Viser artikler med tag: Medlemmer

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Kan man få det bedre af at beskæftige sig med kunst og kultur? Ja! – siger forskningen, og flere og flere steder i kommuner og institutioner er man begyndt at få øjnene op for kulturens gavnlige effekter. Af samme grund vedtog et flertal i Folketinget i 2015 at afsætte otte mio. kr. fra Satspuljemidlerne til kommunale forsøg med ”kultur på recept”.

En af de fire kommuner, som deltager i projektet, er Nyborg kommune, og det kommunale kulturhus Bastionen er sammen med blandt andet biblioteket og musikskolen blevet en del af det 10 ugers forløb, som skal hjælpe mennesker med moderat stress, angst og depression tilbage til en normal hverdag.

Hands on tilgang
Den aktivitet er kulturhusets leder, Tue Fabricius, rigtig glad for. Indtil videre har han haft ca. 100 mennesker igennem forløbet, og han tøver ikke med at kalde det en succes. ”De her mennesker får nogle helt nye vinkler på sig selv”, fortæller han og lægger vægt på, at man i Bastionen bevidst har valgt en hands on tilgang til kulturen, hvor folk selv får lov at prøve kræfter med et visuelt, kunstnerisk udtryk.

Kort fortalt tilbringer de 5 til 8 deltagere på holdet en uge i kulturhuset, hvor de allerførst får en generel introduktion til stedet. Derefter går de i gang med at eksperimentere med forskellige scenografiske virkemidler ud fra en dramatisk tekst. Senere tager de fat på at arbejde med lyssætning, med en af kulturhusets kommende koncerter som ”case”. Der eksperimenteres med filtre og lamper, og hvordan man kan fremhæve elementer på scenen ved hjælp af lys. Forløbet sluttes af med en koncertoplevelse, og den er som regel større og rummer helt andre nuancer end før.

”Nogle af de deltagere, der kommer her, starter med at gribe det an som en team-building-opgave. Og selvom det at indgå i fællesskabet også er en del af forløbet, så prøver vi at vise dem, at det lige så meget handler om at træffe nogle æstetiske valg,” fortæller Tue Fabricius.

At arbejde med æstetik
Når deltagerne henvises til kulturforløbet af enten jobcentret eller lægen, så kan alene det at komme afsted hjemmefra virke svært og uoverskueligt. For de fleste vil det ikke være realistisk at købe en billet til en koncert på egen hånd. Men gennem forløbet i kulturhuset tager deltagerne rummet ind og forbereder sig. Til selve koncerten er de ekstra opmærksomme og med en helt ny viden om æstetiske virkemidler som lys og farver. Det er nyt for de fleste. Det samme er noget af den musik, de ind i mellem præsenteres for – som for eksempel da det var en opførelse af Händels ”Messias”, der var på programmet.

Nogle synes, at det er lang tid, de skal nørde med fx lyslægning. Men når først de fordyber sig, bliver de grebet af det. Sanserne bliver stimuleret på en anderledes og positiv måde, og de oplever, hvordan det er at udtrykke sig med kunstneriske virkemidler.

Nye tiltag på vej
Og virker det så? ”Ja!” siger Tue Fabricius og fortæller, at folk ofte vender tilbage og siger tak for oplevelsen. Og det gør det det hele værd. ”Det er fedt at se, hvad fagligheden i kulturhuset gør. Det er tydeligt, hvad det er vi kan, nemlig at rammesætte oplevelser. De mennesker, vi har med at gøre, bliver meget berørte, og det er fedt at medvirke til, at de rykker sig”.

De foreløbige evalueringer peger også på effekter som øget selvoplevet mental sundhed og psykisk velbefindende, mindsket social isolation og en øget følelse af at være tættere på arbejdsmarkedet.
Det vides endnu ikke, hvad der skal ske med ”Kultur på recept”, når forsøgsordningen løber ud i sommeren 2019. Men i Bastionen er man blevet så opsatte på at arbejde videre med kulturens sundhedsfremmende aspekter, at man allerede fra nytår kaster sig ud i et lignende forløb for demensramte, hvilket der er bevilget satspuljemidler til. ”Vi kan mærke effekten – derfor bliver vi ved”, slutter Tue Fabricius.

En uddybende beskrivelse af det ti uger lange forløb i Nyborg kommune, finder du her:

http://www.nyborg.dk/da/Borger/Sundhed/Tilbud-og-viden/Projekter/Kultur-paa-recept

For yderligere læsning om kulturens sundhedsfremmende effekter og Kultur på recept, klik her:

https://www.kommunikation.aau.dk/nyheder/Nyhed/forskning-viser--at-kultur-har-en-positiv-effekt-paa-baade-den-psykiske-og-fysiske-sundhed.cid319077

https://dagensmedicin.dk/kultur-pa-recept-har-brug-for-nationale-anbefalinger/

https://www.sst.dk/da/nyheder/2016/fire-kommuner-kan-nu-tilbyde-kultur-paa-recept

Det er blevet sommerferie, og Børnekulturhus Ama’r er rykket uden for. Nærmere bestemt til Amager Strandpark, Station 3, hvor der de næste fire uger er udendørs aktiviteter af alverdens slags.

Jeg møder børnekulturhusets daglige leder, Vibeke Nielsen, til en snak om, hvad det vil sige at lave børnekultur i en stor kommune som København generelt. Og mere specifik om, hvordan børnekulturhuset bruger Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond i deres aktiviteter.

For nyligt har man fx i samarbejde med billedkunstneren Maria Lau Krogh og 300 medvirkende børn udsmykket ”Solskinstunnellen” under Peder Lykkes Vej.
Til efteråret 2018 barsles der blandt andet med et projekt om ”Den moderne amagerdragt” i samarbejde med Amagermuseet og en kostumier, som var hende, der fik den gode ide.
Projekterne er lokalt funderet og får ofte støtte fra lokaludvalget og områdefornyelsen. Huskunstnerordningen betaler 75% af kunstnerens løn. De sidste 25% skal der fundraises til.

Formålet med Huskunstnerordningen er at give børn og unge i alderen 0 til 19 år indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Varigheden kan være alt fra nogle få dage til lange forløb over flere måneder. Det er også muligt at have flere huskunstnere tilknyttet samtidig.

Om det virker? ”Ja, helt klart”, siger Vibeke Nielsen, der efterhånden har lavet mange projekter med kunstnere inden for et væld af kunstarter: arkitektur, lyd, billedkunst, dans, teater og meget mere. ”Kunstnerne ser på børnene på en helt anden måde. De skubber barnet fremad uden noget som helst andet mål end at åbne dets øjne. Det er det eneste. Der er ikke noget man skal. Der er ikke noget pensum, der skal opfyldes.”

Fokus er på processen, og det er rigtig godt, mener Vibeke Nielsen. Selvom børnene gerne vil have et produkt at vise frem til slut, så er det ikke dét, der er hovedformålet. ”I Børnekulturhuset snakker vi en del om leg og læring, om dannelse og uddannelse. Leg kan gøre læring nemmere, men leg kan også være leg, for legens skyld. Det er med til at danne os som mennesker. Og så synes vi det bliver rigtig interessant.”

Det leder frem til en snak om moderne eventkultur kontra ”hverdagskulturen”, og hvordan man når ud til og fastholder børnene – også dem, der ikke af sig selv kaster sig ud i at lege med kunstneriske udtryk.
”Vi har ikke brug for flere events,” siger hun med eftertryk. Hun mener, at kulturlivet har alt for stort fokus på eventmageri – jagten på omtalen og de gode billeder. ”Men det er altså ikke raketvidenskab at lave en festival. Der er flødeskummet på kagen, men vi har altså også brug for rugbrød i maven.” Det der batter noget i forhold til børnene, er det nære, kreative arbejde – koblet sammen med den opsøgende indsats. ”Vores projekt ”Den cyklende musikskole” har netop fokus på fællesskab gennem musikken. Her bliver kunstneren og kunsten del af børnenes hverdag i skolen og i fritidshjemmet.” Hun efterlyser mere fokus på sociokultur og flere ”relations medarbejdere”. Lønnede medarbejdere, der kan lave opsøgende arbejde og trække børnene og de unge ind i de lokale foreninger og kulturinstitutionerne – og fastholde dem – er man så småt begyndt at arbejde med i Københavns Kommune. Men det er slet ikke nok, der skal meget mere til, pointerer Vibeke Nielsen. I det daglige samarbejdes der både med de lokale skoler, foreningerne og med den boligsociale indsats.

Samarbejde bliver vigtigere og vigtigere og prioriteres højere og højere. Det gælder også ved ansøgninger til Huskunstnerordningen.
Nogle gange er det kulturhusets medarbejdere, der får den gode idé og efterfølgende kontakter en kunstner. Andre gange er det kunstneren, der henvender sig til kulturhuset. Efterfølgende tilbydes projektet til skolerne. Ideelt set skal skoleledere og lærere inddrages langt tidligere, end det sker nu, mener Vibeke Nielsen. Men samarbejdet og aktiviteterne udvikler sig hele tiden.

Hvis hun skal give andre kulturhusfolk et godt råd til, hvordan man kommer i gang med at benytte huskunstnerordningen, så er det bare at kaste sig ud i det. Man skal være obs på, at de kunstnere, man engagerer, skal anerkendes som kunstnere af Statens Kunstfond. Hvis man vil gå efter det sikre, så findes der i fonden en database over allerede godkendte kunstnere.
Derudover skal man huske at afstemme forventningerne med kunstnerne og få skrevet ind i kontrakten, at der kan være forberedelse i form af møder, fx med skoler eller andre samarbejdspartnere. Og vigtigst af alt, er at kunstneren gerne vil arbejde med børnene og følge dem, på deres dannelsesrejse.

Hvis man vil lade sig inspirere, kan man besøge Kulturhus Ama’rs hjemmeside.
Yderligere inspiration og praktisk information om ordningen kan fås hos Statens Kunstfond.

Kulturhuset Skanderborg går et spændende år i møde, Den 16. april tages det første spadestik til anlæggelsen af et nyt torv foran kulturhuset - et stort projekt, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet.
Umiddelbart inden arbejdet går i gang, afholder huset dog først en stor konference om frivillighed i kulturlivet. Den finder sted lørdag den 14. april, og der er lagt op til en festlig dag med bidrag fra både forskere, politikere og repræsentanter fra kulturområdet. At etableringen af det såkaldte Søtorv påbegyndes i år, er nemlig ikke den eneste anledning til at fejre. Kulturhuset Skanderborg fylder rundt og kan nu skrive 20 års aktiviteter på CV'et.

Konferencen er gratis og alle er velkomne, men husk tilmelding. Invitation med program finder du nederst på denne side.

Kulturhuset Skanderborg går et spændende år i møde, efter at Lokale- og Anlægsfonden har valgt at skyde 7,5 mio. kr. i etableringen af et nyt Søtorv foran kulturhuset. Projektet omfatter både et torv og et søbad, og kulturhuset vil blive ansvarlig for driften i samarbejde med kommunen. Tanken er at kæde kultur, natur og idræt sammen på en ny måde. Der etableres også et "Kulturtov", der skal give nye muligheder for at lave kulturaktiviteter udendørs.
I forbindelse med anlæggelsen af torvet, er der også bevilget midler til, at selve kulturhuset kan få et tiltrængt løft med bl.a. etablering af sidescene og depot.

"Det har i mange år været et ønske fra kulturhusets side at få skabt nogle bedre faciliteter for kunstnerne, så vi glæder os rigtig meget til, at det nu bliver en realitet", siger kulturhusets leder, Linda Taanquist.

Kulturhuset selv og Skanderborg kommune har også bidraget økonomisk til det store projekt, der samlet set løber op i 27,6 mio. kr.

Første spadestik til det ny anlæg tages den 16. april - samme måned som kulturhuset kan fejre sit 20 års jubilæum.

Allerede den 16. januar lægger Kulturhuset Skanderborg også hus til Lokale- og Anlægsfondens store årlige nytårskur, hvor temaet denne gang er treds og tendenser i fritidslivets faciliteter.

Hvis du vil vide mere om projektet kan du besøge Lokale- og Anlægsfonden

Mali, Egypten, Ungarn, Irak, Brasilien. Ved første øjekast kan det være svært at se, hvad der binder de fem lande sammen. Men selvom geografi og kultur er forskellig, så har landene det til fælles, at de er nogle af ”Verdens Brændpunkter”. De er ramt af konflikter eller gennemgribende problemer og derfor valgt ud som fokusområder for et musik- og samfundsfagligt skoleforløb udviklet og produceret på det kombinerede kulturhus og spillested Klaverfabrikken i Hillerød af spillestedsleder, Jens Jepsen, og musik-booker, Jens Rømer.

Et simpelt koncept

”Det er et simpelt koncept,” fortæller Jens Rømer, og beskriver projektet: Herboende musikere med anden etnisk baggrund fortæller de personlige beretninger om deres liv og det land, de kommer fra, ja måske endda er flygtet fra. Foredragene krydres med musikalske smagsprøver og afholdes på Hillerøds skoler. Bagefter inviteres eleverne ind på Klaverfabrikken til en koncert, hvor de samme musikere spiller musik med rødder i det land, de oprindeligt stammer fra.
Verdens Brændpunkter er nu på vej med sin femte sæson i efteråret 2016. Sæsonerne følger skoleåret, og der præsenteres to lande hvert år. En del af de musikere, der har medvirket hidtil, har allerede været veletablerede i dansk musikliv. De har fungeret som musikambassadører, der kunne kaste lys over konflikter – også i lande, som der ikke normalt er fokus på i medierne. For eksempel har kendte musikere som Karen Mukupa og Moussa Diallo været med til at udbrede kendskabet til, hvad der sker i lande som Tanzania og Mali.

Ro i salen

Foredrag og koncerter henvender sig kun til skolernes ældste elever. Det er dog også de hormonelle teenagere, det normalt kan være allersværest at fastholde og engagere. Men her er det som regel ikke noget problem. De personlige historier, øjenvidneberetningerne, gør landene og de konflikter, de er ramt af, mere nærværende og aktuelle. Eleverne lytter – både til fortællingerne og musikken. Det er et vigtigt element i konceptet, at de medvirkende er musikere med en personlig historie og tilknytning til landet, ikke eksperter.
”Den personlige relation styrker oplevelsen af musik, som ellers kan virke fremmedartet”, siger Jens Jepsen. ”Og når musikeren lige hiver op i trøjen og viser et skudsår frem, så er der ro i salen”, tilføjer Jens Rømer.
Samtidig peger de to organisatorer på, at foredragene både øger forståelsen for de vanskelige situationer, der får mennesker til at forlade deres land, og derudover danner grundlag for en sund snak om kildekritik, for ”det er jo den type historier, der ofte mangler i mediebilledet”. I medierne vælger man ofte at vise de stærke billeder og en enkelt slagkraftig vinkel. Den personlige fortælling kan noget andet og maler som oftest et billede af konflikten, som ikke er sort-hvidt.

Musikken bygger bro

“Don’t be afraid - you are witnessing history!” Sådan sagde musikeren Nadin El Khalidis ældre bror, da de sad i et beskyttelsesrum i Bagdad og kunne høre bomberne tilintetgøre den by, de var vokset op i og dermed også det trygge familieliv, de havde været vant til. Og selvom Nadin først rigtigt forstod betydningen af de ord langt senere i sit liv, har de hængt ved og er blevet en ledetråd igennem hendes karriere som musiker.
Når hun går på scenen viser hun de få ting frem, som hun tog med sig, da hun flygtede fra Irak til Sverige i 2002: En dukke, et fotoalbum, hendes farfars tallerken og et kassettebånd med Joan Baez. De er en væsentlig del af hendes historie, og for hende er både musikken og den personlige fortælling en måde at bearbejde de krigsoplevelser på, som også er en del af bagagen.
Og netop kombinationen af at spille musik og fortælle om sit liv er essentielt. Hun optaget af at bygge bro og skabe forståelse mellem kulturer og svarer gerne på alle de mange forskellige spørgsmål, som både svenske og danske teenagere kan finde på at stille: ”Jeg er ikke sensitiv omkring min historie. Jeg vil gerne dele den. Og når vi mødes omkring musikken og taler sammen, holder vi håbet i live.”

Syrien og Afghanistan på programmet

I efteråret 2016 er det Syrien, der er i fokus, og til foråret 2017 er der afghanske musikere på plakaten. Fælles for den kommende sæsons musikere er, at de alle er flygtninge. Syriske Nour Amora og Mohamed Diab er begge flygtet i 2014 og bor i dag i henholdsvis Danmark og Sverige. De spillede allerede sammen i Syrien og har nu fundet sammen igen. Til forskel fra nogle af de tidligere medvirkende i Verdens Brændpunkter, der allerede er veletablerede i musiklivet, håber de, at deres medvirken kan blive et springbræt og en mulighed for at tage hul på en ny musikalsk karriere her i Skandinavien.
Det samme håber de afghanske musikere Heidar Wali og Mirwais Fedai. De kendte ikke hinanden på forhånd, men viste sig at være et godt match.
Det er de midler, som Klaverfabrikken modtager i tilskud som regionalt spillested, der har gjort det muligt at udvikle og videreføre Verdens Brændpunkter. Og der arbejdes hele tiden på at gøre konceptet endnu bedre og på at nå ud til flere. Som noget nyt vil den nye sæsons musikere blive undervist af en professionel storyteller. Uddannelsen er støttet af Interkulturelt Center, og skulle gerne gøre formidlingen endnu bedre.

Ud til flere

På Klaverfabrikken håber man, at flere kommuner, kulturhuse og spillesteder - og også meget gerne højskoler og efterskoler - vil tage konceptet til sig. Udover de arrangementer Klaverfabrikken laver i Hillerød, afholdes der pt. foredrag og koncerter i København, arrangeret af Kulturstationen Vanløse og Amager Kulturpunkt. Også i Sverige og Norge er der interesse for konceptet, så her arbejdes der på et fællesnordisk projekt, der vil gøre det muligt at lade musikerne rotere imellem de tre lande.
Prisen for foredrag, koncert og undervisningsmateriale afhænger af antallet af elever og ligger mellem 1600 kr. og 7000 kr., som går til dækning af musikernes honorar.
For hver ny sæson kommer der nye lande til. ”Desværre løber vi jo nok aldrig tør for brændpunkter,” siger Jens Jepsen, hvilket ellers ville være den ultimative sejr for den gensidige mellemmenneskelige forståelse. Men hvis man kan mødes gennem den personlige fortælling og musik i Hillerød – eller et andet sted i Danmark – er man da nået et stykke ad vejen.

Efterårets koncertfortælling hedder Souls of Syria og kan nu også bookes til et enketstående arrangement uafhængigt af Verdens Brændpunkter. Læs mere i den vedhæftede folder.

Man kan læse mere om Verdens Brændpunkter på Klaverfabrikkens hjemmeside og på http://www.xn--verdensbrndpunkter-wub.dk/
Spørgsmål kan rettes til Jens Jespsen på tlf. 29914590 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Få inspiration, praktiske råd og værktøjer til, hvordan du kan spare på energien og budgetterne på spillesteder, kulturhuse og natklubber.

Huset-KBH og EE MUSIC inviterer dig til workshop og netværksarrangement om energibesparelse og bæredygtighed i musik- og eventbranchen. Workshoppen vil byde på praktiske råd og værktøjer, best practise cases og paneldebat mellem spillesteder, artister, promotore og andre relevante aktører og bagefter vil det være muligt at netværke og debattere med forskellige aktører fra den danske musikbranche.

Lyder det interessant for jer så læs videre i vedhæftede indbydelse.

Ønsker i at deltage kan i tilmelde jer på følgende link:
https://www.eventbrite.co.uk/e/ee-music-workshop-and-evening-copenhagen-denmark-tickets-19209829116

Der er kun 25 pladser til workshoppen, hvorfor deltagelsen vil være efter “først til mølle” princippet. Til aftensarrangementet er der fri tilmelding.

I må derudover - hvis i ønsker at deltage i workshoppen - meget gerne sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  med en enkelt linie om hvem i er - så sikrer vi at indholdet bliver tilpasset jeres behov.

Vi glæder os til at se jer alle

Kulturhuset INSP! i Roskilde kan i øjeblikket glæde sig over, at de har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden. Pengene skal bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge, og Mads Østergaard Nielsen, som skal være tovholder på de nye aktiviteter, er selv ung Roskilde-borger. Han er især glad for den åbenhed og mangfoldighed, han oplever i kulturhuset. Samtidig er han optaget af den synergi, der opstår, når mange forskellige mennesker og aktiviteter bringes sammen.

Og det er netop INSP!'s åbne og inkluderende ungemiljø, der har vakt genklang hos Lauritzen Fonden:
"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold om baggrunden for donationen.

Læs mere her

Hvis du ønsker at melde dit kulturhus ind i Kulturhusene i Danmark, kan du downloade en oversigt over kontingentsatser samt en indmeldelsesblanket i wordformat, som du finder nederst på denne side.

Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet for yderligere information på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 33141200.

Kulturhuset INSP! i Roskilde har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden, og pengene skal nu bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge.

"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold.