Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Kan man få det bedre af at beskæftige sig med kunst og kultur? Ja! – siger forskningen, og flere og flere steder i kommuner og institutioner er man begyndt at få øjnene op for kulturens gavnlige effekter. Af samme grund vedtog et flertal i Folketinget i 2015 at afsætte otte mio. kr. fra Satspuljemidlerne til kommunale forsøg med ”kultur på recept”.

En af de fire kommuner, som deltager i projektet, er Nyborg kommune, og det kommunale kulturhus Bastionen er sammen med blandt andet biblioteket og musikskolen blevet en del af det 10 ugers forløb, som skal hjælpe mennesker med moderat stress, angst og depression tilbage til en normal hverdag.

Hands on tilgang
Den aktivitet er kulturhusets leder, Tue Fabricius, rigtig glad for. Indtil videre har han haft ca. 100 mennesker igennem forløbet, og han tøver ikke med at kalde det en succes. ”De her mennesker får nogle helt nye vinkler på sig selv”, fortæller han og lægger vægt på, at man i Bastionen bevidst har valgt en hands on tilgang til kulturen, hvor folk selv får lov at prøve kræfter med et visuelt, kunstnerisk udtryk.

Kort fortalt tilbringer de 5 til 8 deltagere på holdet en uge i kulturhuset, hvor de allerførst får en generel introduktion til stedet. Derefter går de i gang med at eksperimentere med forskellige scenografiske virkemidler ud fra en dramatisk tekst. Senere tager de fat på at arbejde med lyssætning, med en af kulturhusets kommende koncerter som ”case”. Der eksperimenteres med filtre og lamper, og hvordan man kan fremhæve elementer på scenen ved hjælp af lys. Forløbet sluttes af med en koncertoplevelse, og den er som regel større og rummer helt andre nuancer end før.

”Nogle af de deltagere, der kommer her, starter med at gribe det an som en team-building-opgave. Og selvom det at indgå i fællesskabet også er en del af forløbet, så prøver vi at vise dem, at det lige så meget handler om at træffe nogle æstetiske valg,” fortæller Tue Fabricius.

At arbejde med æstetik
Når deltagerne henvises til kulturforløbet af enten jobcentret eller lægen, så kan alene det at komme afsted hjemmefra virke svært og uoverskueligt. For de fleste vil det ikke være realistisk at købe en billet til en koncert på egen hånd. Men gennem forløbet i kulturhuset tager deltagerne rummet ind og forbereder sig. Til selve koncerten er de ekstra opmærksomme og med en helt ny viden om æstetiske virkemidler som lys og farver. Det er nyt for de fleste. Det samme er noget af den musik, de ind i mellem præsenteres for – som for eksempel da det var en opførelse af Händels ”Messias”, der var på programmet.

Nogle synes, at det er lang tid, de skal nørde med fx lyslægning. Men når først de fordyber sig, bliver de grebet af det. Sanserne bliver stimuleret på en anderledes og positiv måde, og de oplever, hvordan det er at udtrykke sig med kunstneriske virkemidler.

Nye tiltag på vej
Og virker det så? ”Ja!” siger Tue Fabricius og fortæller, at folk ofte vender tilbage og siger tak for oplevelsen. Og det gør det det hele værd. ”Det er fedt at se, hvad fagligheden i kulturhuset gør. Det er tydeligt, hvad det er vi kan, nemlig at rammesætte oplevelser. De mennesker, vi har med at gøre, bliver meget berørte, og det er fedt at medvirke til, at de rykker sig”.

De foreløbige evalueringer peger også på effekter som øget selvoplevet mental sundhed og psykisk velbefindende, mindsket social isolation og en øget følelse af at være tættere på arbejdsmarkedet.
Det vides endnu ikke, hvad der skal ske med ”Kultur på recept”, når forsøgsordningen løber ud i sommeren 2019. Men i Bastionen er man blevet så opsatte på at arbejde videre med kulturens sundhedsfremmende aspekter, at man allerede fra nytår kaster sig ud i et lignende forløb for demensramte, hvilket der er bevilget satspuljemidler til. ”Vi kan mærke effekten – derfor bliver vi ved”, slutter Tue Fabricius.

En uddybende beskrivelse af det ti uger lange forløb i Nyborg kommune, finder du her:

http://www.nyborg.dk/da/Borger/Sundhed/Tilbud-og-viden/Projekter/Kultur-paa-recept

For yderligere læsning om kulturens sundhedsfremmende effekter og Kultur på recept, klik her:

https://www.kommunikation.aau.dk/nyheder/Nyhed/forskning-viser--at-kultur-har-en-positiv-effekt-paa-baade-den-psykiske-og-fysiske-sundhed.cid319077

https://dagensmedicin.dk/kultur-pa-recept-har-brug-for-nationale-anbefalinger/

https://www.sst.dk/da/nyheder/2016/fire-kommuner-kan-nu-tilbyde-kultur-paa-recept

Det er blevet sommerferie, og Børnekulturhus Ama’r er rykket uden for. Nærmere bestemt til Amager Strandpark, Station 3, hvor der de næste fire uger er udendørs aktiviteter af alverdens slags.

Jeg møder børnekulturhusets daglige leder, Vibeke Nielsen, til en snak om, hvad det vil sige at lave børnekultur i en stor kommune som København generelt. Og mere specifik om, hvordan børnekulturhuset bruger Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond i deres aktiviteter.

For nyligt har man fx i samarbejde med billedkunstneren Maria Lau Krogh og 300 medvirkende børn udsmykket ”Solskinstunnellen” under Peder Lykkes Vej.
Til efteråret 2018 barsles der blandt andet med et projekt om ”Den moderne amagerdragt” i samarbejde med Amagermuseet og en kostumier, som var hende, der fik den gode ide.
Projekterne er lokalt funderet og får ofte støtte fra lokaludvalget og områdefornyelsen. Huskunstnerordningen betaler 75% af kunstnerens løn. De sidste 25% skal der fundraises til.

Formålet med Huskunstnerordningen er at give børn og unge i alderen 0 til 19 år indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Varigheden kan være alt fra nogle få dage til lange forløb over flere måneder. Det er også muligt at have flere huskunstnere tilknyttet samtidig.

Om det virker? ”Ja, helt klart”, siger Vibeke Nielsen, der efterhånden har lavet mange projekter med kunstnere inden for et væld af kunstarter: arkitektur, lyd, billedkunst, dans, teater og meget mere. ”Kunstnerne ser på børnene på en helt anden måde. De skubber barnet fremad uden noget som helst andet mål end at åbne dets øjne. Det er det eneste. Der er ikke noget man skal. Der er ikke noget pensum, der skal opfyldes.”

Fokus er på processen, og det er rigtig godt, mener Vibeke Nielsen. Selvom børnene gerne vil have et produkt at vise frem til slut, så er det ikke dét, der er hovedformålet. ”I Børnekulturhuset snakker vi en del om leg og læring, om dannelse og uddannelse. Leg kan gøre læring nemmere, men leg kan også være leg, for legens skyld. Det er med til at danne os som mennesker. Og så synes vi det bliver rigtig interessant.”

Det leder frem til en snak om moderne eventkultur kontra ”hverdagskulturen”, og hvordan man når ud til og fastholder børnene – også dem, der ikke af sig selv kaster sig ud i at lege med kunstneriske udtryk.
”Vi har ikke brug for flere events,” siger hun med eftertryk. Hun mener, at kulturlivet har alt for stort fokus på eventmageri – jagten på omtalen og de gode billeder. ”Men det er altså ikke raketvidenskab at lave en festival. Der er flødeskummet på kagen, men vi har altså også brug for rugbrød i maven.” Det der batter noget i forhold til børnene, er det nære, kreative arbejde – koblet sammen med den opsøgende indsats. ”Vores projekt ”Den cyklende musikskole” har netop fokus på fællesskab gennem musikken. Her bliver kunstneren og kunsten del af børnenes hverdag i skolen og i fritidshjemmet.” Hun efterlyser mere fokus på sociokultur og flere ”relations medarbejdere”. Lønnede medarbejdere, der kan lave opsøgende arbejde og trække børnene og de unge ind i de lokale foreninger og kulturinstitutionerne – og fastholde dem – er man så småt begyndt at arbejde med i Københavns Kommune. Men det er slet ikke nok, der skal meget mere til, pointerer Vibeke Nielsen. I det daglige samarbejdes der både med de lokale skoler, foreningerne og med den boligsociale indsats.

Samarbejde bliver vigtigere og vigtigere og prioriteres højere og højere. Det gælder også ved ansøgninger til Huskunstnerordningen.
Nogle gange er det kulturhusets medarbejdere, der får den gode idé og efterfølgende kontakter en kunstner. Andre gange er det kunstneren, der henvender sig til kulturhuset. Efterfølgende tilbydes projektet til skolerne. Ideelt set skal skoleledere og lærere inddrages langt tidligere, end det sker nu, mener Vibeke Nielsen. Men samarbejdet og aktiviteterne udvikler sig hele tiden.

Hvis hun skal give andre kulturhusfolk et godt råd til, hvordan man kommer i gang med at benytte huskunstnerordningen, så er det bare at kaste sig ud i det. Man skal være obs på, at de kunstnere, man engagerer, skal anerkendes som kunstnere af Statens Kunstfond. Hvis man vil gå efter det sikre, så findes der i fonden en database over allerede godkendte kunstnere.
Derudover skal man huske at afstemme forventningerne med kunstnerne og få skrevet ind i kontrakten, at der kan være forberedelse i form af møder, fx med skoler eller andre samarbejdspartnere. Og vigtigst af alt, er at kunstneren gerne vil arbejde med børnene og følge dem, på deres dannelsesrejse.

Hvis man vil lade sig inspirere, kan man besøge Kulturhus Ama’rs hjemmeside.
Yderligere inspiration og praktisk information om ordningen kan fås hos Statens Kunstfond.

Kulturhusene i Danmark er en del af Dansk Folkeoplysnings Samråds projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som også kan mærkes i Danmark. I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.

Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.

”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.

Små skridt tæller

Mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold. I KulturCosmos i Viby Sj. har man i september 2016 afholdt en Asylmiddag, hvor lokale borgere og beboere fra asylcentret havde lejlighed til at møde hinanden. Læs om arrangementet her

Andre steder, som fx på Godsbanen i Aarhus, har man indledt et samarbejde med de lokale Venligboere om at lægge lokaler til deres Venligbo Cafë.

I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken

På Klaverfabrikken i Hillerød lancerede man allerede for flere år siden konceptet Verdens Brændpunkter, hvor skoleelever via musik og en personlig fortælling får indblik i nogle af verdens aktuelle konflikter. I det kommende år sættes der folus på Syrien og Afghanistan. Læs artiklen her på siden 

Hvordan kommer man videre?

For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et katalog med eksempler på aktiviteter, som man kan lade sig inspirere af. 
Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.

Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.

Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.

Hvem er Danmarks mest fantastiske frivillige?

Kender du en person, som måske bare lige gør det ekstra, der får det lokale kulturhus til at fungere?

Kort sagt, kender du en eller flere frivillige, der fortjener at blive hyldet for deres ulønnede og frivillige engagement?

Så nominér vedkommende på www.fantastiskefrivillige.dk inden 1. november.

Røde Kors hylder i samarbejde med Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse Danmarks mest fantastiske frivillige. Dem der har overskud til at være noget for os andre.
Formålet med prisen er at sætte fokus på og øge interessen for det frivillige arbejde, der gøres i organisationer og foreninger over hele landet - også på det kulturelle område.

”Frivillige yder en helt uvurderlig indsats. Deres betydning kan ikke understreges nok. Derfor glæder vi os til at anerkende og hylde de mange fantastiske frivillige landet over for deres store engagement,” siger Hanna Line Jakobsen, præsident i Røde Kors.

Om prisen

Prisen blev lanceret sidste år af Samvirke, og videreføres i år af Røde Kors i et bredere samarbejde.

”Det er et privilegie og en fornøjelse at videreføre Samvirkes frivilligpris og endda i et samarbejde, der sikrer en bredere repræsentation af det frivillige Danmark. Vi håber, det både vil løfte prisen og anerkendelsen af de mange fantastiske frivillige,” siger Hanna Line Jakobsen, præsident i Røde Kors.

Nomineringen er åben fra 1. september til 1. november på www.fantastiskefrivillige.dk. Herefter kåres 10 finalister. Den 30. november offentliggøres vinderen og får tildelt en præmie på 25.000 kroner sponsoreret af Coop til at fortsætte eller udbrede det gode arbejde. Det sker i forbindelse med en konference om frivillighed i Røde Kors’ nyåbnede Frivillighus i København.

For yderligere information eller kommentarer, kontakt:

John Engedal Nissen, projektleder, Røde Kors, mob: 20 66 28 22, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Klokken er 17 og der er travlt i skolekøkkenet. Der arbejdes på højtryk med at snitte salat og skære brød til aftenens fællesspisning på Peder Lykke Skolen på Amager. Alle køkkenets ovne er i brug, og den ene foliebakke med lasagne afløser den næste. Der skal være mad nok til alle, og det skal heller ikke trække alt for langt ud med serveringen. Maden kommer normalt på bordet kl 17.30, og folk er ikke utålmodige, men alligevel...

"Der er altså fire frivillige, der har meldt fra i sidste øjeblik," forklarer projektleder Katrine Lund Svenningsen, mens hun med sikker hånd fordeler lasagneplader og sovs på rækkerne af foliebakker. Det er vilkårene ved den slags aktiviteter. De frivillige er en uundværlig arbejdskraft og gør et stort stykke arbejde. Men der er en indbygget usikkerhed i frivilligheden. Hvis ikke de kan komme, så kan de ikke komme. Og man har ikke altid lige en vikar i baghånden, man kan ringe til.

Og denne dag i april er der altså lidt ekstra run på for at nå det hele. Udenfor venter en lille gruppe pensionister fra Peder Lykke Centret på den anden side af gaden allerede. De kommer hver gang - og som regel i god tid. 

Unge og ældre sammen

Initiativet med fællesspisning på Peder Lykke skolen opstod i 2015, da en gruppe frivillige syntes, at der skulle ske noget i lokalområdet. De søgte om penge til at iværksætte de tre første fællesspisninger, og fik dem bevilget af Amager Lokaludvalg Vest. I begyndelsen var der derfor mulighed for at ansætte kokke til at stå for menuen og til at lede de frivillige i køkkenet. Det er der ikke længere, men det er heller ikke noget uoverstigeligt problem. Initiativet kører videre, nu båret alene af frivillige kræfter, og så må man lære af hinanden.

Selvom fællesspisningstraditionen på Peder Lykke Skolen allerede var etableret, da Kulturhusene i Danmark meldte sig ind i Folkebevægelsen mod Ensomhed og dermed projektet "Danmark spiser sammen", så har initiativtagerne valgt at lægge aftenens arrangement ind under denne hat også. Det giver god mening, for fællesspisningerne bringer nogle mennesker sammen, som ellers ikke ville have mødt hinanden. Nogle kommer alene og finder nogle at sidde sammen med, andre kommer mest for at mødes med nogle, de allerede kender. Men uanset hvilken gruppe man tilhører, så er man en del af det fællesskab og den hyggelige stemning, der summer i lokalet. Udover pesionisterne er der også en del børnefamilier med. De nyder en aften, hvor de ikke selv skal tænke på indkøb og opvask, og hvor ungerne hygger sig med hinanden.

Prisen er lav, kun 30 kr. for voksne og 15 kr. for børn. På den måde kan de fleste være med. Og bæredygtigheden er der også tænkt på. Der er indgået et samarbejde med Meyers Bageri og Rema1000, der leverer overskudsvarer for at undgå madspild. Det er med til at holde prisen nede. Bliver der noget til overs efter fællesspisningen, så fragtes det straks til et herberg for hjemløse i nærheden.

Et netværk for kulturhuset

Fællesspisningerne på Peder Lykke skolen blev hurtigt koblet til kulturhuset Kvarterhuset i Jemtelandsgade, hvor projektleder Katrine er ansat som studentermedhjælper. Ifølge hende er det en rigtig god ide at have en stabil og driftssikker institution til at stå for ting som salg og PR. De frivillige skal således alene bekymre sig om planlægningen af indkøb og afviklingen af selve spisningen. Det er også alt rigeligt at skulle stå for selve bespisningen af de 50-100 gæster, der plejer at at være - og selvom dagens kokke også får tid til selv at sætte sig ned og spise lidt af den tilberedte mad, så er de næsten igang hele tiden.

For kulturhuset er der også mere i det end bare en ekstra bunke arbejde. For huset betyder det noget, at der er et solidt lokalt netværk. Det samme gælder for skolen. Skole og kulturhus har således en fælles interesse i at lære hinanden at kende, og man arbejder også sammen på andre fælles arrangementer i forbindelsen med åben skole.

Da lasagnen er spist fortsætter småsnakken blandt de voksne rundt omkring ved bordene, mens de fleste børn løber rundt og leger. Samtidig breder der sig en herlig duft fra den popcornmaskine, som både unge og ældre valfarter til for at få lidt salt til dessert. En ældre dame kommer hen og spørger til datoerne for de næste arrangementer. Hun er med for første gang og har hygget sig, så hun vil gerne med igen. Alt omkring tilmelding og betaling foregår online, men hun får en løbeseddel med datoerne efterårets fællesspisninger. 

Fællesspisningen på Peder Lykke skolen er på plakaten en gang om måneden. Næste arrangement finder sted den 14. september.
Arrangementerne har deres egen side på Facebook og kan følges der: https://www.facebook.com/faellesspisning/?fref=ts

Kulturhusene i Danmark vil i den kommende tid bidrage aktivt til udviklingen af Dansk Folkeoplysnings Samråds nyeste projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som verden oplever i øjeblikket, og som også kan mærkes i Danmark.
I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.

Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.

”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.

Små skridt tæller

I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken

Men mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold.

Hvordan kommer man videre?

For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et online katalog over kurser, arrangementer, events mm. over hele landet, som man kan lade sig inspirere af. Der planlægges desuden en række lokale inspirationsmøder, hvor målet er at finde projekter, som de folkeoplysende institutioner og foreninger kan gå sammen om. Her er kulturhusene mere end velkomne. Sjællændere har muligheden allerede den 21. september på Faxehus Efterskole. Se invitationen som er vedhæftet denne artikel (nederst). Mere information følger om de kommende møder, som vil finde sted i hhv. Brænderup, Aarhus og København.

Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.
Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.

Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.

Kulturhusene i Danmark er nu med blandt godt 60 organisationer, kommuner og virksomheder, der er gået sammen om at forebygge og bekæmpe ensomhed. Undersøgelser viser at 212.000 voksne danskere er ensomme, og Folkebevægelsen har sat sig det helt konkrete mål, at dette tal skal være halveret i 2020.

Folkebevægelsen mod Ensomhed vil blandt andet sætte ord på ensomheden, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er forbundet med at føle sig uden for fællesskabet. Samtidig vil de mange samarbejdspartnere, via en række forskellige initiativer, hjælpe folk med at mødes og få nye netværk og venskaber til at opstå.

Danmark Spiser Sammen

Der sættes særligt fokus på at bekæmpe ensomheden i uge 17, som er ugen, hvor "Danmark spiser sammen". Her vil der blive arrangeret et væld af større og mindre fællesspisnings-arrangementer, og målet er, at de fælles måltider skal udvikle sig til en mad-stafet, der kan leve videre lokalt. Stafetterne skal udfordre os til at tage ansvar og initiativ til at invitere nogle, der ellers ville spise alene. Initiativet har netop fået 9,6 mil. kr. i støtte over tre år fra Nordea Fonden, og fondens direktør, siger: 

”Måltidet er en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og knytte bånd til andre. Vi håber, at mange vil være med til at invitere til fællesspisning, og at rigtig mange har mod på at træde ind i nye fællesskaber”.

De danske kulturhuse er i forvejen kendt som lokale, inkluderende mødesteder, og fællesspisning og folkekøkken er ofte allerede på plakaten i både større og mindre huse. Det er derfor oplagt, at Kulturhusene indgår som en aktiv part i arbejdet for at bryde ensomheden sammen med de andre engagerede organisationer, og vi glæder os til både det landsdækkende og det lokale samarbejde.

Hvis du og dit kulturhus har lyst til at være en del af Danmark Spiser Sammen er du velkommen til at kontakte Vibeke på KHiD's sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så vil du få en mere detaljeret vejledning i, hvordan netop dit arrangement kommer med - det gælder også, hvis dit hus i forvejen laver fællesspisningsarrangementer, og du er interesseret i, at det bliver en del af det landsdækkende initiativ.

Læs mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her 

Kulturhusene i Danmarks medlemmer spænder vidt - fra de mindste frivilligt drevne huse i landdistrikterne til de største, kommunale enheder i storbyerne. Fælles for dem er, at de både formidler kunst og kultur på højt niveau og samtidig faciliterer lokale igangsættere med fysiske rammer og nødvendig viden.

Kulturhusene danner dermed en tryg og inspirerende ramme om det lokale foreningsliv, de frivillige ildsjæle og de upcoming kunstnere samtidig med, at de fungerer som scener for de etablerede kunstnere.

De danske kulturhuse er kulturelle og sociale mødesteder. De er kendetegnet ved deres stærke lokale forankring og deres tætte kontakt til borgerne, hvilket gør dem enestående i dansk kulturliv.

Kulturhusene arbejder lokalt for at styrke et inkluderende og mangfoldigt kulturliv, og gennem deres medlemskab af landsforeningen Kulturhusene i Danmark støtter de den nationale udvikling på området.

Se medlemslisten her

Skal dit kulturhus være medlem? Klik her for at gå til indmeldelse eller klik her, hvis du vil læse om de mange medlemsfordele.

Kulturhusene i Danmark vil i den kommende tid bidrage aktivt til udviklingen af Dansk Folkeoplysnings Samråds nyeste projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som verden oplever i øjeblikket, og som også kan mærkes i Danmark.
I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.

Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.

”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.

Små skridt tæller

I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken

Men mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold.

Hvordan kommer man videre?

For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et online katalog over kurser, arrangementer, events mm. over hele landet, som man kan lade sig inspirere af. Der planlægges desuden en række lokale inspirationsmøder, hvor målet er at finde projekter, som de folkeoplysende institutioner og foreninger kan gå sammen om. Her er kulturhusene mere end velkomne. Sjællændere har muligheden allerede den 21. september på Faxehus Efterskole. Se invitationen som er vedhæftet denne artikel (nederst). Mere information følger om de kommende møder, som vil finde sted i hhv. Brænderup, Aarhus og København.

Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.
Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.

Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.