Brænder du for kulturen? Ønsker du erfaring inden for det kulturpolitiske område, og vil du have indblik i, hvordan kulturorganisationer arbejder?
Så søger landsforeningen Kulturhusene i Danmark netop nu en praktikant til foråret 2019.
Som praktikant bliver du en del af et lille sekretariat bestående af en sekretariatsleder og en udviklingschef. Vi løser et væld af opgaver inden for projektudvikling, strategisk arbejde, kommunikation, administration, medlemspleje og meget mere.
Du vil derfor få rig mulighed for selv at forme dit praktikforløb og definere dine opgaver – samtidig med at du får et grundigt indblik i, hvordan hverdagen former sig i en NGO på kulturområdet og et bredt kendskab til landets mange kulturhuse.
Praktikken er ulønnet og strækker sig over 2-4 måneder
Vi forestiller os, at du er tilknyttet en uddannelse inden for kultur, antropologi, kommunikation eller et andet relevant område.
Måske er du en haj til sociale medier eller brugerundersøgelser – eller kan inspirere om med noget, vi end ikke har tænkt på endnu!
Kulturhusene i Danmark er en kulturpolitisk forening med adresse i Vartov ved Rådhuspladsen i København.
Vores 90 medlemmer er kulturhuse fordelt over hele landet, der tilbyder en farverig blanding af professionelle kunstoplevelser og deltagerbaserede kulturaktiviteter.
Lyder et praktikophold hos os som noget for dig, så send en kort ansøgning samt CV til sekretariatsleder Vibeke Sonntag Larsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden den 6/12 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon 33141200
Hvis du vil downloade opslaget, ligger det i pdf-format nedenfor