Den tredje weekend i august sker der altid noget særligt i Nødebo. Allerede fra fredag aften er der livlig aktivitet, og hele lørdagen kan man stå på første sal i Forsamlingshuset Nødebo Kro og betragte det hektiske mylder af folk, der bærer ting rundt mellem de opstillede borde i gården. Der gøres klar til et af årets største events: Søndagens loppemarked.

Loppemarkedet er husets hjerte i mere end én forstand. For det første har det rigtig stor lokal opbakning. Mere end hundrede frivillige hjælper til med afviklingen hvert år, og året igennem donerer de lokale deres aflagte ting og sager, der opbevares i laden til venstre for hovedbygningen, indtil det igen bliver den tid på året. Men loppemarkedet er også husets økonomiske hjerte, for her sælges hvert år for ca. en kvart million, der tikker direkte ind i husets økonomi og bruges til at holde stedet levende og aktivt.

Men måske er det forkert at tale om et enkelt hjerte. I så fald hører der også lunger og andre livsvigtige organer til. Fx er der bankospillet, der foregår hver tirsdag aften året rundt. Uden afbrydelser. Og så er der nytårsballet, fredagscafeen, koncerterne, spiseklubberne, vævestuen, stavgængerne og modeltogsentusiasterne i FUT – for ikke at tale om husets kage, nøddetærten, der altid har været en fast del af repertoiret i husets cafe. Aktiviteterne er mange og brogede – ja faktisk så omfattende, at det kan være svært at forstå, at de kan holdes i gang alene ved hjælp af frivillige kræfter. Men det kan de og gør de – nu på 41-tyvende år.

Ingen ligusterfascisme
Forsamlingshuset fik liv i 1977, da en gruppe borgere besluttede at købe byens økonomisk trængte kro og gøre den til et kulturelt samlingssted. Et åbent hus, hvor folk kunne putte det ind, som de havde lyst til. Man valgte bevidst at kalde det ”forsamlingshus” og ikke ”kulturhus”. Det klang lidt for kommunalt, syntes man dengang.

Men hvordan holder man liv i et frivilligt drevet hus i mere end 40 år? Hvordan organiserer man sig, så både økonomi og engagement bliver ved at vokse og ikke går i stå?
Det har ægteparret Knud og Grete Ebbesen lovet at svare på en solskinsformiddag i november over en kop kaffe i ”Driverhuset” – et lokale med udestue-feel og den smukkeste udsigt over Esrum Sø. De har begge været med fra start, og de er stadig aktive både i kulturudvalget og i et af de ”buffisthold”, der bemander cafeen.

Men hvad er det præcis, der er nerven – eller hjertet, igen, om man vil? For det første er det et ønske om, at der skal ske noget. Man fornemmer, at huset er et centrum for byen og skaber sammenhold. 620 af byens 2000 indbyggere (inklusive børn), er medlemmer af huset. ”Vi har fået skabt en fælles holdning her i byen”, siger Grete. ”Vi ved, at vi kan skabe noget, hvis vi går sammen. Det er ikke ligusterfascismen, der hersker i Nødebo.” Og hun tilføjer, at forsamlingshuset faktisk er gået hen og blevet et salgsargument, når der udbydes huse i byen.

Derudover er der en stor hittepåsomhed, både når det gælder aktiviteter og den finansiering, der skal til. Alle aktiviteterne styres af udvalg med egne budgetter, hvis formænd vælges direkte på den årlige generalforsamling. Så der er mange kokke med til at skabe den store kulturbuffet. Og ansvaret er man selv nødt til at tage, for der er kun en vicevært ansat og ingen stor kommune i ryggen. ”Beslutningskompetencen skal ud til folk i udvalgene, så de frivillige selv er med til at bestemme. Ellers gider de ikke,” fremhæver Knud.

Økonomiske løsninger
En del af husets succes ligger også i evnen til at se de økonomiske løsninger, der måske ikke ligger lige for og at turde tænke lidt alternativt. Med kun begrænset kommunal driftstøtte skal huset selv generere de midler, der skal til for at skabe aktivitet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed.

Driftsmæssigt har man fundet en lidt utraditionel form, hvor huset er skilt ad i to dele, nemlig en selvejende institution, der står for drift af selve bygningen, inklusive udlejning af lokaler og cafedrift – og en støtteforening, der primært står for aktiviteter, og som lejer sig ind i lokalerne. Det giver mulighed for at fordele de økonomiske dispositioner alt efter, hvad der er smartest. Fx kan støtteforeningen afholde bankospil uden at skulle betale moms, mens diverse inventar indkøbes af den selvejende institution, hvorved momsen kan trækkes fra.

Derudover har man det princip, at alle betaler. Selvom man er frivillig, betaler man entre til koncerter. På den måde sørger man for at opretholde en stabil og nogenlunde forudsigelig billetindtægt.
Og ved at operere med et medlemsprincip, hvor adgang til brug af husets lokaler er betinget af et medlemskab, så driver man ikke konkurrenceforvridende virksomhed. Medlemskaberne giver selvfølgelig også en kontingentindtægt – og samtidig udløser det også Hillerød Kommunes største tilskud til et forsamlingshus.

Et sejlivet hus
Men det har ikke været lige ud af landevejen i alle de mange år. Slet ikke. Ganske får år efter etableringen, i 1985, brændte kroen ulykkeligvis ned i en pyromanbrand. Det var dog op på hesten igen, og alt blev heldigvis genopbygget af forsikringen. Der er blevet samlet både underskrifter og penge ind af flere omgange. Der har i tidens løb både været svind i kassen og underskud på driften med en deraf følgende gæld. Men indtil nu har man knoklet på og fundet løsninger. Som fx den gang tilbage i 1979, hvor man gik fra hus til hus for at skaffe 300.000 kr. ved hjælp af den samme type fradragsberettigede ”forsørgelseskontrakter”, som de daværende gæstearbejdere benyttede til at sende penge til familien i hjemlandet.

Men det var dengang. Hvilke udfordringer står huset med i dag? Heldigvis er der ikke nogen store, sorte skyer på himlen. Man er i gang med et generationsskifte, hvor børnefamilierne kommer ind og begynder at være aktive i huset. Det sætter ind i mellem gang i nogle værdimæssige diskussioner, fx om betydningen af medlemsfordele og foreningsformalia, hvor Knud og Grete Ebbesen mærker, at tiderne har ændret sig.
Men den omstilling er huset godt i gang med. Nødebo Kro anno 2018 rummer både de gamle traditioner og de nye strømninger – og virker parat til at tage mindst 40 år mere som frivilligt drevet forsamlings-(kultur)-hus.

Den tredje weekend i august sker der altid noget særligt i Nødebo. Allerede fra fredag aften er der livlig aktivitet, og hele lørdagen kan man stå på første sal i Forsamlingshuset Nødebo Kro og betragte det hektiske mylder af folk, der bærer ting rundt mellem de opstillede borde i gården. Der gøres klar til et af årets største events: Søndagens loppemarked.

Loppemarkedet er husets hjerte i mere end én forstand. For det første har det rigtig stor lokal opbakning. Mere end hundrede frivillige hjælper til med afviklingen hvert år, og året igennem donerer de lokale deres aflagte ting og sager, der opbevares i laden til venstre for hovedbygningen, indtil det igen bliver den tid på året. Men loppemarkedet er også husets økonomiske hjerte, for her sælges hvert år for ca. en kvart million, der tikker direkte ind i husets økonomi og bruges til at holde stedet levende og aktivt.

Men måske er det forkert at tale om et enkelt hjerte. I så fald hører der også lunger og andre livsvigtige organer til. Fx er der bankospillet, der foregår hver tirsdag aften året rundt. Uden afbrydelser. Og så er der nytårsballet, fredagscafeen, koncerterne, spiseklubberne, vævestuen, stavgængerne og modeltogsentusiasterne i FUT – for ikke at tale om husets kage, nøddetærten, der altid har været en fast del af repertoiret i husets cafe. Aktiviteterne er mange og brogede – ja faktisk så omfattende, at det kan være svært at forstå, at de kan holdes i gang alene ved hjælp af frivillige kræfter. Men det kan de og gør de – nu på 41-tyvende år.

Ingen ligusterfascisme
Forsamlingshuset fik liv i 1977, da en gruppe borgere besluttede at købe byens økonomisk trængte kro og gøre den til et kulturelt samlingssted. Et åbent hus, hvor folk kunne putte det ind, som de havde lyst til. Man valgte bevidst at kalde det ”forsamlingshus” og ikke ”kulturhus”. Det klang lidt for kommunalt, syntes man dengang.

Men hvordan holder man liv i et frivilligt drevet hus i mere end 40 år? Hvordan organiserer man sig, så både økonomi og engagement bliver ved at vokse og ikke går i stå?
Det har ægteparret Knud og Grete Ebbesen lovet at svare på en solskinsformiddag i november over en kop kaffe i ”Driverhuset” – et lokale med udestue-feel og den smukkeste udsigt over Esrum Sø. De har begge været med fra start, og de er stadig aktive både i kulturudvalget og i et af de ”buffisthold”, der bemander cafeen.

Men hvad er det præcis, der er nerven – eller hjertet, igen, om man vil? For det første er det et ønske om, at der skal ske noget. Man fornemmer, at huset er et centrum for byen og skaber sammenhold. 620 af byens 2000 indbyggere (inklusive børn), er medlemmer af huset. ”Vi har fået skabt en fælles holdning her i byen”, siger Grete. ”Vi ved, at vi kan skabe noget, hvis vi går sammen. Det er ikke ligusterfascismen, der hersker i Nødebo.” Og hun tilføjer, at forsamlingshuset faktisk er gået hen og blevet et salgsargument, når der udbydes huse i byen.

Derudover er der en stor hittepåsomhed, både når det gælder aktiviteter og den finansiering, der skal til. Alle aktiviteterne styres af udvalg med egne budgetter, hvis formænd vælges direkte på den årlige generalforsamling. Så der er mange kokke med til at skabe den store kulturbuffet. Og ansvaret er man selv nødt til at tage, for der er kun en vicevært ansat og ingen stor kommune i ryggen. ”Beslutningskompetencen skal ud til folk i udvalgene, så de frivillige selv er med til at bestemme. Ellers gider de ikke,” fremhæver Knud.

Økonomiske løsninger
En del af husets succes ligger også i evnen til at se de økonomiske løsninger, der måske ikke ligger lige for og at turde tænke lidt alternativt. Med kun begrænset kommunal driftstøtte skal huset selv generere de midler, der skal til for at skabe aktivitet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed.

Driftsmæssigt har man fundet en lidt utraditionel form, hvor huset er skilt ad i to dele, nemlig en selvejende institution, der står for drift af selve bygningen, inklusive udlejning af lokaler og cafedrift – og en støtteforening, der primært står for aktiviteter, og som lejer sig ind i lokalerne. Det giver mulighed for at fordele de økonomiske dispositioner alt efter, hvad der er smartest. Fx kan støtteforeningen afholde bankospil uden at skulle betale moms, mens diverse inventar indkøbes af den selvejende institution, hvorved momsen kan trækkes fra.

Derudover har man det princip, at alle betaler. Selvom man er frivillig, betaler man entre til koncerter. På den måde sørger man for at opretholde en stabil og nogenlunde forudsigelig billetindtægt.
Og ved at operere med et medlemsprincip, hvor adgang til brug af husets lokaler er betinget af et medlemskab, så driver man ikke konkurrenceforvridende virksomhed. Medlemskaberne giver selvfølgelig også en kontingentindtægt – og samtidig udløser det også Hillerød Kommunes største tilskud til et forsamlingshus.

Et sejlivet hus
Men det har ikke været lige ud af landevejen i alle de mange år. Slet ikke. Ganske får år efter etableringen, i 1985, brændte kroen ulykkeligvis ned i en pyromanbrand. Det var dog op på hesten igen, og alt blev heldigvis genopbygget af forsikringen. Der er blevet samlet både underskrifter og penge ind af flere omgange. Der har i tidens løb både været svind i kassen og underskud på driften med en deraf følgende gæld. Men indtil nu har man knoklet på og fundet løsninger. Som fx den gang tilbage i 1979, hvor man gik fra hus til hus for at skaffe 300.000 kr. ved hjælp af den samme type fradragsberettigede ”forsørgelseskontrakter”, som de daværende gæstearbejdere benyttede til at sende penge til familien i hjemlandet.

Men det var dengang. Hvilke udfordringer står huset med i dag? Heldigvis er der ikke nogen store, sorte skyer på himlen. Man er i gang med et generationsskifte, hvor børnefamilierne kommer ind og begynder at være aktive i huset. Det sætter ind i mellem gang i nogle værdimæssige diskussioner, fx om betydningen af medlemsfordele og foreningsformalia, hvor Knud og Grete Ebbesen mærker, at tiderne har ændret sig.
Men den omstilling er huset godt i gang med. Nødebo Kro anno 2018 rummer både de gamle traditioner og de nye strømninger – og virker parat til at tage mindst 40 år mere som frivilligt drevet forsamlings-(kultur)-hus.

Privatlivspolitik for personer tilknyttet medlemshuse og deltagere ved arrangementer

Kulturhusene i Danmarks dataansvar
Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige. Kulturhusene i Danmark er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontaktoplysninger:
Kulturhusene i Danmark
Farvergade 27D
1463 København K
Tlf. +45 33141200
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.kulturhusene.dk
CVR: 21586048

Behandling af personoplysninger for personer tilknyttet medlemshuse og deltagere i arrangementer

• Almindelige personoplysninger:

o Kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
o Ved arrangementer med forplejning behandler vi oplysninger om kostpræferencer og lign.

Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund.

Lovlige grunde til behandling er særligt:

• Foreningens berettigede (legitime) interesser i at behandle dine oplysninger (interesseafvejningsreglen)
• Behandling efter lovkrav
• Behandling med samtykke

Formål med behandling af personoplysninger:

• Foreningens medlemshåndtering
• Som led i foreningens aktiviteter og andre aktiviteter, herunder planlægning, gennemførelse og opfølgning
• Synliggørelse af medlemmet (kulturhuset)
• Opfyldelse af lovkrav, herunder folkeoplysningsloven
• Levering af varer og ydelser du har bestilt
• Administration af din relation til os

Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser
I det omfang vi behandler dine personoplysninger på baggrund af interesseafvejningsreglen, vil denne
behandling udelukkende være motiveret af berettigede (legitime) interesser som:

• Håndtering af kulturhusets medlemsrettigheder i henhold til vedtægterne m.v., herunder i forhold til
generalforsamling
• Opfyldelse af kulturhusets medlemspligter, herunder opkrævning og betaling af kontingent m.v.
• Afholdelse af sociale arrangementer og events
• Brug af situationsbilleder taget i foreningen, der afbilder en konkret aktivitet eller situation i foreningen
• Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi kontaktpersoners almindelige personoplysninger indtil vi bliver gjort bekendt med, at disse personer ikke længere er tilknyttet et medlemshus.
• Bevaring af oplysninger med historisk værdi til statistik og lignende

Samtykke
Oftest vil vores behandling af dine personoplysninger basere sig på et andet lovligt grundlag end samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor. Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.

Videregivelse af dine personoplysninger
I forbindelse med aktivitet kan der ske videregivelse af oplysninger om deltagelse til relevante organisationer – f.eks. medarrangører.
Vi videregiver ikke personoplysninger til firmaer til markedsføring uden dit samtykke.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
Vi vil opbevare dine personoplysninger i en periode fra kulturhusets medlemskab ophører og i overensstemmelse med følgende kriterier:

• Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige personoplysninger i op til 5 år efter
kalenderåret for udmeldelse af foreningen, med skæringsdato ved udgangen af et kalenderår.

Vi opbevarer dog oplysninger til statistik og lignende, så længe de har historisk værdi.

Dine rettigheder
Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler
personoplysninger om dig:
• Retten til at blive oplyst om behandlingen af data
• Retten til indsigt i egne personoplysninger
• Retten til berigtigelse
• Retten til sletning
• Retten til begrænsning af behandling
• Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)
• Retten til indsigelse

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os.
Vores kontaktoplysninger finder du øverst.
Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

Revidering af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores webside. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.

Privatlivspolitik for ansatte og bestyrelse

Kulturhusene i Danmarks dataansvar
Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.
Kulturhusene i Danmark er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse
med lovgivningen.

Kontaktoplysninger:
Kulturhusene i Danmark
Farvergade 27D
1463 København K
Tlf. +45 33141200
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.kulturhusene.dk
CVR: 21586048

Behandling af personoplysninger for ansatte og bestyrelse
Vi behandler følgende personoplysninger:

• Almindelige personoplysninger:
o Kontaktoplysninger som navn, køn, adresse, ansættelsesdato,, telefonnummer, fødselsdato, e-mailadresse, relevante uddannelser.
• Personoplysninger, der er tillagt en højere grad af beskyttelse:
o CPR nummer
o Konto nr. til lønudbetaling og kørselsgodtgørelse
o Information om eventuelle skader/helbredsforhold der har betydning for virke.

Her indsamler vi oplysninger fra
Normalt får vi oplysningerne fra dig. I nogle tilfælde kan der være andre kilder:
• Offentlige myndigheder, f.eks. nødvendige skatteoplysninger ved udbetaling af løn
• Politiet, straffeantast

Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund.
Lovlige grunde til behandling er særligt:

• Foreningens berettigede (legitime) interesser i at behandle dine oplysninger (interesseafvejningsreglen)
• Behandling efter lovkrav
• Behandling med samtykke

Formål med behandling af oplysninger på medarbejdere, bestyrelse og administration:
• Håndtering af medarbejderes hverv og pligter i foreningen
• Opfyldelse af lovkrav
• Udbetaling af løn, godtgørelser, refusioner og lignende
• Administration af din relation til os

Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser
I det omfang vi behandler dine personoplysninger på baggrund af interesseafvejningsreglen, vil denne
behandling udelukkende være motiveret af berettigede (legitime) interesser som:

• Håndtering af dine rettigheder i henhold til vedtægterne m.v., herunder i forhold til generalforsamling
• Afholdelse af sociale arrangementer og events
• Brug af situationsbilleder taget i foreningen, der afbilder en konkret aktivitet eller situation i foreningen
• Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige kontaktoplysninger i en periode efter
din fratrædelse fra foreningen.
• Bevaring af oplysninger med historisk værdi til statistik og lignende

Samtykke
Oftest vil vores behandling af dine personoplysninger basere sig på et andet lovligt grundlag end samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor. Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage
ved at give os besked om det.

Videregivelse af dine personoplysninger
Vi videregiver ikke personoplysninger til firmaer til markedsføring uden dit samtykke.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
Bestyrelse og lønnede medarbejdere: Vi vil opbevare dine personoplysninger i en periode fra ophøret af dit virke og i overensstemmelse med følgende kriterier:

• Bogføringsbilag, herunder f.eks. lønbilag, skal gemmes i 5 år fra udløbet af det regnskabsår, som bilaget
drejer sig om, med skæringsdato ved udgangen af et kalenderår.
• Andre relevante oplysninger til opfølgning og stillingtagen til eventuelle krav gemmes i 5 år efter arbejdet
er ophørt, med skæringsdato ved udgangen af et kalenderår.

Vi opbevarer dog oplysninger på såvel medlemmer, medarbejdere og bestyrelse til statistik og lignende, så længe de har historisk værdi.

Dine rettigheder
Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om dig:

• Retten til at blive oplyst om behandlingen af data
• Retten til indsigt i egne personoplysninger
• Retten til berigtigelse
• Retten til sletning
• Retten til begrænsning af behandling
• Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)
• Retten til indsigelse

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os.
Vores kontaktoplysninger finder du øverst.
Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

Revidering af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores webside. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.

Den 25. maj i år trådte en ny persondataforordning i kraft, som EU vedtog for to år siden.
Det betyder, at reglerne skærpes for, hvordan persondata skal behandles og opbevares, hvilket naturligvis har betydning for både virksomheder, institutioner, organisationer og foreninger.
De nye regler omhandler alle former for persondata - ikke kun de personfølsomme - men også almindelig information som navne og emnailadresser.

Som kulturhus skal man altså til at være mere opmærksom på, hvordan man behandler data vedrørende medlemmer, deltagere, frivillige, samarbejdspartnere m.fl. Det gælder selvfølgelig i særlig grad, hvis man opbevarer personfølsomme oplysninger som CPR. numre og børneattester.
I første omgang er det en god ide at få skabt et overblik over dataflowet i huset og få formuleret en politik for, hvordan data behandles.

I Kulturhusene i Danmark har vi desværre ikke de juridiske kompetencer til at rådgive jer og give jer håndfaste svar på, hvordan I sikrer persondata i overensstemmelse med den nye forordning.
Vi holder os dog opdateret, så godt vi kan, og hjælper jer gerne med at finde frem til den rette vejledning.

Man kan lade sig inspirere af den privatlivspolitik, som det foreningsdrevne kulturhus KulturCosmos i Viby Sjælland har udarbejdet ved at klikke her.

Derudover henviser vi til en udmærket og let overskuelig vejledning beregnet på foreninger, udarbejdet af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.

Du finder vejledningen på deres hjemmeside.

Kulturhusene i Danmarks privatlivspolitik kan læses her.

Næsten 40 deltagere var mødt op den 15. marts på Chapman University i Los Angeles, hvor Søren Søeborg Ohlsen præsenterede RECcORD projektet og den danske og den europæiske kulturhusforening. Til mødet var samlet en række repræsentanter for flere af universitets fakulteter, for en række kunstneriske og kullturelle aktiviteter i Californinen, for de studerende, samt den danske æreskonsul i Californen og repræsentanter fra den Dansk Lutheranske Kirke i Los Angeles.

På mødet, der var arrangeret af Patrick Fuery, Dekan ved Wilkinson College of Arts, Humanities and Social Sciences, præsenterede Søren RECcORD projektets forskningsresultater med fokus på den nye og dybere forståelse af deltagelsesformer i kulturhusene. I forlængelse af dette præsenteredes værdigrundlaget for både den danske (KHiD) og den europæiske kulturhusforening (ENCC) samt effekter af samarbejdet gennem årene.

Afslutningsvis blev muligheden af at etablere en californisk og/eller US national kulturhusforening positivt debateret, og efterfølgende har Patrick Fuery planlagt en række møder mhp. opstart af den ny forening, ligesom der sigtes mod et møde i Europa evt. i Danmark i 2020, hvor en større europæisk kulturhuskonference er i støbeskeen.

KHiD vil selvfølgelig holde kommunikationen med det nye initiativ åben og orientere om udviklingen og du kan læse meget mere om RECcORD projektet, der – i samarbejde med Aarhus Universitet, Godsbanen i Aarhus, og ENCC – undersøgte deltagelsesformer i 38 europæiske kulturhuse på dette link.

Den 30. januar 2016 var en særlig dato i Glumsø. Mellem 150 og 200 mennesker var mødt op for at fejre indvielsen af ”Loftværket” – det åbne, brugerdrevne værksted på 1. sal i Medborger- og aktivitetshuset ”Kroen”, den gamle Glumsø Kro, lige oven over Café Rejseladen.

Åbningsceremonier er altid særlige, og åbningen af en ny kulturfacilitet er heller ikke noget, der finder sted hver dag. Alligevel var åbningen af det nye værksted i Glumsø særligt særligt. Særligt, fordi der er gået mange års forberedelser, møder, arbejde, benspænd og forventninger forud for denne åbningsdag.
Særligt for foreningen Loftværkets bestyrelsesformand, Elisabeth Tramm, som vi fanger på en telefon for at få hendes beskrivelse af værkstedets lange og svære fødsel.

Drømmen om et åbent værksted

Det hele begyndte i virkeligheden helt tilbage i 2004. Her købte Suså Kommune (nu Næstved kommune) den gamle Glumsø Kro, der blev omdannet til Medborger- og aktivitetshus. Den lille by Glumsø, der tæller godt 2000 hoveder, havde fået endnu et kulturhus (Udover Glumsø Biograf & kulturhus, som er frivilligt drevet på 30 år). Medborger- og aktivitetshuset er egentlig en foreningsfacilitering med et brugerråd som kobler brugerne og kulturforvaltningen i kommunen. Foreningen Café Rejseladen driver frivillig café på 9. år i huset.
Men drømmene sluttede ikke her. Kroens øverste etage var indrettet med gamle kroværelser, og i dem holdt to foreninger til; billardklubben og et musik-øvelokale. 1. sal var hverken brandsikret eller isoleret..Og Elisabeth Tramm fik derfor den ide, at huset kunne udvides med et åbent kreativt værksted, der kunne supplere alle de andre kulturhus-aktiviteter, der allerede fandt sted i underetagen.

Foreningen Kreativt Værksted blev stiftet i 2008, og her begyndte det lange møjsommelige arbejde med at skaffe midler til at få renoveret kroens øverste etage. Elisabeth Tramm blev fast gæst på Rådhuset, hvor hun forsøgte at skabe interesse for projektet. Trods sympati for idéen var det på det tidspunkt ikke nogen smal sag at få Næstved Kommune til at sende flere penge i retning af den lille by på Midtsjælland.
Tidligt i processen meldte Elisabeth Tramm sig til Kulturhusene i Danmarks – der dengang hed Huse i Danmark – projektmagerforløb Projektstationerne, hvor hun arbejdede intensivt med at realisere planerne og blandt andet fik gode input til, hvordan man fundraiser. ”Hvorfor snakker du med embedsmændene og ikke politikerne?” var der en, der sagde til hende undervejs.
Og det hjalp faktisk at gå direkte til politikerne. Efter mange henvendelser, møder og indsendte ansøgninger lykkedes det at rejse den første million. De fleste af støttemidlerne kom fra kommunen, via LAG Næstved (Lokale Aktionsgrupper), men også Lokale- og Anlægsfonden og Næstvedegnens Landbrugsfond var med til at spæde til. Selv KHiD kunne skrive sig på bidragstavlen med et mindre beløb. Glæden var til at tage og føle på i Glumsø.

Den ånd som kulturhuse skabes af

I 2009 fik Elisabeth Tramm Kulturhusene i Danmarks hædersbevisning Den Gyldne Skovl. I sin tale sagde den daværende formand, Jan Mols Poulsen fra Tobakken: ”Denne skovl gives til personer der - som det er formuleret i statutter og annaler - har gjort noget særligt til gavn for husene eller handlet i ”foreningens ånd ”. Kære Elisabeth, HiD’s bestyrelse mener ikke, du har handlet i ”foreningens ånd”. Vi mener ganske enkelt, at det er mennesker som dig, der ER foreningens ånd, og det er netop den ånd som kulturhuse skabes af!!”

Men forsøget på at sparke døre ind tog på kræfterne, og på et tidspunkt gik projektet i stå. ”Jeg gik simpelthen træt,” siger Elisabeth Tramm. Det var lykkedes at skaffe halvdelen af de midler, der skulle få det kreative værksted til at leve, men der var ikke overskud til at skaffe den sidste million.

Kommunen i aktion

Ved indgangen til året 2013 kom der dog pludselig en henvendelse fra Næstved Kommune selv: Måtte de have lov til at overtage projektet? Ja tak, blev der sagt. Efter et par års sagsbehandling med ministeriet for Fødevare-erhverv (som administrerer LAG-midlerne) blev det til en fifty-fifty finansiering. Og derfra gik det rigtig stærkt. De midler, som projektet tidligere var blevet bevilget, men ikke havde fået brugt, stod til at udløbe, og derfor skulle hele renoveringen af loftet påbegyndes marts 2015 og være afsluttet og afrapporteret inden udgangen af juni 2015. Det lykkedes, og den 30. januar 2016, blev der altså foretaget en helt officiel åbning af Loftværket.
Glumsø har nu sit eget kreative værksted, hvor man allerede kan deltage i arrangementer som VVV (Vi Vender Vinyl), Strik & Drik, Tegnetræning og DIY. Aktiviteter, der gerne skulle vokse og gro og blive flere med tiden. ”Glumsø er jo gået hen og blevet et eksempel på alt det gode, der foregår i Udkants -Danmark,” griner Elisabeth Tramm. Her kommer ingen og gør det for os – vi gør det selv!

Hele vejen igennem har det været en grundsten i projektet, at værkstedet skulle være åbent for alle, og sådan er det også blevet. Bestyrelsen opfordrer gerne folk til at blive medlemmer af foreningen Loftværket for den beskedne sum af 50 kr. om året. Men det er ikke nogen betingelse, og det er op til folk selv, om de vil, betoner Elisabeth Tramm, ”Økonomi skal ikke være en hindring, især ikke for de børn og unge som nu har en helt ny mulighed for at komme ind i huset, uden at være hooket op på et medlemskab af en forening, som ellers er et krav for at opholde sig i huset.”

Nye drømme venter

Om planerne for fremtiden siger hun: ”Det er et stort ønske at få gjort værkstedet mere brugerdrevet. Vi får masser af anerkendelse, men folk skal også lige forstå, at det altså ikke er en servicecentral. De skal selv skabe indholdet og gøre Loftværket til et fedt sted at være”.

Derudover er der selvfølgelig en masse konkrete ønsker og planer. Loftværket har indgået et samarbejde med skolen via den nye skolereform, hvilket betyder, at skolen kan benytte faciliteterne om formiddagen. Forhåbentlig vil de børn som bliver for gamle til SFO-ordningen også have lyst til at bruge stedet om eftermiddagen, hvor der vil være åbent og en enkelt ”loftvært” der holder øje med, at ingen kommer noget til.

Også byens 20-25 flygtninge fra Myanmar, Syrien og Eritrea er tænkt ind i planerne. Man samarbejder med kommunen og inviterer dem indenfor, så de kan se faciliteterne og måske få lyst til selv at benytte dem. Det samme bliver formændene for det lokale foreningsliv, og håbet er, at både nye og gamle Glumsø-borgere kan mødes og lære hinanden bedre at kende, så flygtningene afmystificeres, og man undgår konflikter: ”Foreningerne skriger på flere frivillige, og måske kunne de invitere nogle af flygtningene indenfor. ”

”Netop fordi du stadig, stædigt og ufortrødent arbejder videre fortjener du i den grad at blive kåret til Husenes ridder af Den Gyldne Skovl” blev der også sagt i talen ved prisoverrækkelsen tilbage i 2009. Der var nok ikke nogen, der havde forventet, at der skulle så megen tålmodighed til, før tid og timing gik op i en højere enhed. I tilfældet Loftværket skulle der 7 år og masser og masser af hårdt arbejde til, fra den spæde ide fødtes, til det rette momentum opstod, og planerne endelig kunne føres ud i livet. Men nu er det det her, det åbne, kreative værksted i Glumsø.

Besøg Loftsværkets hjemmeside på http://www.loftvaerket.dk/ og find dem på Facebook.
Man er også altid velkommen til at kigge forbi (transporttiden fra København er kun en time) til en kop kaffe, en rundvisning og erfaringsudveksling.

Du kan også læse hele talen fra overrækkelsen af Den Gyldne Skovl til Elisabeth Tramm her nederst på siden.

VSL

Onsdag den 27. januar 2016 holder Kulturhusene i Danmark visionsseminar under overskriften "Nye mål - indspark og udfald". Det er femte gang, vi afholder et visionsseminar, og vi har tradition for at benytte seminaret til at gå i dybden med særligt kulturhus-relaterede temaer. I år har vi valgt at kigge helt i foreningens maskinrum og bede medlemmer og andre interesserede om at bidrage med viden og input til, hvordan vi udvikler KHiD's mål og aktiviteter fremover.

Derfor har vi sammensat et arrangement, der er bygget op omkring workshops, og som bringer alle deltagere rundt om de hovedområder, som foreningen arbejder med. Man vil derfor både kunne blive - og gøre andre - klogere på så forskellige emner som videndeling- og netværksdannelse, projektudvikling samt kulturpolitisk arbejde og interessevaretagelse. Vi glæder os til at høre din mening!

Derudover har vi bedt to spændende oplægsholdere komme med deres indspark til debatten. Du vil kunne høre Lokale- og anlægsfondens direktør, Esben Danielsen, fortælle om, hvordan man i fonden arbejder med at formidle og dele viden om, hvad der er godt kulturhusbyggeri. Fra Karlsruhe Institute of Technology kommer Dr. Christoph Mager og giver os et indblik i, hvordan man indsamler data om kulturhuse i Tyskland - og hvad man bruger dem til.

Seminaret er et eftermiddags- og aftenarrangement, som begynder kl. 14.30 og slutter med en middag kl. 18.45. Årets værter er KW3, der er en del af Kraftwerket og har til huse i en spændende, gammel villa på Østerbro i København. Hvis man vil med på en rundvisning i husets mange skæve gange og rum, bliver der mulighed for dette kl. 13.30.
Programmet finder du i pdf-format nederst på siden. Tilmelding skal ske via dette link senest fredag den 22. januar.

Vel mødt - vi glæder os til at se dig!

Kulturhusene i Danmark values international collaboration and seeks to engage in networks and projects with international partners.
The association is an active member of and represented in the board of the European Network of Cultural Centres (www.encc.eu ), an organization of 11 national societies of cultural centres from countries within Europe.
Kulturhusene i Danmark is also a member of Culture Action Europe (formerly the European Forum of Arts and Heritage, www.efah.org )

Kulturhusene i Danmarks medlemmer spænder vidt - fra de mindste frivilligt drevne huse i landdistrikterne til de største, kommunale enheder i storbyerne. Fælles for dem er, at de både formidler kunst og kultur på højt niveau og samtidig faciliterer lokale igangsættere med fysiske rammer og nødvendig viden.

Kulturhusene danner dermed en tryg og inspirerende ramme om det lokale foreningsliv, de frivillige ildsjæle og de upcoming kunstnere samtidig med, at de fungerer som scener for de etablerede kunstnere.

De danske kulturhuse er kulturelle og sociale mødesteder. De er kendetegnet ved deres stærke lokale forankring og deres tætte kontakt til borgerne, hvilket gør dem enestående i dansk kulturliv.

Kulturhusene arbejder lokalt for at styrke et inkluderende og mangfoldigt kulturliv, og gennem deres medlemskab af landsforeningen Kulturhusene i Danmark støtter de den nationale udvikling på området.

Se medlemslisten her

Skal dit kulturhus være medlem? Klik her for at gå til indmeldelse eller klik her, hvis du vil læse om de mange medlemsfordele.

§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Kulturhusene i Danmark. Kulturhusene i Danmark’s hjemsted er sekretariatets adresse.

§ 2 Formål
Kulturhusene i Danmark er en kulturpolitisk forening, hvis formål det er:
 at styrke og udvikle det folkelige og demokratisk kulturelle arbejde i hele Danmark.
 at repræsentere medlemshusenes fælles interesser overfor myndigheder, organisationer, interessegrupper og andre relevante samarbejdspartnere.
 at støtte den lokale udvikling af eksisterende huse og dannelsen af nye huse.
 at fremme en kultur med et socialt aspekt, som tilgodeser brugernes medleven og aktivitet.
 at arbejde for vidensdeling og udviklingen af faglige kompetencer og ny viden, der relaterer til kulturhusdrift.

§ 3 Medlemskab, kontingent og udelukkelse
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse, og lignende huse, der faciliterer og formidler kunstneriske og kulturelle aktiviteter
Som medlem optages alle huse og husforberedende grupper, der kan tilslutte sig foreningens formål. Medlemskab gælder kalenderåret.
Kontingentets størrelse for huse og husforberedende grupper fastsættes af generalforsamlingen.
Medlemshusene skal betale kontingent senest 1 måned før generalforsamlingen for at have stemmeret. Ved indmeldelse efter den 30/6 opkræves kun halvdelen af et års kontingent.
Medlemshuse som modarbejder foreningens formål kan udelukkes af foreningen, hvis 2/3 af de stemmeberettigede på en generalforsamling stemmer for det.

§ 4 Generalforsamling
a) Kompetence
Generalforsamlingen er Kulturhusene i Danmark’s øverste myndighed, der godkender regnskab, budget og handlings-plan. Desuden vælger generalforsamlingen medlemmer til bestyrelsen og suppleanter efter retningslinierne i § 5b.
Hvert medlemshus er stemmeberettiget på generalforsamlingen med 3 stemmer.
Personer med tilknytning til et medlemshus, dvs. brugere, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer etc., er valgbare til bestyrelsen. Kandidater til bestyrelsesposter er kun valgbare såfremt deres kandidatur kan godkendes af det medlemshus, hvortil kandidaten har tilknytning. Bestyrelsesmedlemmer skal opfylde valgbarhedsbetingelserne i hele valgperioden.
Et medlemshus kan kun repræsenteres med ét bestyrelsesmedlem.

b) Tidspunkt og indkaldelse
Generalforsamlingen afholdes én gang årligt inden udgangen af maj måned.
Bestyrelsen indkalder skriftligt til ordinær generalforsamling med mindst 8 ugers varsel.
Forslag til emner der skal behandles af generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretariatet i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen.
Endelig dagsorden med angivelse af indkomne forslag, handlingsplan, regnskab og budget skal udsendes senest 2 uger før generalforsamlingen.

c) Gennemførelse
Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
2. Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Godkendelse af regnskab.
4. Indkomne forslag:
5. Godkendelse af handlingsplan.
6. Fastsættelse af kontingent og godkendelse af budget for det kommende år.
7. Valg af formand (Sker i lige år)
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer: (Der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer hvert år for en 2-årig periode)
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år. (Hvert år)
10. Valg af 1 offenligt godkendt revisor (Hvert år)
11. Evt.

d) Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det nødvendigt.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes når mindst 10 medlemshuse indsender en skriftlig begrundet begæring herom.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 8 uger efter modtagelsen af anmodningen, og den skal indkaldes med mindst 3 ugers varsel. Dagsorden med indkomne forslag skal sendes ud med indkaldelsen.
Den ekstraordinære generalforsamling kan kun behandle det/de, forslag som foranlediger generalforsamlingen.

e) Beslutninger
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpel stemmeflerhed, med mindre andet følger af denne vedtægt.
Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt én af de tilstedeværende ønsker det. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt.
Ved vedtægtsændringer kræves 2/3 flertal af de afgivne stemmer på generalforsamlingen.

§ 5 Bestyrelse
a) Opgaver
Kulturhusene i Danmark’s daglige ledelse varetages af bestyrelsen under ansvar over for generalforsamlingen. Bestyrelsen varetager Kulturhusene i Danmark’s tarv udadtil og indadtil. Bestyrelsen fører tilsyn med de ansatte personers virksomhed.
Bestyrelsen har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af lederen af Kulturhusene i Danmark’s sekretariat og andre ansatte.

b) Valg
Bestyrelsen består af 7-9 personer, der skal være myndige og bosat i Danmark
Generalforsamlingen vælger formand direkte samt yderligere 6-8 bestyrelsesmedlemmer.
I lige år vælges formand og 3-4 bestyrelsesmedlemmer.
I ulige år vælges 3-4 bestyrelsesmedlemmer.
Der vælges 2 suppleanter på den ordinære generalforsamling for en 1-årig periode. Ved indtrædelse i bestyrelsen sidder den indtrædende suppleant valgperioden ud. Bestyrelsen konstituerer sig selv med kasserer og næstformand på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

c) Bestyrelsesarbejdet
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den udarbejdede forretningsorden skal være tilgængelig for alle medlemshuse.
Bestyrelsesmøde afholdes minimum 4 gange årligt. Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske skriftligt med mindst 5 dages varsel med angivelse af dagsorden.
Der tages referat af bestyrelsesmøderne. Referatet godkendes af formanden inden udsendelsen. Godkendte referater er tilgængelige for alle medlemshuse
I forbindelse med sager, der kræver tavshedspligt udarbejdes et internt referat, som kun er tilgængeligt for bestyrelsen.
Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§ 6 Tegning og hæftelse
Kulturhusene i Danmark tegnes af formanden samt 1 bestyrelsesmedlem.
I formandens fravær tegnes foreningen af næstformanden samt 1 bestyrelsesmedlem.
Der påhviler hverken medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse, for så vidt de har handlet inden for rammerne af Kulturhusene i Danmark vedtægter, generalforsamlingens vedtagelser eller den almindelige lovgivning.
For Kulturhusene i Danmark’s forpligtelser hæfter alene Kulturhusene i Danmarks’formue.

§ 7 Finansiering og regnskab
Kulturhusene i Danmark’s midler tilvejebringes ved kontingenter fra medlemshusene, samt støtte fra offentlige myndigheder, private investorer, fonde, foreninger, enkeltpersoner m.fl.Regnskabsåret følger kalenderåret. Bestyrelsen har ansvar for, at der udarbejdes årsregnskab, og at dette bliver revideret af den valgte revisor til fremlæggelse på årets generalforsamling.

§ 8 Opløsning
Beslutning om opløsning skal vedtages med 2/3 flertal af foreningens medlemshuse. Er 2/3 af foreningens medlemshuse ikke til stede ved generalforsamlingen skal bestyrelsen senest 10 dage efter indkalde til ny generalforsamling, hvor opløsning kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende stemmer.

Ved opløsning af foreningen skal eventuelt overskydende midler tilfalde aktiviteter i forlængelse af foreningens formål.

Vedtaget på generalforsamlingen den 9. maj 2019