På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.
Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet.
Interesserede kulturhus-folk kunne melde sig frem til den 8. juni 2018, og den ni mand store følgegruppe er nu nedsat.
De medvirkende kulturhuse er: Prismen på Amager, Aktivitetshuset i Flensborg, Christianshavns Beboerhus, Nicolai i Kolding, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Kraftwerket i Valby, Galaksen i Værløse, Trekanten i Aalborg og Rampen i Ebeltoft.
Der er således en god geografisk spredning i følgegruppen, og både kommunale og selvejende kulturhuse repræsenteret.
De 10 husfolk vil følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:
· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?
· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?
· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?
For yderligere info kontakt venligst
Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207
På kanten af kulturen
KHiD søger kulturhuse med interesse i at udvikle deres evne til at inddrage unge.
På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.
Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med op til 10 repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet.
De 10 husfolk har mulighed for at følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:
· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?
· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?
· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?
Det er ikke en forudsætning for at være en del af projektet, at du eller dit hus har særlige problemer eller erfaringer med udsatte unge, men blot at I har en klar interesse i at udvikle mulighederne for denne brugergruppe. Så hvis du – eller nogen i dit hus – er interesserede i at være en del af netværksgruppen, kræver det, at du deltager i 2 årlige møder, hvor der modtages og gives input til projektets proces og mål. Undervejs i projektet er der også mulighed for at få besøg af de unge og instruktører fra Frederiksberg i dit eget hus, hvor de kan forestå workshops, der evt. kan fungere som opstart på unge-rettede aktiviteter. Derudover forventes det, at du bidrager til den afsluttende konference, som arrangeres i samarbejde med KHiD. Projektet afholder udgifter til rejser og forplejning ved møderne, og hvis du eller andre i dit hus er interesserede i at medvirke, skal I indsende en motiveret ansøgning, der indeholder:
Fristen for indsendelse er 4. juni 2018 og sendes pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Projekt kredsen vil efter deadline sammen med den kommende projektleder vurdere ansøgningerne. Der vil blive lagt vægt på bl.a. husets brugerprofil, geografisk placering og den motiverede ansøgning. Den samlede projektbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til KHiD’s sekretariat.
For yderligere info kontakt venligst
Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207
Kulturhusene i Danmark er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed, og det bedtyder, at I som medlemmer kan søge op til 10.000 kr. i støtte til at afholde spisearrangementer for i 2018. Som en del af Danmark Spiser Sammen 2018, skal der som minimum søges støtte til et spisearrangement i uge 17. Gå sammen med andre medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed og tilrettelæg et arrangement. Kommercielle virksomheder kan ikke være ansøger, men kan indgå i samarbejder, hvor et andet FmE-medlem er ansøger. Et spisearrangement kan afholdes for en lille gruppe på under 10, men det kan også være en gruppe på 100 mennesker.
Folkebevægelsen forbeholder sig ret til at prioritere støtten i forhold til at få en så stor geografisk og organisatorisk spredning som muligt.
For at få støtte skal jeres spisearrangementer leve op til følgende kriterier:
Onsdag den 31. januar 2018 afholder vi vores årlige visionsseminar, og vi håber, at du vil være med!
Under overskriften Deltag! vil vi gerne indbyde dig til at bidrage med netop det, du ved, om...deltagelse!
Med afsæt i forskningsresultaterne fra RECcORD-projektet stiller vi skarpt på de deltagelsesformer, vi allerede har i de danske kulturhuse og ser på, hvordan vi aktivt udvikler og styrker dem i praksis.
Herefter præsenterer vi visionen om en ny, stor undersøgelse af danske kulturhuse, og sammen med jer vil vi arbejde med, diskutere og finde bud på, hvad en kommende undersøgelse ideelt set bør indeholde.
Du kan læse meget mere om indholdet af dagen i det vedhæftede program.
Visionsseminaret henvender sig til alle, der ønsker at engagere mennesker aktivt i kultur- og fritidsaktiviteter, og arrangementet vil derfor være relevant for både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kultur- og civilsamfundsorganisationer samt kommunale embedsfolk og politikere.
Som medlem af Kulturhusene i Danmark har dit kulturhus nu mulighed for at søge støtte på op til 15.000 kr. til afholdelse af fællesspisning i uge 17. Det er via foreningens medlemskab af Folkebevægelsen mod Ensomhed og initiativet Danmark Spiser Sammen, at lokale kulturhuse nu i samarbejde med andre aktører fra bevægelsens brede medlemskreds, kan opnå støtte til arrangementer, der forebygger og bekæmper ensomhed gennem det at dele et måltid.
Folkebevægelsen har formuleret en række kriterier, som ansøgerne skal leve op til, og som man kan læse mere om i dokumentet, der er vedhæftet nederst på siden. Ansøgningen indsendes via et online ansøgningsskema og der er ansøgningsfrist den 22. februar 2017. Vær opmærksom på, at man ikke kan gemme undervejs, mens man udfylder skemaet. Spørgsmål kan rettes til projektleder Marie Asserhøj på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kulturhusene i Danmark har været medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed siden begyndelsen af 2016 og medvirkede sidste år ved etableringen af et af de fem store, centrale spisearrangementer i uge 17, nemlig det der fandt sted i Odense. Derudover arrangerede et par af foreningens medlemmer lokale fællesspisninger, hvor fokus var på at modvirke ensomhed. Det kunne dog være dejligt at få flere med på at arbejde for det gode formål, og med muligheden for at søge støtte til lokale arrangementer, er det nu gjort nemmere at sætte fællesspisningsinitiativer i gang.
Om Folkebevægelsen mod Ensomhed
Folkebevægelsen består af mere end 60 organisationer, kommuner og virksomheder, der er gået sammen om at forebygge og bekæmpe ensomhed. Undersøgelser viser at 212.000 voksne danskere er ensomme, og Folkebevægelsen har sat sig det helt konkrete mål, at dette tal skal være halveret i 2020. Folkebevægelsen mod Ensomhed vil blandt andet sætte ord på ensomheden, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er forbundet med at føle sig uden for fællesskabet. Samtidig vil de mange samarbejdspartnere, via en række forskellige initiativer, hjælpe folk med at mødes og få nye netværk og venskaber til at opstå.
Der sættes særligt fokus på at bekæmpe ensomheden i uge 17, som er ugen, hvor "Danmark spiser sammen". Initiativet har fået 9,6 mil. kr. i støtte over tre år fra Nordea Fonden.
Læs mere på http://modensomhed.dk/
Klokken er 17 og der er travlt i skolekøkkenet. Der arbejdes på højtryk med at snitte salat og skære brød til aftenens fællesspisning på Peder Lykke Skolen på Amager. Alle køkkenets ovne er i brug, og den ene foliebakke med lasagne afløser den næste. Der skal være mad nok til alle, og det skal heller ikke trække alt for langt ud med serveringen. Maden kommer normalt på bordet kl 17.30, og folk er ikke utålmodige, men alligevel...
"Der er altså fire frivillige, der har meldt fra i sidste øjeblik," forklarer projektleder Katrine Lund Svenningsen, mens hun med sikker hånd fordeler lasagneplader og sovs på rækkerne af foliebakker. Det er vilkårene ved den slags aktiviteter. De frivillige er en uundværlig arbejdskraft og gør et stort stykke arbejde. Men der er en indbygget usikkerhed i frivilligheden. Hvis ikke de kan komme, så kan de ikke komme. Og man har ikke altid lige en vikar i baghånden, man kan ringe til.
Og denne dag i april er der altså lidt ekstra run på for at nå det hele. Udenfor venter en lille gruppe pensionister fra Peder Lykke Centret på den anden side af gaden allerede. De kommer hver gang - og som regel i god tid.
Initiativet med fællesspisning på Peder Lykke skolen opstod i 2015, da en gruppe frivillige syntes, at der skulle ske noget i lokalområdet. De søgte om penge til at iværksætte de tre første fællesspisninger, og fik dem bevilget af Amager Lokaludvalg Vest. I begyndelsen var der derfor mulighed for at ansætte kokke til at stå for menuen og til at lede de frivillige i køkkenet. Det er der ikke længere, men det er heller ikke noget uoverstigeligt problem. Initiativet kører videre, nu båret alene af frivillige kræfter, og så må man lære af hinanden.
Selvom fællesspisningstraditionen på Peder Lykke Skolen allerede var etableret, da Kulturhusene i Danmark meldte sig ind i Folkebevægelsen mod Ensomhed og dermed projektet "Danmark spiser sammen", så har initiativtagerne valgt at lægge aftenens arrangement ind under denne hat også. Det giver god mening, for fællesspisningerne bringer nogle mennesker sammen, som ellers ikke ville have mødt hinanden. Nogle kommer alene og finder nogle at sidde sammen med, andre kommer mest for at mødes med nogle, de allerede kender. Men uanset hvilken gruppe man tilhører, så er man en del af det fællesskab og den hyggelige stemning, der summer i lokalet. Udover pesionisterne er der også en del børnefamilier med. De nyder en aften, hvor de ikke selv skal tænke på indkøb og opvask, og hvor ungerne hygger sig med hinanden.
Prisen er lav, kun 30 kr. for voksne og 15 kr. for børn. På den måde kan de fleste være med. Og bæredygtigheden er der også tænkt på. Der er indgået et samarbejde med Meyers Bageri og Rema1000, der leverer overskudsvarer for at undgå madspild. Det er med til at holde prisen nede. Bliver der noget til overs efter fællesspisningen, så fragtes det straks til et herberg for hjemløse i nærheden.
Fællesspisningerne på Peder Lykke skolen blev hurtigt koblet til kulturhuset Kvarterhuset i Jemtelandsgade, hvor projektleder Katrine er ansat som studentermedhjælper. Ifølge hende er det en rigtig god ide at have en stabil og driftssikker institution til at stå for ting som salg og PR. De frivillige skal således alene bekymre sig om planlægningen af indkøb og afviklingen af selve spisningen. Det er også alt rigeligt at skulle stå for selve bespisningen af de 50-100 gæster, der plejer at at være - og selvom dagens kokke også får tid til selv at sætte sig ned og spise lidt af den tilberedte mad, så er de næsten igang hele tiden.
For kulturhuset er der også mere i det end bare en ekstra bunke arbejde. For huset betyder det noget, at der er et solidt lokalt netværk. Det samme gælder for skolen. Skole og kulturhus har således en fælles interesse i at lære hinanden at kende, og man arbejder også sammen på andre fælles arrangementer i forbindelsen med åben skole.
Da lasagnen er spist fortsætter småsnakken blandt de voksne rundt omkring ved bordene, mens de fleste børn løber rundt og leger. Samtidig breder der sig en herlig duft fra den popcornmaskine, som både unge og ældre valfarter til for at få lidt salt til dessert. En ældre dame kommer hen og spørger til datoerne for de næste arrangementer. Hun er med for første gang og har hygget sig, så hun vil gerne med igen. Alt omkring tilmelding og betaling foregår online, men hun får en løbeseddel med datoerne efterårets fællesspisninger.
Fællesspisningen på Peder Lykke skolen er på plakaten en gang om måneden. Næste arrangement finder sted den 14. september.
Arrangementerne har deres egen side på Facebook og kan følges der: https://www.facebook.com/faellesspisning/?fref=ts
Aktiv deltagelse
Kulturhusene i Danmark arbejder for at styrke det aktivt involverende kulturliv i Danmark. Borgernes aktive deltagelse, både som frivillige arrangører og som medvirkende i kunstneriske og kulturelle projekter, tilfører samfundet ny energi, innovative løsninger og en mangfoldighed af kulturoplevelser.
Samarbejde
Kulturhusene i Danmark er en kulturpolitisk arbejdende forening, hvis mål er at styrke det aktivt involverende kulturliv. Foreningen søger samarbejde med en bred flade af samarbejdspartnere ud fra den overbevisning, at samarbejde og brobygning er det, der bedst styrker både kulturen og demokratiet i samfundet. Aktiv dialog med både medlemmer og andre interessenter er forudsætningen for dette samarbejde.
Mangfoldighed
De danske kulturhuse afspejler samfundets mangfoldighed og ser det som værdifuldt at kunne rumme alle. For Kulturhusene i Danmark er det tilsvarende vigtigt, at foreningen afspejler den kulturelle diversitet og rummelighed, der findes i husene, så alle kulturhuse – uanset størrelse, organisationsform og geografisk placering – føler sig tilgodeset i og repræsenteret af Kulturhusene i Danmark.
Demokrati
De mangfoldige aktiviteter i kulturhusene bringer mennesker sammen på tværs af køn, alder, etnicitet og sociale skel, og bidrager dermed til at skabe demokratisk dannelse og sammenhængskraft i samfundet. Frivillighed, inddragelse og fællesskab er det, der skaber det aktive medborgerskab.
I lighed hermed er det et vigtigt element i foreningens værdigrundlag, at organisationen er til for alle niveauer i medlemshusene, det være sig brugerne og de frivillige, såvel som de ansatte og lederne.
Nytænkning
Kulturlivet er i konstant forandring, og Kulturhusene i Danmark ønsker at bidrage til kulturel nytænkning. Foreningen bestræber sig på at give medlemmerne inspiration til deres lokale arbejde med at udfordre deres brugere og udvikle kulturelle og folkeoplysende aktiviteter og samarbejder.
Faglighed
Kulturhusenes mange forskellige opgaver og aktiviteter som både formidlere og facilitatorer af kunst og kultur stiller store krav til både de ansattes og de frivillige organisatorers faglighed, og Kulturhusene i Danmark ønsker at være en stærk sparringspartner i forhold til de faglige udfordringer medlemmerne møder.
Globalt udsyn
De danske kulturhuse har en stærk lokal forankring og orienterer sig imod udviklingen af det lokalsamfund, de er en del af. Landsforeningen ser det derfor som sin opgave både at bringe inspiration fra Europa og resten af verden ud til medlemmerne samt ikke mindst at formidle de danske kulturhuses positive erfaringer og praksisser videre i både national og international sammenhæng.
Kulturhusene i Danmark er nu med blandt godt 60 organisationer, kommuner og virksomheder, der er gået sammen om at forebygge og bekæmpe ensomhed. Undersøgelser viser at 212.000 voksne danskere er ensomme, og Folkebevægelsen har sat sig det helt konkrete mål, at dette tal skal være halveret i 2020.
Folkebevægelsen mod Ensomhed vil blandt andet sætte ord på ensomheden, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er forbundet med at føle sig uden for fællesskabet. Samtidig vil de mange samarbejdspartnere, via en række forskellige initiativer, hjælpe folk med at mødes og få nye netværk og venskaber til at opstå.
Der sættes særligt fokus på at bekæmpe ensomheden i uge 17, som er ugen, hvor "Danmark spiser sammen". Her vil der blive arrangeret et væld af større og mindre fællesspisnings-arrangementer, og målet er, at de fælles måltider skal udvikle sig til en mad-stafet, der kan leve videre lokalt. Stafetterne skal udfordre os til at tage ansvar og initiativ til at invitere nogle, der ellers ville spise alene. Initiativet har netop fået 9,6 mil. kr. i støtte over tre år fra Nordea Fonden, og fondens direktør, siger:
”Måltidet er en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og knytte bånd til andre. Vi håber, at mange vil være med til at invitere til fællesspisning, og at rigtig mange har mod på at træde ind i nye fællesskaber”.
De danske kulturhuse er i forvejen kendt som lokale, inkluderende mødesteder, og fællesspisning og folkekøkken er ofte allerede på plakaten i både større og mindre huse. Det er derfor oplagt, at Kulturhusene indgår som en aktiv part i arbejdet for at bryde ensomheden sammen med de andre engagerede organisationer, og vi glæder os til både det landsdækkende og det lokale samarbejde.
Hvis du og dit kulturhus har lyst til at være en del af Danmark Spiser Sammen er du velkommen til at kontakte Vibeke på KHiD's sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så vil du få en mere detaljeret vejledning i, hvordan netop dit arrangement kommer med - det gælder også, hvis dit hus i forvejen laver fællesspisningsarrangementer, og du er interesseret i, at det bliver en del af det landsdækkende initiativ.
Læs mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her
Kulturhuset INSP! i Roskilde kan i øjeblikket glæde sig over, at de har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden. Pengene skal bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge, og Mads Østergaard Nielsen, som skal være tovholder på de nye aktiviteter, er selv ung Roskilde-borger. Han er især glad for den åbenhed og mangfoldighed, han oplever i kulturhuset. Samtidig er han optaget af den synergi, der opstår, når mange forskellige mennesker og aktiviteter bringes sammen.
Og det er netop INSP!'s åbne og inkluderende ungemiljø, der har vakt genklang hos Lauritzen Fonden:
"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold om baggrunden for donationen.
Læs mere her
Kulturhuset INSP! i Roskilde har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden, og pengene skal nu bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge.
"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold.
Under overskriften "Soziokultur - kunst og kultur i fællesskab" løb årets Hustræf og konference af stablen den 7.-8. maj i Christianshavns Beboerhus. Værterne havde i den anledning lukket det meste af huset af - alligevel var der "fuldt hus" med næsten 80 deltagende kulturfolk og aktiviteter på både første og anden sal. For de fleste begyndte hustræffet dog med en ekskursion ud af huset til enten Settlementet på Vesterbro, KPH-Projects på Enghavevej eller Ungdomshuset på Dortheavej, inden de midt på eftermiddagen tunede ind på det egentlige program i Beboerhusets store sal.
En af de første talere var Dansk Folkeoplysnings Samråds formand, Per Paludan Hansen, som var inviteret til at fortælle om organisationens nye, store projekt "Folkeoplysning for flygtninge". Projektet er blevet skudt i gang dette forår og er blevet til ud fra en ambition om at sætte et konkret problem på dagsordenen og handle på det. Initiativet går kort fortalt ud på at anspore DFS' medlemsorganisationer til at tænke flygtninge ind i deres aktiviteter. Dette ud fra et ønske om at bidrage til, at de flygtninge, der kommer til Danmark, får en positiv tid i landet, uanset hvor længe de skal være her. Ifølge Per Paludan er der nemlig en tendens i samfundet til at etablere tænketanke som erstatning for konkret handling og samtale.
Per Paludan, der selv har været kulturhus-aktiv i Huset i Aarhus og Trøjborg Beboerhus, ser især en rolle for kulturhusene som et samlingspunkt for de øvrige folkeoplysende organisationer og som initiativtager til fx et kaffemøde og en snak om, hvor man kan sætte ind.
Kerneværdierne bag indsatsen kan beskrives med ord som medmenneskelighed, demokrati og tolerance, og rammer centralt ned i nogle af de værdifællesskaber, vi fik sat fokus på ved sidste års hustræf om "Kulturhusene og Folkeoplysningen". Siden da er Kulturhusene i Danmark blevet optaget som fyldgyldige medlemmer af DFS, og det er vigtigt at få lyst på, at kulturhusene har en vigtig samfundsmæssig rolle at spille som mødested og som samlingspunkt for debat og ideudveksling.
Denne vigtighed blev bekræftet i Hustræffets allersidste oplæg, hvori Laust Kristensen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kaldte kulturhusene for "noget af det mest folkelige, der findes" og roste dem for deres bredde og åbenhed. Han pegede også på, at man ikke skal undervurdere kulturens samfundsmæssige betydning, og at det ikke er uden grund, at diktatorer gennem tiden har forsøgt at kontrollere kulturlivet.
Men mellem folkeoplysning for flygtninge om torsdagen og Laust Kristensens afsluttende oplæg om fredagen havde endnu flere oplæg - både i plenum og i forskellige workshops - yderligere belyst, hvor stor en rolle kulturens sociale aspekter spiller i kulturhusene, og hvor meget husene ad den vej giver tilbage til det lokalsamfund, de er født ud af.
Der blev lavet mini-fablab i et lokale på første sal, mens der blev fingerstrikket i værelset ved siden af. En gruppe diskuterede de dilemmaer og problemer man kan stå i og med, når kulturhusene lægger rum og rammer til debatarrangementer. Det var selvfølgelig med skyderiet i Krudttønden i februar som baggrund, men også andre steder har man stået med sikkerheds-problematikker og svære valg, omend det ikke har været med samme triste og dramatiske udfald. Der var også råd og inspiration at hente hos Andreas Spinner Nielsen, der arbejder i Københavns Kommune med at opsøge og iinddrage børn, der ikke normalt er kulturelt aktive, fra Steen Nysom, der havde praktisk og konkret erfaring med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i Borgerhuset Stationen i Viborg, og fra Rosberg Snædal, der som ægte frivillig aktivist laver masser af bred og lokal kultur i "værts-huset", Christianshavns Beboerhus. Flemming Jørgensen fra Coop fortalte i et oplæg i salen om, hvordan man i organisationen er sit ansvar bevidst og arbejder målrettet på, at de lokale brugsforeninger skal være mere end blot supermarkeder i de lokalområder, de er en del af.
Der var også fokus på den uformelle læring i de moderne værksteder og fablabs, og Signe Jarvad fra Kultur Valby fortalte, at samskabelsestanken, som flere og flere kommuner arbejder efter, også har et mere folkeligt udtryk. Her har man nemlig bevæget sig fra den tidligere så populære DIY-kultur (Do it yourself) til DIT-kultur, dvs Do It Together.
At der ligger en styrke i at gøre noget sammen, er der dog ikke noget nyt i, hvilket Christianshavns Beboerhus' historie i sig selv er et levende bevis på. Beboerhusforeningens formand, Lone Jensen, gav deltagerne et fint indblik i det lange seje træk, der skulle til for at få beboerhuset etableret for 40 siden. Hun var selv med til at besætte huset og protestere imod kommunens planer om at erstatte den tidligere Kofoeds Skole med et parkeringshus. Christianshavns beboere ville det anderledes, og de fik deres beboerhus.
Og som en festlig afslutning på torsdagens program og efterfølgende middag, fik selv samme beboerhus Kulturhusene i Danmarks pris Den Gyldne Skovl for at forblive tro mod sig selv igennem alle sine 40 år. Men det er jo en anden historie...
Se også alle billederne fra årets Hustræf, der ligger på Flickr.
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l. Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter. Landsforeningen har eksisteret siden 1987.
We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy. | |
I accept cookies from this site. Agree |