempelvis HUSET i KBH i øst, TOBAKKEN i Esbjerg i vest, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse i syd og det Nordatlantiske Fyr i Hirtshals i nord. At projektet også har skabt bred interesse blandt etablerede kulturinstitutioner ses ved at bl.a. Kunstmuseet ARoS i Aarhus, Odin Teatret i Holstebro og kulturhuset Katuaq i Grønland også er blandt de aktive deltagere i projektet.

I første omgang drog de aktive deltagere afsted fra Odense med hovederne fulde af nye input og værktøjskasserne fulde af forskningsmæssige redskaber, som de nu skal ud og prøve af i deres huse og i deres netværksgrupper.
Hvordan det spænder af, vil du kunne læse meget mere om ved at følge med her på siden.
Klik her for at se en tre minutters reportage fra seminaret i Odense.

Hvis du vil læse mere om projektet, kan du gøre det her.

Udgivet i Nyheder
Mandag, 12 august 2019 09:46

DELTAG - projekt om deltagerkultur i Danmark

DELTAG - projekt om deltagerkultur i Danmark

DELTAG projektet er nu sat i søen!

Det nye store fireårige udviklings- og forskningsprojekt DELTAG der, som det første af sin slags, både skal kortlægge, undersøge og udvikle kulturhusene i Danmark, er netop søsat ved et seminar afholdt i Kulturmaskinen i Odense. Ikke mindre end 35 repræsentanter for ligeså mange kulturhuse og borgerinvolverende institutioner i hele landet deltager nu som medforskere i projektet.

Aktive medforskere og deltagelse som metode
På seminaret mødtes de 35 huse ikke bare for at lære hinanden at kende, men også for at modtage undervisning i de metoder, de som borger- og medforskere nu anvender i undersøgelsen af deres egne aktiviteter. Derved sikres forskerne et meget omfattende forskningsmateriale samtidig med, at de aktive deltagere får direkte adgang til nye forståelser og indsigter i deres egne aktiviteter. I de kommende 10 måneder får de 35 aktive deltagere også rig mulighed for at dele deres viden og opdagelser med hinanden, idet projektet understøtter dannelsen af fire netværk, der kan mødes flere gange om netop dét faglige indhold, de selv finder relevant (se denne 3.min. videoreportage fra seminaret)

Om DELTAG projektet
DELTAG er et nytænkende projekt, der aktivt udvikler og undersøger kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark ved at skabe og dele viden på området. Mennesker med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv i hele landet samarbejder med et lille forskerteam om at indsamle og udvikle ny viden om aktiviteter og deltagelesformer i borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark. Udover den kvalitative forskning baseret på de aktive deltageres indsamlede materiale, gennemføres en kortlægning af borgerinvolverende institutioner i Danmark samt en kvantitativ on-line baseret undersøgelse.
Forskningen varetages af Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, der er særligt tilknyttet projektet, af Seniorforsker Louise Ejgod Hansen og af Professor Birgit Eriksson. 

DELTAG projektet, der strækker sig helt frem til udgangen af 2022, er finansieret af Aarhus Universitet og Kulturhusene i Danmark og dertil støttet af Nordea-fonden med 3,3 mill. kr.

Mere viden?
Se en 3 min. videoreportage fra seminaret på dette link
Download en liste over alle de deltagende kulturhuse/aktiviteter på dette link.
Læs mere om projektet og forudsætninger for den aktive deltagelse ved at downloade DELTAG info-pjecen.
Hent Pressemeddelelse på dette link.
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

Udgivet i Aktiviteter
Onsdag, 29 maj 2019 12:24

DELTAG knytter Ph.d. studerende til projektet

DELTAG knytter Ph.d. studerende til projektet

Det nystartede forsknings- og udviklingsprojekt DELTAG, der de kommende tre år skal undersøge deltagerkultur i kulturhuse og lign. institutioner, har netop fået tilknyttet Karen Nordentoft, der gennemfører en PhD som en integreret del af projektet. Karen Nordentoft har en meget bred og mangeårig erfaring med kulturproduktion på både et organisatorisk og et praktisk niveau. Karen Nordentoft har især arbejdet med film-, teater- og musikproduktion, men har også en omfattende formidlings- og undervisningserfaring, der er meget væsentlig for DELTAG projektets mål om ikke bare at skabe ny viden via forskning, men også skabe konkrete udviklingsmuligheder for de aktive medvirkende kulturhuse. Karen Nordentofts forskning begynder officielt ikke før 15. august, og Karen siger i den forbindelse:

"Jeg er overmåde glad for at være blevet valgt til PhD stillingen og ser utroligt meget frem til at kaste mig over DELTAG projektet. Jeg er sikker på, at det bliver en både saglig, kulturel og menneskelig fornøjelse at besøge en række kulturhuse og ikke mindst møde og samarbejde med rigtig mange fra husene. Nogle vil møde mig under feltstudier, andre ved projektets seminarer og afsluttende konference... og mon ikke også vi ses til næste års visionsseminar?"

DELTAG projektet er blevet til et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Kulturhusene i Danmark og er støttet af Nordea-fonden.
For yderligere information følg venligst dette link.

Udgivet i Nyheder
Mandag, 20 maj 2019 10:04

Hustræffet 2019

Hustræffet 2019

Hvert år i maj afholder foreningen Kulturhusene i Danmark hustræf for foreningsmedlemmer og andre med interesse for kulturhusfeltet. Et arrangement, der også inkluderer foreningens generalforsamling. Hustræffet løber over to dage og består af en række aktiviteter, som alle er centreret om årets tema. I år blev arrangementet afholdt i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'stærke fællesskaber' som omdrejningspunkt for løjerne. Dagene bød på diverse oplæg om kulturelle fællesskabspraksisser fra både forskningsverdenen og fra sportens og musikkens verden samt aktiv deltagelse i worshops om at etablere og styrke fællesskaber gennem madlavning eller bevægelse. Dertil kom det sociale grillarrangement om aftenen, hvor deltagerne havde mulighed for at udveksle viden og erfaring. 

Fællesskabsdannelse på tværs

Underordnet om man kender de andre, der istemmer ved fællessang, er følelsen af nærvær og samhørighed til at tage og føle på. Det mærkede vi på egen krop, da dirigenten John Høybye – ja, det er Krummes far – bød på stående fællessang til hustræffet. En strofe fra en af Høybyes egne kreationer lød:

’Vidunderlige lille land, mit barske land, mit milde land

at lukke verden ind,

er at få sig selv i tale,

at finde den mangfoldighed,

der rusker ud af dvale’

Mødet med forskellighed gøder organismen og får til at gro. Lidt højtravende kan man sige, at dét at stifte bekendtskab med noget anderledes er en forudsætning for, at både individ og samfund udvikler sig og ikke går i stå. Men som Tommy Krabbe, cand. mag i interpersonel kommunikation, fremhævede, så opstår der i mødet også risiko for, at fordomme og identitets-markører optegnes og skaber splid frem for samhørighed. At skabe fællesskaber på tværs er derfor på mange måder en grænseoverskridende handling. En satsning, der kræver både mod til at give noget af sig selv og nysgerrighed til prøve at forstå, hvad man ikke på forhånd kender til. Lykkes det, har vi til gengæld skabt både individuel og samfundsmæssig værdi. Her træder kulturhusenes kvalitet frem; i deres lokale egenhed, åbenhed og spændevide er de netop arenaer for fællesskabsdannende brobyggende aktiviteter.

Hvordan griber man det så an, det her med at skabe, udvikle og styrke forskellige og tværgående fællesskaber i kulturhusene? Én ide, som vi kan tage med fra hustræffet, lyder på aktiviteter, der aktiverer krop, sanser og følelser. Bevægelse, madlavning eller musiske aktiviteter som musical eller netop fællessangen. Hvad enten det er længerevarende, forpligtende musicalforberedelser eller kortvarig, spontan fællessang, vi indgår i, er det individuelle fysiske udfoldelser, der tilsammen producerer lyd, men som også giver fornemmelsen af at høre til og høre sammen. Ved at blotte kroppens unikke udtryk gennem den individuelle stemme eller bevægelsesform sætter man sig selv på spil. Men når man aktiverer kroppen samtidigt, måske ligefrem synkront som i fællessangen, komplementerer man hinandens personlige udtryk. Det fantastisk givende ved de her aktiviteter er derfor, at de afstedkommer umiddelbar samhørighed og sammenhold, forskellighed til trods. Dertil kommer så den rent musiske kvalitet, der selvfølgelig varierer i kvalitet.

Egenaktivitet er også kultur

Til hustræffet blev vi af Louise Ejegod, der er seniorforsker på institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, præsenteret for en forskningsundersøgelse af danskernes kulturvaner og syn på kulturens værd. Undersøgelsen viser, at vi har en ganske bred kulturpraksis, og at vi ligeledes værdisætter kultur som både ’underholdning’, ’refleksion’ og ’fællesskab’. Når vi skal formulere, hvad kultur er, er der imidlertid tendens til at indskrænke til den klassisk dannende oplevelseskultur. Den, der ofte formidles af – større, professionelle – kulturinstitutioner, og som ikke nødvendigvis favner den egenaktivitet som mange af os praktiserer i husene. På den måde er der dissonans mellem en ganske snæver definition og en langt bredere praksis.

Efter at havde præsenteret forskningsresultaterne indledte Ejegod en refleksionsrunde over husenes fællesskabspraksisser, og over hvordan de lokalt arbejder med at skabe møder på tværs. Erfaringerne og strategierne var mange og meget forskellige, men særligt dét at kunne repræsentere lokalsamfundet og dets mangfoldighed fremgik som en overordnet husambition. En af de anvendte fremgangsmåder til det er at være observant og opsøgende på nye interesser og bevægelser i området, så huset evner at facilitere aktiviteter for diverse målgrupper og kan agere lokal kulturel iværksætter. Også evnen til at facilitere møder mellem husets forskellige grupper, blev fremhævet. Til det formål bliver fælles arrangementer såsom husmøder og fester, såvel som lavpraktiske tiltag som opslagstavler brugt som metode til at gøre opmærksom på andre aktiviteter og husbrugere. At skabe rum for kulturelle aktiviteter, der afspejler lokalområdets mangfoldighed, og bygger bro heri, er tydeligvis noget, de fleste huse prioriterer. Og formår, ikke mindst.

Når nu husene netop faciliterer lokale egenaktiviteter, også på tværs af forskellighed, og på den måde udgør vigtige rum for den brede kulturpraksis, som vi ifølge undersøgelsen værdisætter højt, hvorfor i alverden indgår denne kulturhuspraksis så ikke i vores kulturforståelse? Efter refleksionsrunden var det særligt denne frustrerende undren, og ønsket om at udvide den smalle kulturforståelse, man sad tilbage med. Hvis husenes eksistensberettigelse og bedre vilkår skal blive mere selvfølgeligt, må vi tilsyneladende arbejde videre for at synliggøre den særlige kvalitet ved huspraksisser. Her synes Deltager-projektet at være et kærkomment tiltag, der forhåbentlig kan medvirke til at ruske lidt op i vores almene kulturforståelse.

Udgivet i Nyheder
Mandag, 15 april 2019 08:59

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

Nyt ”Research and Action” projekt støttet af Nordea-fonden undersøger og udvikler danskernes kulturelle deltagelse.

"DELTAG - om deltagerkultur i Danmark" er et nytænkende projekt, hvor kulturhusfolk og andre med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv samarbejder med forskere om at undersøge, hvordan borgerne praktiserer kulturel deltagelse i kulturhuse og tilsvarende steder.

Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark, er stærkt begejstret for de muligheder, projektet repræsenterer: ”I foreningen er vi bare så super glade for Nordea-fondens støtte på hele 3.3 mio. Kr. til DELTAG projektet. Projektet kommer til at strække sig over de næste 4 år og vil skabe masser af udviklingsmuligheder for vores medlemmer og andre med interesse for kulturel deltagelse. Det bliver spændende at få sat fokus på dét at deltage - og ikke mindst på effekterne af dét der sker, når vi tager del. For så handler det jo om dig og mig; men også om hvad det betyder for det fælles - for samfundet - at vi er aktive, engagerede og tager ansvar - stort eller lille. Projektet bliver samtidig den første videnskabelige kortlægning og undersøgelse af kulturhuse i Danmark og rummer både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derfor drejer det sig her i foråret, i første fase af projektet bl.a. om, at der tilknyttes en Ph.d. stipendiat til projektet via Aarhus universitet, og allerede i efteråret 2019 forventer vi at kunne åbne for ansøgninger fra kulturhuse rundt omkring i landet til aktiv deltagelse i projektet”.

Projektet er blevet til i samarbejde med Birgit Eriksson og Louise Ejgod, der begge er forskere fra Institut for Kultur og Kommunikation v. Aarhus Universitet. Birgit Eriksson siger: "Aktuelt er der et stort fokus på at få borgerne til at deltage aktivt i både kultur- og samfundsliv. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får mere viden om, hvordan deltagelse egentlig praktiseres i forskellige sammenhænge, og hvilken betydning den har for både borgere og institutioner”.
Og Louise Ejgod fortsætter: ”Ja, for hvad er det egentlig, der menes, når der tales om ”deltagelse”? Det er jo fx oplagt, at det ikke er det samme at være publikum til en koncert, som det er selv at arrangere koncerten eller måske endda selv stå på scenen. Om borgerne deltager foran, bag eller på scenen har stor betydning for, hvordan det opleves og dermed effekten af deltagelsen, og det er noget af det, vi rigtig gerne vil undersøge meget nærmere”.

Viden om deltagelse - med deltagelse som metode
DELTAG projektet er det første af sin art i Danmark, ikke kun fordi det kortlægger denne vigtige del af kulturområdet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, men også fordi det anvender aktiv deltagelse som metode til lokal udvikling og indsamling af informationer til forskerne. Projektet kommer til at involvere op til 35 kulturhusfolk i hele landet der - i en rolle som ’borgerforskere’ - får værktøjer til at afdække og udvikle ny viden om deres egne og hinandens kulturhuse og institutioner. Udover deltagelse i to seminarer med alle udgifter betalt, vil de 35 aktive også få økonomisk støtte fra projektet til udvikling af 5 regionale faglige netværk, der kan beskæftige sig med alle de sider af kulturel deltagelse, som de selv finder relevante og udbytterige. I løbet af projektet vil de aktive derved få væsentlig indflydelse på forskningsprocessen og den afsluttende konference i foråret 2021, hvor både deres egne erfaringer og de første forskningsresultater præsenteres.

Yderligere info
Projektet realiseres med støtte fra Nordea-fonden på godt 3.3 mio. kr. Se pressemeddelelse på dette link
For generel information om projektet kontakt projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +45 33141207
For information om seniorforsker Louise Ejgod Hansen v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om seniorforsker Birgit Eriksson v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om Phd.d. stipendiat stillingsopslag benyt dette link

Udgivet i Aktiviteter
Fredag, 01 februar 2019 12:08

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

DELTAG - om deltagerkultur i Danmark

Nyt ”Research and Action” projekt støttet af Nordea-fonden undersøger og udvikler danskernes kulturelle deltagelse.

"DELTAG - om deltagerkultur i Danmark" er et nytænkende projekt, hvor kulturhusfolk og andre med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv samarbejder med forskere om at undersøge, hvordan borgerne praktiserer kulturel deltagelse i kulturhuse og tilsvarende steder.

Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark, er stærkt begejstret for de muligheder, projektet repræsenterer: ”I foreningen er vi bare så super glade for Nordea-fondens støtte på hele 3.3 mio. Kr. til DELTAG projektet. Projektet kommer til at strække sig over de næste 4 år og vil skabe masser af udviklingsmuligheder for vores medlemmer og andre med interesse for kulturel deltagelse. Det bliver spændende at få sat fokus på dét at deltage - og ikke mindst på effekterne af dét der sker, når vi tager del. For så handler det jo om dig og mig; men også om hvad det betyder for det fælles - for samfundet - at vi er aktive, engagerede og tager ansvar - stort eller lille. Projektet bliver samtidig den første videnskabelige kortlægning og undersøgelse af kulturhuse i Danmark og rummer både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derfor drejer det sig her i foråret, i første fase af projektet bl.a. om, at der tilknyttes en Ph.d. stipendiat til projektet via Aarhus universitet, og allerede i efteråret 2019 forventer vi at kunne åbne for ansøgninger fra kulturhuse rundt omkring i landet til aktiv deltagelse i projektet”.

Projektet er blevet til i samarbejde med Birgit Eriksson og Louise Ejgod, der begge er forskere fra Institut for Kultur og Kommunikation v. Aarhus Universitet. Birgit Eriksson siger: "Aktuelt er der et stort fokus på at få borgerne til at deltage aktivt i både kultur- og samfundsliv. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får mere viden om, hvordan deltagelse egentlig praktiseres i forskellige sammenhænge, og hvilken betydning den har for både borgere og institutioner”.
Og Louise Ejgod fortsætter: ”Ja, for hvad er det egentlig, der menes, når der tales om ”deltagelse”? Det er jo fx oplagt, at det ikke er det samme at være publikum til en koncert, som det er selv at arrangere koncerten eller måske endda selv stå på scenen. Om borgerne deltager foran, bag eller på scenen har stor betydning for, hvordan det opleves og dermed effekten af deltagelsen, og det er noget af det, vi rigtig gerne vil undersøge meget nærmere”.

Viden om deltagelse - med deltagelse som metode
DELTAG projektet er det første af sin art i Danmark, ikke kun fordi det kortlægger denne vigtige del af kulturområdet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, men også fordi det anvender aktiv deltagelse som metode til lokal udvikling og indsamling af informationer til forskerne. Projektet kommer til at involvere op til 35 kulturhusfolk i hele landet der - i en rolle som ’borgerforskere’ - får værktøjer til at afdække og udvikle ny viden om deres egne og hinandens kulturhuse og institutioner. Udover deltagelse i to seminarer med alle udgifter betalt, vil de 35 aktive også få økonomisk støtte fra projektet til udvikling af 5 regionale faglige netværk, der kan beskæftige sig med alle de sider af kulturel deltagelse, som de selv finder relevante og udbytterige. I løbet af projektet vil de aktive derved få væsentlig indflydelse på forskningsprocessen og den afsluttende konference i foråret 2021, hvor både deres egne erfaringer og de første forskningsresultater præsenteres.

Yderligere info
Projektet realiseres med støtte fra Nordea-fonden på godt 3.3 mio. kr. Se pressemeddelelse på dette link
For generel information om projektet kontakt projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +45 33141207
For information om seniorforsker Louise Ejgod Hansen v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om seniorforsker Birgit Eriksson v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om Phd.d. stipendiat stillingsopslag benyt dette link

Udgivet i Nyheder
Tirsdag, 15 maj 2018 07:57

KHiD og ENCC inspirerer til dannelsen af ny kulturhusforening i Californien

KHiD og ENCC inspirerer til dannelsen af ny kulturhusforening i Californien

Næsten 40 deltagere var mødt op den 15. marts på Chapman University i Los Angeles, hvor Søren Søeborg Ohlsen præsenterede RECcORD projektet og den danske og den europæiske kulturhusforening. Til mødet var samlet en række repræsentanter for flere af universitets fakulteter, for en række kunstneriske og kullturelle aktiviteter i Californinen, for de studerende, samt den danske æreskonsul i Californen og repræsentanter fra den Dansk Lutheranske Kirke i Los Angeles.

På mødet, der var arrangeret af Patrick Fuery, Dekan ved Wilkinson College of Arts, Humanities and Social Sciences, præsenterede Søren RECcORD projektets forskningsresultater med fokus på den nye og dybere forståelse af deltagelsesformer i kulturhusene. I forlængelse af dette præsenteredes værdigrundlaget for både den danske (KHiD) og den europæiske kulturhusforening (ENCC) samt effekter af samarbejdet gennem årene.

Afslutningsvis blev muligheden af at etablere en californisk og/eller US national kulturhusforening positivt debateret, og efterfølgende har Patrick Fuery planlagt en række møder mhp. opstart af den ny forening, ligesom der sigtes mod et møde i Europa evt. i Danmark i 2020, hvor en større europæisk kulturhuskonference er i støbeskeen.

KHiD vil selvfølgelig holde kommunikationen med det nye initiativ åben og orientere om udviklingen og du kan læse meget mere om RECcORD projektet, der – i samarbejde med Aarhus Universitet, Godsbanen i Aarhus, og ENCC – undersøgte deltagelsesformer i 38 europæiske kulturhuse på dette link.

Udgivet i Nyheder
Mandag, 23 april 2018 11:42

Ny forskning i kulturhuse

Ny forskning i kulturhuse

Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus

Ny forskning fra Aarhus Universitet i deltagelsesprocesser viser, at kulturhusene i Europa i al deres mangfoldighed og diversitet er kulturinstitutioner med en helt særlig evne til at facilitere borgernes engagement og deltagelse.

Resultaterne af forskningsprojektet RECcORD viser, at kulturhusene i Danmark og Europa er særligt dygtige til at kombinere kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement og involvering af frivillige, og de gør det endda med en særlig åbenhed i forhold til ’bottom-up’ initiativer. Det sker alt sammen ved, at kulturhusene giver borgerne adgang til rum og tekniske faciliteter, til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m., hvilket igen er grundlaget for en stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper. Faktisk er selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene, og det skiller dem ud fra mange andre kulturinstitutioner.

Da kulturhusene også selv ser det som deres formål og eksistensberettigelse at skabe rum for at styrke, forbedre eller skabe positiv forandring i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver de til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, hvilket der er hårdt brug for i en tid med svigtende engagement, tillid og opbakning til demokratiske processer og institutioner.

”På mange måder er vi, der arbejder i de danske kulturhuse, godt klar over, at det er sådan det forholder sig, for vi oplever det hver dag ude i virkeligheden.  Men i arbejdet med at skabe bedre forståelse for kulturhusenes særlige engagerende og samfundsgavnlige kvaliteter, har vi i den grad brug for den dokumentation, som forskningen nu giver os”, siger Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark.

Deltagelse også som forskningsmetode

Forskningsprojektet har ikke bare undersøgt, hvordan deltagelse finder sted, men har også anvendt deltagelse direkte som metode i projektet, og derved udviklet en ny definition af deltagelsesbegrebet, nye værktøjer og helt nye metoder til forståelse af ikke bare udviklingen men også effekten af deltagelses-processerne.

”Vi kan selv i kulturhusene lære rigtig meget af de nye metoder og værktøjer, der er blevet udviklet, men vi er overbeviste om, at andre aktører også med fordel kan gøre brug af denne nye indsigt. I princippet kan de nye metoder nemlig anvendes af alle, der interesserer sig for at skabe ægte deltagelse og engagement, og derfor arbejder vi på at sprede information om den nye viden, tilføjer Peter Ørting.

Man kan læse mere om forskningsresultaterne i den artikel, der er vedhæftet nedenfor.
Vedhæftet findes også forskningsrapporten i sin fulde længde (på engelsk) samt en forkortet udgave (også engelsk).
Man kan desuden høre forskerne fortælle om projektet i en ti minutter lang video produceret af Aarhus Universitet: https://youtu.be/MVKkaI6psdk

Yderligere information fås ved henvendelse til projektleder Søren Søeborg Ohlsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Udgivet i Aktiviteter
Onsdag, 06 december 2017 12:49

Deltag! - Visionsseminar 2018

Deltag! - Visionsseminar 2018

Onsdag den 31. januar 2018 afholder vi vores årlige visionsseminar, og vi håber, at du vil være med!

Under overskriften Deltag! vil vi gerne indbyde dig til at bidrage med netop det, du ved, om...deltagelse!

Med afsæt i forskningsresultaterne fra RECcORD-projektet stiller vi skarpt på de deltagelsesformer, vi allerede har i de danske kulturhuse og ser på, hvordan vi aktivt udvikler og styrker dem i praksis.

Herefter præsenterer vi visionen om en ny, stor undersøgelse af danske kulturhuse, og sammen med jer vil vi arbejde med, diskutere og finde bud på, hvad en kommende undersøgelse ideelt set bør indeholde.

Du kan læse meget mere om indholdet af dagen i det vedhæftede program.

Visionsseminaret henvender sig til alle, der ønsker at engagere mennesker aktivt i kultur- og fritidsaktiviteter, og arrangementet vil derfor være relevant for både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kultur- og civilsamfundsorganisationer samt kommunale embedsfolk og politikere.

Klik her for at tilmelde dig visionsseminar 2018.

Udgivet i Nyheder
Torsdag, 02 november 2017 10:12

Ny forskning i kulturhuse

Ny forskning i kulturhuse

Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus

Ny forskning fra Aarhus Universitet i deltagelsesprocesser viser, at kulturhusene i Europa i al deres mangfoldighed og diversitet er kulturinstitutioner med en helt særlig evne til at facilitere borgernes engagement og deltagelse.

Resultaterne af forskningsprojektet RECcORD viser, at kulturhusene i Danmark og Europa er særligt dygtige til at kombinere kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement og involvering af frivillige, og de gør det endda med en særlig åbenhed i forhold til ’bottom-up’ initiativer. Det sker alt sammen ved, at kulturhusene giver borgerne adgang til rum og tekniske faciliteter, til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m., hvilket igen er grundlaget for en stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper. Faktisk er selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene, og det skiller dem ud fra mange andre kulturinstitutioner.

Da kulturhusene også selv ser det som deres formål og eksistensberettigelse at skabe rum for at styrke, forbedre eller skabe positiv forandring i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver de til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, hvilket der er hårdt brug for i en tid med svigtende engagement, tillid og opbakning til demokratiske processer og institutioner.

”På mange måder er vi, der arbejder i de danske kulturhuse, godt klar over, at det er sådan det forholder sig, for vi oplever det hver dag ude i virkeligheden.  Men i arbejdet med at skabe bedre forståelse for kulturhusenes særlige engagerende og samfundsgavnlige kvaliteter, har vi i den grad brug for den dokumentation, som forskningen nu giver os”, siger Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark.

Deltagelse også som forskningsmetode

Forskningsprojektet har ikke bare undersøgt, hvordan deltagelse finder sted, men har også anvendt deltagelse direkte som metode i projektet, og derved udviklet en ny definition af deltagelsesbegrebet, nye værktøjer og helt nye metoder til forståelse af ikke bare udviklingen men også effekten af deltagelses-processerne.

”Vi kan selv i kulturhusene lære rigtig meget af de nye metoder og værktøjer, der er blevet udviklet, men vi er overbeviste om, at andre aktører også med fordel kan gøre brug af denne nye indsigt. I princippet kan de nye metoder nemlig anvendes af alle, der interesserer sig for at skabe ægte deltagelse og engagement, og derfor arbejder vi på at sprede information om den nye viden, tilføjer Peter Ørting.

Man kan læse mere om forskningsresultaterne i den artikel, der er vedhæftet nedenfor.
Vedhæftet findes også forskningsrapporten i sin fulde længde (på engelsk) samt en forkortet udgave (også engelsk).
Man kan desuden høre forskerne fortælle om projektet i en ti minutter lang video produceret af Aarhus Universitet: https://youtu.be/MVKkaI6psdk

Yderligere information fås ved henvendelse til projektleder Søren Søeborg Ohlsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Udgivet i Nyheder
Side 1 ud af 3

Log på

We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive Module Information