Under overskriften "Soziokultur - kunst og kultur i fællesskab" løb årets Hustræf og konference af stablen den 7.-8. maj i Christianshavns Beboerhus. Værterne havde i den anledning lukket det meste af huset af - alligevel var der "fuldt hus" med næsten 80 deltagende kulturfolk og aktiviteter på både første og anden sal. For de fleste begyndte hustræffet dog med en ekskursion ud af huset til enten Settlementet på Vesterbro, KPH-Projects på Enghavevej eller Ungdomshuset på Dortheavej, inden de midt på eftermiddagen tunede ind på det egentlige program i Beboerhusets store sal.

Vigtige værdier på spil

En af de første talere var Dansk Folkeoplysnings Samråds formand, Per Paludan Hansen, som var inviteret til at fortælle om organisationens nye, store projekt "Folkeoplysning for flygtninge". Projektet er blevet skudt i gang dette forår og er blevet til ud fra en ambition om at sætte et konkret problem på dagsordenen og handle på det. Initiativet går kort fortalt ud på at anspore DFS' medlemsorganisationer til at tænke flygtninge ind i deres aktiviteter. Dette ud fra et ønske om at bidrage til, at de flygtninge, der kommer til Danmark, får en positiv tid i landet, uanset hvor længe de skal være her. Ifølge Per Paludan er der nemlig en tendens i samfundet til at etablere tænketanke som erstatning for konkret handling og samtale.

Per Paludan, der selv har været kulturhus-aktiv i Huset i Aarhus og Trøjborg Beboerhus, ser især en rolle for kulturhusene som et samlingspunkt for de øvrige folkeoplysende organisationer og som initiativtager til fx et kaffemøde og en snak om, hvor man kan sætte ind.
Kerneværdierne bag indsatsen kan beskrives med ord som medmenneskelighed, demokrati og tolerance, og rammer centralt ned i nogle af de værdifællesskaber, vi fik sat fokus på ved sidste års hustræf om "Kulturhusene og Folkeoplysningen". Siden da er Kulturhusene i Danmark blevet optaget som fyldgyldige medlemmer af DFS, og det er vigtigt at få lyst på, at kulturhusene har en vigtig samfundsmæssig rolle at spille som mødested og som samlingspunkt for debat og ideudveksling.
Denne vigtighed blev bekræftet i Hustræffets allersidste oplæg, hvori Laust Kristensen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kaldte kulturhusene for "noget af det mest folkelige, der findes" og roste dem for deres bredde og åbenhed. Han pegede også på, at man ikke skal undervurdere kulturens samfundsmæssige betydning, og at det ikke er uden grund, at diktatorer gennem tiden har forsøgt at kontrollere kulturlivet.

Lokal forankring og DIT-kultur

Men mellem folkeoplysning for flygtninge om torsdagen og Laust Kristensens afsluttende oplæg om fredagen havde endnu flere oplæg - både i plenum og i forskellige workshops - yderligere belyst, hvor stor en rolle kulturens sociale aspekter spiller i kulturhusene, og hvor meget husene ad den vej giver tilbage til det lokalsamfund, de er født ud af.
Der blev lavet mini-fablab i et lokale på første sal, mens der blev fingerstrikket i værelset ved siden af. En gruppe diskuterede de dilemmaer og problemer man kan stå i og med, når kulturhusene lægger rum og rammer til debatarrangementer. Det var selvfølgelig med skyderiet i Krudttønden i februar som baggrund, men også andre steder har man stået med sikkerheds-problematikker og svære valg, omend det ikke har været med samme triste og dramatiske udfald. Der var også råd og inspiration at hente hos Andreas Spinner Nielsen, der arbejder i Københavns Kommune med at opsøge og iinddrage børn, der ikke normalt er kulturelt aktive, fra Steen Nysom, der havde praktisk og konkret erfaring med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i Borgerhuset Stationen i Viborg, og fra Rosberg Snædal, der som ægte frivillig aktivist laver masser af bred og lokal kultur i "værts-huset", Christianshavns Beboerhus. Flemming Jørgensen fra Coop fortalte i et oplæg i salen om, hvordan man i organisationen er sit ansvar bevidst og arbejder målrettet på, at de lokale brugsforeninger skal være mere end blot supermarkeder i de lokalområder, de er en del af.
Der var også fokus på den uformelle læring i de moderne værksteder og fablabs, og Signe Jarvad fra Kultur Valby fortalte, at samskabelsestanken, som flere og flere kommuner arbejder efter, også har et mere folkeligt udtryk. Her har man nemlig bevæget sig fra den tidligere så populære DIY-kultur (Do it yourself) til DIT-kultur, dvs Do It Together.

Beboerhus i 40 år

At der ligger en styrke i at gøre noget sammen, er der dog ikke noget nyt i, hvilket Christianshavns Beboerhus' historie i sig selv er et levende bevis på. Beboerhusforeningens formand, Lone Jensen, gav deltagerne et fint indblik i det lange seje træk, der skulle til for at få beboerhuset etableret for 40 siden. Hun var selv med til at besætte huset og protestere imod kommunens planer om at erstatte den tidligere Kofoeds Skole med et parkeringshus. Christianshavns beboere ville det anderledes, og de fik deres beboerhus.
Og som en festlig afslutning på torsdagens program og efterfølgende middag, fik selv samme beboerhus Kulturhusene i Danmarks pris Den Gyldne Skovl for at forblive tro mod sig selv igennem alle sine 40 år. Men det er jo en anden historie...

Se også alle billederne fra årets Hustræf, der ligger på Flickr.

Kulturhusene i Danmark arrangerer årligt en større konference med det formål at debattere væsentlige aktuelle kulturpolitiske problemstillinger med betydning for området. Traditionelt kobles konferencen sammen med det årlige Hustræf, hvor der afholdes generalforsamling, og hvor også prisen Den Gyldne Skovl uddeles.

Konferencen henvender sig dog ikke bare til medlemmer af foreningen (der kan deltage til særlig favorabel pris), men også til embedsmænd, politikere, erhvervsliv og andre med tilknytning til kultursektoren.

Konferencen suppleres af et mindre og mere medlemsorienteret visionsseminar, hvor der arbejdes med udvikling af specifikke kulturhus-relaterede spørgsmål og med foreningens politiske målsætninger.

Materiale fra konferencerne lægges efterfølgende i vidensdatabasen Det Gode Hus.

Kulturhusene i Danmarks medlemmer repræsenterer et bredt spektrum af små og store kultur-, aktivitets-, medborger-, kvarter, og beboerhuse fordelt over hele landet. De har det til fælles, at de både formidler kunst og kultur og faciliterer deres brugeres egne aktiviteter. De udgør dermed både et kulturelt og et socialt samlingspunkt lokalt i deres by eller bydel.

Som medlem af foreningen er man med til at støtte hele området, via det arbejde, der gøres for at højne kulturhusenes vilkår. Samtidig indgår man i et fagligt netværk, og Kulturhusene i Danmark arbejder for at styrke kontakten og videndelingen medlemmerne imellem.

For at skabe plads til, at både små og store huse har mulighed for at indgå i det fællesskab, har foreningen differentierede kontingentsatser, således at de kulturhuse, der modtager de største offentlige driftstilskud, betaler mere end de, der kun er støttet med få eller ingen midler. Det betyder, at også husforberedende grupper har mulighed for at melde sig ind og få gavn af  den store viden, der er repræsenteret i foreningen. De fire forskellige kontingentsatser kan ses under menuen Indmeldelse.

Kulturhusene i Danmark tilbyder derudover sine medlemmer en række fordele:

• Medlemshusene synliggøres via foreningens hjemmeside, hvor de bl.a. indgår i en fælles arrangementskalender, udarbejdet i samarbejde med Kultunaut.
• Foreningen afholder årligt minimum to konferencer eller seminarer med både fagligt indhold og netværks-karakter. Ved disse arrangementer deltager personer, der er tilknyttet et af foreningen medlemshuse altid til favorabel medlemspris. Læs mere om vores arrangementer her.
• Ligeledes tager foreningen løbende initiativ til kurser og projekter, der er direkte målrettet kulturhusenes behov, og ved disse arrangementer vil medlemmer som oftest have fortrinsret til deltagelse og også tilbydes en særlig medlemspris. Læs mere om hhv. kurser og projekter.
• Udover foreningens generelle nyhedsbrev modtager medlemshusene jævnligt en elektronisk 'medlemsinfo', hvori der informeres om kulturhus-specifikke aktiviteter, aktuelle puljer, nyheder og tilbud.
• Foreningen har med mellemrum mulighed for at tilbyde kunst- og kulturevents til medlemmerne til særlig favorabel pris. Det kan være en udstilling, en koncert, et foredrag, en forestilling eller lignende. Disse tilbud annonceres via foreningens medlemsinfo.
• Kulturhusene samarbejder med det online billetsalgssystem Place2Book, der er markedets billigste for både arrangører og kunder, og derfor også velegnet til mindre eller gratis arrangementer. Medlemshuse samt deres eksterne arrangører, såsom musikforeninger o.l., tilbydes rabat ved køb af reklamepladsen på printselv-billetten. Samtidig har man som medlem mulighed for at støtte foreningen gennem anvendelse af systemet. Læs meget mere her.
• Sekretariatet yder rådgivning og støtte ved fx. nyetablering, modernisering eller omstrukturering af kulturhuse. Prisen afhænger af rådgivningsforløbets omfang og varighed, men der vil alid være tale om en yderst rimelig sats for medlemmer.
• Kulturhusene i Danmark repræsenterer områdets og medlemmernes interesser i en række råd og organisationer. Foreningen er således medlem af den rådgivende komité i Den Trygge Kommune og er engageret i det faglige udvalg for teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen under Industriens Uddannelser.
• Derudover repræsenterer foreningen kulturhus-området overfor politikerne på området og i forhandlinger med fx. KODA og lignende parter.
• Kulturhusene i Danmark har indgået en aftale med KODA, der er særligt tilpasset foreningens medlemmer og deres aktiviteter, og som omfatter ikke-kommerciel brug af musik. Nærmere information samt en vejledning vedr. brug af aftalen kan fås ved at kontakte KHiD's sekretariat.
• Foreningen bidrager også til at styrke det internationale arbejde, særligt på europæisk niveau, gennem sit medlemsskab af European Network of Cultural Centres (ENCC), hvori foreningen også er repræsenteret i bestyrelsen. Medlemmer af Kulturhusene i Danmark har mulighed for at deltage i fx. studierejser og medarbejderudvekslingsprogrammer i ENCC's regi. Via ENCC er Kulturhusene i Danmark repræsenteret i organisationen Culture Action Europe (tidl. EFAH), der taler hele kulturområdets sag overfor EU, og foreningen har også kontakt til den verdensomspændende kulturhus-organisation I3C. Læs mere om Kulturhusenes internationale arbejde her.

Ved yderligere spørgsmål omkring medlemskab, er man velkommen til at kontakte foreningens sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller på telefon 33 14 12 00.

Kulturhus, højskole, aftenskole, brugsforening, kommune - fem af mange spillere på den samme lokale, folkeoplysende bane. Men hvad har de til fælles? Spiller de overhovedet på samme hold, eller dribler de hver især afsted med deres egen bold?

Det er nærliggende at forfalde til sportsretorik, når man er mødt op til et arrangement på en gymnastik- og idræts-højskole, nærmere bestemt Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, der ligger smukt og grønt med udsigt over byen og Søndersø.

Men anledningen var ikke at beundre en række sportslige solopræstationer. Her mødtes tværtimod 25 repræsentanter fra forskellige lokale organisationer og institutioner til et netværksarrangement om "Nye partnerskaber i folkeoplysningen" - alle med et fælles ønske om at komme i kontakt med nye, potentielle samarbejdspartnere og åbne over for de muligheder, der kan opstå, når mennesker mødes. 25 holdspillere - for nu at blive i sportsretorikken.

Højskoler og kulturhuse - to lokale aktører

Mødet var det første i en række af nedværksmøder, som Kulturhusene i Danmark har sat i søen sammen med Højskolerne med støtte fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. Kulturhusene og Højskolerne er gået sammen i erkendelse af, at vores foreninger og medlemmer deler mange af folkeoplysningens centrale værdier om aktivt medborgerskab og demokratibærende fællesskaber, men måske ikke så ofte finder sammen om aktiviteter i praksis. Det er synd, for måske ligger der nogle uudnyttede resurser gemt her.

De to initiativtagere til arrangementet, Søren Søeborg fra Ohlsen fra Kulturhusene i Danmark og Søren Børsting fra Højskolerne, fortalte indledningsvis om formål og værdier i de to organisationer og hos deres medlemmer.
Selvom kulturhus-begrebet er utrolig rummeligt, og ofte anvendes som en meget bred betegnelse, der dækker over et væld af kulturinstitutioner - såsom teatre, biografer og spillesteder for blot at nævne nogle få - så har de kulturhuse, der er medlemmer af Kulturhusene i Danmark nogle særlige og gennemgående træk: her forenes de rent kulturformidlende arrangementer med aktiviteter, hvor det er de lokale borgere, der selv kan være kunstnerisk og kultuelt aktive. Det giver glæde og værdi til den enkelte, men skaber også en dynamik, der rækker ud over kulturhusets fire vægge og virker positivt tilbage på det lokalsamfund, som huset er en del af.

Højskolerne er særegne på en anden måde. De repræsenterer et hjørne af uddannelsesområdet, som er mere dannelses-orienteret end fagfokuseret. I en ny vision for folkeoplysningen, der blev lanceret af Kulturminister Marianne Jelved kort før Jul, udtrykte hun bekymring over en stigende tendens i samfundet til at gøre alting op i dets (økonomiske) nytteværdi - herunder uddannelse. De danske folkehøjskoler er dog stadig et billede på den ægte folkeoplysende kultur.

Søren Børsting fortalte om højskolebevægelsens værdimæssige grundsten: at skabe bevidsthed om, hvem vi er, og hvad vi vil og at danne ramme om engagement. "Men det kan man jo sige om så mange organisationer og bevægelser," sagde han og pointerede, at det er essentielt, at "det skal føre til noget til fælles bedste." Han kunne også præsentere en helt aktuel, søgbar pulje, hvis formål er at sætte gang i lokal aktivitet med højskolen som krumtap. Puljen skal søges af højskolerne, men gerne i samarbejde med kulturhuse eller andre lokale aktører, og puljen er derfor en helt konkret anledning til at få afklaret, om der er basis for at samarbejde.

Ansvarlighed i mere end 100 år

Med som oplægsholder var også Flemming Jørgensen, der er ansat som chefkonsulent i Coop med særligt ansvar for bestyrelsesarbejdet. Han fortalte om værdigrundlaget bag den andelsforening, der har eksisteret siden 1896, og som i dag tæller 1200 lokale brugsforeninger og 1,5 mio. ejere. Det er historien om en forening, der i sit udgangspunkt ønsker at drive detailhandel uden det primære formål at tjene penge, men som derimod ønsker at vise ansvarlighed over for de lokalområder, som butikkerne er en del af.

Flemming Jørgensen fortalte derfor om nogle af de mange samarbejdsprojekter, som Coop har været og er involveret i. Som helt konkret eksempel kunne han nævne den lokale Kvickly i Middelfart, der har bidraget økonomisk til både byggeri og drift af KulturØen. Om denne måde at forvalte butikkens - og dermed de mange lokale ejeres - overskud på siger Kvicklys direktør i Middelfart: "Når vi udvikler byen, giver vi medlemmerne overskuddet tilbage."

Dannelse Kommune har plads til flere

Med afsæt i et kort over "Sdr. Dannelse kommune" arbejdede deltagerne i grupper med at lokalisere sig selv og deres aktuelle samarbejdspartnere og med at få øje på nye samarbejdsmuligheder. Øvelsen handlede dog lige så meget om at opdage de aktører, der ikke var repræsenteret på kortet. Skoler, gymnasier og andre formelle uddannelsesinstitutioner er fx vigtige partnere i mange lokalsamfund.

Hvem der er med eller ikke med på kortet er dog ikke så afgørende i sidste ende. Det væsentlige er, at de enkelte foreninger og institutioner ser sig selv som en del af et hele og kan drage fordel af hinanden i stedet for at lukke sig om sig selv eller at konkurrere indbyrdes ved at udbyde de samme aktiviteter.

Interessen for samarbejdet er der, og man kan håbe, at de første kontakter har skabt grobund for nye folkeoplysende projekter skabt i fællesskab.

Den 9. april mødes et nyt hold forhåbentlig lige så imødekommende og aktive deltagere til netværksarrangement nummer to, der denne gang finder sted i Karens Minde Kulturhus i København SV. Her vil man have mulighed for at høre de oplæg, der kort er refereret her, og der vil yderligere være et oplæg fra Kulturminister Marianne Jelved, omkring visioner for folkeoplysningen.

Tilmeldingen er åben via dette link, og vi håber at se jer. Sdr. Dannelse Kommune har plads til mange flere aktive og engagerede partnere!

Se flere billeder på fra arrangementet på Flickr.

På Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskabsmøde den 17. april blev Kulturhusene i Danmark optaget som fuldgyldigt medlem af organisationen efter at have været partnerskabsmedlem igennem det sidste år.

Beslutningen om at søge fuldt medlemskab er blevet truffet på baggrund af en forståelse af, at der er et værdifællesskab imellem kulturhusene og folkeoplysningen og et støt stigende samarbejde med de folkeoplysende organisationer. Sidste år var "Kulturhusene og Folkeoplysningen" tema for Hustræf, og Grænseforeningens Kulturmødeambassadører fik prisen Den Gyldne Skovl. Senest har KHiD i samarbejde med Højskolerne afholdt en række netværksmøder med titlen "Nye partnerskaber i folkeoplysningen", der har bragt mennesker sammen fra både kulturlivet, fritidsundervisningen og erhvervslivet.

Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, glæder sig over, at foreningen nu er knyttet endnu tættere til et område, som arbejder for at styrke fællesskab og demokrati gennem aktiv deltagelse: "Ordet "folkeoplysning" kan lyde lidt støvet, især for de unge, men indholdet og aktiviteterne er der ikke desto mindre saft og kraft i. Og som som kulturhuse har vi både en forpligtelse til at bidrage til det demokratiskabende arbejde, men også nye indfaldsvinkler og måder at gøre tingene på, som vi kan byde ind med."

Næste gang kulturhusene og folkeoplysningen igen er på banen sammen, bliver på foreningens Hustræf den 7.-8. maj, hvor man både kan deltage i en komprimeret workshop-udgave af "Nye partnerskaber i folkeoplsyningen" og høre DFS' formand, Per Paludan Hansen, fortælle om samtådets nye, store projekt "Folkeoplysning for flygtninge."

Læs mere her: Kulturhusene og Folkeoplysningen, "Det skal føre til noget til fælles bedste" og Soziokultur - Hustræf 2015.