Det er blevet sommerferie, og Børnekulturhus Ama’r er rykket uden for. Nærmere bestemt til Amager Strandpark, Station 3, hvor der de næste fire uger er udendørs aktiviteter af alverdens slags.

Jeg møder børnekulturhusets daglige leder, Vibeke Nielsen, til en snak om, hvad det vil sige at lave børnekultur i en stor kommune som København generelt. Og mere specifik om, hvordan børnekulturhuset bruger Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond i deres aktiviteter.

For nyligt har man fx i samarbejde med billedkunstneren Maria Lau Krogh og 300 medvirkende børn udsmykket ”Solskinstunnellen” under Peder Lykkes Vej.
Til efteråret 2018 barsles der blandt andet med et projekt om ”Den moderne amagerdragt” i samarbejde med Amagermuseet og en kostumier, som var hende, der fik den gode ide.
Projekterne er lokalt funderet og får ofte støtte fra lokaludvalget og områdefornyelsen. Huskunstnerordningen betaler 75% af kunstnerens løn. De sidste 25% skal der fundraises til.

Formålet med Huskunstnerordningen er at give børn og unge i alderen 0 til 19 år indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Varigheden kan være alt fra nogle få dage til lange forløb over flere måneder. Det er også muligt at have flere huskunstnere tilknyttet samtidig.

Om det virker? ”Ja, helt klart”, siger Vibeke Nielsen, der efterhånden har lavet mange projekter med kunstnere inden for et væld af kunstarter: arkitektur, lyd, billedkunst, dans, teater og meget mere. ”Kunstnerne ser på børnene på en helt anden måde. De skubber barnet fremad uden noget som helst andet mål end at åbne dets øjne. Det er det eneste. Der er ikke noget man skal. Der er ikke noget pensum, der skal opfyldes.”

Fokus er på processen, og det er rigtig godt, mener Vibeke Nielsen. Selvom børnene gerne vil have et produkt at vise frem til slut, så er det ikke dét, der er hovedformålet. ”I Børnekulturhuset snakker vi en del om leg og læring, om dannelse og uddannelse. Leg kan gøre læring nemmere, men leg kan også være leg, for legens skyld. Det er med til at danne os som mennesker. Og så synes vi det bliver rigtig interessant.”

Det leder frem til en snak om moderne eventkultur kontra ”hverdagskulturen”, og hvordan man når ud til og fastholder børnene – også dem, der ikke af sig selv kaster sig ud i at lege med kunstneriske udtryk.
”Vi har ikke brug for flere events,” siger hun med eftertryk. Hun mener, at kulturlivet har alt for stort fokus på eventmageri – jagten på omtalen og de gode billeder. ”Men det er altså ikke raketvidenskab at lave en festival. Der er flødeskummet på kagen, men vi har altså også brug for rugbrød i maven.” Det der batter noget i forhold til børnene, er det nære, kreative arbejde – koblet sammen med den opsøgende indsats. ”Vores projekt ”Den cyklende musikskole” har netop fokus på fællesskab gennem musikken. Her bliver kunstneren og kunsten del af børnenes hverdag i skolen og i fritidshjemmet.” Hun efterlyser mere fokus på sociokultur og flere ”relations medarbejdere”. Lønnede medarbejdere, der kan lave opsøgende arbejde og trække børnene og de unge ind i de lokale foreninger og kulturinstitutionerne – og fastholde dem – er man så småt begyndt at arbejde med i Københavns Kommune. Men det er slet ikke nok, der skal meget mere til, pointerer Vibeke Nielsen. I det daglige samarbejdes der både med de lokale skoler, foreningerne og med den boligsociale indsats.

Samarbejde bliver vigtigere og vigtigere og prioriteres højere og højere. Det gælder også ved ansøgninger til Huskunstnerordningen.
Nogle gange er det kulturhusets medarbejdere, der får den gode idé og efterfølgende kontakter en kunstner. Andre gange er det kunstneren, der henvender sig til kulturhuset. Efterfølgende tilbydes projektet til skolerne. Ideelt set skal skoleledere og lærere inddrages langt tidligere, end det sker nu, mener Vibeke Nielsen. Men samarbejdet og aktiviteterne udvikler sig hele tiden.

Hvis hun skal give andre kulturhusfolk et godt råd til, hvordan man kommer i gang med at benytte huskunstnerordningen, så er det bare at kaste sig ud i det. Man skal være obs på, at de kunstnere, man engagerer, skal anerkendes som kunstnere af Statens Kunstfond. Hvis man vil gå efter det sikre, så findes der i fonden en database over allerede godkendte kunstnere.
Derudover skal man huske at afstemme forventningerne med kunstnerne og få skrevet ind i kontrakten, at der kan være forberedelse i form af møder, fx med skoler eller andre samarbejdspartnere. Og vigtigst af alt, er at kunstneren gerne vil arbejde med børnene og følge dem, på deres dannelsesrejse.

Hvis man vil lade sig inspirere, kan man besøge Kulturhus Ama’rs hjemmeside.
Yderligere inspiration og praktisk information om ordningen kan fås hos Statens Kunstfond.

Institut for (X) fra Aarhus fik i år Kulturhusenes pris, Den Gyldne Skovl, med følgende begrundelse:
I løbet af få år er det lykkedes at skabe et unikt, inddragende, ungt og skabende miljø, hvor fokus er på at udvide borgernes udfoldelsesmuligheder i byen. Bygget op med brugerne som omdrejningspunkt, har X etableret sig som et af de største "frie kulturhuse" i nord Europa. Det viser med stor tydelighed at borgerinddragelse ikke nødvendigvis skal styres, men sættes fri. De tiltrækker både studerende, erhvervsliv, forskere, fonde og internationale by udviklere. Samtidig er det imponerende, at et midlertidigt eksperiment, som det jo er, opnår et så stort momentum, at de nu påvirker kommunens helhedsplan for udviklingen af området hen i mod Permanent Midlertidighed.

Navnet på årets prismodtager blev offentliggjort under det netop afholdte Hustræf i Plantagehuset den 24. til 25. maj.
Her kunne Institut for (X) desværre ikke være til stede, men havde sendt følgende takketale:

Kære alle Kulturhuse

Vores kontor er endnu ikke fuldt moderniseret og sådan noget som kalenderorden og logistik kan åbenbart stadig smutte. Det ændre dog ikke på at vi er dybt beærede over at modtage en pris med så kort varsel og en smuk kulturhistorie.

Den gyldne skovl er 19 år ældre end Institut for (X) og bare det at blive indstillet til en så historisk pris er naturligvis en stor ære. (og så endda på 30året for den første uddeling i 1988). Vi er enormt glade for at vores daglige arbejde hermed er blevet anerkendt af andre ”local Heroes”, som kæmper for at skabe kulturelle frizoner overalt i Danmark.

Kammerater!
Vi er i en tid hvor kulturinstitutioner og kreative frizoner trues af gentrificering fordi markedets flammende øje har fået blik for ”de skøre kreative”. Det er en tid hvor VI skal lære at organisere os internt og modstå de mange fristende tilbud om investeringer og ”let købte” kommunale tilskud, fondsmidler og andre judaspenge. Vores ”bread and butter” er mennesker.

Institut for (X) er en udspringer af kunstnergruppen Bureau Detours, og som en af vores ”Old timers”, Benny Henningsen, sagde i et interview til Politikken i 2015 vedrørende brugerinddragelse:

”Vi prøver ikke at skabe et sted for alle, men et sted, hvor de som har lyst til at deltage, nemt kan gøre det.”

Benny modtog også prisen på vegne af Bolsje Fabrikken i 2010 og derfor har det været ord til efterlevelse.

På Institut for (X) koncentrerer vi os om at gøre stedet attraktivt for kreative mennesker. Vi gør alt hvad vi kan for at de ”udøvende” har de bedste rammer at udfolde sig på. Hvis det ikke kan lade sig gøre at FÅ lov – så tar’ vi lov.

På Institut for (X) er vi én stor maskine, ”La Familia”, og vi ser os selv som X’ere. For os er brugerne alle dem som kommer forbi og lufter hunde og klapper kaniner.

Tak for prisen og feel free to fuck up!

Læs mere om Institut for (X) her

Næsten 40 deltagere var mødt op den 15. marts på Chapman University i Los Angeles, hvor Søren Søeborg Ohlsen præsenterede RECcORD projektet og den danske og den europæiske kulturhusforening. Til mødet var samlet en række repræsentanter for flere af universitets fakulteter, for en række kunstneriske og kullturelle aktiviteter i Californinen, for de studerende, samt den danske æreskonsul i Californen og repræsentanter fra den Dansk Lutheranske Kirke i Los Angeles.

På mødet, der var arrangeret af Patrick Fuery, Dekan ved Wilkinson College of Arts, Humanities and Social Sciences, præsenterede Søren RECcORD projektets forskningsresultater med fokus på den nye og dybere forståelse af deltagelsesformer i kulturhusene. I forlængelse af dette præsenteredes værdigrundlaget for både den danske (KHiD) og den europæiske kulturhusforening (ENCC) samt effekter af samarbejdet gennem årene.

Afslutningsvis blev muligheden af at etablere en californisk og/eller US national kulturhusforening positivt debateret, og efterfølgende har Patrick Fuery planlagt en række møder mhp. opstart af den ny forening, ligesom der sigtes mod et møde i Europa evt. i Danmark i 2020, hvor en større europæisk kulturhuskonference er i støbeskeen.

KHiD vil selvfølgelig holde kommunikationen med det nye initiativ åben og orientere om udviklingen og du kan læse meget mere om RECcORD projektet, der – i samarbejde med Aarhus Universitet, Godsbanen i Aarhus, og ENCC – undersøgte deltagelsesformer i 38 europæiske kulturhuse på dette link.

Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus

Ny forskning fra Aarhus Universitet i deltagelsesprocesser viser, at kulturhusene i Europa i al deres mangfoldighed og diversitet er kulturinstitutioner med en helt særlig evne til at facilitere borgernes engagement og deltagelse.

Resultaterne af forskningsprojektet RECcORD viser, at kulturhusene i Danmark og Europa er særligt dygtige til at kombinere kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement og involvering af frivillige, og de gør det endda med en særlig åbenhed i forhold til ’bottom-up’ initiativer. Det sker alt sammen ved, at kulturhusene giver borgerne adgang til rum og tekniske faciliteter, til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m., hvilket igen er grundlaget for en stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper. Faktisk er selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene, og det skiller dem ud fra mange andre kulturinstitutioner.

Da kulturhusene også selv ser det som deres formål og eksistensberettigelse at skabe rum for at styrke, forbedre eller skabe positiv forandring i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver de til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, hvilket der er hårdt brug for i en tid med svigtende engagement, tillid og opbakning til demokratiske processer og institutioner.

”På mange måder er vi, der arbejder i de danske kulturhuse, godt klar over, at det er sådan det forholder sig, for vi oplever det hver dag ude i virkeligheden.  Men i arbejdet med at skabe bedre forståelse for kulturhusenes særlige engagerende og samfundsgavnlige kvaliteter, har vi i den grad brug for den dokumentation, som forskningen nu giver os”, siger Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark.

Deltagelse også som forskningsmetode

Forskningsprojektet har ikke bare undersøgt, hvordan deltagelse finder sted, men har også anvendt deltagelse direkte som metode i projektet, og derved udviklet en ny definition af deltagelsesbegrebet, nye værktøjer og helt nye metoder til forståelse af ikke bare udviklingen men også effekten af deltagelses-processerne.

”Vi kan selv i kulturhusene lære rigtig meget af de nye metoder og værktøjer, der er blevet udviklet, men vi er overbeviste om, at andre aktører også med fordel kan gøre brug af denne nye indsigt. I princippet kan de nye metoder nemlig anvendes af alle, der interesserer sig for at skabe ægte deltagelse og engagement, og derfor arbejder vi på at sprede information om den nye viden, tilføjer Peter Ørting.

Man kan læse mere om forskningsresultaterne i den artikel, der er vedhæftet nedenfor.
Vedhæftet findes også forskningsrapporten i sin fulde længde (på engelsk) samt en forkortet udgave (også engelsk).
Man kan desuden høre forskerne fortælle om projektet i en ti minutter lang video produceret af Aarhus Universitet: https://youtu.be/MVKkaI6psdk

Yderligere information fås ved henvendelse til projektleder Søren Søeborg Ohlsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.

Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet. 
Interesserede kulturhus-folk kunne melde sig frem til den 8. juni 2018, og den ni mand store følgegruppe er nu nedsat.
De medvirkende kulturhuse er: Prismen på Amager, Aktivitetshuset i Flensborg, Christianshavns Beboerhus, Nicolai i Kolding, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Kraftwerket i Valby, Galaksen i Værløse, Trekanten i Aalborg og Rampen i Ebeltoft.
Der er således en god geografisk spredning i følgegruppen, og både kommunale og selvejende kulturhuse repræsenteret.

De 10 husfolk vil følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:

· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?

· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?

· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?

For yderligere info kontakt venligst

Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207

Kulturhuset Skanderborg går et spændende år i møde, Den 16. april tages det første spadestik til anlæggelsen af et nyt torv foran kulturhuset - et stort projekt, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet.
Umiddelbart inden arbejdet går i gang, afholder huset dog først en stor konference om frivillighed i kulturlivet. Den finder sted lørdag den 14. april, og der er lagt op til en festlig dag med bidrag fra både forskere, politikere og repræsentanter fra kulturområdet. At etableringen af det såkaldte Søtorv påbegyndes i år, er nemlig ikke den eneste anledning til at fejre. Kulturhuset Skanderborg fylder rundt og kan nu skrive 20 års aktiviteter på CV'et.

Konferencen er gratis og alle er velkomne, men husk tilmelding. Invitation med program finder du nederst på denne side.

Kulturhuset Skanderborg går et spændende år i møde, efter at Lokale- og Anlægsfonden har valgt at skyde 7,5 mio. kr. i etableringen af et nyt Søtorv foran kulturhuset. Projektet omfatter både et torv og et søbad, og kulturhuset vil blive ansvarlig for driften i samarbejde med kommunen. Tanken er at kæde kultur, natur og idræt sammen på en ny måde. Der etableres også et "Kulturtov", der skal give nye muligheder for at lave kulturaktiviteter udendørs.
I forbindelse med anlæggelsen af torvet, er der også bevilget midler til, at selve kulturhuset kan få et tiltrængt løft med bl.a. etablering af sidescene og depot.

"Det har i mange år været et ønske fra kulturhusets side at få skabt nogle bedre faciliteter for kunstnerne, så vi glæder os rigtig meget til, at det nu bliver en realitet", siger kulturhusets leder, Linda Taanquist.

Kulturhuset selv og Skanderborg kommune har også bidraget økonomisk til det store projekt, der samlet set løber op i 27,6 mio. kr.

Første spadestik til det ny anlæg tages den 16. april - samme måned som kulturhuset kan fejre sit 20 års jubilæum.

Allerede den 16. januar lægger Kulturhuset Skanderborg også hus til Lokale- og Anlægsfondens store årlige nytårskur, hvor temaet denne gang er treds og tendenser i fritidslivets faciliteter.

Hvis du vil vide mere om projektet kan du besøge Lokale- og Anlægsfonden

Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus

Ny forskning fra Aarhus Universitet i deltagelsesprocesser viser, at kulturhusene i Europa i al deres mangfoldighed og diversitet er kulturinstitutioner med en helt særlig evne til at facilitere borgernes engagement og deltagelse.

Resultaterne af forskningsprojektet RECcORD viser, at kulturhusene i Danmark og Europa er særligt dygtige til at kombinere kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement og involvering af frivillige, og de gør det endda med en særlig åbenhed i forhold til ’bottom-up’ initiativer. Det sker alt sammen ved, at kulturhusene giver borgerne adgang til rum og tekniske faciliteter, til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m., hvilket igen er grundlaget for en stor variation af aktiviteter for mange forskellige slags brugere og brugergrupper. Faktisk er selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene, og det skiller dem ud fra mange andre kulturinstitutioner.

Da kulturhusene også selv ser det som deres formål og eksistensberettigelse at skabe rum for at styrke, forbedre eller skabe positiv forandring i et samfundsmæssigt perspektiv, bliver de til vigtige arenaer for borgernes mulighed for at udøve medbestemmelse, hvilket der er hårdt brug for i en tid med svigtende engagement, tillid og opbakning til demokratiske processer og institutioner.

”På mange måder er vi, der arbejder i de danske kulturhuse, godt klar over, at det er sådan det forholder sig, for vi oplever det hver dag ude i virkeligheden.  Men i arbejdet med at skabe bedre forståelse for kulturhusenes særlige engagerende og samfundsgavnlige kvaliteter, har vi i den grad brug for den dokumentation, som forskningen nu giver os”, siger Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark.

Deltagelse også som forskningsmetode

Forskningsprojektet har ikke bare undersøgt, hvordan deltagelse finder sted, men har også anvendt deltagelse direkte som metode i projektet, og derved udviklet en ny definition af deltagelsesbegrebet, nye værktøjer og helt nye metoder til forståelse af ikke bare udviklingen men også effekten af deltagelses-processerne.

”Vi kan selv i kulturhusene lære rigtig meget af de nye metoder og værktøjer, der er blevet udviklet, men vi er overbeviste om, at andre aktører også med fordel kan gøre brug af denne nye indsigt. I princippet kan de nye metoder nemlig anvendes af alle, der interesserer sig for at skabe ægte deltagelse og engagement, og derfor arbejder vi på at sprede information om den nye viden, tilføjer Peter Ørting.

Man kan læse mere om forskningsresultaterne i den artikel, der er vedhæftet nedenfor.
Vedhæftet findes også forskningsrapporten i sin fulde længde (på engelsk) samt en forkortet udgave (også engelsk).
Man kan desuden høre forskerne fortælle om projektet i en ti minutter lang video produceret af Aarhus Universitet: https://youtu.be/MVKkaI6psdk

Yderligere information fås ved henvendelse til projektleder Søren Søeborg Ohlsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Jeg sidder ved skrivebordet i familiens sommerhus mens kæmpestore høstmaskiner buldrer op og ned ad områdets kuperede marker lige på den anden side af vores tjørnehæk.

Charmerende? Nej, ikke rigtigt...
Effektivt? Helt bestemt...
Efterstræbelsesværdigt??? Tjah - Ved ikke rigtigt.

Men knoklet bliver der, og når mørket falder på kommer der fuldt blus på lamperne, for det haster med at få bjerget høsten – Inden regnen (igen – igen) kommer.

I mange år har sommerferien været den vigtigste ferie for mig – og sikkert også for en masse af Jer andre. For det var jo tidspunktet for det længste stræk væk fra hamrende jobrutiner og arbejdets krævende pres. Så sommertid er også potentielt OMTANKE-tid:

Årets største chance for at få rystet det hele lidt, få hvirvlet op i egen vanetænkning og fastlåst plejeradfærd. Simpelthen få udfordret sig selv: Er dét virkelig det liv jeg drømte om? Er det sådan det skal være? Prioriterer jeg rigtigt? Eller kan det gøres bedre og har jeg orden nok i eget hus?... og i eget KULTURHUS?
Så med inspiration fra det overordnede tema for Aarhus 2017, årets europæiske kulturby: RETHINK, er der/har der været masser af kulturelle OMTANKER at ta´ fat på. Hvad er kulturhusenes situation og muligheder? Hvor skal foreningen udvise ”rettidig omhu” og hvor skal vi satse?

Op til og kort tid efter ferieperioden har der de seneste somre udviklet sig en tradition, hvor en hel masse mennesker løber sammen og kloger sig med hinanden, blive begejstrede, uenige, oplyste og tændte.
Jeg tænker s´føli´på Folkemødet i juni og på Kulturmødet sidst i august. Fyldt med demokratiske debatter med fuld skrue. I år kommer det også til at virke som opvarmning til kommunalvalget i november.

Kulturen med i stemmeboksene
Der er nu mindre end 100 dage til at vi skal til stemmeboksene. Et vigtigt valg også for den kommunale kulturpolitik. Mange af foreningens medlemshuse er meget afhængige af de prioriteringer, satsninger og fravalg som de kommende byråd og kommunalbestyrelser vil komme til at træffe de næste 4 år, og for nogle af vores huse kan det ligefrem være eksistensen, der står på spil.

Det fynske kulturhus, jeg selv har knoklet i de seneste år, har f.eks. allerede fået et ordentligt slag som en følge af kommunale beslutninger for kommunens budget for 2018. Personalet er opsagt til årsskiftet og organisatorisk lægges det hele ind under det lokale bibliotek. På den korte bane er det er ærgerlig prioritering. Men er det godt eller skidt på den længere bane? Kulturhuse og biblioteker?

Det bliver noget af dét, som resultatet af kommunalvalget også kan komme til at præge. Landspolitisk er der desuden meldinger om, at Biblioteksloven kan blive underkastet et skarpt eftersyn med ønsker om justeringer, og hvilke konsekvenser vil det få? Mange af foreningens kulturhuse er/har biblioteker lige indenfor dørene, eller som nærmeste nabo, så hvordan får vi sikret at vi ikke bliver konkurrenter, men gode samarbejds- og alliancepartnere med hver sine stærke kompetencer?

RETHINK – gentænk DELTAGELSE
KHiD har også sit eget høst-projekt. Vi er begyndt at høste, og udbyttet at alle de ”frø” der er kastet, vandet og plejet, skal nu bringes sikkert i hus. Hvad kan vi bruge den store europæiske kulturcenter-undersøgelse ”RECcORD” til ude i de danske kulturhuse? Hvordan sikrer vi maksimalt udbytte af forskningsprojektet fra kulturcentre rundt om i 17 europæiske lande med gennemgående fokus på Deltagelse/Participation?

Vi præsenterede nogle hovedlinjer fra undersøgelsen i maj ved Hustræffet på Godsbanen i Aarhus, og nu skal vi ud og formidle, så det kommer flest mulige af vore medlemshuse til gavn. Men også så vi får styrket husenes fundamenter og leveret nogle velunderbyggede argumenter til resten af nationen for det livlige fællesskab og de mange former for aktiviteter og deltagelse, som binder folk og fæ sammen i kulturhusene. Det handler så meget om kulturhusenes eksistensberettigelse og kulturelt DNA, så vi skal have det spredt – uanset om det bliver i silende regn og sjask eller det bliver med vinden i ryggen.

God høst!

Peter Ørting
Formand