I foråret 2019 tog Landsforeningen Kulturhusene i Danmark initiativ til afholdelsen af fem lokale seminarer i hhv. Sønderborg, Kolding, Aalborg, Viby Sj og København, som bragte kulturhus- og biblioteksfolk sammen til en snak om berøringsflader, fælles værdier og strukturelle forskelle.
Tilsammen tegnede debatten og de mange synspunkter, der kom frem, et mangefacetteret men dog tydeligt billede af to slags kulturinstitutioner, der på mange måder har meget til fælles, men som også har hver sin egenart. Det følgende er nogle af hovedlinjerne fra disse drøftelser.
I den lokale kulturpolitiske dagsorden i kommunerne, er der meget på spil, når budgetterne lægges, og de sparsomme midler fordeles til de lokale kulturinstitutioner, organisationer og foreninger. Det er en fordelingspolitik, der gør alle kulturinstitutioner til konkurrenter – men måske i særlig grad kulturhuse og biblioteker. For hvad er forskellen egentlig? Kan de det samme? Eller sagt med andre ord: er kulturhuse blot biblioteker uden materialesamlinger?
Svaret er nej – mener vi i Kulturhusene i Danmark – for kulturhuse og biblioteker kan og skal noget forskelligt, og begge institutioner bidrager hver især med noget væsentligt til det lokale kulturliv.
Lokalsamfund er tilsvarende forskellige, og der kan derfor ikke findes en one size fits all på dette område. Men man kan læne sig op ad de gode erfaringer og prøve at undgå at gentage de dårlige.
Kerneopgaver og værdier
Biblioteker og kulturhuse deler en lang række værdier med rod i folkeoplysningen om dannelse og demokratisk medborgerskab. Som kulturhusleder, Michael Marino fra Huset i Aalborg, så fint formulerer det: ”Kulturhuse, biblioteker og folkeoplysningen kan skabe fællesskaber og en kulturelt bevidst befolkning, som et modtræk til en eventkultur, hvor borgerne står med hænderne ned langs siderne”.
I den kulturelle arbejdsdeling mellem kulturhuse og biblioteker, er der en fællesmængde af aktiviteter som kan finde sted både det ene sted og det andet sted. Og det kan se ud som om, at denne fællesmængde vokser og at forskellene imellem biblioteker og kulturhuse udviskes.
For mange biblioteker er litteraturformidling og læsning stadig i fokus, men praksis omkring udbuddet af øvrige kulturaktiviteter er under forandring. Man flytter sig fra at have materialesamlingerne som det primære omdrejningspunkt. ”Vi formidler ikke materialer – vi formidler indhold,” siger en biblioteksleder. I begyndelsen var der skepsis over for, om et event om fx healing lå inden for bibliotekets ramme. Men det blev budt velkommen med den argumentation, at biblioteket også formidlede bøger om healing.
Kigger man på de enkelte institutioners formulerede visioner, kan de ofte byttes ud, fordi indholdet reelt er det samme. Eksempelvis: ”Huset varetager rollen som et moderne forsamlingshus. I XX-huset mødes mennesker om fælles interesser på tværs af samfundslag, aldersgrupper, kulturer og religioner. XX-huset understøtter, at ting kan ske.”
Når det er sagt, så er der i praksis fortsat en lang række områder, hvor kulturhuse og biblioteker adskiller sig fra – men dermed også komplementerer – hinanden.
Frivillighed og brugerdreven aktivitet
Blandt både kulturhus- og biblioteksfolk er der bred enighed om, at der er stor forskel i måden man ”skaber og tænker” kultur på. Forskellen ligger både i form og indhold. Groft stillet op, arbejder biblioteker ofte med ”det smalle”, mens kulturhusene arbejder med det ”det skæve”.
Kulturhusene er indbyrdes meget forskellige, men har typisk en dobbeltrolle som formidler af professionel kunst og kulturelle events, samtidig med at der er et særligt fokus på deltagelse og på at involvere de lokale borgere aktivt i kulturproduktion- og formidling – eller med andre ord: ”borgernes hverdagskulturproduktion”. Aktiviteter opstår ofte på borgerinitiativ og planlægges og gennemføres af borgerne selv, mens medarbejderen indtager en understøttende rolle. Frivilligheden er central og opleves som et positivt træk. Borgernes engagement – det at drive noget sammen og tage ansvar – er et bærende element. Det brugerdrevne udspringer af en efterspørgsel.
Bibliotekerne indtager i højere grad en værtsrolle og fokus er på at ”facilitere kulturen” i form af kultur-tilbud, som er tilrettelagt af bibliotekets medarbejdere. Adspurgt, svarer en biblioteksleder på spørgsmålet om man praktiserer samskabelse med frivillige: Helst ikke – det tager alt for meget tid.
Generelt kan bibliotekerne bedst håndtere frivillige, der er forankret i foreninger – ”den organiserede frivillighed” – mens de har sværere ved at inddrage de selvorganiserede ”solo-frivillige”.
En anden biblioteksleder udtaler, at de frivillige primært er samarbejdspartnere eller kontaktpersoner i eksempelvis læsekredse. Frivilligheden og det borgerdrevne engagement er ikke fundamentet men betegnes som noget ekstra: ”De frivillige er dem, der producerer ’flødeskum’ – men kagen er der stadigvæk”.
Mentalitetsforskellige imellem kulturhuse og biblioteker
Der er en fælles forståelse af, at kulturhuse vokser nedefra og op, mens biblioteker vokser oppefra og ned, og at det giver forskellige udgangspunkter.
Kulturhusene har et stærkere element af do-it-yourself kultur, der ikke alene slår igennem på deltagersiden, men også gælder for arbejdskulturen blandt de ansatte. ”Anarkister” – er det ord nogle af de deltagende biblioteksfolk sætter på kulturhusfolket, mens de betegner bibliotekernes arbejde som ”ordnet og struktureret”. ”På biblioteket ringer man efter en pedel, hvis man skal have flyttet nogle papkasser – i kulturhuset flytter man dem selv”, bliver der sagt den anden vej.
Biblioteket har været præget af en mono-faglighed (bibliotekaren), mens kulturhusmedarbejderne ofte har været autodidakte eller med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – ”mesterlære uden mester” er der en der kalder det. Der ansættes dog i stigende grad akademikere begge steder, og med fremkomsten af eventkoordinator og performancedesign-uddannelserne er fagligheden under forandring i begge institutioner.
Det giver i nogle biblioteker anledning til en frygt for, at man helt skal miste bibliotekaren. Her er følelsen af værtskab alfa og omega, og det rent borgerdrevne kulturhus-bibliotek er ikke en attraktiv model. Traditionelt har hver enkelt medarbejder på biblioteket sin specifikke rolle og sit særlige arbejdsområde med tydeligt afgrænsede og definerede arbejdsopgaver.
De ansatte ønsker generelt at opretholde en eller anden afgrænsning af fagligheder, så alt ikke ”flyder sammen”, men at man i stedet respekterer de forskellige kvaliteter og kompetencer og bruger dem bedst muligt.
Traditionelt er arbejdsopgaverne og vilkårene for kulturhusmedarbejderen mindre klart definerede og fastlagte, end de er for bibliotekaren. Det kræver villighed og evne til at være blæksprutte, og til at være fleksibel når det gælder både opgaver og arbejdstider. Det stærke fokus på borgerinvolverende aktiviteter i kulturhusene stiller større krav til ”relationskompetencerne” hos kulturhusmedarbejderen end hos bibliotekaren.
Samtidig opereres der med forskellige organisatoriske mind-set, der også udspringer af tradition.
I et foreningsdrevet kulturhus som KulturCosmos i Viby Sj. deler man aktivitetsmidler ud til frivillige grupper, der administrerer pengene selv. Ifølge kulturhusleder Caroline Stokholm Clemmensen er det en af grundpillerne i KulturCosmos, som også kalder det borgerdrevet, at borgerne på den måde kan deltage i driften med egne budgetansvar. ”Det giver samtidigt mulighed for, at vi kan stille krav om, at deres aktiviteter lever op til vores vision og målsætninger. Det skaber balance og sammenhæng i vores organisation, som ellers kun beror på et enmandssekretariat og 50 frivillige”. I flere biblioteker – og også i nogle af de kommunale kulturhuse – er der ofte en frygt for at åbne huset for borgerne og overlade ansvar. Man er bekymret for, om de vil kunne forvalte det og behandle stedet på en tilstrækkeligt ansvarlig måde.
Rammevilkår og økonomisk fundament
Også strukturelt er der forskel på biblioteker og kulturhuse.
Folkebibliotekerne er kommunalt drevne og underlagt biblioteksloven, hvori formålet beskrives således:
”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.”
På kulturhusområdet findes der tre hovedorganisationsformer. Der er de (ofte mindre) foreningsdrevne kulturhus, de selvejende institutioner og de kommunalt drevne kulturhuse. En del af de sidstnævnte er administrativt sammenlagt med områdets biblioteker.
Der er ingen lovgivning på kulturhusområdet.
Både biblioteker og kulturhuse oplever nedskæringer i disse år. I nogle kommuner er det gået særligt hårdt ud over bibliotekerne, der har oplevet massive besparelser.
På kulturhusområdet har pengene altid været små, og udfordringerne ligger ikke kun i aktuelle besparelser, men i den generelle usikkerhed, der kommer af ikke at være sikret basisdrift fra år til år igennem en lovgivning.
”Økonomi er magt. Det er helt afgørende om man har sin financiering på plads eller ej,” siger en kulturhusleder.
”Det er gratis-princippet, der skiller os ad”, siger Michael Mansdotter fra Trekanten, ”for Trekanten skal tjene penge.” Det gælder både via billetsalg og via lokaleudlejning. Bibliotekerne har muligheder for at tilbyde gratisarrangementer og stille lokaler gratis til rådighed. Det kan kulturhusene ikke og i den forstand er de to aktører derfor ikke spillere på den samme bane.
Kulturhusene skal typisk skaffe en egenfinanciering på 40-50%. Indtægtsdækket virksomhed er en stor del af kulturhusenes eksistensgrundlag – noget man i bibliotekerne har arbejdet med tidligere, men er gået væk fra. Generelt oplever man i kulturhuset, at man skal lave kultur for langt færre penge end bibliotekerne.
På den positive side kan nævnes, at denne financieringsmodel giver kulturhuset mulighed for at øge sin indtjening og på den måde skabe mere aktivitet, ansætte flere medarbejdere osv. På denne måde er kulturhuset ikke fastlåst, som man er, hvis der er nedskæringer i fx en børnehave. Fraværet af lovgivning gør også, at kulturhusene ikke på samme måde som bibliotekerne skal levere en fast defineret service, og at de ikke har ”skal-opgaver”, hvilket giver frihed, men også medfører en konstant kamp for at bevise sin berettigelse.
Men som en anden kulturhusleder fremhæver, så er de bløde opgaver svære at værdisætte. Hvordan prissætter man værdien af et værested for unge, når man er i konkurrence med store formidlende kulturinstitutioner, som producerer rapporter, der dokumenterer, hvor vigtig den pågældende institution er for kommunens samlede økonomi. Det kan give kulturhusene baghjul i kampen om den politiske bevågenhed.
Sammenlægninger – et kapitel for sig
Over hele landet har vi i en årrække set, at biblioteker og kulturhuse tænkes sammen. Særligt i København, men også i andre dele af landet, er mange tidligere selvstændige institutioner lagt sammen. Det giver administrative fordele og ender også ofte som en spareøvelse.
I Viby Sj. arbejdes der lige nu på en anden model, hvor et foreningsdrevet kulturhus og et kommunalt bibliotek skal flytte sammen på en ny matrikel i et nybygget hus uden at afgive suverænitet. I den proces tales der netop meget om, hvordan man får kombineret forskellige fagligheder, forskellige organisationsformer, forskellige størrelsesforhold og forskelligt økonomisk grundlag i et ”fælles tredje” ud fra en ambition om ligeværdighed. Værdifællesskabet til trods er man enige om, at man som institutioner stadig skal være skarpe på, hvad man god til hver især og fortsætte med det.
Det nuværende billede der tegner sig ved sammenlægninger er, at kulturhusene ofte bliver de små.
Det grelleste eksempel var den politiske beslutning om at nedlægge Vollsmose Kulturhus. I forbindelse med den manøvre fik biblioteket (som kulturhuset delte matrikel med) tilført 200.000 kr. (ud af et oprindeligt tilskud til kulturhuset på 1,4 mil) til afvikling af koncerter. Modellen kørte i et år. I dag bliver Vollsmose kulturhus’ tidligere lokaler brugt til teater, så forsamlingshuspotentialet reelt er nærmest forsvundet.
”Kannibalisme”, ”Imperialisme” – eller samarbejde?
Fornemmelsen af kulturområder, der flyder sammen og institutioner, hvis aktiviteter lapper ind over hinanden – en øget fællesmængde – er ikke begrænset til biblioteker og kulturhuse. Et teater kan sagtens invitere til et debatarrangement og et musikhus kan afholde et fastelavnsarrangement, mens et museum også både kan tilbyde koncertoplevelser og litterære arrangementer. Oplysningsforbundene er også spillere på dette område, og det samme er kirkerne i stigende grad. Sundhedsområdet er den nye fælles arena for samarbejde omkring kultur. Man oplever, at der fra politisk side bliver sagt ”I må skære I hinanden”.
Der ligger en udfordring i, at flere kulturformidlende institutioner vælger det samme fokus for arrangementer. Fx laver flere institutioner børnearrangementer. Det kan skabe en konkurrence om brugerne, hvor de økonomisk stærkeste ofte vil stå tilbage som vindere. Særligt galt går det, hvis der ikke finder løbende samarbejde og koordinering sted, da institutioner ofte vil planlægge de samme arrangementer og events – men på helt forskellige vilkår. Det opleves som dumt og uheldigt, når flere institutioner får samme opdrag og laver det samme. Men det er ofte en politisk beslutning – ikke institutionernes egen.
Kulturhusene er, som nævnt, i mindre grad end bibliotekerne underlagt ”skal”-opgaver. Det giver på den positive side en større frihed. I kulturhusene tager man derfor den opgave på sig, der ligger i at være nytænkende, ”finde sprækkerne”, spotte nye behov hos brugerne og udvikle nye koncepter. Uheldigvis er der ikke altid så meget prestige i disse små opstartsprojekter, og der er en oplevelse af, at de gode ideer ofte bliver stjålet af en kulturel ”storebror”, når projektet opnår succes.
Dialog virker nødvendig for at undgå overlap og uhensigtsmæssig konkurrence. I Nicolai Kultur i Kolding oplever man eksempelvis et godt samarbejde, fordi biblioteket har valgt at definere sig selv som en ”velfærdsinstitution” frem for en ”kulturinstitution”, og det betyder i praksis, at biblioteket i høj grad henviser til andre aktører i byen frem for selv at udbyde arrangementer. Et godt samarbejde kan også bestå i at man går sammen om etableringen af et event og byder ind med de særlige kompetencer man har. Kulturhuset har måske det bedst egnede lokale og de mindst snærende arbejdstidsregler, mens biblioteket har resurser til at stå for den fælles markedsføring.
Fra kulturhusenes side er der et stærkt ønske om øget samarbejde og mere lokal koordinering af aktiviteter, hvor man ”spiller hinanden gode” i stedet for at konkurrere med de samme virkemidler om den samme målgruppe, og fra landsforeningens side kan vi kun bakke op om den tilgang.
Kulturhusene i Danmark ønsker den nyudnævnte kulturminister, Mette Bock fra Liberal Alliance, tillykke med det nye hverv. Vi glæder os over, at der i det nye regeringsgrundlag står, at "Der skal være gode muligheder for, at danskerne aktivt kan deltage i kulturlivet – både gennem kulturelle oplevelser og som udøvende. Det danske kulturliv skal have frie og gode rammer, der fremmer kreativitet, mangfoldighed og kvalitet. Der skal være et rigt og varieret kulturudbud til befolkningen i hele landet."
"Vi håber, at ministeren vil have fokus ikke kun på eliten, men også på bredden, og på hvor vigtigt det er, at der findes kulturtilbud i hele landet, der ikke kun tilgodeser mennesker som kulturforbrugere, men også deres muligheder for selv at være aktive - det gælder hvad enten det er som udøvende amatører, engagerede projektudviklere, frivillige arrangører eller noget helt andet," siger KHiD's formand Peter Ørting, og fortsætter: "I foreningen håber vi også, at hun som afgående formand for Grænseforeningen vil føre sine erfaringer fra den moderne folkeoplysning med over i ministeriet og huske på, at traditioner og kulturarv kan vinkles på mange måder, og at nytænkning, mangfoldighed og globalt udsyn er væsentlige værdier på det kulturelle område".
Kulturhusene i Danmark ser frem til samarbejdet og står selvfølgelig til rådighed med viden om alt det, der sker i Danmarks mange kultur-, aktivitets-, medborger-, multi-, kvarter- og beboerhuse.
Kulturhusene i Danmark er en del af Dansk Folkeoplysnings Samråds projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som også kan mærkes i Danmark. I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.
Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.
”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.
Mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold. I KulturCosmos i Viby Sj. har man i september 2016 afholdt en Asylmiddag, hvor lokale borgere og beboere fra asylcentret havde lejlighed til at møde hinanden. Læs om arrangementet her
Andre steder, som fx på Godsbanen i Aarhus, har man indledt et samarbejde med de lokale Venligboere om at lægge lokaler til deres Venligbo Cafë.
I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken
På Klaverfabrikken i Hillerød lancerede man allerede for flere år siden konceptet Verdens Brændpunkter, hvor skoleelever via musik og en personlig fortælling får indblik i nogle af verdens aktuelle konflikter. I det kommende år sættes der folus på Syrien og Afghanistan. Læs artiklen her på siden
For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et katalog med eksempler på aktiviteter, som man kan lade sig inspirere af.
Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.
Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.
Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.
Mali, Egypten, Ungarn, Irak, Brasilien. Ved første øjekast kan det være svært at se, hvad der binder de fem lande sammen. Men selvom geografi og kultur er forskellig, så har landene det til fælles, at de er nogle af ”Verdens Brændpunkter”. De er ramt af konflikter eller gennemgribende problemer og derfor valgt ud som fokusområder for et musik- og samfundsfagligt skoleforløb udviklet og produceret på det kombinerede kulturhus og spillested Klaverfabrikken i Hillerød af spillestedsleder, Jens Jepsen, og musik-booker, Jens Rømer.
Et simpelt koncept
”Det er et simpelt koncept,” fortæller Jens Rømer, og beskriver projektet: Herboende musikere med anden etnisk baggrund fortæller de personlige beretninger om deres liv og det land, de kommer fra, ja måske endda er flygtet fra. Foredragene krydres med musikalske smagsprøver og afholdes på Hillerøds skoler. Bagefter inviteres eleverne ind på Klaverfabrikken til en koncert, hvor de samme musikere spiller musik med rødder i det land, de oprindeligt stammer fra.
Verdens Brændpunkter er nu på vej med sin femte sæson i efteråret 2016. Sæsonerne følger skoleåret, og der præsenteres to lande hvert år. En del af de musikere, der har medvirket hidtil, har allerede været veletablerede i dansk musikliv. De har fungeret som musikambassadører, der kunne kaste lys over konflikter – også i lande, som der ikke normalt er fokus på i medierne. For eksempel har kendte musikere som Karen Mukupa og Moussa Diallo været med til at udbrede kendskabet til, hvad der sker i lande som Tanzania og Mali.
Ro i salen
Foredrag og koncerter henvender sig kun til skolernes ældste elever. Det er dog også de hormonelle teenagere, det normalt kan være allersværest at fastholde og engagere. Men her er det som regel ikke noget problem. De personlige historier, øjenvidneberetningerne, gør landene og de konflikter, de er ramt af, mere nærværende og aktuelle. Eleverne lytter – både til fortællingerne og musikken. Det er et vigtigt element i konceptet, at de medvirkende er musikere med en personlig historie og tilknytning til landet, ikke eksperter.
”Den personlige relation styrker oplevelsen af musik, som ellers kan virke fremmedartet”, siger Jens Jepsen. ”Og når musikeren lige hiver op i trøjen og viser et skudsår frem, så er der ro i salen”, tilføjer Jens Rømer.
Samtidig peger de to organisatorer på, at foredragene både øger forståelsen for de vanskelige situationer, der får mennesker til at forlade deres land, og derudover danner grundlag for en sund snak om kildekritik, for ”det er jo den type historier, der ofte mangler i mediebilledet”. I medierne vælger man ofte at vise de stærke billeder og en enkelt slagkraftig vinkel. Den personlige fortælling kan noget andet og maler som oftest et billede af konflikten, som ikke er sort-hvidt.
Musikken bygger bro
“Don’t be afraid - you are witnessing history!” Sådan sagde musikeren Nadin El Khalidis ældre bror, da de sad i et beskyttelsesrum i Bagdad og kunne høre bomberne tilintetgøre den by, de var vokset op i og dermed også det trygge familieliv, de havde været vant til. Og selvom Nadin først rigtigt forstod betydningen af de ord langt senere i sit liv, har de hængt ved og er blevet en ledetråd igennem hendes karriere som musiker.
Når hun går på scenen viser hun de få ting frem, som hun tog med sig, da hun flygtede fra Irak til Sverige i 2002: En dukke, et fotoalbum, hendes farfars tallerken og et kassettebånd med Joan Baez. De er en væsentlig del af hendes historie, og for hende er både musikken og den personlige fortælling en måde at bearbejde de krigsoplevelser på, som også er en del af bagagen.
Og netop kombinationen af at spille musik og fortælle om sit liv er essentielt. Hun optaget af at bygge bro og skabe forståelse mellem kulturer og svarer gerne på alle de mange forskellige spørgsmål, som både svenske og danske teenagere kan finde på at stille: ”Jeg er ikke sensitiv omkring min historie. Jeg vil gerne dele den. Og når vi mødes omkring musikken og taler sammen, holder vi håbet i live.”
Syrien og Afghanistan på programmet
I efteråret 2016 er det Syrien, der er i fokus, og til foråret 2017 er der afghanske musikere på plakaten. Fælles for den kommende sæsons musikere er, at de alle er flygtninge. Syriske Nour Amora og Mohamed Diab er begge flygtet i 2014 og bor i dag i henholdsvis Danmark og Sverige. De spillede allerede sammen i Syrien og har nu fundet sammen igen. Til forskel fra nogle af de tidligere medvirkende i Verdens Brændpunkter, der allerede er veletablerede i musiklivet, håber de, at deres medvirken kan blive et springbræt og en mulighed for at tage hul på en ny musikalsk karriere her i Skandinavien.
Det samme håber de afghanske musikere Heidar Wali og Mirwais Fedai. De kendte ikke hinanden på forhånd, men viste sig at være et godt match.
Det er de midler, som Klaverfabrikken modtager i tilskud som regionalt spillested, der har gjort det muligt at udvikle og videreføre Verdens Brændpunkter. Og der arbejdes hele tiden på at gøre konceptet endnu bedre og på at nå ud til flere. Som noget nyt vil den nye sæsons musikere blive undervist af en professionel storyteller. Uddannelsen er støttet af Interkulturelt Center, og skulle gerne gøre formidlingen endnu bedre.
Ud til flere
På Klaverfabrikken håber man, at flere kommuner, kulturhuse og spillesteder - og også meget gerne højskoler og efterskoler - vil tage konceptet til sig. Udover de arrangementer Klaverfabrikken laver i Hillerød, afholdes der pt. foredrag og koncerter i København, arrangeret af Kulturstationen Vanløse og Amager Kulturpunkt. Også i Sverige og Norge er der interesse for konceptet, så her arbejdes der på et fællesnordisk projekt, der vil gøre det muligt at lade musikerne rotere imellem de tre lande.
Prisen for foredrag, koncert og undervisningsmateriale afhænger af antallet af elever og ligger mellem 1600 kr. og 7000 kr., som går til dækning af musikernes honorar.
For hver ny sæson kommer der nye lande til. ”Desværre løber vi jo nok aldrig tør for brændpunkter,” siger Jens Jepsen, hvilket ellers ville være den ultimative sejr for den gensidige mellemmenneskelige forståelse. Men hvis man kan mødes gennem den personlige fortælling og musik i Hillerød – eller et andet sted i Danmark – er man da nået et stykke ad vejen.
Efterårets koncertfortælling hedder Souls of Syria og kan nu også bookes til et enketstående arrangement uafhængigt af Verdens Brændpunkter. Læs mere i den vedhæftede folder.
Man kan læse mere om Verdens Brændpunkter på Klaverfabrikkens hjemmeside og på http://www.xn--verdensbrndpunkter-wub.dk/
Spørgsmål kan rettes til Jens Jespsen på tlf. 29914590 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Prisen blev overrakt i forbindelse med Kulturhusene i Danmarks traditionsrige Hustræf på Tobakken i Esbjerg torsdag den 26. maj 2016. Tine Grønbech, der er en del af Venligboerne Esbjerg, tog imod på hele bevægelsens vegne.
Den Gyldne Skovl gives hvert år til en ny modtager, der i det forløbne år har handlet ”i foreningens ånd”. Om baggrunden for valget af Venligboerne siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting fra Vollsmose Kulturhus:
”Rummelighed, mangfoldighed og aktivt medborgerskab er nogle af kulturhusenes kerneværdier. Venligboernes aktive indsats for at yde nytilkomne flygtninge hjælp til stort og småt, og i det hele taget at møde andre med venlighed og åbne arme, er helt på linje med det, kulturhusene står for”.
Som forening har Kulturhusene i Danmark igennem det sidste år været engageret i Folkeoplysning for Flygtninge, der er initieret af Dansk Folkeoplysnings Samråd, så også ad den vej forsøger kulturhusene at bidrage til, at mødet imellem flygtninge og danskere bliver positivt.
På samme måde er mange af de aktiviteter, som Venligboerne arrangerer – såsom loppemarkeder og fællesspisninger – også klassiske kulturhusaktiviteter, som bringer folk sammen på kryds og tværs. Dertil kommer, at flere kulturhuse allerede har et samarbejde med det lokale Venligboer-netværk og lægger lokaler til byens ’Café Venligbo’.
Selvom prisen blev overrakt i Esbjerg, vil Den Gyldne Skovl det næste år pryde væggen i Café Venligbo i Hjørring, hvor bevægelsen i sin tid startede, og hvor Venligboernes øvrige priser også er samlet.
Venligboerne løb med vandretrofæet Den Gyldne Skovl foran otte andre nominerede.
Prisen blev overrakt i forbindelse med landsforeningen Kulturhusene i Danmarks årsmøde på Tobakken i Esbjerg torsdag den 26. maj 2016. Tine Grønbech, der er en del af Venligboerne Esbjerg, tog imod på hele bevægelsens vegne.
Den Gyldne Skovl gives hvert år til en ny modtager, der i det forløbne år har handlet ”i foreningens ånd”. Om baggrunden for valget af Venligboerne siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting fra Vollsmose Kulturhus:
”Rummelighed, mangfoldighed og aktivt medborgerskab er nogle af kulturhusenes kerneværdier. Venligboernes aktive indsats for at yde nytilkomne flygtninge hjælp til stort og småt, og i det hele taget at møde andre med venlighed og åbne arme, er helt på linje med det, kulturhusene står for”.
Som forening har Kulturhusene i Danmark igennem det sidste år været engageret i Folkeoplysning for Flygtninge, der er initieret af Dansk Folkeoplysnings Samråd, så også ad den vej forsøger kulturhusene at bidrage til, at mødet imellem flygtninge og danskere bliver positivt.
På samme måde er mange af de aktiviteter, som Venligboerne arrangerer – såsom loppemarkeder og fællesspisninger – også klassiske kulturhusaktiviteter, som bringer folk sammen på kryds og tværs. Dertil kommer, at flere kulturhuse allerede har et samarbejde med det lokale Venligboer-netværk og lægger lokaler til byens ’Café Venligbo’.
Selvom prisen blev overrakt i Esbjerg, vil Den Gyldne Skovl det næste år pryde væggen i Café Venligbo i Hjørring, hvor bevægelsen i sin tid startede, og hvor Venligboernes øvrige priser også er samlet.
Aktiv deltagelse
Kulturhusene i Danmark arbejder for at styrke det aktivt involverende kulturliv i Danmark. Borgernes aktive deltagelse, både som frivillige arrangører og som medvirkende i kunstneriske og kulturelle projekter, tilfører samfundet ny energi, innovative løsninger og en mangfoldighed af kulturoplevelser.
Samarbejde
Kulturhusene i Danmark er en kulturpolitisk arbejdende forening, hvis mål er at styrke det aktivt involverende kulturliv. Foreningen søger samarbejde med en bred flade af samarbejdspartnere ud fra den overbevisning, at samarbejde og brobygning er det, der bedst styrker både kulturen og demokratiet i samfundet. Aktiv dialog med både medlemmer og andre interessenter er forudsætningen for dette samarbejde.
Mangfoldighed
De danske kulturhuse afspejler samfundets mangfoldighed og ser det som værdifuldt at kunne rumme alle. For Kulturhusene i Danmark er det tilsvarende vigtigt, at foreningen afspejler den kulturelle diversitet og rummelighed, der findes i husene, så alle kulturhuse – uanset størrelse, organisationsform og geografisk placering – føler sig tilgodeset i og repræsenteret af Kulturhusene i Danmark.
Demokrati
De mangfoldige aktiviteter i kulturhusene bringer mennesker sammen på tværs af køn, alder, etnicitet og sociale skel, og bidrager dermed til at skabe demokratisk dannelse og sammenhængskraft i samfundet. Frivillighed, inddragelse og fællesskab er det, der skaber det aktive medborgerskab.
I lighed hermed er det et vigtigt element i foreningens værdigrundlag, at organisationen er til for alle niveauer i medlemshusene, det være sig brugerne og de frivillige, såvel som de ansatte og lederne.
Nytænkning
Kulturlivet er i konstant forandring, og Kulturhusene i Danmark ønsker at bidrage til kulturel nytænkning. Foreningen bestræber sig på at give medlemmerne inspiration til deres lokale arbejde med at udfordre deres brugere og udvikle kulturelle og folkeoplysende aktiviteter og samarbejder.
Faglighed
Kulturhusenes mange forskellige opgaver og aktiviteter som både formidlere og facilitatorer af kunst og kultur stiller store krav til både de ansattes og de frivillige organisatorers faglighed, og Kulturhusene i Danmark ønsker at være en stærk sparringspartner i forhold til de faglige udfordringer medlemmerne møder.
Globalt udsyn
De danske kulturhuse har en stærk lokal forankring og orienterer sig imod udviklingen af det lokalsamfund, de er en del af. Landsforeningen ser det derfor som sin opgave både at bringe inspiration fra Europa og resten af verden ud til medlemmerne samt ikke mindst at formidle de danske kulturhuses positive erfaringer og praksisser videre i både national og international sammenhæng.
Kulturhusene i Danmark vil i den kommende tid bidrage aktivt til udviklingen af Dansk Folkeoplysnings Samråds nyeste projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som verden oplever i øjeblikket, og som også kan mærkes i Danmark.
I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.
Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.
”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.
I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken
Men mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold.
For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et online katalog over kurser, arrangementer, events mm. over hele landet, som man kan lade sig inspirere af. Der planlægges desuden en række lokale inspirationsmøder, hvor målet er at finde projekter, som de folkeoplysende institutioner og foreninger kan gå sammen om. Her er kulturhusene mere end velkomne. Sjællændere har muligheden allerede den 21. september på Faxehus Efterskole. Se invitationen som er vedhæftet denne artikel (nederst). Mere information følger om de kommende møder, som vil finde sted i hhv. Brænderup, Aarhus og København.
Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.
Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.
Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.
Kulturhusene i Danmark vil i den kommende tid bidrage aktivt til udviklingen af Dansk Folkeoplysnings Samråds nyeste projekt Folkeoplysning for Flygtninge. Projektet er blevet til på baggrund at den øgning af flygtningestrømmen, som verden oplever i øjeblikket, og som også kan mærkes i Danmark.
I Dansk Folkeoplysnings Samråd er det en målsætning at bidrage til, at der bliver taget godt imod de flygtninge, der er i Danmark, og at de får en god tilværelse, uanset hvor længe de skal være her.
Vejen til målet består i at skabe en masse aktivitet, hvor flygtninge kan møde danskere og blive en del af det danske samfund - også den del, der ligger ugen for arbejdsmarkedet. Danskerne kan samtidig blive klogere på, hvordan flygtningenes virkelighed ser ud, og forhåbentlig få øje på de mange resurser, som flygtningene også har.
”Folkeoplysning for flygtninge er et projekt i en rigtig god sags tjeneste, som vi som kulturhusforening gerne vil støtte. Vi, der er så lykkelige – helt uden at have gjort noget for det selv – at være blevet født på denne temmelig fredelige og privilegerede del af kloden, bør så absolut dele goderne med andre, fx vores fine tradition for folkeoplysning med videns - og begejstringsdeling. Mange steder er vores medlemshuse allerede i berøring med både gamle og nytilkomne flygtninge og har allerede aktiviteter i gang. Jeg er dog sikker på, at vi både kan og gerne vil gøre mere for at invitere flygtningene indenfor – især hvis vi kan inspirere hinanden undervejs og måske udvikle samarbejder på tværs”, siger Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, om bestyrelsens beslutning om at gå ind i projektet.
I Stenløse Kulturhus, der ligger i Egedal Kommune, har man i samarbejde med det lokale foreningsliv sat en række aktiviteter i gang, der skal lette mødet mellem Stenløses borgere og de mange nye flygtninge, der er kommet til i kommunen. Der arrangeres åbne møder og foredrag, og man har ligeledes startet en interkulturel syklub, hvor to syriske skræddere har tilbudt deres hjælp. Den historie kan du læse i Politiken
Men mulighederne er mange og behøver ikke at involvere traditionel folkeoplysende undervisning. En fællesspisning eller en anden aktivitet, som man inviterer lokale flygtninge med til er allerede et skridt i retning af større forståelse og sammenhold.
For at inspirere de folkeoplysende organisationer til at tænke flygtninge ind i både nye og eksisterende aktiviteter, har DFS udarbejdet et online katalog over kurser, arrangementer, events mm. over hele landet, som man kan lade sig inspirere af. Der planlægges desuden en række lokale inspirationsmøder, hvor målet er at finde projekter, som de folkeoplysende institutioner og foreninger kan gå sammen om. Her er kulturhusene mere end velkomne. Sjællændere har muligheden allerede den 21. september på Faxehus Efterskole. Se invitationen som er vedhæftet denne artikel (nederst). Mere information følger om de kommende møder, som vil finde sted i hhv. Brænderup, Aarhus og København.
Hvis dit kulturhus allerede har aktiviteter på programmet, som er for, med eller om flygtninge, så hører vi rigtig gerne fra dig på Kulturhusene i Danmarks sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3314 1200, så formidler vi informationerne videre, så initiativet bliver synligt og kan inspirere andre.
Hvis dit kulturhus ikke allerede er i gang, men synes, at det kunne være spændende at være med, så kontakt os for en snak.
Du kan også læse mere om initiativet på http://www.dfs.dk/temaer/folkeoplysning-for-flygtninge/, hvor du kan bladre i kataloget og få et indtryk af, hvad der foregår, både i din egen region og andre steder i landet. Man kan også følge med på Facebook, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente.
Kulturhus, højskole, aftenskole, brugsforening, kommune - fem af mange spillere på den samme lokale, folkeoplysende bane. Men hvad har de til fælles? Spiller de overhovedet på samme hold, eller dribler de hver især afsted med deres egen bold?
Det er nærliggende at forfalde til sportsretorik, når man er mødt op til et arrangement på en gymnastik- og idræts-højskole, nærmere bestemt Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, der ligger smukt og grønt med udsigt over byen og Søndersø.
Men anledningen var ikke at beundre en række sportslige solopræstationer. Her mødtes tværtimod 25 repræsentanter fra forskellige lokale organisationer og institutioner til et netværksarrangement om "Nye partnerskaber i folkeoplysningen" - alle med et fælles ønske om at komme i kontakt med nye, potentielle samarbejdspartnere og åbne over for de muligheder, der kan opstå, når mennesker mødes. 25 holdspillere - for nu at blive i sportsretorikken.
Mødet var det første i en række af nedværksmøder, som Kulturhusene i Danmark har sat i søen sammen med Højskolerne med støtte fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje. Kulturhusene og Højskolerne er gået sammen i erkendelse af, at vores foreninger og medlemmer deler mange af folkeoplysningens centrale værdier om aktivt medborgerskab og demokratibærende fællesskaber, men måske ikke så ofte finder sammen om aktiviteter i praksis. Det er synd, for måske ligger der nogle uudnyttede resurser gemt her.
De to initiativtagere til arrangementet, Søren Søeborg fra Ohlsen fra Kulturhusene i Danmark og Søren Børsting fra Højskolerne, fortalte indledningsvis om formål og værdier i de to organisationer og hos deres medlemmer.
Selvom kulturhus-begrebet er utrolig rummeligt, og ofte anvendes som en meget bred betegnelse, der dækker over et væld af kulturinstitutioner - såsom teatre, biografer og spillesteder for blot at nævne nogle få - så har de kulturhuse, der er medlemmer af Kulturhusene i Danmark nogle særlige og gennemgående træk: her forenes de rent kulturformidlende arrangementer med aktiviteter, hvor det er de lokale borgere, der selv kan være kunstnerisk og kultuelt aktive. Det giver glæde og værdi til den enkelte, men skaber også en dynamik, der rækker ud over kulturhusets fire vægge og virker positivt tilbage på det lokalsamfund, som huset er en del af.
Højskolerne er særegne på en anden måde. De repræsenterer et hjørne af uddannelsesområdet, som er mere dannelses-orienteret end fagfokuseret. I en ny vision for folkeoplysningen, der blev lanceret af Kulturminister Marianne Jelved kort før Jul, udtrykte hun bekymring over en stigende tendens i samfundet til at gøre alting op i dets (økonomiske) nytteværdi - herunder uddannelse. De danske folkehøjskoler er dog stadig et billede på den ægte folkeoplysende kultur.
Søren Børsting fortalte om højskolebevægelsens værdimæssige grundsten: at skabe bevidsthed om, hvem vi er, og hvad vi vil og at danne ramme om engagement. "Men det kan man jo sige om så mange organisationer og bevægelser," sagde han og pointerede, at det er essentielt, at "det skal føre til noget til fælles bedste." Han kunne også præsentere en helt aktuel, søgbar pulje, hvis formål er at sætte gang i lokal aktivitet med højskolen som krumtap. Puljen skal søges af højskolerne, men gerne i samarbejde med kulturhuse eller andre lokale aktører, og puljen er derfor en helt konkret anledning til at få afklaret, om der er basis for at samarbejde.
Med som oplægsholder var også Flemming Jørgensen, der er ansat som chefkonsulent i Coop med særligt ansvar for bestyrelsesarbejdet. Han fortalte om værdigrundlaget bag den andelsforening, der har eksisteret siden 1896, og som i dag tæller 1200 lokale brugsforeninger og 1,5 mio. ejere. Det er historien om en forening, der i sit udgangspunkt ønsker at drive detailhandel uden det primære formål at tjene penge, men som derimod ønsker at vise ansvarlighed over for de lokalområder, som butikkerne er en del af.
Flemming Jørgensen fortalte derfor om nogle af de mange samarbejdsprojekter, som Coop har været og er involveret i. Som helt konkret eksempel kunne han nævne den lokale Kvickly i Middelfart, der har bidraget økonomisk til både byggeri og drift af KulturØen. Om denne måde at forvalte butikkens - og dermed de mange lokale ejeres - overskud på siger Kvicklys direktør i Middelfart: "Når vi udvikler byen, giver vi medlemmerne overskuddet tilbage."
Med afsæt i et kort over "Sdr. Dannelse kommune" arbejdede deltagerne i grupper med at lokalisere sig selv og deres aktuelle samarbejdspartnere og med at få øje på nye samarbejdsmuligheder. Øvelsen handlede dog lige så meget om at opdage de aktører, der ikke var repræsenteret på kortet. Skoler, gymnasier og andre formelle uddannelsesinstitutioner er fx vigtige partnere i mange lokalsamfund.
Hvem der er med eller ikke med på kortet er dog ikke så afgørende i sidste ende. Det væsentlige er, at de enkelte foreninger og institutioner ser sig selv som en del af et hele og kan drage fordel af hinanden i stedet for at lukke sig om sig selv eller at konkurrere indbyrdes ved at udbyde de samme aktiviteter.
Interessen for samarbejdet er der, og man kan håbe, at de første kontakter har skabt grobund for nye folkeoplysende projekter skabt i fællesskab.
Den 9. april mødes et nyt hold forhåbentlig lige så imødekommende og aktive deltagere til netværksarrangement nummer to, der denne gang finder sted i Karens Minde Kulturhus i København SV. Her vil man have mulighed for at høre de oplæg, der kort er refereret her, og der vil yderligere være et oplæg fra Kulturminister Marianne Jelved, omkring visioner for folkeoplysningen.
Tilmeldingen er åben via dette link, og vi håber at se jer. Sdr. Dannelse Kommune har plads til mange flere aktive og engagerede partnere!
Kulturhusene i Danmarks medlemmer repræsenterer et bredt spektrum af små og store kultur-, aktivitets-, medborger-, kvarter, og beboerhuse fordelt over hele landet. De har det til fælles, at de både formidler kunst og kultur og faciliterer deres brugeres egne aktiviteter. De udgør dermed både et kulturelt og et socialt samlingspunkt lokalt i deres by eller bydel.
Som medlem af foreningen er man med til at støtte hele området, via det arbejde, der gøres for at højne kulturhusenes vilkår. Samtidig indgår man i et fagligt netværk, og Kulturhusene i Danmark arbejder for at styrke kontakten og videndelingen medlemmerne imellem.
For at skabe plads til, at både små og store huse har mulighed for at indgå i det fællesskab, har foreningen differetierede kontingentsatser, således at de kulturhuse, der modtager de største offentlige driftstilskud, betaler mere end de, der kun er støttet med få eller ingen midler. Det betyder, at også husforberedende grupper har mulighed for at melde sig ind og få gavn af den store viden, der er repræsenteret i foreningen. De fire forskellige kontingentsatser kan ses under menuen Indmeldelse.
Kulturhusene i Danmark tilbyder derudover sine medlemmer en række fordele:
Medlemshusene synliggøres via foreningens hjemmeside, hvor de bl.a. indgår i en fælles arrangementskalender, udarbejdet i samarbejde med Kultunaut.
Foreningen afholder årligt minimum to konferencer eller seminarer med både fagligt indhold og netværks-karakter. Ved disse arrangementer deltager personer, der er tilknyttet et af foreningen medlemshuse altid til favorabel medlemspris. Læs mere om vores arrangementer her.
Ligeledes tager foreningen løbende initiativ til kurser og projekter, der er direkte målrettet kulturhusenes behov, og ved disse arrangementer vil medlemmer som oftest have fortrinsret til deltagelse og også tilbydes en særlig medlemspris. Læs mere om hhv. kurser og projekter.
Udover foreningens generelle nyhedsbrev modtager medlemshusene jævnligt en elektronisk 'medlemsinfo', hvori der informeres om kulturhus-specifikke aktiviteter, aktuelle puljer, nyheder og tilbud.
Foreningen har med mellemrum mulighed for at tilbyde kunst- og kulturevents til medlemmerne til særlig favorabel pris. Det kan være en udstilling, en koncert, et foredrag, en forestilling eller lignende. Disse tilbud annonceres via foreningens medlemsinfo.
Kulturhusene samarbejder med det online billetsalgssystem Place2Book, der er markedets billigste for både arrangører og kunder, og derfor også velegnet til mindre eller gratis arrangementer. Medlemshuse samt deres eksterne arrangører, såsom musikforeninger o.l., tilbydes rabat ved køb af reklamepladsen på printselv-billetten. Samtidig har man som medlem mulighed for at støtte foreningen gennem anvendelse af systemet. Læs meget mere her.
Sekretariatet yder rådgivning og støtte ved fx. nyetablering, modernisering eller omstrukturering af kulturhuse. Prisen afhænger af rådgivningsforløbets omfang og varighed, men der vil alid være tale om en yderst rimelig sats for medlemmer.
Kulturhusene i Danmark repræsenterer områdets og medlemmernes interesser i en række råd og organisationer. Foreningen er således medlem af den rådgivende komité i Den Trygge Kommune og er engageret i det faglige udvalg for teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen under Industriens Uddannelser.
Derudover repræsenterer foreningen kulturhus-området overfor politikerne på området og i forhandlinger med fx. KODA og lignende parter.
Kulturhusene i Danmark har indgået en aftale med KODA, der er særligt tilpasset foreningens medlemmer og deres aktiviteter, og som omfatter ikke-kommerciel brug af musik. Nærmere information samt en vejledning vedr. brug af aftalen kan fås ved at kontakte KHiD's sekretariat.
Foreningen bidrager også til at styrke det internationale arbejde, særligt på europæisk niveau, gennem sit medlemsskab af European Network of Cultural Centres (ENCC), hvori foreningen også er repræsenteret i bestyrelsen. Medlemmer af Kulturhusene i Danmark har mulighed for at deltage i fx. studierejser og medarbejderudvekslingsprogrammer i ENCC's regi. Via ENCC er Kulturhusene i Danmark repræsenteret i organisationen Culture Action Europe (tidl. EFAH), der taler hele kulturområdets sag overfor EU, og foreningen har også kontakt til den verdensomspændende kulturhus-organisation I3C. Læs mere om Kulturhusenes internationale arbejde her.
Ved yderligere spørgsmål omkring medlemskab, er man velkommen til at kontakte foreningens sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 33 14 12 00.
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l. Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter. Landsforeningen har eksisteret siden 1987.
We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy. | |
I accept cookies from this site. Agree |