Viser artikler med tag: kulturhus

Den 26.-27. maj rykker vi vestpå og afholder vores traditionsrige Hustræf på Tobakken og i Huset Esbjerg. I år håber vi, at vi både kan give dig stof til eftertanke og nogle konkrete værktøjer, som du kan tage med hjem og bruge i dit eget kulturelle arbejde. Vi dykker ned under overfladen og ser på, hvilke betingelser, processer og beslutninger, der er bestemmende for, hvordan aktiviteterne i kulturhusene udfolder sig. 

Vi har bedt Line Barfod, fra advokaterne Foldschack, Forchhammer og Dahlager give os et indblik i nogle af de problemstillinger, som kulturhusene og andre andre af civilsamfundets aktører møder i samarbejdet med det kommunale. Derudover har lektor i kultur og medier ved Aarhus Universitet, Camilla Møhring Reestorff, set på en række konkrete kulturhusaktiviteter, og vil ud fra dem gøre os klogere på, hvordan husene arbejder med at engagere deres deltagere. 
Der vil også være mulighed for at vælge mellem forskellige emner, alt efter hvor ens interesse ligger. Michael Bang fra Bigum&Co. har sagt ja til at afholde en workshop, der vil give deltagerne input til, hvordan kulturinstitutionerne bedst bruger de sociale medier til at skabe kontakt til deres publikum, brugere og samarbejdspartnere. Sideløbende vil en repræsentant fra Slots- og Kulturstyrelsens Team Børn og Unge tale om, hvordan man kan styrke og kvalificere arbejdet med kultur for og med børn.
Der bliver også masser af lejlighed til at tale med kollegaer fra andre kulturhuse og institutioner, når vi bevæger os rundt mellem seks samtalestationer og udveksler ideer til, hvordan de mange daglige opgaver bedst løses i praksis.

Kulturhusene i Danmarks Hustræf er både et fagligt og et socialt arrangement, og bestyrelsen glæder sig til endnu engang at uddele æresbevisningen Den Gyldne Skovl.
Samtidig genopliver vi Husdysten, der var en fast del af Hustræffet fra foreningens fødsel i 1987 og mange år frem. Præcis hvordan Husdysten 2.0 kommer til at se ud, løfter vi ikke sløret for endnu. Det skal dog ikke afholde personer uden for medlemskredsen fra at deltage i arrangementet.
Alle kan være med, og Kulturhusakademiet henvender sig til både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kulturinstitutioner, foreningsfolk, kommunalt ansatte, forskere og alle andre med interesse for deltagerinvolverende kultur og kulturhusenes mange funktioner.

Programmet finder du i pdf-format nederst på denne side. 
Tilmelding skal ske via dette link senest fredag den 20. maj.

Vel mødt til Hustræf den 26.-27. maj!

Hvad er et kulturhus egentlig for en størrelse? Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion, og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror?
Det er nogle af de spørgsmål, vi nu skal have svar på gennem et stort research & action projekt, som Kulturhusene i Danmark sætter i gang i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, den europæiske kulturhusorganisation ENCC samt Godsbanen i Aarhus.
I løbet af efteråret 2016 vil 20 europæiske "cultural recorders" blive sendt på mission i de europæiske kulturhuse. Udstyret med en værkstøjskasse designet af forskerne fra Aarhus, vil de indsamle data og undersøge både deres eget kulturhus og et hus i et andet land i Europa gennem et ti dage langt forskningsophold.
Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus i i juni 2017.
Projektet har sit eget site, og på www.reccord2017.eu kan man allerede nu søge om at blive en af de 20 cultural recorders - eller blot holde sig løbende orienteret om udviklingen i projektet. Se også vedhæftede flyer, som vi håber, at I vil sprede i jeres netværk.
Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.

Den 30. januar 2016 var en særlig dato i Glumsø. Mellem 150 og 200 mennesker var mødt op for at fejre indvielsen af ”Loftværket” – det åbne, brugerdrevne værksted på 1. sal i Medborger- og aktivitetshuset ”Kroen”, den gamle Glumsø Kro, lige oven over Café Rejseladen.

Åbningsceremonier er altid særlige, og åbningen af en ny kulturfacilitet er heller ikke noget, der finder sted hver dag. Alligevel var åbningen af det nye værksted i Glumsø særligt særligt. Særligt, fordi der er gået mange års forberedelser, møder, arbejde, benspænd og forventninger forud for denne åbningsdag.
Særligt for foreningen Loftværkets bestyrelsesformand, Elisabeth Tramm, som vi fanger på en telefon for at få hendes beskrivelse af værkstedets lange og svære fødsel.

Drømmen om et åbent værksted

Det hele begyndte i virkeligheden helt tilbage i 2004. Her købte Suså Kommune (nu Næstved kommune) den gamle Glumsø Kro, der blev omdannet til Medborger- og aktivitetshus. Den lille by Glumsø, der tæller godt 2000 hoveder, havde fået endnu et kulturhus (Udover Glumsø Biograf & kulturhus, som er frivilligt drevet på 30 år). Medborger- og aktivitetshuset er egentlig en foreningsfacilitering med et brugerråd som kobler brugerne og kulturforvaltningen i kommunen. Foreningen Café Rejseladen driver frivillig café på 9. år i huset.
Men drømmene sluttede ikke her. Kroens øverste etage var indrettet med gamle kroværelser, og i dem holdt to foreninger til; billardklubben og et musik-øvelokale. 1. sal var hverken brandsikret eller isoleret..Og Elisabeth Tramm fik derfor den ide, at huset kunne udvides med et åbent kreativt værksted, der kunne supplere alle de andre kulturhus-aktiviteter, der allerede fandt sted i underetagen.

Foreningen Kreativt Værksted blev stiftet i 2008, og her begyndte det lange møjsommelige arbejde med at skaffe midler til at få renoveret kroens øverste etage. Elisabeth Tramm blev fast gæst på Rådhuset, hvor hun forsøgte at skabe interesse for projektet. Trods sympati for idéen var det på det tidspunkt ikke nogen smal sag at få Næstved Kommune til at sende flere penge i retning af den lille by på Midtsjælland.
Tidligt i processen meldte Elisabeth Tramm sig til Kulturhusene i Danmarks – der dengang hed Huse i Danmark – projektmagerforløb Projektstationerne, hvor hun arbejdede intensivt med at realisere planerne og blandt andet fik gode input til, hvordan man fundraiser. ”Hvorfor snakker du med embedsmændene og ikke politikerne?” var der en, der sagde til hende undervejs.
Og det hjalp faktisk at gå direkte til politikerne. Efter mange henvendelser, møder og indsendte ansøgninger lykkedes det at rejse den første million. De fleste af støttemidlerne kom fra kommunen, via LAG Næstved (Lokale Aktionsgrupper), men også Lokale- og Anlægsfonden og Næstvedegnens Landbrugsfond var med til at spæde til. Selv KHiD kunne skrive sig på bidragstavlen med et mindre beløb. Glæden var til at tage og føle på i Glumsø.

Den ånd som kulturhuse skabes af

I 2009 fik Elisabeth Tramm Kulturhusene i Danmarks hædersbevisning Den Gyldne Skovl. I sin tale sagde den daværende formand, Jan Mols Poulsen fra Tobakken: ”Denne skovl gives til personer der - som det er formuleret i statutter og annaler - har gjort noget særligt til gavn for husene eller handlet i ”foreningens ånd ”. Kære Elisabeth, HiD’s bestyrelse mener ikke, du har handlet i ”foreningens ånd”. Vi mener ganske enkelt, at det er mennesker som dig, der ER foreningens ånd, og det er netop den ånd som kulturhuse skabes af!!”

Men forsøget på at sparke døre ind tog på kræfterne, og på et tidspunkt gik projektet i stå. ”Jeg gik simpelthen træt,” siger Elisabeth Tramm. Det var lykkedes at skaffe halvdelen af de midler, der skulle få det kreative værksted til at leve, men der var ikke overskud til at skaffe den sidste million.

Kommunen i aktion

Ved indgangen til året 2013 kom der dog pludselig en henvendelse fra Næstved Kommune selv: Måtte de have lov til at overtage projektet? Ja tak, blev der sagt. Efter et par års sagsbehandling med ministeriet for Fødevare-erhverv (som administrerer LAG-midlerne) blev det til en fifty-fifty finansiering. Og derfra gik det rigtig stærkt. De midler, som projektet tidligere var blevet bevilget, men ikke havde fået brugt, stod til at udløbe, og derfor skulle hele renoveringen af loftet påbegyndes marts 2015 og være afsluttet og afrapporteret inden udgangen af juni 2015. Det lykkedes, og den 30. januar 2016, blev der altså foretaget en helt officiel åbning af Loftværket.
Glumsø har nu sit eget kreative værksted, hvor man allerede kan deltage i arrangementer som VVV (Vi Vender Vinyl), Strik & Drik, Tegnetræning og DIY. Aktiviteter, der gerne skulle vokse og gro og blive flere med tiden. ”Glumsø er jo gået hen og blevet et eksempel på alt det gode, der foregår i Udkants -Danmark,” griner Elisabeth Tramm. Her kommer ingen og gør det for os – vi gør det selv!

Hele vejen igennem har det været en grundsten i projektet, at værkstedet skulle være åbent for alle, og sådan er det også blevet. Bestyrelsen opfordrer gerne folk til at blive medlemmer af foreningen Loftværket for den beskedne sum af 50 kr. om året. Men det er ikke nogen betingelse, og det er op til folk selv, om de vil, betoner Elisabeth Tramm, ”Økonomi skal ikke være en hindring, især ikke for de børn og unge som nu har en helt ny mulighed for at komme ind i huset, uden at være hooket op på et medlemskab af en forening, som ellers er et krav for at opholde sig i huset.”

Nye drømme venter

Om planerne for fremtiden siger hun: ”Det er et stort ønske at få gjort værkstedet mere brugerdrevet. Vi får masser af anerkendelse, men folk skal også lige forstå, at det altså ikke er en servicecentral. De skal selv skabe indholdet og gøre Loftværket til et fedt sted at være”.

Derudover er der selvfølgelig en masse konkrete ønsker og planer. Loftværket har indgået et samarbejde med skolen via den nye skolereform, hvilket betyder, at skolen kan benytte faciliteterne om formiddagen. Forhåbentlig vil de børn som bliver for gamle til SFO-ordningen også have lyst til at bruge stedet om eftermiddagen, hvor der vil være åbent og en enkelt ”loftvært” der holder øje med, at ingen kommer noget til.

Også byens 20-25 flygtninge fra Myanmar, Syrien og Eritrea er tænkt ind i planerne. Man samarbejder med kommunen og inviterer dem indenfor, så de kan se faciliteterne og måske få lyst til selv at benytte dem. Det samme bliver formændene for det lokale foreningsliv, og håbet er, at både nye og gamle Glumsø-borgere kan mødes og lære hinanden bedre at kende, så flygtningene afmystificeres, og man undgår konflikter: ”Foreningerne skriger på flere frivillige, og måske kunne de invitere nogle af flygtningene indenfor. ”

”Netop fordi du stadig, stædigt og ufortrødent arbejder videre fortjener du i den grad at blive kåret til Husenes ridder af Den Gyldne Skovl” blev der også sagt i talen ved prisoverrækkelsen tilbage i 2009. Der var nok ikke nogen, der havde forventet, at der skulle så megen tålmodighed til, før tid og timing gik op i en højere enhed. I tilfældet Loftværket skulle der 7 år og masser og masser af hårdt arbejde til, fra den spæde ide fødtes, til det rette momentum opstod, og planerne endelig kunne føres ud i livet. Men nu er det det her, det åbne, kreative værksted i Glumsø.

Besøg Loftsværkets hjemmeside på http://www.loftvaerket.dk/ og find dem på Facebook.
Man er også altid velkommen til at kigge forbi (transporttiden fra København er kun en time) til en kop kaffe, en rundvisning og erfaringsudveksling.

Du kan også læse hele talen fra overrækkelsen af Den Gyldne Skovl til Elisabeth Tramm her nederst på siden.

VSL

Kulturhusene i Danmark er nu med blandt godt 60 organisationer, kommuner og virksomheder, der er gået sammen om at forebygge og bekæmpe ensomhed. Undersøgelser viser at 212.000 voksne danskere er ensomme, og Folkebevægelsen har sat sig det helt konkrete mål, at dette tal skal være halveret i 2020.

Folkebevægelsen mod Ensomhed vil blandt andet sætte ord på ensomheden, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er forbundet med at føle sig uden for fællesskabet. Samtidig vil de mange samarbejdspartnere, via en række forskellige initiativer, hjælpe folk med at mødes og få nye netværk og venskaber til at opstå.

Danmark Spiser Sammen

Der sættes særligt fokus på at bekæmpe ensomheden i uge 17, som er ugen, hvor "Danmark spiser sammen". Her vil der blive arrangeret et væld af større og mindre fællesspisnings-arrangementer, og målet er, at de fælles måltider skal udvikle sig til en mad-stafet, der kan leve videre lokalt. Stafetterne skal udfordre os til at tage ansvar og initiativ til at invitere nogle, der ellers ville spise alene. Initiativet har netop fået 9,6 mil. kr. i støtte over tre år fra Nordea Fonden, og fondens direktør, siger: 

”Måltidet er en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og knytte bånd til andre. Vi håber, at mange vil være med til at invitere til fællesspisning, og at rigtig mange har mod på at træde ind i nye fællesskaber”.

De danske kulturhuse er i forvejen kendt som lokale, inkluderende mødesteder, og fællesspisning og folkekøkken er ofte allerede på plakaten i både større og mindre huse. Det er derfor oplagt, at Kulturhusene indgår som en aktiv part i arbejdet for at bryde ensomheden sammen med de andre engagerede organisationer, og vi glæder os til både det landsdækkende og det lokale samarbejde.

Hvis du og dit kulturhus har lyst til at være en del af Danmark Spiser Sammen er du velkommen til at kontakte Vibeke på KHiD's sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så vil du få en mere detaljeret vejledning i, hvordan netop dit arrangement kommer med - det gælder også, hvis dit hus i forvejen laver fællesspisningsarrangementer, og du er interesseret i, at det bliver en del af det landsdækkende initiativ.

Læs mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her 

Hvad er et kulturhus egentlig for en størrelse? Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion, og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror?
Det er nogle af de spørgsmål, vi nu skal have svar på gennem et stort research & action projekt, som Kulturhusene i Danmark sætter i gang i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, den europæiske kulturhusorganisation ENCC samt Godsbanen i Aarhus.
I løbet af efteråret 2016 vil 20 europæiske "cultural recorders" blive sendt på mission i de europæiske kulturhuse. Udstyret med en værkstøjskasse designet af forskerne fra Aarhus, vil de indsamle data og undersøge både deres eget kulturhus og et hus i et andet land i Europa gennem et ti dage langt forskningsophold.
Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus i i juni 2017.
Projektet har sit eget site, og på www.reccord2017.eu kan man allerede nu søge om at blive en af de 20 cultural recorders - eller blot holde sig løbende orienteret om udviklingen i projektet. Se også vedhæftede flyer, som vi håber, at I vil sprede i jeres netværk.
Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.

Kulturhuset INSP! i Roskilde kan i øjeblikket glæde sig over, at de har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden. Pengene skal bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge, og Mads Østergaard Nielsen, som skal være tovholder på de nye aktiviteter, er selv ung Roskilde-borger. Han er især glad for den åbenhed og mangfoldighed, han oplever i kulturhuset. Samtidig er han optaget af den synergi, der opstår, når mange forskellige mennesker og aktiviteter bringes sammen.

Og det er netop INSP!'s åbne og inkluderende ungemiljø, der har vakt genklang hos Lauritzen Fonden:
"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold om baggrunden for donationen.

Læs mere her

Kulturhuset INSP! i Roskilde har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden, og pengene skal nu bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge.

"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold.

Kultunautindhold

Kulturhusene i Danmarks medlemmer spænder vidt - fra de mindste frivilligt drevne huse i landdistrikterne til de største, kommunale enheder i storbyerne. Fælles for dem er, at de både formidler kunst og kultur på højt niveau og samtidig faciliterer lokale igangsættere med fysiske rammer og nødvendig viden.

Kulturhusene danner dermed en tryg og inspirerende ramme om det lokale foreningsliv, de frivillige ildsjæle og de upcoming kunstnere samtidig med, at de fungerer som scener for de etablerede kunstnere.

De danske kulturhuse er kulturelle og sociale mødesteder. De er kendetegnet ved deres stærke lokale forankring og deres tætte kontakt til borgerne, hvilket gør dem enestående i dansk kulturliv.

Kulturhusene arbejder lokalt for at styrke et inkluderende og mangfoldigt kulturliv, og gennem deres medlemskab af landsforeningen Kulturhusene i Danmark støtter de den nationale udvikling på området.

Se medlemslisten her

Skal dit kulturhus være medlem? Klik her for at gå til indmeldelse eller klik her, hvis du vil læse om de mange medlemsfordele.