FINAL-topbjælke-05

Viser artikler med tag: kulturhus

Abonnér på dette RSS feed
Mandag, 13 juli 2020 11:22

Dukkerne spritter af og holder afstand

Dukkerne spritter af og holder afstand

– om hvordan københavnske børn fik deres dukketeaterfestival på trods af corona

 Af Mette Bøgelund Lerstrup Larsen, Helle Marianne Pørksen, Katrine Wallevik, Conni Humeniuk Christensen, Vibeke Nathalia Nielsen og Marie Blædel Larsen

 

”We are so happy to see that you have managed to still bring culture
and arts and fun to the children and families, well done! 
Culture and the arts are so essential to humanity!”

Den prisvindende dukkefører Rhoda Lopez, Di Filippo Marionette, Italien
(som var booket til at spille på Puppet Junior 2020) 

 

Puppet Junior – en byrumsfestival for børn med dukketeater

København har en dukketeaterfestival for børn hvert andet år i juni måned. Den hedder Puppet Junior, og afholdes i fire bydele: Amager, Nørrebro, Bispebjerg og Brønshøj. Den foregår som en slags omrejsende markedsdag én dag i hver bydel, over fire dage i juni. På ”Markedsdagen” bydes der på danske og udenlandske forestillinger og masser af værksteder hele dagen. Festivalen er gratis og uden tilmelding, og alle er velkomne.

Puppet Junior har eksisteret siden 2009 og udspringer af Puppet Festival, en nu nedlagt festival med dukketeater for voksne. Bag Puppet Junior står fire kulturhuse under Københavns Kommune – Børnekulturhus Ama´r, Osramhuset, Børnekulturhuset Sokkelundlille og Kulturhuset Pilegården. Medarbejdere fra de fire huse udgør arrangørgruppen der fundraiser, planlægger og afvikler festivalen. Festivalen er i 2020 støttet af Festivalpuljen i København, Scenekunstudvalget i København, Statens Kunstfond, Nordea-Fondet, Åben Dagtilbud samt Lokaludvalg i de fire bydele.

Hvad gør man så som festival når Corona krisen lukker landet ned – alt aflyses og afstandtagen, afspritning, og forsamlingsforbud rammer os alle?

Holder festival alligevel! For Puppet Junior lykkes det at afholde en festival i corona-udgave. Som nogle af de første efter nedlukningen præsenterede festivalen børn for scenekunst af høj kvalitet og involverede dem i værksteder med professionelle kunstnere. I stedet for fire markedsdage blev festivalen delt op i bidder og spredt ud over flere dage, bag hække, i dagtilbud og på skoler. Med afmærkede publikumspladser og sprit. Alt tilpasset de lokale forhold i de fire bydele og myndighedernes retningslinjer.

Der blev gennemført fem forskellige teaterforestillinger med 34 visninger i alt og fire forskellige kunstnere afholdt tilsammen 28 værksteder.
Festivalen var centeret omkring dagene 9-12. juni med arrangementer spredt ud i perioden 27. maj-3. juli.
Et samlet deltagerantal for Puppet Junior 2020 lander på ca. 2000 børn.  

Arrangørgruppen bag Puppet Junior fortæller her om at fastholde at afvikle en festival på helt ukendt land og med stor uvished. Det er en fortælling om en ukuelig vilje til at bringe kulturen ud til børnene, utallige videomøder, is i maven og en fuldstændig gentænkning af festival-konceptet.

DK april 2020 – alt er lukket og slukket!

Gennem coronaforåret 2020 var det på intet tidspunkt en selvfølge, at der i juni måned var en masse Københavnske børn, der ville grine og undre sig igennem Puppet Junior’s teaterprogram. Det var heller ikke en selvfølge, at et stort antal børn skulle kreere egne dukker på kunstnerens dukkeværksteder. Tværtimod var usikkerheden omkring, hvorvidt det kunne lade sig gøre at afholde den planlagte festival til stede nærmest en uge op til at festivalen skulle afvikles. Her var der stadig usikkerhed om regler og retningslinjer kunne tillade det.

 

Den første tid under corona-krisen var præget af stor forvirring og usikkerhed. Jeg svingede mellem den ene dag at være sikker på, at vi var nødt til at aflyse til den næste dag at insistere på, at vi måtte kunne gennemføre om end bare en lille del af festivalen. I denne proces var det uvurderligt at være en del af en gruppe, så man kunne vende sine tanker med andre og på den måde kvalificere dem. At vi endte med at beslutte at gennemføre, er jeg SÅ glad for i dag.

Mette Bøgelund Lerstrup Larsen, Kulturhuset Pilegården

 

Hvad var det der gjorde at Puppet Junior, modsat så meget andet, kunne afholdes til glæde for de Københavnske børn?

 

Festivalens DNA, det gode samarbejde og det økonomiske bagland

Festivalen blev fastholdt ud fra et brændende ønske om hellere at ville præsentere dukketeaterkunst for få børn end for ingen. I de underlige uger omkring påsken var det pejlemærket for arrangørgruppen. Det stod klart, at for at det skulle lykkes at gennemføre, var det en nødvendighed at gentænke festivalens form og tilpasse den de enkelte kulturhuses netværk og lokalkendskab. Tre overordnede faktorer var gældende for, at det overhoved kunne lade sig gøre:

Festivalens DNA: Puppet Junior er en udendørsfestival, som spiller for alle der kommer forbi på byens pladser. På den måde ligger der en ihærdighed og åbenhed i festivalens DNA, som har gjort det nemmere at omstille festivalen. Puppet Junior arbejder med den opsøgende scenekunst og et publikum som ikke er trænede kulturforbrugere. Den energi, det kræver at lave en sådan festival, har arrangørgruppen kunne omstille til en kreativ proces omkring, hvordan de løste corona-situationen. Heri ligger også et stærkt fælles mål, om at bringe kunsten ud til børnene, som en drivende kraft.

Det gode samarbejde: Det har været helt afgørende med samarbejdet i arrangørgruppen bag festivalen, som er særdeles velfungerende. Den gode dialog imellem aktørerne i de fire bydele, kombineret med en vis grad af risikovillighed hos alle, gav en fleksibilitet som gjorde det muligt. Samarbejdet er kun blevet yderligere styrket gennem en studietur til Festival Mondial des Theatres de Marionenettes i Frankring i september 2019. Her lærte arrangørgruppen hinanden bedre at kende og styrkede deres fælles faglige indblik i kunstarten. Det var fuldstændig fantastisk at se den respekt og kærlighed som franskmændene har til dukketeater, og det har kun givet festivalen endnu mere blod på tanden til at holde fanen højt i Danmark.

Det økonomiske bagland: En tredje væsentlig faktor er fonde og puljers risikovillighed i forhold til at fastholde støtten til festivalen. Fra alles side var der forståelse for, at kunstnerne skulle have løn, hvis der blev aflyst pga. Corona samt åbenhed for de nye planer. Uden den økonomiske fleksibilitet var det ikke lykkes.

 

Håndholdt, bag hække og i klasselokaler

Da Puppet Junior sprang ud på dybt vand og holdt fast i troen på, at festivalen kunne lykkes, var det op til det enkelte kulturhus at finde en model der gav mening lokalt og som var til at løfte indenfor retningslinjerne. Festivalens værkstedskunstnere blev fordelt anderledes, så de blev primære på én bydel, hvor forestillingerne turnerede rundt i alle fire bydele. De udenlandske forestillinger blev aflyst på grund af indrejseforbud, de danske teatre blev booket til en ekstra visning. Generelt var publikum særligt inviterede og intet blev annonceret offentligt for at undgå at publikum dukkede uanmeldt op.

I Børnekulturhuset Sokkelundlille på Utterslev Torv fik de glæde af deres hæk, da de bag den kunne afholde aktiviteter udendørs og samtidig være skjult for nysgerrige blikke. Beliggenheden ved kulturhuset gav også adgang til håndvask og toilet. Det indebar et større opmålings- og afmærkningsarbejde for at sikre sig, at børnene sad med afstand og stadig kunne opleve forestillingerne og deltage i værkstederne.

I Brønshøj var Kulturhuset Pilegården også glad for deres have der ligger afskærmet, og her blev forestillingerne afviklet bag opsat hegn og med god plads mellem børnene. Værksteder blev afviklet senere, og som de eneste indendørs.  

I Børnekulturhus Ama´r på Øresundsvej blev Puppet Junior gennemført i en udgave, der henvendte sig mere direkte til skolerne. Dels blev der spillet forestillinger på en plads ved kulturhuset for indbudte skoleklasser og med afmærkninger. Samtidig blev en lokal kunstner sendt ud i 20 skoleklasser og lave dukker.

På Nørrebro rykkede Osramhuset aktiviteterne fra Den Røde Plads ud på 7 forskellige lokaliteter – fritidshjem, børnehaver, skoler og bemandede legepladser og afviklede dem i samarbejde med medarbejdere der.

Fordelen ved at være i skole- og institutionsregi, var at på skolerne gjaldt andre retningslinjer, og det sikrede at rigtige mange børn fik mulighed for at deltage i festivalen. Det var eksempelvis muligt at spille for flere børn end det gældende forsamlingsforbud på 50 i det offentlige rum.

 

Begejstring og magiske øjeblikke

Så Puppet Junior blev alt andet end spektakulære markedsdage. Det blev et tæppe af aktiviteter spredt udover byen. For publikum var det måske ikke så synligt, at de var en del af festivalen, men blandt kunstnere og arrangører var det en kampgejst, glæde og samhørighedsfølelse omkring at løfte denne særlige opgave.

Det gik nemlig over al forventning! Selvfølgelig blev det noget helt andet end først tænkt, men i bund og grund handlede det om at give børn nogle magiske, kulturelle øjeblikke og det kom festivalen i mål med. Corona kom ikke til at fylde for meget, da festivalen først var i gang. Alle var mere garvede da det blev juni måned, end da beslutningen om at gennemføre blev taget, og det gjaldt også lærere og pædagoger, så alle var trygge ved retningslinjerne med afstand, sprit og rigtig god håndhygiejne.

 

Vi er ikke i tvivl om at det var det allerbedste at afholde festivalen. Det var både rørende og meget hjertevarmt at opleve den glæde og faktisk også taknemmelighed der både kom fra publikum og spillere. Det cementerede vores opfattelse af at det er svært at undvære teater og samværet om dette. Kort sagt – det var det hele værd!

Conni Humeniuk Christensen, Børnekulturstedet Sokkelundlille

 

Festivalen oplever desuden at den nye form førte noget andet med sig - ved at bringe kunsten helt ud til børnene i deres hverdag på skoler og institutioner. Her var både børn og voksne på hjemmebane og især de voksne fik ekstra overskud til at være med, og blive inspireret af værkstederne. De var heller ikke på samme måde afhængige af at skulle hjem til frokost og frikvarter, det var en befrielse for alle og gav ekstra ro til fordybelse.

Festivalen blev afviklet, og det er arrangørerne meget lykkelige for. At se børnene blive optaget og indfanget af de fantastiske dukkeforestillinger, og at høre dem grine fra hjertet, at høre begejstrede beretninger fra lærere om, hvordan de har lavet egne dukker i værkstederne i de københavnske bydele, var simpelthen alle spekulationer og corona-relaterede besværligheder værd.

 

Det har været så tydeligt at mærke den særlige begejstring hos både os (arrangører), skolerne og kunstnerne over at komme i gang. Ja vi vil næsten beskrive det som et unikt glædeskabende gensyn efter en mærkelig tid med isolation. Det har lært os noget om, at det er SÅ vigtigt at komme i gang, at ´the show must go on´, hvis der overhovedet er en lille sprække af mulighed for at gøre det.

Katrine Wallevik, Børnekulturhus Ama´r

Eftertanke – spor efter en mærkelig tid

Så nu er Puppet Junior 2020 veloverstået og alle tankerne og uvisheden begynder at blive glemt som hverdagen melder sig. I arrangørgruppen opsummerer de erfaringerne fra denne helt særlige periode med blik på både indholdsmæssige og samarbejdesmæssige aspekter.

Indholdsmæssige: Dét at festivalen rykkede ud på skoler og institutioner med så stor succes, giver overvejelserne om, at festivalen fremadrettet kan have en længere optaktsperiode med værksteder mv. på skole, fritidshjem og børnehaver. Det kan udvide og fordybe den værdi festivalen skaber og give flere muligheder for at inddrage børnene og understøtte deres kreativitet gennem møder med kunstnere på deres hjemmebane.

Der er også gjort gode erfaringer med udendørsværksteder, hvor der var en fordybelse og koncentration som var helt særlig. At sidde med hver sin pakke med materialer og kunne fokusere udelukkende på sin egen proces uden at behøve at forholde sig til, hvad de andre gør kunne noget ganske særligt.

Samarbejde: For alle arrangørerne har det været afgørende med den fælles vilje til at få tingene til at ske, og det fælles mål om mødet mellem børnene og kunsten. Det har givet en tro på, at rigtig meget kan lade sig gøre. Det har vist hvor langt gruppen bag festivalen kan nå sammen og hvor vigtigt det er at stå sammen.

 

Der var meget livsbekræftende at vi trodsede corona og holdt fast i at bringe kunsten ud til børnene. At det kunne lade sig gøre, og at vi bakkede hinanden op og fandt løsninger og fik ting til at ske. Jeg kunne ikke have gjort det alene, så det har bekræftet mig i, hvor vigtigt Puppet Junior-samarbejdet er. På samme måde er jeg blevet bekræftet i betydningen af mit arbejde og netværk på Nørrebro.

Corona bliver en tid vi aldrig glemmer, og jeg tror oplevelser fra denne tid har sat ekstra dybe spor fordi tiden har været så speciel. Ud fra det er jeg meget taknemmelig for at tage dette med mig.

Marie Blædel Larsen, Osramhuset

 

Nu er kulturhusene godt i gang igen med børnekulturarbejdet i København, et arbejde som coronoaudgaven af Puppet Junior 2020 kun har bekræftet dem i hvor særdeles vigtigt er.

Se mere: http://puppetjunior.dk/ og https://www.facebook.com/PuppetJunior/

Udgivet i Medlemmer
Fredag, 12 juni 2020 15:10

Tilbage til den levende kultur

Tilbage til den levende kultur

Vi er gået ind i  juni, og Danmark har taget endnu et skridt i den gradvise genåbning efter den totale corona-nedlukning. Fra i mandags måtte man igen dyrke indendørs idræt og - ikke mindst - være op til 50 mennesker samlet i stedet for kun 10. 

Kulturhusene fik dog grønt lys til at  åbne allerede den 27. maj.


I Børnekulturhuset Sokkelundlille i den københavnske bydel Bispebjerg, har man dog været i gang endnu længere, så her har erfaringer og rutiner med aktiviteter i en coronatid allerede rodfæstet sig. Huset har nemlig lavet aktiviteter med udendørs kæpheste-værksteder for små grupper fra daginstitutioner, der som de første fik lov at genåbne efter påske.

Børnekultur på nye vilkår

At alt ikke er som det plejer at være og slet ikke som det oprindeligt var planlagt, vil sikkert ikke overraske nogen. Normalt kører Sokkelundlille med en række åbne værksteder. Nu har man begrænset sig til to værksteder om ugen, én aktivitet ad gangen og kun for et inviteret publikum. I Sokkelundlille, henvender man sig dog i forvejen primært til børn i daginstitutioner og skoler og laver sine aktiviteter i hverdagene. “På den måde rammer vi bredest og får alle børn med”, siger Conni Humeniuk fra børnekulturhuset, og peger på den pointe, at det ikke skal være op til forældrenes overskud, om børnene får kulturtilbuddet eller ej. Kommer der en forælder og et barn forbi på en fridag, skal de dog være velkomne.
På grund af corona er aktiviteterne nu, som nævnt, rykket udendørs, og det fungerer på mange måder rigtig godt. Så flere udendørs aktiviteter er en ting, som huset vil tage med sig fra coronatiden.


Før man gik i gang med at åbne for aktiviteterne, tog man kontakt til de lokale daginstitutioner for at få et indtryk af, om der var interesse for og overskud til at deltage. Og svaret var “JA”. Conni Humeniuk fra børnekulturhuset fortæller, at de var forbavsede over, hvor hurtigt folk vendte tilbage. Alle har sagt ja. “Det er vores indtryk, at de trænger til, at der skal ske noget. De er glade for at komme ud og opleve noget andet.”

Alt bliver taget godt imod af både børn og voksne, og de nye praktiske forholdsregler glider lettere end man skulle tro. “Børnene har vænnet sig til de nye regler, de ved godt, at det er sådan det er,” fortæller Conni Humeniuk. Faktisk virker både børn og voksne utroligt glade og rolige

Fælles om kulturoplevelser
I Sokkelundlille er de privilegerede at have adgang til mange materialer i forvejen, så man kan operere med to sæt af alting - et råd Conni Humeniuk vil give videre til andre. Huset har selvfølgelig håndsprit stillet op og gør ekstra meget rent, men perler og palietter og alt det andet, som er svært at rengøre, bliver stillet i karantæne i 48 timer, mens man bruger sæt nr. 2. Derudover får børnene udleveret pakker med materialer, og de bliver hjulpet til, hvor de skal sidde vha. krydser på bænkene.


“Det er alt besværet værd”, siger Conni Humeniuk om glæden ved at gå på arbejde og give børn og voksne en oplevelse, som de har savnet. “Vi har en mission, og det er at give børnene en oplevelse med levende kultur, hvor man er sammen om det fælles 3. Kulturen har jo ikke været prioriteret særligt højt i dette forløb. Så nu vil vi gerne kippe med flaget og stille op og vise, at det vi laver er vigtigt.”


Man kan læse mere om Sokklundlille og aktiviteterne på https://bornekulturhusetsokkelundlille.kk.dk/

Udgivet i Medlemmer
Tirsdag, 21 april 2020 12:24

DELTAG projektet sat i søen

Forskerne Karen Nordentoft, Birgit Eriksson og Louise Ejgod på scenen i Kulturmaskinen

 

Kulturmaskinen i Odense summede af liv, da 35 forventningsfulde deltagere mødte op til to dages intesnsivt introduktionsseminar den 4.-5. december. Her blev det store projekt DELTAG for alvor sat i søen, og der blev arbejdet grundigt med, hvordan de 35 såkaldte AD'ere - aktive deltagere - i de næste 10 måneder skal arbejde med at undersøge deltagelsesformer- og effekter i eget hus og sparre med hinanden.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mio. kr. over fire år.

Forskerholdet fra Aarhus Universitet, der skal kortlægge og undersøge de danske kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner, består af den tilkyttede Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, seniorforsker Louise Ejgod og professor Birgit Eriksson.
På baggrund af data fra de 35 deltagere vil de sammen arbejde på at undersøge, præcis hvordan og hvorfor borgernes aktive deltagelse i kulturlivet er så vigtig for samfundet, og hvad der er kulturhusenes særlige bidrag i den forbindelse.
De nye resultater bygger videre på det europæiske projekt RECcORD, som afsluttedes i kulturbyåret 2017, og som Birgit Eriksson også var en del af: Hun siger:

”Selvom vi selvfølgelig ikke kender forskningsresultatet fra DELTAG projektet endnu, ved vi fra tidligere forskning, at kulturhusene er gode til at møde borgernes mange og meget forskellige ønsker om deltagelse. Derfor taler vi ikke om én måde at deltage på, men om flere forskellige deltagelsesformer, ja, faktisk seks i øjeblikket. På forskellig vis understøtter deltagelsesformerne etableringen af nye samtaler og fællesskaber og er dermed af stor betydning for den demokratiske dannelse. En dybere forståelse af processerne og et fælles sprog, vi kan beskrive dem med, kan derfor også være af stor betydning for den demokratiske udvikling i samfundet som helhed.”

Et fællestræk ved kulturhusene er, at de faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse. Men den lokale forankring og borgernes direkte indflydelse på aktiviteterne betyder også, at de er særdeles forskellige både i fysisk udformning og resursemæssigt, men også i deres tilgang til involveringen af borgerne. Derfor er det særdeles forskellige huse, der er med i DELTAG, eksempelvis HUSET i KBH i øst, TOBAKKEN i Esbjerg i vest, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse i syd og det Nordatlantiske Fyr i Hirtshals i nord. At projektet også har skabt bred interesse blandt etablerede kulturinstitutioner ses ved at bl.a. Kunstmuseet ARoS i Aarhus, Odin Teatret i Holstebro og kulturhuset Katuaq i Grønland også er blandt de aktive deltagere i projektet.

I første omgang drog de aktive deltagere afsted fra Odense med hovederne fulde af nye input og værktøjskasserne fulde af forskningsmæssige redskaber, som de nu skal ud og prøve af i deres huse og i deres netværksgrupper.
Hvordan det spænder af, vil du kunne læse meget mere om ved at følge med her på siden.
Klik her for at se en tre minutters reportage fra seminaret i Odense.

Hvis du vil læse mere om projektet, kan du gøre det her.

Udgivet i Aktiviteter
Torsdag, 19 december 2019 10:20

DELTAG projektet sat i søen

Forskerne Karen Nordentoft, Birgit Eriksson og Louise Ejgod på scenen i Kulturmaskinen

 

Kulturmaskinen i Odense summede af liv, da 35 forventningsfulde deltagere mødte op til to dages intesnsivt introduktionsseminar den 4.-5. december. Her blev det store projekt DELTAG for alvor sat i søen, og der blev arbejdet grundigt med, hvordan de 35 såkaldte AD'ere - aktive deltagere - i de næste 10 måneder skal arbejde med at undersøge deltagelsesformer- og effekter i eget hus og sparre med hinanden.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mio. kr. over fire år.

Forskerholdet fra Aarhus Universitet, der skal kortlægge og undersøge de danske kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner, består af den tilkyttede Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, seniorforsker Louise Ejgod og professor Birgit Eriksson.
På baggrund af data fra de 35 deltagere vil de sammen arbejde på at undersøge, præcis hvordan og hvorfor borgernes aktive deltagelse i kulturlivet er så vigtig for samfundet, og hvad der er kulturhusenes særlige bidrag i den forbindelse.
De nye resultater bygger videre på det europæiske projekt RECcORD, som afsluttedes i kulturbyåret 2017, og som Birgit Eriksson også var en del af: Hun siger:

”Selvom vi selvfølgelig ikke kender forskningsresultatet fra DELTAG projektet endnu, ved vi fra tidligere forskning, at kulturhusene er gode til at møde borgernes mange og meget forskellige ønsker om deltagelse. Derfor taler vi ikke om én måde at deltage på, men om flere forskellige deltagelsesformer, ja, faktisk seks i øjeblikket. På forskellig vis understøtter deltagelsesformerne etableringen af nye samtaler og fællesskaber og er dermed af stor betydning for den demokratiske dannelse. En dybere forståelse af processerne og et fælles sprog, vi kan beskrive dem med, kan derfor også være af stor betydning for den demokratiske udvikling i samfundet som helhed.”

Et fællestræk ved kulturhusene er, at de faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse. Men den lokale forankring og borgernes direkte indflydelse på aktiviteterne betyder også, at de er særdeles forskellige både i fysisk udformning og resursemæssigt, men også i deres tilgang til involveringen af borgerne. Derfor er det særdeles forskellige huse, der er med i DELTAG, eksempelvis HUSET i KBH i øst, TOBAKKEN i Esbjerg i vest, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse i syd og det Nordatlantiske Fyr i Hirtshals i nord. At projektet også har skabt bred interesse blandt etablerede kulturinstitutioner ses ved at bl.a. Kunstmuseet ARoS i Aarhus, Odin Teatret i Holstebro og kulturhuset Katuaq i Grønland også er blandt de aktive deltagere i projektet.

I første omgang drog de aktive deltagere afsted fra Odense med hovederne fulde af nye input og værktøjskasserne fulde af forskningsmæssige redskaber, som de nu skal ud og prøve af i deres huse og i deres netværksgrupper.
Hvordan det spænder af, vil du kunne læse meget mere om ved at følge med her på siden.
Klik her for at se en tre minutters reportage fra seminaret i Odense.

Hvis du vil læse mere om projektet, kan du gøre det her.

Udgivet i Nyheder
Fredag, 25 oktober 2019 10:02

Invitation til ERFA gruppe - eller lav din egen!

Invitation til ERFA gruppe - eller lav din egen!

At etablere netværk og skabe mulighed for sparring kulturhusfolk imellem, er en væsentlig del af det, KHiD står for. Muligheden for at vende både gode ideer og aktuelle problemstillinger er noget af det, der trækker, når vi mødes til vores to årlige arrangementer; hustræf og visionsseminar.

Men måske hører du til dem, der gerne vil mødes lidt oftere – måske i en mindre ERFA-gruppe, hvor man lærer hinanden endnu bedre at kende og kan drøfte helt specifikke emner.
Så læs med her!

Fra bestyrelsens og sekretariatets side vil vi gerne bakke op om at få etableret flere netværksaktiviteter, og håbet er selvfølgelig, at kulturhusfolk med tiden vil mødes på kryds og tværs og få etableret stærke bånd – også udenom de to årlige arrangementer, som KHID står for.

I første omgang lancerer vi her en ”pilot-ERFA-gruppe” med start 2. december 2019. Det er Caroline Stokholm Clemmensen, leder af KulturCosmos i Viby Sj, der inviterer (se vedhæftede), og man tilmelder sig direkte til Caroline.

Er du ikke en del af målgruppen til lige netop denne ERFA-gruppe, men har du lyst til at være tovholder på en tilsvarende gruppe, så hjælper vi gerne! Det kan være, at du er frivillig og gerne vil mødes med andre frivillige, arbejder med PR og kommunikation og gerne vil mødes med andre kommunikationsmedarbejdere - eller det kan være, at du har et specifikt emne, du gerne vil drøfte. Om det er bookingsystemer, koncertprogrammer, cafedrift, fundraising, børnekultur eller noget helt andet er op til dig og dit behov.
Hvor mange I skal være, og hvor ofte skal mødes – er også op til dig. Men tag et kig på invitationen fra Caroline og se, om den kunne danne skabelon for den ERFA-gruppe, du drømmer om at være en del af.

Skriv så gerne ind til sekretariatet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så formidler vi din ERFA-gruppe invitation videre i netværket, og hjælper med at sætte dig i forbindelse med andre med samme interesse.

Udgivet i Aktiviteter
Fredag, 20 september 2019 09:42

Kulturhuse og biblioteker - fælles værdier, forskellig praksis

Kulturhuse og biblioteker - fælles værdier, forskellig praksis

I foråret 2019 tog Landsforeningen Kulturhusene i Danmark initiativ til afholdelsen af fem lokale seminarer i hhv. Sønderborg, Kolding, Aalborg, Viby Sj og København, som bragte kulturhus- og biblioteksfolk sammen til en snak om berøringsflader, fælles værdier og strukturelle forskelle.

Tilsammen tegnede debatten og de mange synspunkter, der kom frem, et mangefacetteret men dog tydeligt billede af to slags kulturinstitutioner, der på mange måder har meget til fælles, men som også har hver sin egenart. Det følgende er nogle af hovedlinjerne fra disse drøftelser.

I den lokale kulturpolitiske dagsorden i kommunerne, er der meget på spil, når budgetterne lægges, og de sparsomme midler fordeles til de lokale kulturinstitutioner, organisationer og foreninger. Det er en fordelingspolitik, der gør alle kulturinstitutioner til konkurrenter – men måske i særlig grad kulturhuse og biblioteker. For hvad er forskellen egentlig? Kan de det samme? Eller sagt med andre ord: er kulturhuse blot biblioteker uden materialesamlinger?

Svaret er nej – mener vi i Kulturhusene i Danmark – for kulturhuse og biblioteker kan og skal noget forskelligt, og begge institutioner bidrager hver især med noget væsentligt til det lokale kulturliv.
Lokalsamfund er tilsvarende forskellige, og der kan derfor ikke findes en one size fits all på dette område. Men man kan læne sig op ad de gode erfaringer og prøve at undgå at gentage de dårlige.

Kerneopgaver og værdier
Biblioteker og kulturhuse deler en lang række værdier med rod i folkeoplysningen om dannelse og demokratisk medborgerskab. Som kulturhusleder, Michael Marino fra Huset i Aalborg, så fint formulerer det: ”Kulturhuse, biblioteker og folkeoplysningen kan skabe fællesskaber og en kulturelt bevidst befolkning, som et modtræk til en eventkultur, hvor borgerne står med hænderne ned langs siderne”.

I den kulturelle arbejdsdeling mellem kulturhuse og biblioteker, er der en fællesmængde af aktiviteter som kan finde sted både det ene sted og det andet sted. Og det kan se ud som om, at denne fællesmængde vokser og at forskellene imellem biblioteker og kulturhuse udviskes.

For mange biblioteker er litteraturformidling og læsning stadig i fokus, men praksis omkring udbuddet af øvrige kulturaktiviteter er under forandring. Man flytter sig fra at have materialesamlingerne som det primære omdrejningspunkt. ”Vi formidler ikke materialer – vi formidler indhold,” siger en biblioteksleder. I begyndelsen var der skepsis over for, om et event om fx healing lå inden for bibliotekets ramme. Men det blev budt velkommen med den argumentation, at biblioteket også formidlede bøger om healing.

Kigger man på de enkelte institutioners formulerede visioner, kan de ofte byttes ud, fordi indholdet reelt er det samme. Eksempelvis: ”Huset varetager rollen som et moderne forsamlingshus. I XX-huset mødes mennesker om fælles interesser på tværs af samfundslag, aldersgrupper, kulturer og religioner. XX-huset understøtter, at ting kan ske.”

Når det er sagt, så er der i praksis fortsat en lang række områder, hvor kulturhuse og biblioteker adskiller sig fra – men dermed også komplementerer – hinanden.

Frivillighed og brugerdreven aktivitet
Blandt både kulturhus- og biblioteksfolk er der bred enighed om, at der er stor forskel i måden man ”skaber og tænker” kultur på. Forskellen ligger både i form og indhold. Groft stillet op, arbejder biblioteker ofte med ”det smalle”, mens kulturhusene arbejder med det ”det skæve”.

Kulturhusene er indbyrdes meget forskellige, men har typisk en dobbeltrolle som formidler af professionel kunst og kulturelle events, samtidig med at der er et særligt fokus på deltagelse og på at involvere de lokale borgere aktivt i kulturproduktion- og formidling – eller med andre ord:  ”borgernes hverdagskulturproduktion”. Aktiviteter opstår ofte på borgerinitiativ og planlægges og gennemføres af borgerne selv, mens medarbejderen indtager en understøttende rolle. Frivilligheden er central og opleves som et positivt træk. Borgernes engagement – det at drive noget sammen og tage ansvar – er et bærende element. Det brugerdrevne udspringer af en efterspørgsel.

Bibliotekerne indtager i højere grad en værtsrolle og fokus er på at ”facilitere kulturen” i form af kultur-tilbud, som er tilrettelagt af bibliotekets medarbejdere. Adspurgt, svarer en biblioteksleder på spørgsmålet om man praktiserer samskabelse med frivillige: Helst ikke – det tager alt for meget tid.
Generelt kan bibliotekerne bedst håndtere frivillige, der er forankret i foreninger – ”den organiserede frivillighed” – mens de har sværere ved at inddrage de selvorganiserede ”solo-frivillige”.
En anden biblioteksleder udtaler, at de frivillige primært er samarbejdspartnere eller kontaktpersoner i eksempelvis læsekredse. Frivilligheden og det borgerdrevne engagement er ikke fundamentet men betegnes som noget ekstra: ”De frivillige er dem, der producerer ’flødeskum’ – men kagen er der stadigvæk”.

Mentalitetsforskellige imellem kulturhuse og biblioteker
Der er en fælles forståelse af, at kulturhuse vokser nedefra og op, mens biblioteker vokser oppefra og ned, og at det giver forskellige udgangspunkter.

Kulturhusene har et stærkere element af do-it-yourself kultur, der ikke alene slår igennem på deltagersiden, men også gælder for arbejdskulturen blandt de ansatte.  ”Anarkister” – er det ord nogle af de deltagende biblioteksfolk sætter på kulturhusfolket, mens de betegner bibliotekernes arbejde som ”ordnet og struktureret”. ”På biblioteket ringer man efter en pedel, hvis man skal have flyttet nogle papkasser – i kulturhuset flytter man dem selv”, bliver der sagt den anden vej.

Biblioteket har været præget af en mono-faglighed (bibliotekaren), mens kulturhusmedarbejderne ofte har været autodidakte eller med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – ”mesterlære uden mester” er der en der kalder det. Der ansættes dog i stigende grad akademikere begge steder, og med fremkomsten af eventkoordinator og performancedesign-uddannelserne er fagligheden under forandring i begge institutioner.

Det giver i nogle biblioteker anledning til en frygt for, at man helt skal miste bibliotekaren. Her er følelsen af værtskab alfa og omega, og det rent borgerdrevne kulturhus-bibliotek er ikke en attraktiv model. Traditionelt har hver enkelt medarbejder på biblioteket sin specifikke rolle og sit særlige arbejdsområde med tydeligt afgrænsede og definerede arbejdsopgaver.
De ansatte ønsker generelt at opretholde en eller anden afgrænsning af fagligheder, så alt ikke ”flyder sammen”, men at man i stedet respekterer de forskellige kvaliteter og kompetencer og bruger dem bedst muligt.

Traditionelt er arbejdsopgaverne og vilkårene for kulturhusmedarbejderen mindre klart definerede og fastlagte, end de er for bibliotekaren. Det kræver villighed og evne til at være blæksprutte, og til at være fleksibel når det gælder både opgaver og arbejdstider. Det stærke fokus på borgerinvolverende aktiviteter i kulturhusene stiller større krav til ”relationskompetencerne” hos kulturhusmedarbejderen end hos bibliotekaren.

Samtidig opereres der med forskellige organisatoriske mind-set, der også udspringer af tradition.
I et foreningsdrevet kulturhus som KulturCosmos i Viby Sj. deler man aktivitetsmidler ud til frivillige grupper, der administrerer pengene selv. Ifølge kulturhusleder Caroline Stokholm Clemmensen er det en af grundpillerne i KulturCosmos, som også kalder det borgerdrevet, at borgerne på den måde kan deltage i driften med egne budgetansvar. ”Det giver samtidigt mulighed for, at vi kan stille krav om, at deres aktiviteter lever op til vores vision og målsætninger. Det skaber balance og sammenhæng i vores organisation, som ellers kun beror på et enmandssekretariat og 50 frivillige”.  I flere biblioteker – og også i nogle af de kommunale kulturhuse – er der ofte en frygt for at åbne huset for borgerne og overlade ansvar. Man er bekymret for, om de vil kunne forvalte det og behandle stedet på en tilstrækkeligt ansvarlig måde.


Rammevilkår og økonomisk fundament
Også strukturelt er der forskel på biblioteker og kulturhuse.
Folkebibliotekerne er kommunalt drevne og underlagt biblioteksloven, hvori formålet beskrives således:
 ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.”

På kulturhusområdet findes der tre hovedorganisationsformer. Der er de (ofte mindre) foreningsdrevne kulturhus, de selvejende institutioner og de kommunalt drevne kulturhuse. En del af de sidstnævnte er administrativt sammenlagt med områdets biblioteker.
Der er ingen lovgivning på kulturhusområdet.

Både biblioteker og kulturhuse oplever nedskæringer i disse år. I nogle kommuner er det gået særligt hårdt ud over bibliotekerne, der har oplevet massive besparelser.
På kulturhusområdet har pengene altid været små, og udfordringerne ligger ikke kun i aktuelle besparelser, men i den generelle usikkerhed, der kommer af ikke at være sikret basisdrift fra år til år igennem en lovgivning.
”Økonomi er magt. Det er helt afgørende om man har sin financiering på plads eller ej,” siger en kulturhusleder.

”Det er gratis-princippet, der skiller os ad”, siger Michael Mansdotter fra Trekanten, ”for Trekanten skal tjene penge.” Det gælder både via billetsalg og via lokaleudlejning.  Bibliotekerne har muligheder for at tilbyde gratisarrangementer og stille lokaler gratis til rådighed. Det kan kulturhusene ikke og i den forstand er de to aktører derfor ikke spillere på den samme bane.

Kulturhusene skal typisk skaffe en egenfinanciering på 40-50%. Indtægtsdækket virksomhed er en stor del af kulturhusenes eksistensgrundlag – noget man i bibliotekerne har arbejdet med tidligere, men er gået væk fra. Generelt oplever man i kulturhuset, at man skal lave kultur for langt færre penge end bibliotekerne.

På den positive side kan nævnes, at denne financieringsmodel giver kulturhuset mulighed for at øge sin indtjening og på den måde skabe mere aktivitet, ansætte flere medarbejdere osv. På denne måde er kulturhuset ikke fastlåst, som man er, hvis der er nedskæringer i fx en børnehave. Fraværet af lovgivning gør også, at kulturhusene ikke på samme måde som bibliotekerne skal levere en fast defineret service, og at de ikke har ”skal-opgaver”, hvilket giver frihed, men også medfører en konstant kamp for at bevise sin berettigelse.

Men som en anden kulturhusleder fremhæver, så er de bløde opgaver svære at værdisætte. Hvordan prissætter man værdien af et værested for unge, når man er i konkurrence med store formidlende kulturinstitutioner, som producerer rapporter, der dokumenterer, hvor vigtig den pågældende institution er for kommunens samlede økonomi. Det kan give kulturhusene baghjul i kampen om den politiske bevågenhed.

Sammenlægninger – et kapitel for sig
Over hele landet har vi i en årrække set, at biblioteker og kulturhuse tænkes sammen. Særligt i København, men også i andre dele af landet, er mange tidligere selvstændige institutioner lagt sammen. Det giver administrative fordele og ender også ofte som en spareøvelse.

I Viby Sj. arbejdes der lige nu på en anden model, hvor et foreningsdrevet kulturhus og et kommunalt bibliotek skal flytte sammen på en ny matrikel i et nybygget hus uden at afgive suverænitet. I den proces tales der netop meget om, hvordan man får kombineret forskellige fagligheder, forskellige organisationsformer, forskellige størrelsesforhold og forskelligt økonomisk grundlag i et ”fælles tredje” ud fra en ambition om ligeværdighed. Værdifællesskabet til trods er man enige om, at man som institutioner stadig skal være skarpe på, hvad man god til hver især og fortsætte med det.

Det nuværende billede der tegner sig ved sammenlægninger er, at kulturhusene ofte bliver de små.
Det grelleste eksempel var den politiske beslutning om at nedlægge Vollsmose Kulturhus. I forbindelse med den manøvre fik biblioteket (som kulturhuset delte matrikel med) tilført 200.000 kr. (ud af et oprindeligt tilskud til kulturhuset på 1,4 mil) til afvikling af koncerter. Modellen kørte i et år. I dag bliver Vollsmose kulturhus’ tidligere lokaler brugt til teater, så forsamlingshuspotentialet reelt er nærmest forsvundet.

”Kannibalisme”, ”Imperialisme” – eller samarbejde?
Fornemmelsen af kulturområder, der flyder sammen og institutioner, hvis aktiviteter lapper ind over hinanden – en øget fællesmængde – er ikke begrænset til biblioteker og kulturhuse. Et teater kan sagtens invitere til et debatarrangement og et musikhus kan afholde et fastelavnsarrangement, mens et museum også både kan tilbyde koncertoplevelser og litterære arrangementer. Oplysningsforbundene er også spillere på dette område, og det samme er kirkerne i stigende grad. Sundhedsområdet er den nye fælles arena for samarbejde omkring kultur. Man oplever, at der fra politisk side bliver sagt ”I må skære I hinanden”.

Der ligger en udfordring i, at flere kulturformidlende institutioner vælger det samme fokus for arrangementer. Fx laver flere institutioner børnearrangementer. Det kan skabe en konkurrence om brugerne, hvor de økonomisk stærkeste ofte vil stå tilbage som vindere. Særligt galt går det, hvis der ikke finder løbende samarbejde og koordinering sted, da institutioner ofte vil planlægge de samme arrangementer og events – men på helt forskellige vilkår. Det opleves som dumt og uheldigt, når flere institutioner får samme opdrag og laver det samme. Men det er ofte en politisk beslutning – ikke institutionernes egen.

Kulturhusene er, som nævnt, i mindre grad end bibliotekerne underlagt ”skal”-opgaver. Det giver på den positive side en større frihed. I kulturhusene tager man derfor den opgave på sig, der ligger i at være nytænkende, ”finde sprækkerne”, spotte nye behov hos brugerne og udvikle nye koncepter. Uheldigvis er der ikke altid så meget prestige i disse små opstartsprojekter, og der er en oplevelse af, at de gode ideer ofte bliver stjålet af en kulturel ”storebror”, når projektet opnår succes.

Dialog virker nødvendig for at undgå overlap og uhensigtsmæssig konkurrence. I Nicolai Kultur i Kolding oplever man eksempelvis et godt samarbejde, fordi biblioteket har valgt at definere sig selv som en ”velfærdsinstitution” frem for en ”kulturinstitution”, og det betyder i praksis, at biblioteket i høj grad henviser til andre aktører i byen frem for selv at udbyde arrangementer. Et godt samarbejde kan også bestå i at man går sammen om etableringen af et event og byder ind med de særlige kompetencer man har. Kulturhuset har måske det bedst egnede lokale og de mindst snærende arbejdstidsregler, mens biblioteket har resurser til at stå for den fælles markedsføring.

Fra kulturhusenes side er der et stærkt ønske om øget samarbejde og mere lokal koordinering af aktiviteter, hvor man ”spiller hinanden gode” i stedet for at konkurrere med de samme virkemidler om den samme målgruppe, og fra landsforeningens side kan vi kun bakke op om den tilgang.

 

Udgivet i Nyheder
Mandag, 02 september 2019 13:34

Underværksmidler til INSP!

Underværksmidler til INSP!

Helt centralt i Roskilde, tæt på stationen ligger kulturhuset INSP! – en beliggenhed, der nærmest ikke kan blive bedre. Men huset ligger midt på en byggeplads, der gør adgangsforholdene mildt sagt vanskelige, og derudover har INSP ovenikøbet til huse i lokaler, der selv trænger til en kærlig hånd. Bygningerne er nemlig et nedlagt skoleslagteri.

Heldigvis har INSP dog fået bevilget midler til en omfattende renovering af huset fra Realdanias kampagne Underværker, der støtter ”projekter i det byggede miljø, som er drevet af frivillige kræfter”.
Så nu glæder INSP!’s konstituerede leder, Camilla Martens, sig til snart at kunne se frem til nogle bedre og mere funktionelle rammer.
Hun giver også gerne gode råd videre til andre, der overvejer at søge midler til byggeprojekter:

”Tålmodighed og resurser er nøgleord, for en byggeproces tager tid, der skal godkendelser til, og man skal kunne arbejde med projektet løbende”, siger Camilla, der dog ikke tøver med at opfordre andre til at søge penge i Underværker, både i større og mindre skala.

Her skal man også være obs på, at der er det særlige led i proceduren, at man for at komme igennem det første nåleøje skal opnå mindst 200 likes på Underværkers hjemmeside. Først herefter får man sit projekt vurderet af et bedømmelsesudvalg.

”Sørg for at få mobiliseret netværket, inden I går på”, lyder endnu et godt råd fra Camilla. INSP lavede selv en film til Realdanias hjemmeside, som kan ses her, hvor du også kan læse mere om projektet. De fik 535 likes og har fået et støttebeløb på 1.000.000 kr., hvilket er maximum.

I INSP er mottoet ”skab selv sammen”, og de frivillige er helt centrale i huset. Når projektet går ind i selve byggefasen, så er det meningen, at de frivillige skal være med til selve renoveringen. Derfor håber man i huset på at kunne aktivere nogle unge, der gerne vil blive klogere på, hvordan man løser forskellige praktiske og håndværksmæssige opgaver – fx hvordan man sætter nye vinduer i – og derfor er det også essentielt, at man får fat i nogle håndværkere, der er indstillet på at indgå på de præmisser og lære fra sig undervejs.
Men denne måde at arbejde på, er heldigvis ikke ukendt for INSP, så den del af processen glæder man sig til at komme i gang med.

Læs mere om INSP! På https://www.insp.dk/ og om Underværker på https://www.undervaerker.dk/

Næste ansøgningsfrist til Underværker er den 16.september 2019 kl. 12.
Der bliver yderligere en ansøgningsrunde i foråret 2020.

Udgivet i Medlemmer
Mandag, 12 august 2019 09:46

DELTAG - projekt om deltagerkultur i Danmark

DELTAG - projekt om deltagerkultur i Danmark

DELTAG projektet er nu sat i søen!

Det nye store fireårige udviklings- og forskningsprojekt DELTAG der, som det første af sin slags, både skal kortlægge, undersøge og udvikle kulturhusene i Danmark, er netop søsat ved et seminar afholdt i Kulturmaskinen i Odense. Ikke mindre end 35 repræsentanter for ligeså mange kulturhuse og borgerinvolverende institutioner i hele landet deltager nu som medforskere i projektet.

Aktive medforskere og deltagelse som metode
På seminaret mødtes de 35 huse ikke bare for at lære hinanden at kende, men også for at modtage undervisning i de metoder, de som borger- og medforskere nu anvender i undersøgelsen af deres egne aktiviteter. Derved sikres forskerne et meget omfattende forskningsmateriale samtidig med, at de aktive deltagere får direkte adgang til nye forståelser og indsigter i deres egne aktiviteter. I de kommende 10 måneder får de 35 aktive deltagere også rig mulighed for at dele deres viden og opdagelser med hinanden, idet projektet understøtter dannelsen af fire netværk, der kan mødes flere gange om netop dét faglige indhold, de selv finder relevant (se denne 3.min. videoreportage fra seminaret)

Om DELTAG projektet
DELTAG er et nytænkende projekt, der aktivt udvikler og undersøger kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark ved at skabe og dele viden på området. Mennesker med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv i hele landet samarbejder med et lille forskerteam om at indsamle og udvikle ny viden om aktiviteter og deltagelesformer i borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark. Udover den kvalitative forskning baseret på de aktive deltageres indsamlede materiale, gennemføres en kortlægning af borgerinvolverende institutioner i Danmark samt en kvantitativ on-line baseret undersøgelse.
Forskningen varetages af Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, der er særligt tilknyttet projektet, af Seniorforsker Louise Ejgod Hansen og af Professor Birgit Eriksson. 

DELTAG projektet, der strækker sig helt frem til udgangen af 2022, er finansieret af Aarhus Universitet og Kulturhusene i Danmark og dertil støttet af Nordea-fonden med 3,3 mill. kr.

Mere viden?
Se en 3 min. videoreportage fra seminaret på dette link
Download en liste over alle de deltagende kulturhuse/aktiviteter på dette link.
Læs mere om projektet og forudsætninger for den aktive deltagelse ved at downloade DELTAG info-pjecen.
Hent Pressemeddelelse på dette link.
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

Udgivet i Aktiviteter
Torsdag, 04 juli 2019 10:17

7 år med succesfyldt samskabelse!

Mek Pek spiller på Krakas Plads med hjælp fra lokal pige

Opsamling og gode råd til andre arrangører

Af Sofie Franck Olesen & Marie Blædel Larsen

 

2200 Børn & Musik er en velfungerende børnemusikfestival, der hvert år finder sted på Nørrebro i København. Festivalen er unik, da den arrangeres af en række offentlige og private aktører. Bl.a. involverer samarbejdet 4 forvaltninger i Københavns Kommune, 3 boligselskaber, en musikforening og 2 frivillige foreninger.Denne artikel er skrevet for at opsummere de gode erfaringer og videreformidle dem til andre, der har interesse i lignende projekter. Enhver kontekst er unik, men er der alligevel nogle fælles træk, som kan inspirere andre? Det undersøgte BA i sociologi Sofie Franck Olesen gennem kvalitative interviews med hovedaktørerne i projektet.

Undersøgelsen munder ud i 4 anbefalinger til tværfagligt samarbejder og samskabelsesprojekter:
1) Fælles mål og engagement
2) Fokus på ligheder frem for forskelle
3) En forståelse af, at vi kan nå længere sammen end hver for sig
4) Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling

"Jeg synes, at det fungerer fantastisk, sådan som det kører ... En cadeau til Kultur N – det bliver planlagt ordentlig, og PR. Det gør det meget nemmere at gennemføre, fordi det er velkoordineret. Folk ved hvad de skal. Det er detaljerne, som gør det nemt eller svært."
Jan Irhøj, DPA, Tovholder for musik og teknik på 2200 Børn & Musik

Bag om 2200 Børn & Musik

2200 Børn & Musik bygger på et tværfagligt samarbejde mellem (Se organisationsdiagram på billede nedenfor):

  •  Osramhuset (Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune)
  • Danske Populær Autorer (DPA) – Komponistforening
  • Den bemandede legeplads HTØ (Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune)
  • De boligsociale enheder: Os fra MimersKvarter (Vibo), Vores Kvarter (Bo-Vita) og Nørrebrobyggerne (AKB)
  • 4 folkeskoler (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune) som deltager i skoleforløb og synger kor på festivalen. Et samarbejde med Mere Musik til Byens Børn.
  • RCYN (Socialforvaltningen, Københavns Kommune) deltager med deres kaffevogn
  • Foreningerne Global Kidz og Goldschmidt Musikakademi optræder
  • Frivillige fra CPH Volunteers og boligområderne

Festivalen har eksisteret siden 2013 og har ca. 4000 årlige besøgende. Festivalen præsenterer børn for original musik, der hvor de bor og leger, og inviterer dem til at deltage på flere måder. Festivalen afvikles tre steder: Torsdag og fredag på Den bemandede legeplads HTØ i Hans Tavsens Park, lørdag i Thorsparken ved ’Os fra Mimerskvarter’, og søndag på Krakas Plads ved ’Vores Kvarter’ og ’Nørrebrobyggerne’. Fokus for 2019 var at inddrage flere børn fra boligområderne gennem musikworkshops inden og musikværksted på selve festivalen.2200 Børn & Musik er støttet økonomisk af DPA og Mere Musik til Byens Børn. I 2019 fik festivalen desuden tilskud fra Københavns Musikudvalg, Statens Kunstfond og Nørrebro Lokaludvalg.

Anbefaling 1: Fælles mål – eller flere mål der mødes i et fælles

For at skabe et meningsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man gør sig klart med hvilket formål, man indgår som aktør. Samarbejdet fungerer godt, fordi alle har en bid af hinandens formål i sit eget og der opstår et stærkt fællesskab om projektet. Med tydelige formål er det nemmere at aftale, hvordan projektet skal formes og hvordan alles arbejde og ønsker imødekommes.

Samarbejdet i 2200 Børn & Musik fungerer godt, er alle arrangørerne enige om. En af de grunde, der fremhæves, er, at alle har et klart formål med deres deltagelse i festivalen. Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter, siger det således:

”Jeg tror noget af det vigtigste er, at man gør sig klart, hvorfor man vil det her. Hvad er formålet med det her? Det er vigtigt, for hvis du ikke har et formål med det du laver, så bliver det meningsløst. Det betyder ikke, at vi skal have samme formål, men vores formål skal matche hinanden.”
Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter


For de boligsociale enheder er det vigtigt, at festivalen ligger i weekenden, da det giver dem bedre mulighed for at inddrage beboerne aktivt i arrangementet. At inddrage børn og familier i udsatte boligområder er en del af deres daglige arbejde, hvilket de får mulighed for at gøre gennem 2200 Børn & Musik. Et formål for Osramhuset er at sprede kulturtilbud for børn i byen, særligt dem som ikke selv opsøger kultur. Ved at imødekomme de boligsociale enheders ønske om et weekendarrangement, når de ud til flere familier og kulturen bredes dermed endnu mere ud.

Anbefaling 2: Fokuser på alt det vi har fælles

I forlængelse af, at det er vigtigt at have et klart formål med deltagelsen, er det også afgørende, at man i et tværfagligt samarbejde fokuserer på ligheder fremfor forskelle. Hvor er vi enige? Hvad er vores fælles mål? Et tværfagligt samarbejde skaber et nuanceret projekt, fordi man arbejder på forskellige måder og derfor har forskellige tilgange og muligheder. Man skal ikke være bange for at være for gavmild og give noget af sig selv. Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik, beskriver det således:


”Jeg oplever, at mange tænker fagkasser og forvaltningskasser og min erfaring er bare, at hvis man tør tage det første skridt og tør række ud og sige, at jeg gerne vil det her, kan du se en idé i det, så er det ofte at folk gerne vil og kan se en idé i det.”
Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik

Anbefaling 3: I fællesskab når vi mere end på egen hånd

I forlængelse af det fælles mål er det afgørende, at projektet bidrager til den vision, aktørerne har, og at de gennem projektet opnår større/bedre/andre resultater end de kan på egen hånd. Lise Lunderskov fra HTØ. legepladsen fortæller:


”Det giver mig virkelig meget at være med i det fællesskab. Det giver et løft i hverdagen. Det er sjovt at samarbejde og lave noget på tværs og få nogle ideer der bliver til noget. Og så at det giver mening det vi laver, for børnene. Det er rigtig vigtigt. Vi kan se, at vi kan få ting til at vokse på tværs af forvaltninger eller på tværs af privat og offentlig. Det er vigtigt for mig. Jeg elsker at være i sådan nogle samarbejder.”
Lise Lunderskov, legepladspædagog på Den bemandede legeplads HTØ

2200 Børn & Musik indgår i flere af aktørernes vision om, at alle børn møder kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom. Gennem festivalen gøres en ekstra indsats for at nå ud til de børn og familier, der normalt ikke opsøger musikoplevelser. 2200 Børn & Musik er en festival i børnehøjde, ved at børnene inddrages mest muligt i festivalen, for på den måde at mærke de musikalske oplevelser på egen krop. Inddragelsen sker blandt andet gennem skolesamarbejder med de lokale skoler og workshops i boligområdernes gårde, hvilket skaber tryghed og nærvær mellem børn og musikere. Børnene optræder sammen med musikerne, hvilket gør, at de bidrager med noget - de bliver synlige og får en stemme. Derudover repræsenterer flere af de optrædende kunstnere og grupper, fritidstilbud som børnene efterfølgende kan tilmelde sig – herunder Goldschmidts Musikakademi og Global Kidz. Gennem dette får børnene et konkret indblik i hvilke fritidsaktiviteter, der eksisterer i lokalområdet.


For DPA giver 2200 Børn & Musik muligheden for at præsentere musik der er skrevet og komponeret til målgrupperne i nye rammer og derved sprede kendskabet til dansk komponeret børnemusik. Det er sangskriverne og komponisterne, der formidler, spiller og samarbejder med børnene, hvilket understøtter og forstærker børnenes møde med den professionelle musik.


Med visionen om, at alle børn skal opleve kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom, er det afgørende, at festivalen er lokalt forankret. Her spiller det tværfaglige samarbejde en væsentlig rolle. Festivalen foregår i nærområdet, hvor børn bor og leger, fordi det øger chancen for, at lokale beboere deltager. Da de boligsociale enheder og den bemandede legeplads til hverdag har direkte kontakt med beboerne og brugerne, og dermed kan sprede ordet om festivalen, bidrager de til festivalens legitimitet og lokale forankring. Festivalen opnår derigennem et større tilhørsforhold til lokalområdet.

Anbefaling 4: Forventningsafstemning og gør det du er bedst til

Hvordan findes det fælles fodslag i et tværfagligt samarbejde? De involverede aktører kommer med forskellige kompetencer og netværk. Et tværfagligt samarbejde giver mening, når man varetager de opgaver, som man har kompetencer og netværk til at varetage – alle kan noget forskelligt og er forskellige steder, derfor giver det mening, at alle gør noget forskelligt. Det er ligeledes helt afgørende, at man har styr på de opgaver, man påtager sig, samt at der er centrale personer til at holde overblikket og samle trådene.
I 2200 Børn & Musik er der to centrale koordinatorer. Den ene fra Osramhuset står for fundraising, PR samt de overordnede ting omkring afviklingen. Den anden fra DPA står for alt det tekniske samt sikre at det musikprogram der præsenteres, passer til publikum, indholdet og rammen.


Der sker en forventningsafstemning ved de løbende møder i projektgruppen. Her er det afgørende, at der meldes klart ud, hvad man forventer af hinanden. Forventningsafstemningen skaber tryghed og tillid til, at samarbejdspartnerne kan regne med, at man hver især udfører det arbejde, der er forventet af en. I et stort arrangement som 2200 Børn & Musik er det vigtigt, at samarbejdspartnerne er stabile og har styr på sine opgaver. En velkoordineret planlægning og en tydelig ansvarsfordeling, gør det også mere overskueligt for nye aktører at indgå i projektgruppen.
Trods de faste rammer er det vigtigt, at der er plads til at diskutere nye idéer til festivalen, så den kan udvikle sig. Dette sker bl.a. til evalueringsmøder i projektgruppen, efter festivalen har fundet sted.

Opsamling: Fire anbefalinger der spiller sammen

Rapporten undersøger hvorledes erfaringer fra det tværfaglige samarbejde i 2200 Børn & Musik, kan danne grundlag for anbefalinger til andre, der ønsker at arbejde tværfagligt og med samskabelse.
2200 Børn & Musik bygger på et stærkt fællesskab, hvor de involverede brænder for og kan se en mening med at deltage i festivalen. Aktørerne realiserer hver især deres eget formål/vision gennem samarbejdet, og oplever at festivalen bidrager med noget, som de ikke selv ville kunne løfte. Fokus i arrangørgruppen er på det fælles og at skabe noget for de besøgende – børnene! Engagementet og interessen i at deltage eksisterer i alle led - fra arrangørgruppen over musikerne og til lærerne fra skolesamarbejdet. En engageret gruppe er med til at gøre 2200 Børn & Musik til en velfungerende festival. Det professionelle netværk, der skabes gennem det tværfaglige samarbejde omkring festivalen, bruges flittigt i andre arbejdssammenhænge, fordi arrangørerne lærer hinanden at kende og erfarer, at det fungerer.
Fælles mål, Fokus på ligheder frem for forskelle, En forståelse af, at vi kan nå længere sammen, samt Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling er fire anbefalinger, der hænger sammen og gensidigt betinger hinanden.

Se mere: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/

Video fra 2019: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/videos/2461401787421328/

For yderligere information kontakt Marie Blædel Larsen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., / Jan Irhøj: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fotos: Marie Blædel Larsen og Anna Hald Wilbour Rasmussen

Ovenstående tekst kan også downloades som pdf herunder 

 

Udgivet i Medlemmer
Mandag, 20 maj 2019 10:04

Hustræffet 2019

Hustræffet 2019

Hvert år i maj afholder foreningen Kulturhusene i Danmark hustræf for foreningsmedlemmer og andre med interesse for kulturhusfeltet. Et arrangement, der også inkluderer foreningens generalforsamling. Hustræffet løber over to dage og består af en række aktiviteter, som alle er centreret om årets tema. I år blev arrangementet afholdt i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'stærke fællesskaber' som omdrejningspunkt for løjerne. Dagene bød på diverse oplæg om kulturelle fællesskabspraksisser fra både forskningsverdenen og fra sportens og musikkens verden samt aktiv deltagelse i worshops om at etablere og styrke fællesskaber gennem madlavning eller bevægelse. Dertil kom det sociale grillarrangement om aftenen, hvor deltagerne havde mulighed for at udveksle viden og erfaring. 

Fællesskabsdannelse på tværs

Underordnet om man kender de andre, der istemmer ved fællessang, er følelsen af nærvær og samhørighed til at tage og føle på. Det mærkede vi på egen krop, da dirigenten John Høybye – ja, det er Krummes far – bød på stående fællessang til hustræffet. En strofe fra en af Høybyes egne kreationer lød:

’Vidunderlige lille land, mit barske land, mit milde land

at lukke verden ind,

er at få sig selv i tale,

at finde den mangfoldighed,

der rusker ud af dvale’

Mødet med forskellighed gøder organismen og får til at gro. Lidt højtravende kan man sige, at dét at stifte bekendtskab med noget anderledes er en forudsætning for, at både individ og samfund udvikler sig og ikke går i stå. Men som Tommy Krabbe, cand. mag i interpersonel kommunikation, fremhævede, så opstår der i mødet også risiko for, at fordomme og identitets-markører optegnes og skaber splid frem for samhørighed. At skabe fællesskaber på tværs er derfor på mange måder en grænseoverskridende handling. En satsning, der kræver både mod til at give noget af sig selv og nysgerrighed til prøve at forstå, hvad man ikke på forhånd kender til. Lykkes det, har vi til gengæld skabt både individuel og samfundsmæssig værdi. Her træder kulturhusenes kvalitet frem; i deres lokale egenhed, åbenhed og spændevide er de netop arenaer for fællesskabsdannende brobyggende aktiviteter.

Hvordan griber man det så an, det her med at skabe, udvikle og styrke forskellige og tværgående fællesskaber i kulturhusene? Én ide, som vi kan tage med fra hustræffet, lyder på aktiviteter, der aktiverer krop, sanser og følelser. Bevægelse, madlavning eller musiske aktiviteter som musical eller netop fællessangen. Hvad enten det er længerevarende, forpligtende musicalforberedelser eller kortvarig, spontan fællessang, vi indgår i, er det individuelle fysiske udfoldelser, der tilsammen producerer lyd, men som også giver fornemmelsen af at høre til og høre sammen. Ved at blotte kroppens unikke udtryk gennem den individuelle stemme eller bevægelsesform sætter man sig selv på spil. Men når man aktiverer kroppen samtidigt, måske ligefrem synkront som i fællessangen, komplementerer man hinandens personlige udtryk. Det fantastisk givende ved de her aktiviteter er derfor, at de afstedkommer umiddelbar samhørighed og sammenhold, forskellighed til trods. Dertil kommer så den rent musiske kvalitet, der selvfølgelig varierer i kvalitet.

Egenaktivitet er også kultur

Til hustræffet blev vi af Louise Ejegod, der er seniorforsker på institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, præsenteret for en forskningsundersøgelse af danskernes kulturvaner og syn på kulturens værd. Undersøgelsen viser, at vi har en ganske bred kulturpraksis, og at vi ligeledes værdisætter kultur som både ’underholdning’, ’refleksion’ og ’fællesskab’. Når vi skal formulere, hvad kultur er, er der imidlertid tendens til at indskrænke til den klassisk dannende oplevelseskultur. Den, der ofte formidles af – større, professionelle – kulturinstitutioner, og som ikke nødvendigvis favner den egenaktivitet som mange af os praktiserer i husene. På den måde er der dissonans mellem en ganske snæver definition og en langt bredere praksis.

Efter at havde præsenteret forskningsresultaterne indledte Ejegod en refleksionsrunde over husenes fællesskabspraksisser, og over hvordan de lokalt arbejder med at skabe møder på tværs. Erfaringerne og strategierne var mange og meget forskellige, men særligt dét at kunne repræsentere lokalsamfundet og dets mangfoldighed fremgik som en overordnet husambition. En af de anvendte fremgangsmåder til det er at være observant og opsøgende på nye interesser og bevægelser i området, så huset evner at facilitere aktiviteter for diverse målgrupper og kan agere lokal kulturel iværksætter. Også evnen til at facilitere møder mellem husets forskellige grupper, blev fremhævet. Til det formål bliver fælles arrangementer såsom husmøder og fester, såvel som lavpraktiske tiltag som opslagstavler brugt som metode til at gøre opmærksom på andre aktiviteter og husbrugere. At skabe rum for kulturelle aktiviteter, der afspejler lokalområdets mangfoldighed, og bygger bro heri, er tydeligvis noget, de fleste huse prioriterer. Og formår, ikke mindst.

Når nu husene netop faciliterer lokale egenaktiviteter, også på tværs af forskellighed, og på den måde udgør vigtige rum for den brede kulturpraksis, som vi ifølge undersøgelsen værdisætter højt, hvorfor i alverden indgår denne kulturhuspraksis så ikke i vores kulturforståelse? Efter refleksionsrunden var det særligt denne frustrerende undren, og ønsket om at udvide den smalle kulturforståelse, man sad tilbage med. Hvis husenes eksistensberettigelse og bedre vilkår skal blive mere selvfølgeligt, må vi tilsyneladende arbejde videre for at synliggøre den særlige kvalitet ved huspraksisser. Her synes Deltager-projektet at være et kærkomment tiltag, der forhåbentlig kan medvirke til at ruske lidt op i vores almene kulturforståelse.

Udgivet i Nyheder
Side 1 ud af 5

Log på

We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive Module Information