Vi arbejder lige nu på programmet for hustræf 2019....

Men sæt allerede nu et kryds i kalenderen den 9. og 10. maj 

- og glæd dig til masser af fagligt input og erfaringsudveksling i netværket, når vi mødes i Kulturhuset Galaksen i Værløse!

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Kulturhusenes årlige "visionsseminar" består af fem mindre debatarrangementer, arrangeret lokalt i regionerne, som sætter fokus på samarbejdet mellem biblioteker og kulturhuse.

Kulturhuse og biblioteker har gennem en årrække etableret levende samarbejder, der mange steder fungerer rigtig godt - måske fordi de to institutioner deler mange vigtige demokratiske og folkeoplysende værdier.
Samtidig er de dog også meget forskellige, hvad angår organisationsformer, formål, lovgivning, økonomi og i deres tilgange til borgernes deltagelse.

Det giver rum for erfaringsudveksling og debat - og vi lægger ud i Sønderborg den 27. februar, hvor både Sønderborghus, v. daglig leder Lars Ole Hansen, og Multikulturhuset, v. stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen, byder inden for.

Den 4. marts går turen videre til det kombinerede bibliotek og kulturhus Trekanten i Aalborg, hvor leder Michael Mansdotter vil vise rundt og invitere til samtale.

Den 14. marts er turen kommet til Sjælland, hvor KulturCosmos og Viby Bibliotek vil give et indblik i det spirende samarbejde imellem de to institutioner, der i 2021 skal flytte sammen i et fælles nybygget hus.

4. april besøger vi Kulturmaskinen i Odense og får et fynsk perspektiv på samarbejedet imellem biblioteker og kulturhuse.

Og 9. april rykker vi videre til BIBLIOTEKET på Rentemestervej, hvor bibliotek og kulturhus er bygget sammen i et spændende hus, der blev indviet i 2011.

Til alle arrangementer er der GRATIS adgang, og der bydes på både frokost og kaffe. Af hensyn til planlægningen skal man dog tilmelde sig de enkelte arrangementer. Klik her for at gå til tilmelding
Alle er velkomne, både kulturhus- og biblioteksfolk og andre med interesse for området. Du finder invitationerne til download nederst på siden her.

I skrivende stund arbejdes der på at lave yderligere to arrangementer - et på Fyn og et på Sjælland.

Den tredje weekend i august sker der altid noget særligt i Nødebo. Allerede fra fredag aften er der livlig aktivitet, og hele lørdagen kan man stå på første sal i Forsamlingshuset Nødebo Kro og betragte det hektiske mylder af folk, der bærer ting rundt mellem de opstillede borde i gården. Der gøres klar til et af årets største events: Søndagens loppemarked.

Loppemarkedet er husets hjerte i mere end én forstand. For det første har det rigtig stor lokal opbakning. Mere end hundrede frivillige hjælper til med afviklingen hvert år, og året igennem donerer de lokale deres aflagte ting og sager, der opbevares i laden til venstre for hovedbygningen, indtil det igen bliver den tid på året. Men loppemarkedet er også husets økonomiske hjerte, for her sælges hvert år for ca. en kvart million, der tikker direkte ind i husets økonomi og bruges til at holde stedet levende og aktivt.

Men måske er det forkert at tale om et enkelt hjerte. I så fald hører der også lunger og andre livsvigtige organer til. Fx er der bankospillet, der foregår hver tirsdag aften året rundt. Uden afbrydelser. Og så er der nytårsballet, fredagscafeen, koncerterne, spiseklubberne, vævestuen, stavgængerne og modeltogsentusiasterne i FUT – for ikke at tale om husets kage, nøddetærten, der altid har været en fast del af repertoiret i husets cafe. Aktiviteterne er mange og brogede – ja faktisk så omfattende, at det kan være svært at forstå, at de kan holdes i gang alene ved hjælp af frivillige kræfter. Men det kan de og gør de – nu på 41-tyvende år.

Ingen ligusterfascisme
Forsamlingshuset fik liv i 1977, da en gruppe borgere besluttede at købe byens økonomisk trængte kro og gøre den til et kulturelt samlingssted. Et åbent hus, hvor folk kunne putte det ind, som de havde lyst til. Man valgte bevidst at kalde det ”forsamlingshus” og ikke ”kulturhus”. Det klang lidt for kommunalt, syntes man dengang.

Men hvordan holder man liv i et frivilligt drevet hus i mere end 40 år? Hvordan organiserer man sig, så både økonomi og engagement bliver ved at vokse og ikke går i stå?
Det har ægteparret Knud og Grete Ebbesen lovet at svare på en solskinsformiddag i november over en kop kaffe i ”Driverhuset” – et lokale med udestue-feel og den smukkeste udsigt over Esrum Sø. De har begge været med fra start, og de er stadig aktive både i kulturudvalget og i et af de ”buffisthold”, der bemander cafeen.

Men hvad er det præcis, der er nerven – eller hjertet, igen, om man vil? For det første er det et ønske om, at der skal ske noget. Man fornemmer, at huset er et centrum for byen og skaber sammenhold. 620 af byens 2000 indbyggere (inklusive børn), er medlemmer af huset. ”Vi har fået skabt en fælles holdning her i byen”, siger Grete. ”Vi ved, at vi kan skabe noget, hvis vi går sammen. Det er ikke ligusterfascismen, der hersker i Nødebo.” Og hun tilføjer, at forsamlingshuset faktisk er gået hen og blevet et salgsargument, når der udbydes huse i byen.

Derudover er der en stor hittepåsomhed, både når det gælder aktiviteter og den finansiering, der skal til. Alle aktiviteterne styres af udvalg med egne budgetter, hvis formænd vælges direkte på den årlige generalforsamling. Så der er mange kokke med til at skabe den store kulturbuffet. Og ansvaret er man selv nødt til at tage, for der er kun en vicevært ansat og ingen stor kommune i ryggen. ”Beslutningskompetencen skal ud til folk i udvalgene, så de frivillige selv er med til at bestemme. Ellers gider de ikke,” fremhæver Knud.

Økonomiske løsninger
En del af husets succes ligger også i evnen til at se de økonomiske løsninger, der måske ikke ligger lige for og at turde tænke lidt alternativt. Med kun begrænset kommunal driftstøtte skal huset selv generere de midler, der skal til for at skabe aktivitet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed.

Driftsmæssigt har man fundet en lidt utraditionel form, hvor huset er skilt ad i to dele, nemlig en selvejende institution, der står for drift af selve bygningen, inklusive udlejning af lokaler og cafedrift – og en støtteforening, der primært står for aktiviteter, og som lejer sig ind i lokalerne. Det giver mulighed for at fordele de økonomiske dispositioner alt efter, hvad der er smartest. Fx kan støtteforeningen afholde bankospil uden at skulle betale moms, mens diverse inventar indkøbes af den selvejende institution, hvorved momsen kan trækkes fra.

Derudover har man det princip, at alle betaler. Selvom man er frivillig, betaler man entre til koncerter. På den måde sørger man for at opretholde en stabil og nogenlunde forudsigelig billetindtægt.
Og ved at operere med et medlemsprincip, hvor adgang til brug af husets lokaler er betinget af et medlemskab, så driver man ikke konkurrenceforvridende virksomhed. Medlemskaberne giver selvfølgelig også en kontingentindtægt – og samtidig udløser det også Hillerød Kommunes største tilskud til et forsamlingshus.

Et sejlivet hus
Men det har ikke været lige ud af landevejen i alle de mange år. Slet ikke. Ganske får år efter etableringen, i 1985, brændte kroen ulykkeligvis ned i en pyromanbrand. Det var dog op på hesten igen, og alt blev heldigvis genopbygget af forsikringen. Der er blevet samlet både underskrifter og penge ind af flere omgange. Der har i tidens løb både været svind i kassen og underskud på driften med en deraf følgende gæld. Men indtil nu har man knoklet på og fundet løsninger. Som fx den gang tilbage i 1979, hvor man gik fra hus til hus for at skaffe 300.000 kr. ved hjælp af den samme type fradragsberettigede ”forsørgelseskontrakter”, som de daværende gæstearbejdere benyttede til at sende penge til familien i hjemlandet.

Men det var dengang. Hvilke udfordringer står huset med i dag? Heldigvis er der ikke nogen store, sorte skyer på himlen. Man er i gang med et generationsskifte, hvor børnefamilierne kommer ind og begynder at være aktive i huset. Det sætter ind i mellem gang i nogle værdimæssige diskussioner, fx om betydningen af medlemsfordele og foreningsformalia, hvor Knud og Grete Ebbesen mærker, at tiderne har ændret sig.
Men den omstilling er huset godt i gang med. Nødebo Kro anno 2018 rummer både de gamle traditioner og de nye strømninger – og virker parat til at tage mindst 40 år mere som frivilligt drevet forsamlings-(kultur)-hus.

Nyt ”Research and Action” projekt støttet af Nordea-fonden undersøger og udvikler danskernes kulturelle deltagelse.

"DELTAG - om deltagerkultur i Danmark" er et nytænkende projekt, hvor kulturhusfolk og andre med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv samarbejder med forskere om at undersøge, hvordan borgerne praktiserer kulturel deltagelse i kulturhuse og tilsvarende steder.

Peter Ørting, der er formand for landsforeningen Kulturhusene i Danmark, er stærkt begejstret for de muligheder, projektet repræsenterer: ”I foreningen er vi bare så super glade for Nordea-fondens støtte på hele 3.3 mio. Kr. til DELTAG projektet. Projektet kommer til at strække sig over de næste 4 år og vil skabe masser af udviklingsmuligheder for vores medlemmer og andre med interesse for kulturel deltagelse. Det bliver spændende at få sat fokus på dét at deltage - og ikke mindst på effekterne af dét der sker, når vi tager del. For så handler det jo om dig og mig; men også om hvad det betyder for det fælles - for samfundet - at vi er aktive, engagerede og tager ansvar - stort eller lille. Projektet bliver samtidig den første videnskabelige kortlægning og undersøgelse af kulturhuse i Danmark og rummer både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Derfor drejer det sig her i foråret, i første fase af projektet bl.a. om, at der tilknyttes en Ph.d. stipendiat til projektet via Aarhus universitet, og allerede i efteråret 2019 forventer vi at kunne åbne for ansøgninger fra kulturhuse rundt omkring i landet til aktiv deltagelse i projektet”.

Projektet er blevet til i samarbejde med Birgit Eriksson og Louise Ejgod, der begge er forskere fra Institut for Kultur og Kommunikation v. Aarhus Universitet. Birgit Eriksson siger: "Aktuelt er der et stort fokus på at få borgerne til at deltage aktivt i både kultur- og samfundsliv. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får mere viden om, hvordan deltagelse egentlig praktiseres i forskellige sammenhænge, og hvilken betydning den har for både borgere og institutioner”.
Og Louise Ejgod fortsætter: ”Ja, for hvad er det egentlig, der menes, når der tales om ”deltagelse”? Det er jo fx oplagt, at det ikke er det samme at være publikum til en koncert, som det er selv at arrangere koncerten eller måske endda selv stå på scenen. Om borgerne deltager foran, bag eller på scenen har stor betydning for, hvordan det opleves og dermed effekten af deltagelsen, og det er noget af det, vi rigtig gerne vil undersøge meget nærmere”.

Viden om deltagelse - med deltagelse som metode
DELTAG projektet er det første af sin art i Danmark, ikke kun fordi det kortlægger denne vigtige del af kulturområdet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, men også fordi det anvender aktiv deltagelse som metode til lokal udvikling og indsamling af informationer til forskerne. Projektet kommer til at involvere op til 35 kulturhusfolk i hele landet der - i en rolle som ’borgerforskere’ - får værktøjer til at afdække og udvikle ny viden om deres egne og hinandens kulturhuse og institutioner. Udover deltagelse i to seminarer med alle udgifter betalt, vil de 35 aktive også få økonomisk støtte fra projektet til udvikling af 5 regionale faglige netværk, der kan beskæftige sig med alle de sider af kulturel deltagelse, som de selv finder relevante og udbytterige. I løbet af projektet vil de aktive derved få væsentlig indflydelse på forskningsprocessen og den afsluttende konference i foråret 2021, hvor både deres egne erfaringer og de første forskningsresultater præsenteres.

Yderligere info
Projektet realiseres med støtte fra Nordea-fonden på godt 3.3 mio. kr. Se pressemeddelelse på dette link
For generel information om projektet kontakt projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +45 33141207
For information om seniorforsker Louise Ejgod Hansen v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om seniorforsker Birgit Eriksson v. Aarhus Universitet benyt dette link
For information om Phd.d. stipendiat stillingsopslag benyt dette link

Den tredje weekend i august sker der altid noget særligt i Nødebo. Allerede fra fredag aften er der livlig aktivitet, og hele lørdagen kan man stå på første sal i Forsamlingshuset Nødebo Kro og betragte det hektiske mylder af folk, der bærer ting rundt mellem de opstillede borde i gården. Der gøres klar til et af årets største events: Søndagens loppemarked.

Loppemarkedet er husets hjerte i mere end én forstand. For det første har det rigtig stor lokal opbakning. Mere end hundrede frivillige hjælper til med afviklingen hvert år, og året igennem donerer de lokale deres aflagte ting og sager, der opbevares i laden til venstre for hovedbygningen, indtil det igen bliver den tid på året. Men loppemarkedet er også husets økonomiske hjerte, for her sælges hvert år for ca. en kvart million, der tikker direkte ind i husets økonomi og bruges til at holde stedet levende og aktivt.

Men måske er det forkert at tale om et enkelt hjerte. I så fald hører der også lunger og andre livsvigtige organer til. Fx er der bankospillet, der foregår hver tirsdag aften året rundt. Uden afbrydelser. Og så er der nytårsballet, fredagscafeen, koncerterne, spiseklubberne, vævestuen, stavgængerne og modeltogsentusiasterne i FUT – for ikke at tale om husets kage, nøddetærten, der altid har været en fast del af repertoiret i husets cafe. Aktiviteterne er mange og brogede – ja faktisk så omfattende, at det kan være svært at forstå, at de kan holdes i gang alene ved hjælp af frivillige kræfter. Men det kan de og gør de – nu på 41-tyvende år.

Ingen ligusterfascisme
Forsamlingshuset fik liv i 1977, da en gruppe borgere besluttede at købe byens økonomisk trængte kro og gøre den til et kulturelt samlingssted. Et åbent hus, hvor folk kunne putte det ind, som de havde lyst til. Man valgte bevidst at kalde det ”forsamlingshus” og ikke ”kulturhus”. Det klang lidt for kommunalt, syntes man dengang.

Men hvordan holder man liv i et frivilligt drevet hus i mere end 40 år? Hvordan organiserer man sig, så både økonomi og engagement bliver ved at vokse og ikke går i stå?
Det har ægteparret Knud og Grete Ebbesen lovet at svare på en solskinsformiddag i november over en kop kaffe i ”Driverhuset” – et lokale med udestue-feel og den smukkeste udsigt over Esrum Sø. De har begge været med fra start, og de er stadig aktive både i kulturudvalget og i et af de ”buffisthold”, der bemander cafeen.

Men hvad er det præcis, der er nerven – eller hjertet, igen, om man vil? For det første er det et ønske om, at der skal ske noget. Man fornemmer, at huset er et centrum for byen og skaber sammenhold. 620 af byens 2000 indbyggere (inklusive børn), er medlemmer af huset. ”Vi har fået skabt en fælles holdning her i byen”, siger Grete. ”Vi ved, at vi kan skabe noget, hvis vi går sammen. Det er ikke ligusterfascismen, der hersker i Nødebo.” Og hun tilføjer, at forsamlingshuset faktisk er gået hen og blevet et salgsargument, når der udbydes huse i byen.

Derudover er der en stor hittepåsomhed, både når det gælder aktiviteter og den finansiering, der skal til. Alle aktiviteterne styres af udvalg med egne budgetter, hvis formænd vælges direkte på den årlige generalforsamling. Så der er mange kokke med til at skabe den store kulturbuffet. Og ansvaret er man selv nødt til at tage, for der er kun en vicevært ansat og ingen stor kommune i ryggen. ”Beslutningskompetencen skal ud til folk i udvalgene, så de frivillige selv er med til at bestemme. Ellers gider de ikke,” fremhæver Knud.

Økonomiske løsninger
En del af husets succes ligger også i evnen til at se de økonomiske løsninger, der måske ikke ligger lige for og at turde tænke lidt alternativt. Med kun begrænset kommunal driftstøtte skal huset selv generere de midler, der skal til for at skabe aktivitet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed.

Driftsmæssigt har man fundet en lidt utraditionel form, hvor huset er skilt ad i to dele, nemlig en selvejende institution, der står for drift af selve bygningen, inklusive udlejning af lokaler og cafedrift – og en støtteforening, der primært står for aktiviteter, og som lejer sig ind i lokalerne. Det giver mulighed for at fordele de økonomiske dispositioner alt efter, hvad der er smartest. Fx kan støtteforeningen afholde bankospil uden at skulle betale moms, mens diverse inventar indkøbes af den selvejende institution, hvorved momsen kan trækkes fra.

Derudover har man det princip, at alle betaler. Selvom man er frivillig, betaler man entre til koncerter. På den måde sørger man for at opretholde en stabil og nogenlunde forudsigelig billetindtægt.
Og ved at operere med et medlemsprincip, hvor adgang til brug af husets lokaler er betinget af et medlemskab, så driver man ikke konkurrenceforvridende virksomhed. Medlemskaberne giver selvfølgelig også en kontingentindtægt – og samtidig udløser det også Hillerød Kommunes største tilskud til et forsamlingshus.

Et sejlivet hus
Men det har ikke været lige ud af landevejen i alle de mange år. Slet ikke. Ganske får år efter etableringen, i 1985, brændte kroen ulykkeligvis ned i en pyromanbrand. Det var dog op på hesten igen, og alt blev heldigvis genopbygget af forsikringen. Der er blevet samlet både underskrifter og penge ind af flere omgange. Der har i tidens løb både været svind i kassen og underskud på driften med en deraf følgende gæld. Men indtil nu har man knoklet på og fundet løsninger. Som fx den gang tilbage i 1979, hvor man gik fra hus til hus for at skaffe 300.000 kr. ved hjælp af den samme type fradragsberettigede ”forsørgelseskontrakter”, som de daværende gæstearbejdere benyttede til at sende penge til familien i hjemlandet.

Men det var dengang. Hvilke udfordringer står huset med i dag? Heldigvis er der ikke nogen store, sorte skyer på himlen. Man er i gang med et generationsskifte, hvor børnefamilierne kommer ind og begynder at være aktive i huset. Det sætter ind i mellem gang i nogle værdimæssige diskussioner, fx om betydningen af medlemsfordele og foreningsformalia, hvor Knud og Grete Ebbesen mærker, at tiderne har ændret sig.
Men den omstilling er huset godt i gang med. Nødebo Kro anno 2018 rummer både de gamle traditioner og de nye strømninger – og virker parat til at tage mindst 40 år mere som frivilligt drevet forsamlings-(kultur)-hus.

Så deltag i ENCC's internationale udvekslingsprogram - med alt betalt!

ENCC – den europæiske organisation for kulturhuse, som KHiD er en del af – har et program for personaleudveksling og uddannelse kaldet BECC (Bridge Between European Cultural Centres). Udvekslingsprogrammet giver alle deltagere international erhvervserfaring og et vigtigt europæisk og globalt perspektiv på deres arbejde. Programmet tilbyder et 3-dages seminar i Kosovo og en uges ophold i et kulturhus i et andet land med alt betalt. Hvis du bliver en af de 15 deltagere, har du mulighed for at tilegne dig nye kompetencer og færdigheder, der kan være væsentlige for dit arbejde med publikum og det omgivende samfund.

BECC forløbet strækker sig over ca. 8 måneder, og i den periode skal du regne med at være væk fra arbejde i ca. 12 dage. Programmet starter med et 3-dages lanceringsseminar, der afholdes i byen Pristina i Kosovo i marts 2019, og det er her du har mulighed for at mødes med alle BECC-stipendiater og mentorer. Seminaret fokuserer på kulturel ledelse, professionel selvudvikling og andre bløde færdigheder gennem en blanding af træning, workshops, coaching, peer-to-peer learning og studiebesøg hos lokale netværk og organisationer.

I løbet af månederne efter seminaret skal du rejse til en anden deltagers kulturhus/organisation i mindst 7 dage og samtidig være vært for en deltager i dit eget kulturhus/organisation. Som afslutning skal du lave en mindre rapport om erfaringer m.m. Det er gratis at deltage i programmet, og der tilbydes rejse- og andre udgifter. Men hvis opholdsudgifterne til de 7 dages overstiger 800 Euro, skal din organisation selv betale differencen.

Al undervisning og kommunikation foregår på Engelsk og du kan læse meget mere om projektet, erfaringer, FAQ’s og ansøgningsprocedure m.m. på dette link.

Der er deadline for ansøgninger allerede 15. december.... So... go, go go!!

På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.

Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet. 
Interesserede kulturhus-folk kunne melde sig frem til den 8. juni 2018, og den ni mand store følgegruppe er nu nedsat.
De medvirkende kulturhuse er: Prismen på Amager, Aktivitetshuset i Flensborg, Christianshavns Beboerhus, Nicolai i Kolding, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Kraftwerket i Valby, Galaksen i Værløse, Trekanten i Aalborg og Rampen i Ebeltoft.
Der er således en god geografisk spredning i følgegruppen, og både kommunale og selvejende kulturhuse repræsenteret.

De 10 husfolk vil følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:

· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?

· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?

· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?

For yderligere info kontakt venligst

Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Det er blevet sommerferie, og Børnekulturhus Ama’r er rykket uden for. Nærmere bestemt til Amager Strandpark, Station 3, hvor der de næste fire uger er udendørs aktiviteter af alverdens slags.

Jeg møder børnekulturhusets daglige leder, Vibeke Nielsen, til en snak om, hvad det vil sige at lave børnekultur i en stor kommune som København generelt. Og mere specifik om, hvordan børnekulturhuset bruger Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond i deres aktiviteter.

For nyligt har man fx i samarbejde med billedkunstneren Maria Lau Krogh og 300 medvirkende børn udsmykket ”Solskinstunnellen” under Peder Lykkes Vej.
Til efteråret 2018 barsles der blandt andet med et projekt om ”Den moderne amagerdragt” i samarbejde med Amagermuseet og en kostumier, som var hende, der fik den gode ide.
Projekterne er lokalt funderet og får ofte støtte fra lokaludvalget og områdefornyelsen. Huskunstnerordningen betaler 75% af kunstnerens løn. De sidste 25% skal der fundraises til.

Formålet med Huskunstnerordningen er at give børn og unge i alderen 0 til 19 år indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Varigheden kan være alt fra nogle få dage til lange forløb over flere måneder. Det er også muligt at have flere huskunstnere tilknyttet samtidig.

Om det virker? ”Ja, helt klart”, siger Vibeke Nielsen, der efterhånden har lavet mange projekter med kunstnere inden for et væld af kunstarter: arkitektur, lyd, billedkunst, dans, teater og meget mere. ”Kunstnerne ser på børnene på en helt anden måde. De skubber barnet fremad uden noget som helst andet mål end at åbne dets øjne. Det er det eneste. Der er ikke noget man skal. Der er ikke noget pensum, der skal opfyldes.”

Fokus er på processen, og det er rigtig godt, mener Vibeke Nielsen. Selvom børnene gerne vil have et produkt at vise frem til slut, så er det ikke dét, der er hovedformålet. ”I Børnekulturhuset snakker vi en del om leg og læring, om dannelse og uddannelse. Leg kan gøre læring nemmere, men leg kan også være leg, for legens skyld. Det er med til at danne os som mennesker. Og så synes vi det bliver rigtig interessant.”

Det leder frem til en snak om moderne eventkultur kontra ”hverdagskulturen”, og hvordan man når ud til og fastholder børnene – også dem, der ikke af sig selv kaster sig ud i at lege med kunstneriske udtryk.
”Vi har ikke brug for flere events,” siger hun med eftertryk. Hun mener, at kulturlivet har alt for stort fokus på eventmageri – jagten på omtalen og de gode billeder. ”Men det er altså ikke raketvidenskab at lave en festival. Der er flødeskummet på kagen, men vi har altså også brug for rugbrød i maven.” Det der batter noget i forhold til børnene, er det nære, kreative arbejde – koblet sammen med den opsøgende indsats. ”Vores projekt ”Den cyklende musikskole” har netop fokus på fællesskab gennem musikken. Her bliver kunstneren og kunsten del af børnenes hverdag i skolen og i fritidshjemmet.” Hun efterlyser mere fokus på sociokultur og flere ”relations medarbejdere”. Lønnede medarbejdere, der kan lave opsøgende arbejde og trække børnene og de unge ind i de lokale foreninger og kulturinstitutionerne – og fastholde dem – er man så småt begyndt at arbejde med i Københavns Kommune. Men det er slet ikke nok, der skal meget mere til, pointerer Vibeke Nielsen. I det daglige samarbejdes der både med de lokale skoler, foreningerne og med den boligsociale indsats.

Samarbejde bliver vigtigere og vigtigere og prioriteres højere og højere. Det gælder også ved ansøgninger til Huskunstnerordningen.
Nogle gange er det kulturhusets medarbejdere, der får den gode idé og efterfølgende kontakter en kunstner. Andre gange er det kunstneren, der henvender sig til kulturhuset. Efterfølgende tilbydes projektet til skolerne. Ideelt set skal skoleledere og lærere inddrages langt tidligere, end det sker nu, mener Vibeke Nielsen. Men samarbejdet og aktiviteterne udvikler sig hele tiden.

Hvis hun skal give andre kulturhusfolk et godt råd til, hvordan man kommer i gang med at benytte huskunstnerordningen, så er det bare at kaste sig ud i det. Man skal være obs på, at de kunstnere, man engagerer, skal anerkendes som kunstnere af Statens Kunstfond. Hvis man vil gå efter det sikre, så findes der i fonden en database over allerede godkendte kunstnere.
Derudover skal man huske at afstemme forventningerne med kunstnerne og få skrevet ind i kontrakten, at der kan være forberedelse i form af møder, fx med skoler eller andre samarbejdspartnere. Og vigtigst af alt, er at kunstneren gerne vil arbejde med børnene og følge dem, på deres dannelsesrejse.

Hvis man vil lade sig inspirere, kan man besøge Kulturhus Ama’rs hjemmeside.
Yderligere inspiration og praktisk information om ordningen kan fås hos Statens Kunstfond.