Viser artikler med tag: kulturhus

Kulturhusene i Danmark er medlem af den europæiske kulturhusorganisation European Network of Cultural Centres - ENCC, der løbende udvikler projekter og afholder konferencer og møder om aktuelle emner på kulturhusområdet.

Læs mere om ENCC her

Med opfordringen til aktiv deltagelse giver Kulturhusene borgerne en tro på, at det nytter noget at tage ordet og få indflydelse på eget liv og samfundet. Det er den store værdi, der ligger i kulturhusene. Sådan lyder konklusionen på Kulturhusene i Danmarks store konference DELTAG, som blev holdt i Nicolai Kultur i Kolding den 1. oktober 2021, og på det netop afsluttede treårige udviklings- og forskningsprojekt af samme navn.

’Kulturhusene er en teenager – fuld af trods, men også den, der skal få os til at tænke i nye baner’. Sådan sagde formand for kulturudvalget i Kolding Kommune Jesper Elkjær, da han indledte konferencen DELTAG fredag den 1. oktober 2021.

Hovedformålet med konferencen – som lå i forlængelse af de danske kulturhuses årlige ’Hustræf’– var at præsentere resultaterne af det treårige forskningsprojekt DELTAG, som for første gang har afdækket de danske kulturhuses dna kvalitativt såvel som kvantitativt.

Men konferencen var også anledning til at tale om kulturhusenes betydning mere bredt, og om de udfordringer, som kulturområdet står overfor i Danmark i dag, hvor der – igen ifølge mange af deltagerne – føres en svag og visionsløs politik på et område, der er helt centralt for menneske og samfund, ja for ’samfundets selvrefleksion’, som projektets spydspids, professor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet, sagde.

Kultur skal være ligeså bredt som sport

’Politikerne spiller Danmark ud mod sig selv!’ sagde forfatter, radiovært og debattør Knud Romer, som var inviteret til at holde peptalk for deltagerne på konferencen. Og han langede netop ud efter den aktuelle kulturpolitik, som ’ville få Julius Bomholt til at rotere i sin grav’, som Romer sagde med henvisning til den socialdemokratiske politiker, som var Danmarks første kulturminister og hovedmanden bag partiets kulturpolitik.

Det var en kulturpolitik, som ønskede at gøre kulturen tilgængelig for alle. I dag er holdningen til kultur, at det er overflødig luksus og flødeskum, sagde Romer. Det blev helt tydeligt under coronakrisen, med kulturministerens berømte ord om at det var ’upassende at tale om kultur nu’.

’Hvorfor er det sport, der stilles over til efter TV-avisen hver aften, og ikke bestsellerlisterne?’ spurgte Romer og fortsatte: ’Tænk, hvis alle lærte musik fra vuggestuealderen! Tænk, hvis forældre skulle køre deres børn til billedkunst tre gange om ugen i regn og frost og troppe op til udstillinger med termokaffe …’

Således sluttede han sin velturnerede tirade til begejstrede klapsalver fra salen.

Stærke og sårbare

Et af hovedresultaterne af DELTAG er, at de danske kulturhuse er en broget størrelse. Nogle er store, kommunale institutioner med mange ansatte, men størstedelen er ganske små og drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft. Og de kan forskellige ting, viser undersøgelsen. Fx har bibliotekerne, som hører til blandt de største og kommunalt drevne kulturhuse, en stor palet af kulturaktiviteter og mange brugere. Fx kan bibliotekerne med deres bedre finansiering tilbyde mange aktiviteter til borgerne, men til gengæld har brugerne i de mere traditionelle kulturhuse bedre mulighed for at deltage aktivt med deres helt egne aktiviteter, og dermed en bredere palette af deltagelsesformer.

Den brogede sammensætning er en styrke, men gør også kulturhusene sårbare. Kulturhusene rummer og organiserer mange mennesker, men har ikke en samlet stemme og en fælles fortælling, og det kan gøre det vanskeligt at træde tydeligt frem på den kulturpolitiske arena. Men projekt DELTAG er netop derfor det første vigtige afsæt for en national forståelse af de centrale kvaliteter, som kulturhusene repræsenterer, og dermed også et afsæt for et nyt fælles sprog, der beskriver borgernes aktive deltagelse i kulturlivet og det der foregår i kulturhusene. Deltagelse er nemlig ikke bare én ting, men en aktiv handling der kan have mange former, og mere præcist mener forskerne, at der er tale om (mindst) 8 forskellige deltagelsesformer, som fx ”Medbestemmelse”, ”Samskabelse” og ”Undervisning/Vidensdeling”.

Kulturhusenes evne til at facilitere de mange deltagelsesformer resulterer samtidig i 10 positive værdier, der udspringer af aktiviteterne. Det er værdier som ”Myndiggørelse”, ”Social Inklusion”, ”Lokal Udvikling” og ”Fællesskab”, for blot at nævne nogle af de særdeles samfundsnyttige effekter af deltagelsen. Netop derfor er forskerne bag undersøgelsen og alle, der har været involveret, enige om, at kulturhusene udgør en væsentlig del af Danmarks kulturelle infrastruktur.

Fokus på det lokale

Hovedsponsor bag projekt Deltag er Nordeafonden, hvis bidragspolitik netop går ud på at styrke aktive, lokale fællesskaber. Overskriften er ’Vi støtter gode liv’, og gode liv er ifølge fonden netop karakteriseret ved at være aktive og meningsfulde. Begge dele er noget, kulturhusene er leveringsdygtige i.

’Deltagelse kan have mange former. Man kan deltage ved at gå til undervisning, man kan få medindflydelse, og man kan tage ansvar og være med til at bestemme. Det understøtter den demokratiske dannelse, at mennesker får lyst til og tror, det er muligt, at engagere sig i samfundet,’ siger Anna Marie Krarup fra Nordeafonden, som også fortæller, at fonden ser flere og flere ansøgninger om støtte til lokalt forankrede projekter.

’Det ligger i tiden, at vi som en modreaktion på globaliseringen orienterer os mere og mere mod det lokale. Med lokalt mener jeg i bred forstand, for communities opstår også virtuelt omkring fælles interesser, men flere og flere ser en værdi i at deltage på et snævert geografisk eller interessemæssigt område,’ siger Niels Righolt, direktør for Center for Kunst og Interkultur, som var dagens konferencier.

Og der er mere end nogen siden brug for deltagelse, mener drivkraften bag forskningsprojektet, professor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet.

’Den sociale sammenhængskraft er under angreb. Der er stigende ulighed, mere ensomhed og en udbredt følelse af, at man ikke bliver hørt og ikke har indflydelse på sit eget liv. Tæt på hver anden dansker stoler ikke på Folketinget, og tendensen er stigende, især blandt lavtuddannede og lavtlønnede,’ siger hun. Det har givet belæg for projektets hypotese om, at kulturhusene har et særligt potentiale. En hypotese, som det treårige forskningsprojekt har bekræftet.

’Vi kan se, at der er et stort demokratisk potentiale i kulturhusene. De er en træningsarena for større demokratiske processer. Kultur er samfundets selvrefleksion, og det skal ikke være for en lille gruppe borgere,’ siger Birgit Eriksson og lægger sig dermed på linje med Knud Romer.

Fra forskning til handling

Det næste store skridt er at få forskningsrapporternes tal og fakta ’oversat’ til konkrete handlinger ude i kulturhusene. Flere af deltagerne på konferencen har allerede været i gang med at indsamle data til

projektet og været med til at udvikle en guide til at arbejde med deltagelse; den er nu trykt og distribueres digitalt til alle kulturhusene. De, der allerede har arbejdet med guiden, er begejstrede.

’Til daglig er vi meget fokuserede på drift. Det er godt at få tid til at spørge folk, hvorfor de egentlig kommer i huset,’ siger Arnakkuluk Kleist fra det grønlandske kulturcenter Katuaq. ’Det er motiverende at få indsigt i det, vi laver,’ tilføjer hun og suppleres af Trine Sørensen fra Godsbanen i Aarhus:

’Det var en stor gave at få sat begreber på de forskellige deltagelsesformer – og dermed få et fælles sprog for, hvordan folk deltager, og hvilken værdi de har ud af det. Det er meget givende,' siger hun.

Det fælles sprog er netop en af de store gevinster, der er kommet ud af forskningsprojektet, siger Mette Dalby, formand for Kulturhusene i Danmark.

’Vi har fået valide data, et fælles sprog, en retning og en understregning af vores berettigelse i den nationale kulturinfrastruktur. Der er brug for os som en aktør, der kan bygge bro mellem det brede og det smalle, det selvejende og det offentlige, amatører og professionelle, det folkelige og det elitære, og det velkendte versus det udfordrende,’ siger hun og peger på de visioner, som kulturhusene skal arbejde mod:

’Vi skal styrke vores samarbejde og fælles organisering, så vi kan brænde mere igennem i forhold til de kulturpolitiske aktører nationalt som lokalt Vi skal slå på, at vi arbejder med bottom-up-projekter, entreprenørskab og talentudvikling,’ siger Mette Dalby og lægger dermed sporene ud for en udviklingsorienteret indsats de kommende år.

Deltagerne på konferencen

I konferencen deltog, ud over repræsentanter for omkring 65 kulturhuse, forskerne bag undersøgelse, forfatter og debattør Knud Romer, Anna Marie Krarup fra Nordeafonden, som har finansieret forskningsprojektet, og Marianne Grymer Bargeman fra kunstmuseet Aros; derudover var der to paneldebatter med direktør Karen Lisa Salamon fra Etnograf.dk, konsulent Astrid Moth fra Urban Goods, formand for kulturudvalget i KL Leon Sebbelin, direktør Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening og formand for Organisationen af Danske Museer Flemming Just. Konferencier var Niels Righolt, direktør for Center for Kunst og Interkultur.

Læs mere

DELTAG rapporter til download

>> Indslag med professor Birgit Eriksson i Kulturen på P1 den 30. september 2021

Med sin artikel ’Kulturhuse i Danmark – fra forsamlingshus til kommunale flagskibe’ giver Dorte Skot-Hansen et historisk overblik over et broget billede af kulturhuse i Danmark - huse udsprunget af forskellige rationaler og med forskellig forankring, ledelse og økonomi.

Hvor forsamlingshusene udsprang af lokale religiøse og politiske bevægelser i folkeoplysningens ånd, opstod beboer- og medborgerhuse i slipstrømmen af ungdomsoprøret og forskellige grupperingers behov for rammer om samvær og egenaktiviteter - en tendens der kulturpolitisk kom til udtryk i støtten til kulturelt demokrati. Og sidst men ikke mindst udspringer de mange nye, prestigefyldte kulturhuse af byernes behov for at positionere sig i en mere og mere konkurrencepræget globalisering.

Læs mere om den historiske baggrund for de forskellige typer af kulturhuse i vedhæftede artikel. Måske er jeres hus nævnt :-) 

Hvem er forskeren?
Dorte Skot-Hansen. Lektor emerita og tidligere leder af Center for Kulturpolitiske Studier, Københavns Universitet.

Med sin artikel ’Kulturhuse i Danmark – fra forsamlingshus til kommunale flagskibe’ giver Dorte Skot-Hansen et historisk overblik over et broget billede af kulturhuse i Danmark - huse udsprunget af forskellige rationaler og med forskellig forankring, ledelse og økonomi.

Hvor forsamlingshusene udsprang af lokale religiøse og politiske bevægelser i folkeoplysningens ånd, opstod beboer- og medborgerhuse i slipstrømmen af ungdomsoprøret og forskellige grupperingers behov for rammer om samvær og egenaktiviteter - en tendens der kulturpolitisk kom til udtryk i støtten til kulturelt demokrati. Og sidst men ikke mindst udspringer de mange nye, prestigefyldte kulturhuse af byernes behov for at positionere sig i en mere og mere konkurrencepræget globalisering.

Læs mere om den historiske baggrund for de forskellige typer af kulturhuse i vedhæftede artikel. Måske er jeres hus nævnt :-) 

Hvem er forskeren?
Dorte Skot-Hansen. Lektor emerita og tidligere leder af Center for Kulturpolitiske Studier, Københavns Universitet.

Alle kommuner har mindst ét, og der findes flere hundrede landet over. Alligevel er den kulturelle betydning af kulturhuse på landsplan stort set ukendt. Det gør udviklings- og forskningsprojektet DELTAG nu op med. Projektet undersøger for første gang nogensinde, hvordan lokalt forankrede kulturhuse m.fl. faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse.

I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der vigtig inspiration og læring at hente i DELTAG-projektet, der præsenterer forskningsresultaterne på en konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus

Kulturen og demokratiske processer i en polariseret tid
I rapporten fra den spørgeskemabaserede forskning fra Aarhus Universitet konkluderer Leder af Center for Kulturevaluering Louise Ejgod og Ph.d. stud. Karen Nordentoft, at de mange lokalt forankrede kulturhuse er oversete i den nationale kulturpolitik, men at de udgør ”… en central brik i en national politisk diskussion om adgang til kultur” og ”at der i kulturhusene udspiller sig demokratiske processer, som i et samfundsmæssigt perspektiv er væsentlige for vores demokrati”.
På selve konferencen offentliggør forskerholdet resultaterne af den kvalitative undersøgelse for første gang, og Prof. Birgit Eriksson siger i den anledning: ”I en tid med politisk polarisering, og hvor den sociale sammenhængskraft er under angreb, er det vigtigt at være  opmærksom på, at kulturhusene kan noget helt særligt på det område.”

Dyrkelse af samtale og skaberkraft

Konferencen og debatterne bliver sparket i gang af forfatter og debattør Knud Romer, der har meget klare holdninger til både kulturel sammenhængskraft og demokratisk dannelse. Knud Romer siger:

”Der bliver konstant talt om skellet mellem folkelig og finkultur og mellem provinsen og hovedstaden. Det spiller Danmark ud mod sig selv. Der er mere end nogensinde brug for steder lokalt, hvor samtalerne blomstrer, skaberkraften dyrkes, og folk har mulighed for at møde kunsten i alle dens former. Det kan kulturhusene, og derfor har vi brug for dem. Mange kunstnere er startet som unge i det lokale kulturhus - for man tager jo ikke bare knallerten og kører fra Falster til Det Kgl. Teater. At deltage i det lokale kulturhus er også en del af dét at blive et demokratisk dannet menneske, der er med til at forme det samfund, som vi faktisk ønsker os.”

Aktiv deltagelse som metode

DELTAG projektet har ikke alene kortlagt og undersøgt kulturhusenes betydning for kulturel deltagelse, men har samtidig anvendt aktiv deltagelse som en central og nytænkende del af undersøgelsesmetoden. Det betyder, at repræsentanter for 29 kulturhuse, biblioteker og borgerinvolverende institutioner har fungeret som medforskere og indsamlet empiri til forskerne på Aarhus Universitet. Medforskerne er fortsat aktive i projektets udviklingsdel, og har bl.a. organiseret netværksaktiviteter til videns- og erfaringsdeling i et samarbejde på tværs af regioner. ”Som aktiv deltager og medforsker i projektet har jeg i processen fået en ny forståelse af, hvad kulturel deltagelse kan være, og hvordan vi som kulturinstitution kan blive bedre til at møde borgernes engagement”, siger Marianne Grymer Bargeman, der er formidlingschef på ARoS i Aarhus. På konferencen præsenterer Marianne Bargeman og andre aktive deltagere i projektet deres erfaringer i form af en guide med konkrete redskaber til at undersøge og udvikle deltagelse i kulturinstitutioner.

Valid data og ny indsigt
Mette Strømgaard Dalby, der er formand i landsforeningen Kulturhusene i Danmark, glæder sig rigtig meget til konferencen og håber på, at mange vil være med: ”Det bliver en stor og vigtig dag for kulturhusene, for nu får vi for første gang valid data og forskningsmæssig indsigt i betydningen af dét, vi gør og brænder for hver dag i alle husene. Vi håber og tror på, at den nye indsigt kan få betydning for hele kulturlivets forståelse af, hvad det vil sige at deltage, og hvilken betydning det har for den demokratiske dannelse og et sammenhængende kulturliv i hele landet.”

Visionær og struktureret debat
I løbet af dagen vil der blive rig mulighed for at debattere resultaterne og deres betydning med hinanden, alt sammen faciliteret af Niels Righolt fra Center for Kunst og Interkultur. Sidst på dagen vil Niels Righolt sikre en visionær ogstruktureret debat i et møde mellem repræsentanter for organisationer på området, forskere, politikere og deltagerne i salen.

Video, program og tilmelding

• Downlaod programmet som PDF på linket nedenfor og tilmeld dig på dette link! 
• Kort video (1 min 14. sek. ) om DELTAG projektet og konferencen kan ses på dette link.
• Længere video (4 min.5 sek.) om DELTAG projektet og konferencen kan ses på dette link
• Projektet er finansieret af Aarhus Universitet, Kulturhusene i Danmark og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mill. kr.

Pap, stoppenål og garn i flotte farver. Det er alt hvad du skal bruge i BIBLIOTEKET på Rentemestervejs nye, kreative og coronavenlige projekt. Og så en bog selvfølgelig. Der skal nemlig væves bogforsider.

Ved hjælp af de fire trin-for-trin videoer på bibliotekets hjemmeside, ligger der nu en hjemmelavet væv foran mig, klar til at jeg glemmer den kedelige corona-hverdag og i stedet fordyber mig i kunsten at væve. Væv-en-bog er et landsdækkende væveprojekt for alle, og med de lettilgængelige online videoer guider Dorte Kampp fra BIBLIOTEKET folk til at lave deres egen minivæv af genbrugsmateriale og væve fortolkninger af litteraturen.

Landsdækkende samarbejde mellem biblioteker og kulturhuse
Ideen til projektet udsprang af den årlige design- og håndværksdag, hvor fem elever fra tekstilformidleruddannelsen lavede projektet VÆV-DIG-GLAD på BIBLIOTEKET. Pga. forsamlingsforbuddet måtte deltagerne hente et væve-kit og sidde og væve i en krog på biblioteket eller tage det med hjem. Den ide ville Dorte gerne genbruge, bare med bøger som omdrejningspunkt. Efter de første 14 dage var der allerede udleveret 90 væve-kits fra biblioteket, men så kom nedlukningen i december og projektet måtte gentænkes.

”Efter nedlukningen tænkte vi, at konceptet måtte gøres digitalt. Med video- og pdf-vejledning. I det nye koncept gik det ud på at finde, hvad man selv havde derhjemme, her fik man ikke et kit”.
Dorte Kampp, værkstedskoordinator BIBLIOTEKET

Ved at opfordre deltagerne til at bruge papstykker fra gamle pakker og garnrester fra sidste nedluknings masse-strikning, støtter projektet op om FN’s 12. verdensmål, der handler om genbrug og affaldsreducering. Og alle har mulighed for at være med, hjemmefra.

Projektet har mødt medvind og spredt sig til flere steder i Danmark. Da nedlukningen ramte, tog Dorte kontakt til andre kulturhuse og biblioteker for at høre om de ville være med i projektet. Gina Hedegaard Nielsen fra Dansk Tekstillaug synes det var en god ide, og deltagerne på hendes online-vævekurser har nu til første opgave at væve en bog. Derudover deltager også Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus, Nørrebro Bibliotek, Trekanten i Aalborg, Kultur Cosmos i Viby Sjælland og Flensborg Bibliotek. Alle på hver sin måde. På Nørrebro Bibliotek delte de væve-kits ud, på Flensborg Bibliotek kan man vinde en bog og i Kultur Cosmos lavede man et online kickoff arrangement.

”Jeg kontaktede nogen fra bestyrelsen i Kulturhusene og mit netværk, og har lagt op til, at der er forskellige måder, man kan være med på, derfor er det meget low-key”.
Dorte Kampp, værkstedskoordinator BIBLIOTEKET

Rullende udstilling
Og hvor skal alle de flotte vævede værker så ende? De vævede bogforsider skal indgå i en udstilling til foråret, som i første omgang kan opleves på BIBLIOTEKET på Rentemestervej og på Nørrebro Bibliotek. Efterfølgende skal udstillingen turnere mellem de andre samarbejdspartnere rundt om i Danmark.

Dorte kan se, at der er gang i vævningen hjemme hos folk. På Instagram kan man nemlig finde flotte færdiggjorte og igangværende værker under #vævenbog eller #weaveyourbook.

”Det får sit eget liv, og folk tager det ind, som de vil. Projektet har vist sig at komme meget bredt ud, fordi du kan finde tingene hos dig selv. Og det er en fordel når bibliotekerne er lukket”.
Dorte Kampp, værkstedskoordinator BIBLIOTEKET

Vil jeres kulturhus gerne være en del af projektet, så læs mere om det på hjemmesiden , eller kontakt Dorte Kampp på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. 
Deadline for indsendelse af værker er d. 6. april.

Nu er der endelig godt nyt til de kulturhuse, der er organiseret som foreningsejede eller selvejende institutioner, og som ikke har kunnet få del i Kulturministeriets aktivitetspulje, fordi de ikke har levet op til kravet om 1 million kr. i årlig omsætning.

Der er afsat 3 millioner kr. til en pulje til de kulturelle foreninger - herunder de mindre kulturhuse - og puljen vil være åben for ansøgninger.frem til den 16. november.

Det foreningsbaserede og frivilligt drevne kulturliv med mindre økonomier er hidtil blevet overset og forbigået i de nationale corona-hjælpepakker - det til trods for, at vi ved, at mange af de kulturelle foreninger har et højt aktivitetsniveau og derfor har mistet væsentlige indtægter siden nedlukningen i marts 2020.

Kulturpuljen i DFS er derfor en støttepulje, der skal hjælpe de foreninger, der har lidt de største tab og har det største behov for støtte for at kunne komme helskindet igennem coronakrisen.

I finder mere information om støttepuljen, ansøgningsprocessen og andre praktiske informationer på DFS' hjemmeside her: https://www.dfs.dk/medlem/puljer/covid-19-kulturpulje

Trods massive corona-restriktioner lykkedes det at holde Hustræf og fejre Huset KBH's fødselsdag den 3. september. Temaet "kulturel aktivisme" var rundet af Husets fødsel i 1970 og de efterfølgende turbulente kampe om retten til huset og de aktiviteter, der fyldte huset dengang. I paneldebatter med både kulturhusfolk fra medlemskredsen og unge aktivister blev der lyst på aktivismebegrebet, som det ser ud i dag, Og som en særlig vinkel på emnet var hele fire tidligere kulturministre og den nuværende mødt op for at tale om deres syn på kulturel aktivisme, og hvordan aktivismen havde indflydelse på deres egen ministertid.

Kulturministeren bød også officielt velkommen og åbnede Husets fødseldag med en tale. Se eller gense den her

Udover paneldebatter fik vi den første præsentation af den kvantitative undersøgelsesdel af KHiD's udviklings- og forskningsprojekt DELTAG. Det er den første undersøgelse af sin art i Danmark, og første gang at der kan præsenteres tal specifikt for kulturhuse bredt i hele landet. Præsentationen var dog et eksklusivt sneak peak ind i resultaterne, da den endelige rapport stadig er under udarbejdelse. Den forventes at være klar om ca. en måned og vil selvfølgelig blive offentliggjort her på siden.

Efter endt konference var der middag i restauranten og overrækkelse af foreningens vandretrofæ Den Gyldne Skovl. Og den gik selvfølgelig til...HUSET KBH!

Kulturmaskinen i Odense summede af liv, da 35 forventningsfulde deltagere mødte op til to dages intesnsivt introduktionsseminar den 4.-5. december. Her blev det store projekt DELTAG for alvor sat i søen, og der blev arbejdet grundigt med, hvordan de 35 såkaldte AD'ere - aktive deltagere - i de næste 10 måneder skal arbejde med at undersøge deltagelsesformer- og effekter i eget hus og sparre med hinanden.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mio. kr. over fire år.

Forskerholdet fra Aarhus Universitet, der skal kortlægge og undersøge de danske kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner, består af den tilkyttede Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, seniorforsker Louise Ejgod og professor Birgit Eriksson.
På baggrund af data fra de 35 deltagere vil de sammen arbejde på at undersøge, præcis hvordan og hvorfor borgernes aktive deltagelse i kulturlivet er så vigtig for samfundet, og hvad der er kulturhusenes særlige bidrag i den forbindelse.
De nye resultater bygger videre på det europæiske projekt RECcORD, som afsluttedes i kulturbyåret 2017, og som Birgit Eriksson også var en del af: Hun siger:

”Selvom vi selvfølgelig ikke kender forskningsresultatet fra DELTAG projektet endnu, ved vi fra tidligere forskning, at kulturhusene er gode til at møde borgernes mange og meget forskellige ønsker om deltagelse. Derfor taler vi ikke om én måde at deltage på, men om flere forskellige deltagelsesformer, ja, faktisk seks i øjeblikket. På forskellig vis understøtter deltagelsesformerne etableringen af nye samtaler og fællesskaber og er dermed af stor betydning for den demokratiske dannelse. En dybere forståelse af processerne og et fælles sprog, vi kan beskrive dem med, kan derfor også være af stor betydning for den demokratiske udvikling i samfundet som helhed.”

Et fællestræk ved kulturhusene er, at de faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse. Men den lokale forankring og borgernes direkte indflydelse på aktiviteterne betyder også, at de er særdeles forskellige både i fysisk udformning og resursemæssigt, men også i deres tilgang til involveringen af borgerne. Derfor er det særdeles forskellige huse, der er med i DELTAG, eksempelvis HUSET i KBH i øst, TOBAKKEN i Esbjerg i vest, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse i syd og det Nordatlantiske Fyr i Hirtshals i nord. At projektet også har skabt bred interesse blandt etablerede kulturinstitutioner ses ved at bl.a. Kunstmuseet ARoS i Aarhus, Odin Teatret i Holstebro og kulturhuset Katuaq i Grønland også er blandt de aktive deltagere i projektet.

I første omgang drog de aktive deltagere afsted fra Odense med hovederne fulde af nye input og værktøjskasserne fulde af forskningsmæssige redskaber, som de nu skal ud og prøve af i deres huse og i deres netværksgrupper.
Hvordan det spænder af, vil du kunne læse meget mere om ved at følge med her på siden.
Klik her for at se en tre minutters reportage fra seminaret i Odense.

Hvis du vil læse mere om projektet, kan du gøre det her.

Kulturmaskinen i Odense summede af liv, da 35 forventningsfulde deltagere mødte op til to dages intesnsivt introduktionsseminar den 4.-5. december. Her blev det store projekt DELTAG for alvor sat i søen, og der blev arbejdet grundigt med, hvordan de 35 såkaldte AD'ere - aktive deltagere - i de næste 10 måneder skal arbejde med at undersøge deltagelsesformer- og effekter i eget hus og sparre med hinanden.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden med 3,3 mio. kr. over fire år.

Forskerholdet fra Aarhus Universitet, der skal kortlægge og undersøge de danske kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner, består af den tilkyttede Ph.d. Stipendiat Karen Nordentoft, seniorforsker Louise Ejgod og professor Birgit Eriksson.
På baggrund af data fra de 35 deltagere vil de sammen arbejde på at undersøge, præcis hvordan og hvorfor borgernes aktive deltagelse i kulturlivet er så vigtig for samfundet, og hvad der er kulturhusenes særlige bidrag i den forbindelse.
De nye resultater bygger videre på det europæiske projekt RECcORD, som afsluttedes i kulturbyåret 2017, og som Birgit Eriksson også var en del af: Hun siger:

”Selvom vi selvfølgelig ikke kender forskningsresultatet fra DELTAG projektet endnu, ved vi fra tidligere forskning, at kulturhusene er gode til at møde borgernes mange og meget forskellige ønsker om deltagelse. Derfor taler vi ikke om én måde at deltage på, men om flere forskellige deltagelsesformer, ja, faktisk seks i øjeblikket. På forskellig vis understøtter deltagelsesformerne etableringen af nye samtaler og fællesskaber og er dermed af stor betydning for den demokratiske dannelse. En dybere forståelse af processerne og et fælles sprog, vi kan beskrive dem med, kan derfor også være af stor betydning for den demokratiske udvikling i samfundet som helhed.”

Et fællestræk ved kulturhusene er, at de faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse. Men den lokale forankring og borgernes direkte indflydelse på aktiviteterne betyder også, at de er særdeles forskellige både i fysisk udformning og resursemæssigt, men også i deres tilgang til involveringen af borgerne. Derfor er det særdeles forskellige huse, der er med i DELTAG, eksempelvis HUSET i KBH i øst, TOBAKKEN i Esbjerg i vest, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse i syd og det Nordatlantiske Fyr i Hirtshals i nord. At projektet også har skabt bred interesse blandt etablerede kulturinstitutioner ses ved at bl.a. Kunstmuseet ARoS i Aarhus, Odin Teatret i Holstebro og kulturhuset Katuaq i Grønland også er blandt de aktive deltagere i projektet.

I første omgang drog de aktive deltagere afsted fra Odense med hovederne fulde af nye input og værktøjskasserne fulde af forskningsmæssige redskaber, som de nu skal ud og prøve af i deres huse og i deres netværksgrupper.
Hvordan det spænder af, vil du kunne læse meget mere om ved at følge med her på siden.
Klik her for at se en tre minutters reportage fra seminaret i Odense.

Hvis du vil læse mere om projektet, kan du gøre det her.