Den tredje weekend i august sker der altid noget særligt i Nødebo. Allerede fra fredag aften er der livlig aktivitet, og hele lørdagen kan man stå på første sal i Forsamlingshuset Nødebo Kro og betragte det hektiske mylder af folk, der bærer ting rundt mellem de opstillede borde i gården. Der gøres klar til et af årets største events: Søndagens loppemarked.

Loppemarkedet er husets hjerte i mere end én forstand. For det første har det rigtig stor lokal opbakning. Mere end hundrede frivillige hjælper til med afviklingen hvert år, og året igennem donerer de lokale deres aflagte ting og sager, der opbevares i laden til venstre for hovedbygningen, indtil det igen bliver den tid på året. Men loppemarkedet er også husets økonomiske hjerte, for her sælges hvert år for ca. en kvart million, der tikker direkte ind i husets økonomi og bruges til at holde stedet levende og aktivt.

Men måske er det forkert at tale om et enkelt hjerte. I så fald hører der også lunger og andre livsvigtige organer til. Fx er der bankospillet, der foregår hver tirsdag aften året rundt. Uden afbrydelser. Og så er der nytårsballet, fredagscafeen, koncerterne, spiseklubberne, vævestuen, stavgængerne og modeltogsentusiasterne i FUT – for ikke at tale om husets kage, nøddetærten, der altid har været en fast del af repertoiret i husets cafe. Aktiviteterne er mange og brogede – ja faktisk så omfattende, at det kan være svært at forstå, at de kan holdes i gang alene ved hjælp af frivillige kræfter. Men det kan de og gør de – nu på 41-tyvende år.

Ingen ligusterfascisme
Forsamlingshuset fik liv i 1977, da en gruppe borgere besluttede at købe byens økonomisk trængte kro og gøre den til et kulturelt samlingssted. Et åbent hus, hvor folk kunne putte det ind, som de havde lyst til. Man valgte bevidst at kalde det ”forsamlingshus” og ikke ”kulturhus”. Det klang lidt for kommunalt, syntes man dengang.

Men hvordan holder man liv i et frivilligt drevet hus i mere end 40 år? Hvordan organiserer man sig, så både økonomi og engagement bliver ved at vokse og ikke går i stå?
Det har ægteparret Knud og Grete Ebbesen lovet at svare på en solskinsformiddag i november over en kop kaffe i ”Driverhuset” – et lokale med udestue-feel og den smukkeste udsigt over Esrum Sø. De har begge været med fra start, og de er stadig aktive både i kulturudvalget og i et af de ”buffisthold”, der bemander cafeen.

Men hvad er det præcis, der er nerven – eller hjertet, igen, om man vil? For det første er det et ønske om, at der skal ske noget. Man fornemmer, at huset er et centrum for byen og skaber sammenhold. 620 af byens 2000 indbyggere (inklusive børn), er medlemmer af huset. ”Vi har fået skabt en fælles holdning her i byen”, siger Grete. ”Vi ved, at vi kan skabe noget, hvis vi går sammen. Det er ikke ligusterfascismen, der hersker i Nødebo.” Og hun tilføjer, at forsamlingshuset faktisk er gået hen og blevet et salgsargument, når der udbydes huse i byen.

Derudover er der en stor hittepåsomhed, både når det gælder aktiviteter og den finansiering, der skal til. Alle aktiviteterne styres af udvalg med egne budgetter, hvis formænd vælges direkte på den årlige generalforsamling. Så der er mange kokke med til at skabe den store kulturbuffet. Og ansvaret er man selv nødt til at tage, for der er kun en vicevært ansat og ingen stor kommune i ryggen. ”Beslutningskompetencen skal ud til folk i udvalgene, så de frivillige selv er med til at bestemme. Ellers gider de ikke,” fremhæver Knud.

Økonomiske løsninger
En del af husets succes ligger også i evnen til at se de økonomiske løsninger, der måske ikke ligger lige for og at turde tænke lidt alternativt. Med kun begrænset kommunal driftstøtte skal huset selv generere de midler, der skal til for at skabe aktivitet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed.

Driftsmæssigt har man fundet en lidt utraditionel form, hvor huset er skilt ad i to dele, nemlig en selvejende institution, der står for drift af selve bygningen, inklusive udlejning af lokaler og cafedrift – og en støtteforening, der primært står for aktiviteter, og som lejer sig ind i lokalerne. Det giver mulighed for at fordele de økonomiske dispositioner alt efter, hvad der er smartest. Fx kan støtteforeningen afholde bankospil uden at skulle betale moms, mens diverse inventar indkøbes af den selvejende institution, hvorved momsen kan trækkes fra.

Derudover har man det princip, at alle betaler. Selvom man er frivillig, betaler man entre til koncerter. På den måde sørger man for at opretholde en stabil og nogenlunde forudsigelig billetindtægt.
Og ved at operere med et medlemsprincip, hvor adgang til brug af husets lokaler er betinget af et medlemskab, så driver man ikke konkurrenceforvridende virksomhed. Medlemskaberne giver selvfølgelig også en kontingentindtægt – og samtidig udløser det også Hillerød Kommunes største tilskud til et forsamlingshus.

Et sejlivet hus
Men det har ikke været lige ud af landevejen i alle de mange år. Slet ikke. Ganske får år efter etableringen, i 1985, brændte kroen ulykkeligvis ned i en pyromanbrand. Det var dog op på hesten igen, og alt blev heldigvis genopbygget af forsikringen. Der er blevet samlet både underskrifter og penge ind af flere omgange. Der har i tidens løb både været svind i kassen og underskud på driften med en deraf følgende gæld. Men indtil nu har man knoklet på og fundet løsninger. Som fx den gang tilbage i 1979, hvor man gik fra hus til hus for at skaffe 300.000 kr. ved hjælp af den samme type fradragsberettigede ”forsørgelseskontrakter”, som de daværende gæstearbejdere benyttede til at sende penge til familien i hjemlandet.

Men det var dengang. Hvilke udfordringer står huset med i dag? Heldigvis er der ikke nogen store, sorte skyer på himlen. Man er i gang med et generationsskifte, hvor børnefamilierne kommer ind og begynder at være aktive i huset. Det sætter ind i mellem gang i nogle værdimæssige diskussioner, fx om betydningen af medlemsfordele og foreningsformalia, hvor Knud og Grete Ebbesen mærker, at tiderne har ændret sig.
Men den omstilling er huset godt i gang med. Nødebo Kro anno 2018 rummer både de gamle traditioner og de nye strømninger – og virker parat til at tage mindst 40 år mere som frivilligt drevet forsamlings-(kultur)-hus.

Så deltag i ENCC's internationale udvekslingsprogram - med alt betalt!

ENCC – den europæiske organisation for kulturhuse, som KHiD er en del af – har et program for personaleudveksling og uddannelse kaldet BECC (Bridge Between European Cultural Centres). Udvekslingsprogrammet giver alle deltagere international erhvervserfaring og et vigtigt europæisk og globalt perspektiv på deres arbejde. Programmet tilbyder et 3-dages seminar i Kosovo og en uges ophold i et kulturhus i et andet land med alt betalt. Hvis du bliver en af de 15 deltagere, har du mulighed for at tilegne dig nye kompetencer og færdigheder, der kan være væsentlige for dit arbejde med publikum og det omgivende samfund.

BECC forløbet strækker sig over ca. 8 måneder, og i den periode skal du regne med at være væk fra arbejde i ca. 12 dage. Programmet starter med et 3-dages lanceringsseminar, der afholdes i byen Pristina i Kosovo i marts 2019, og det er her du har mulighed for at mødes med alle BECC-stipendiater og mentorer. Seminaret fokuserer på kulturel ledelse, professionel selvudvikling og andre bløde færdigheder gennem en blanding af træning, workshops, coaching, peer-to-peer learning og studiebesøg hos lokale netværk og organisationer.

I løbet af månederne efter seminaret skal du rejse til en anden deltagers kulturhus/organisation i mindst 7 dage og samtidig være vært for en deltager i dit eget kulturhus/organisation. Som afslutning skal du lave en mindre rapport om erfaringer m.m. Det er gratis at deltage i programmet, og der tilbydes rejse- og andre udgifter. Men hvis opholdsudgifterne til de 7 dages overstiger 800 Euro, skal din organisation selv betale differencen.

Al undervisning og kommunikation foregår på Engelsk og du kan læse meget mere om projektet, erfaringer, FAQ’s og ansøgningsprocedure m.m. på dette link.

Der er deadline for ansøgninger allerede 15. december.... So... go, go go!!

På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.

Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet. 
Interesserede kulturhus-folk kunne melde sig frem til den 8. juni 2018, og den ni mand store følgegruppe er nu nedsat.
De medvirkende kulturhuse er: Prismen på Amager, Aktivitetshuset i Flensborg, Christianshavns Beboerhus, Nicolai i Kolding, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Kraftwerket i Valby, Galaksen i Værløse, Trekanten i Aalborg og Rampen i Ebeltoft.
Der er således en god geografisk spredning i følgegruppen, og både kommunale og selvejende kulturhuse repræsenteret.

De 10 husfolk vil følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:

· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?

· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?

· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?

For yderligere info kontakt venligst

Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Det er blevet sommerferie, og Børnekulturhus Ama’r er rykket uden for. Nærmere bestemt til Amager Strandpark, Station 3, hvor der de næste fire uger er udendørs aktiviteter af alverdens slags.

Jeg møder børnekulturhusets daglige leder, Vibeke Nielsen, til en snak om, hvad det vil sige at lave børnekultur i en stor kommune som København generelt. Og mere specifik om, hvordan børnekulturhuset bruger Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond i deres aktiviteter.

For nyligt har man fx i samarbejde med billedkunstneren Maria Lau Krogh og 300 medvirkende børn udsmykket ”Solskinstunnellen” under Peder Lykkes Vej.
Til efteråret 2018 barsles der blandt andet med et projekt om ”Den moderne amagerdragt” i samarbejde med Amagermuseet og en kostumier, som var hende, der fik den gode ide.
Projekterne er lokalt funderet og får ofte støtte fra lokaludvalget og områdefornyelsen. Huskunstnerordningen betaler 75% af kunstnerens løn. De sidste 25% skal der fundraises til.

Formålet med Huskunstnerordningen er at give børn og unge i alderen 0 til 19 år indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Varigheden kan være alt fra nogle få dage til lange forløb over flere måneder. Det er også muligt at have flere huskunstnere tilknyttet samtidig.

Om det virker? ”Ja, helt klart”, siger Vibeke Nielsen, der efterhånden har lavet mange projekter med kunstnere inden for et væld af kunstarter: arkitektur, lyd, billedkunst, dans, teater og meget mere. ”Kunstnerne ser på børnene på en helt anden måde. De skubber barnet fremad uden noget som helst andet mål end at åbne dets øjne. Det er det eneste. Der er ikke noget man skal. Der er ikke noget pensum, der skal opfyldes.”

Fokus er på processen, og det er rigtig godt, mener Vibeke Nielsen. Selvom børnene gerne vil have et produkt at vise frem til slut, så er det ikke dét, der er hovedformålet. ”I Børnekulturhuset snakker vi en del om leg og læring, om dannelse og uddannelse. Leg kan gøre læring nemmere, men leg kan også være leg, for legens skyld. Det er med til at danne os som mennesker. Og så synes vi det bliver rigtig interessant.”

Det leder frem til en snak om moderne eventkultur kontra ”hverdagskulturen”, og hvordan man når ud til og fastholder børnene – også dem, der ikke af sig selv kaster sig ud i at lege med kunstneriske udtryk.
”Vi har ikke brug for flere events,” siger hun med eftertryk. Hun mener, at kulturlivet har alt for stort fokus på eventmageri – jagten på omtalen og de gode billeder. ”Men det er altså ikke raketvidenskab at lave en festival. Der er flødeskummet på kagen, men vi har altså også brug for rugbrød i maven.” Det der batter noget i forhold til børnene, er det nære, kreative arbejde – koblet sammen med den opsøgende indsats. ”Vores projekt ”Den cyklende musikskole” har netop fokus på fællesskab gennem musikken. Her bliver kunstneren og kunsten del af børnenes hverdag i skolen og i fritidshjemmet.” Hun efterlyser mere fokus på sociokultur og flere ”relations medarbejdere”. Lønnede medarbejdere, der kan lave opsøgende arbejde og trække børnene og de unge ind i de lokale foreninger og kulturinstitutionerne – og fastholde dem – er man så småt begyndt at arbejde med i Københavns Kommune. Men det er slet ikke nok, der skal meget mere til, pointerer Vibeke Nielsen. I det daglige samarbejdes der både med de lokale skoler, foreningerne og med den boligsociale indsats.

Samarbejde bliver vigtigere og vigtigere og prioriteres højere og højere. Det gælder også ved ansøgninger til Huskunstnerordningen.
Nogle gange er det kulturhusets medarbejdere, der får den gode idé og efterfølgende kontakter en kunstner. Andre gange er det kunstneren, der henvender sig til kulturhuset. Efterfølgende tilbydes projektet til skolerne. Ideelt set skal skoleledere og lærere inddrages langt tidligere, end det sker nu, mener Vibeke Nielsen. Men samarbejdet og aktiviteterne udvikler sig hele tiden.

Hvis hun skal give andre kulturhusfolk et godt råd til, hvordan man kommer i gang med at benytte huskunstnerordningen, så er det bare at kaste sig ud i det. Man skal være obs på, at de kunstnere, man engagerer, skal anerkendes som kunstnere af Statens Kunstfond. Hvis man vil gå efter det sikre, så findes der i fonden en database over allerede godkendte kunstnere.
Derudover skal man huske at afstemme forventningerne med kunstnerne og få skrevet ind i kontrakten, at der kan være forberedelse i form af møder, fx med skoler eller andre samarbejdspartnere. Og vigtigst af alt, er at kunstneren gerne vil arbejde med børnene og følge dem, på deres dannelsesrejse.

Hvis man vil lade sig inspirere, kan man besøge Kulturhus Ama’rs hjemmeside.
Yderligere inspiration og praktisk information om ordningen kan fås hos Statens Kunstfond.

Institut for (X) fra Aarhus fik i år Kulturhusenes pris, Den Gyldne Skovl, med følgende begrundelse:
I løbet af få år er det lykkedes at skabe et unikt, inddragende, ungt og skabende miljø, hvor fokus er på at udvide borgernes udfoldelsesmuligheder i byen. Bygget op med brugerne som omdrejningspunkt, har X etableret sig som et af de største "frie kulturhuse" i nord Europa. Det viser med stor tydelighed at borgerinddragelse ikke nødvendigvis skal styres, men sættes fri. De tiltrækker både studerende, erhvervsliv, forskere, fonde og internationale by udviklere. Samtidig er det imponerende, at et midlertidigt eksperiment, som det jo er, opnår et så stort momentum, at de nu påvirker kommunens helhedsplan for udviklingen af området hen i mod Permanent Midlertidighed.

Navnet på årets prismodtager blev offentliggjort under det netop afholdte Hustræf i Plantagehuset den 24. til 25. maj.
Her kunne Institut for (X) desværre ikke være til stede, men havde sendt følgende takketale:

Kære alle Kulturhuse

Vores kontor er endnu ikke fuldt moderniseret og sådan noget som kalenderorden og logistik kan åbenbart stadig smutte. Det ændre dog ikke på at vi er dybt beærede over at modtage en pris med så kort varsel og en smuk kulturhistorie.

Den gyldne skovl er 19 år ældre end Institut for (X) og bare det at blive indstillet til en så historisk pris er naturligvis en stor ære. (og så endda på 30året for den første uddeling i 1988). Vi er enormt glade for at vores daglige arbejde hermed er blevet anerkendt af andre ”local Heroes”, som kæmper for at skabe kulturelle frizoner overalt i Danmark.

Kammerater!
Vi er i en tid hvor kulturinstitutioner og kreative frizoner trues af gentrificering fordi markedets flammende øje har fået blik for ”de skøre kreative”. Det er en tid hvor VI skal lære at organisere os internt og modstå de mange fristende tilbud om investeringer og ”let købte” kommunale tilskud, fondsmidler og andre judaspenge. Vores ”bread and butter” er mennesker.

Institut for (X) er en udspringer af kunstnergruppen Bureau Detours, og som en af vores ”Old timers”, Benny Henningsen, sagde i et interview til Politikken i 2015 vedrørende brugerinddragelse:

”Vi prøver ikke at skabe et sted for alle, men et sted, hvor de som har lyst til at deltage, nemt kan gøre det.”

Benny modtog også prisen på vegne af Bolsje Fabrikken i 2010 og derfor har det været ord til efterlevelse.

På Institut for (X) koncentrerer vi os om at gøre stedet attraktivt for kreative mennesker. Vi gør alt hvad vi kan for at de ”udøvende” har de bedste rammer at udfolde sig på. Hvis det ikke kan lade sig gøre at FÅ lov – så tar’ vi lov.

På Institut for (X) er vi én stor maskine, ”La Familia”, og vi ser os selv som X’ere. For os er brugerne alle dem som kommer forbi og lufter hunde og klapper kaniner.

Tak for prisen og feel free to fuck up!

Læs mere om Institut for (X) her

Næsten 40 deltagere var mødt op den 15. marts på Chapman University i Los Angeles, hvor Søren Søeborg Ohlsen præsenterede RECcORD projektet og den danske og den europæiske kulturhusforening. Til mødet var samlet en række repræsentanter for flere af universitets fakulteter, for en række kunstneriske og kullturelle aktiviteter i Californinen, for de studerende, samt den danske æreskonsul i Californen og repræsentanter fra den Dansk Lutheranske Kirke i Los Angeles.

På mødet, der var arrangeret af Patrick Fuery, Dekan ved Wilkinson College of Arts, Humanities and Social Sciences, præsenterede Søren RECcORD projektets forskningsresultater med fokus på den nye og dybere forståelse af deltagelsesformer i kulturhusene. I forlængelse af dette præsenteredes værdigrundlaget for både den danske (KHiD) og den europæiske kulturhusforening (ENCC) samt effekter af samarbejdet gennem årene.

Afslutningsvis blev muligheden af at etablere en californisk og/eller US national kulturhusforening positivt debateret, og efterfølgende har Patrick Fuery planlagt en række møder mhp. opstart af den ny forening, ligesom der sigtes mod et møde i Europa evt. i Danmark i 2020, hvor en større europæisk kulturhuskonference er i støbeskeen.

KHiD vil selvfølgelig holde kommunikationen med det nye initiativ åben og orientere om udviklingen og du kan læse meget mere om RECcORD projektet, der – i samarbejde med Aarhus Universitet, Godsbanen i Aarhus, og ENCC – undersøgte deltagelsesformer i 38 europæiske kulturhuse på dette link.

Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus

Ny forskning fra Aarhus Universitet i deltagelsesprocesser viser, at kulturhusene i Europa i al deres mangfoldighed og diversitet er kulturinstitutioner med en helt særlig evne til at facilitere borgernes engagement og deltagelse.

Resultaterne af forskningsprojektet RECcORD viser, at kulturhusene i Danmark og Europa er særligt dygtige til at kombinere kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement og involvering af frivillige, og de gør det endda med en særlig åbenhed i forhold til ’bottom-up’ initiativer. Det sker alt sammen ved, at kulturhusene giver borgerne adgang til rum og tekniske faciliteter, til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m., hvilket igen er grundlaget for en stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper. Faktisk er selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene, og det skiller dem ud fra mange andre kulturinstitutioner.

Da kulturhusene også selv ser det som deres formål og eksistensberettigelse at skabe rum for at styrke, forbedre eller skabe positiv forandring i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver de til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, hvilket der er hårdt brug for i en tid med svigtende engagement, tillid og opbakning til demokratiske processer og institutioner.

”På mange måder er vi, der arbejder i de danske kulturhuse, godt klar over, at det er sådan det forholder sig, for vi oplever det hver dag ude i virkeligheden.  Men i arbejdet med at skabe bedre forståelse for kulturhusenes særlige engagerende og samfundsgavnlige kvaliteter, har vi i den grad brug for den dokumentation, som forskningen nu giver os”, siger Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark.

Deltagelse også som forskningsmetode

Forskningsprojektet har ikke bare undersøgt, hvordan deltagelse finder sted, men har også anvendt deltagelse direkte som metode i projektet, og derved udviklet en ny definition af deltagelsesbegrebet, nye værktøjer og helt nye metoder til forståelse af ikke bare udviklingen men også effekten af deltagelses-processerne.

”Vi kan selv i kulturhusene lære rigtig meget af de nye metoder og værktøjer, der er blevet udviklet, men vi er overbeviste om, at andre aktører også med fordel kan gøre brug af denne nye indsigt. I princippet kan de nye metoder nemlig anvendes af alle, der interesserer sig for at skabe ægte deltagelse og engagement, og derfor arbejder vi på at sprede information om den nye viden, tilføjer Peter Ørting.

Man kan læse mere om forskningsresultaterne i den artikel, der er vedhæftet nedenfor.
Vedhæftet findes også forskningsrapporten i sin fulde længde (på engelsk) samt en forkortet udgave (også engelsk).
Man kan desuden høre forskerne fortælle om projektet i en ti minutter lang video produceret af Aarhus Universitet: https://youtu.be/MVKkaI6psdk

Yderligere information fås ved henvendelse til projektleder Søren Søeborg Ohlsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Kulturhuset Skanderborg går et spændende år i møde, Den 16. april tages det første spadestik til anlæggelsen af et nyt torv foran kulturhuset - et stort projekt, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet.
Umiddelbart inden arbejdet går i gang, afholder huset dog først en stor konference om frivillighed i kulturlivet. Den finder sted lørdag den 14. april, og der er lagt op til en festlig dag med bidrag fra både forskere, politikere og repræsentanter fra kulturområdet. At etableringen af det såkaldte Søtorv påbegyndes i år, er nemlig ikke den eneste anledning til at fejre. Kulturhuset Skanderborg fylder rundt og kan nu skrive 20 års aktiviteter på CV'et.

Konferencen er gratis og alle er velkomne, men husk tilmelding. Invitation med program finder du nederst på denne side.

Kulturhuset Skanderborg går et spændende år i møde, efter at Lokale- og Anlægsfonden har valgt at skyde 7,5 mio. kr. i etableringen af et nyt Søtorv foran kulturhuset. Projektet omfatter både et torv og et søbad, og kulturhuset vil blive ansvarlig for driften i samarbejde med kommunen. Tanken er at kæde kultur, natur og idræt sammen på en ny måde. Der etableres også et "Kulturtov", der skal give nye muligheder for at lave kulturaktiviteter udendørs.
I forbindelse med anlæggelsen af torvet, er der også bevilget midler til, at selve kulturhuset kan få et tiltrængt løft med bl.a. etablering af sidescene og depot.

"Det har i mange år været et ønske fra kulturhusets side at få skabt nogle bedre faciliteter for kunstnerne, så vi glæder os rigtig meget til, at det nu bliver en realitet", siger kulturhusets leder, Linda Taanquist.

Kulturhuset selv og Skanderborg kommune har også bidraget økonomisk til det store projekt, der samlet set løber op i 27,6 mio. kr.

Første spadestik til det ny anlæg tages den 16. april - samme måned som kulturhuset kan fejre sit 20 års jubilæum.

Allerede den 16. januar lægger Kulturhuset Skanderborg også hus til Lokale- og Anlægsfondens store årlige nytårskur, hvor temaet denne gang er treds og tendenser i fritidslivets faciliteter.

Hvis du vil vide mere om projektet kan du besøge Lokale- og Anlægsfonden